Miljørapport Trikelshøj Del 1 af 2 - Randers Kommune

24
vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver
udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at
ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun
i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet.
3.4 Retablering efter endt drift
Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllen på afviklingstidspunktet
forpligtiget til at fjerne alle anlæg i
et omfang, som svarer til de krav, som lokalplanen fastsætter.
Det er i dag teknisk muligt at genanvende cirka
80% af møllens dele.
Demontering af vinger, møllehus og mølletårn foregår
med samme antal kraner og køretøjer som ved opstilling
i anlægsfasen. Fundamenterne til møllerne bliver
normalt fjernet ved knusning, hvor beton og armering
bliver adskilt, og derefter bortskaffet til genanvendelse
i henhold affaldsregulativet i Randers Kommune.
Byggematerialer i serviceveje og arbejdsarealer bliver
opgravet og genanvendt.
Kabler og øvrige installationer, som er nedgravet, bliver
afkoblet fra netforbindelser og bliver opgravet og
bortskaffet hos godkendt modtager med genbrug for øje.
Demonteringen vil formodentlig vare fire – seks måneder,
og påvirkningen af miljøet er vurderet at have
nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen.
3.5 Sikkerhedsforhold
Havari
Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede
og godkendte vindmølletyper. I Danmark er
det et krav, at vindmøllerne bliver typegodkendt i henhold
til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning,
inden de bliver opstillet. Typegodkendelsen
skal blandt andet sikre at krav til sikkerhedssystemer,
mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed
og elektrisk sikkerhed er overholdt.
Der har i 2008 været et par større, spektakulære havarier
af vindmøller omkring 600 kW i Danmark, formodentlig
på grund af mangelfuld service. Blandt andet
var der et havari på en vindmølle ved Halling den
22. februar 2008. Havariet på møllen ved Halling skete
i meget stærk blæst, hvor møllen kørte med meget store
omløbstal. Under havariet blev vingerne slået i stykker,
og alle de store dele faldt ned mindre end 100 meter
fra møllen. Lettere dele på møllen, som også kunne
skade en person, var i stand til at flyve længere væk
end 100 meter. Reference /3/
Der har også været vinger, der er knækket af ved
nominelt omdrejningstal, hvor møllen har været i drift
med generatoren tilsluttet. I denne situation falder vingen
ned på jorden i en afstand fra møllen på 0 til 50 meter.
Det er blandt på baggrund af ovenstående havarier
at Energistyrelsen i juni 2008 udsendte et nyt regelsæt
for typegodkendelser, - herunder skærpede krav til service
på vindmøllerne, så befolkningen kan være sikker
på, at bremsesystemer og øvrigt sikkerhedsudstyr bliver
holdt i orden. Reference /4/
På global basis er der rejst mere en 100.000 vindmøller,
og der er endnu ikke registreret nogen personskader
ved de forholdsvis få havarier, der har været indtil
nu. Derudover kører nye og større vindmøller ikke så
hurtigt rundt som små vindmøller, og en hel vinge, -
eller dele af en vinge på en stor mølle vil ikke blive kastet
så langt væk fra vindmøllen. Nye vindmøller har
desuden individuel pitch-regulering af vingerne, som
er med til at reducere risikoen for havari under kraftige
vindforhold. Nye vindmøller bliver samtidig overvåget
elektronisk, som gør det muligt at opdage uregelmæssigheder
i driften og foretage automatisk driftstop
i tide, så der ikke sker havari på møllen.
I henhold til Energistyrelsens regelsæt skal vindmølleproducenten
som minimum udføre to serviceeftersyn
på vindmøllerne om året, herunder kontrollere sikkerhedssystemerne
på møllen.
Af ovenstående og med de aktuelle afstande til henholdsvis
naboejendomme og veje er det vurderet at havari
ikke udgør nogen væsentlig sikkerhedsrisiko.
Isnedfald
Når møllerne står stille i frostvejr kan der under særlige
forhold dannes isslag på vingerne. Overisning forekommer
hyppigst i kystområder, hvor lun, fugtig luft fra ha-
vet afkøles over land. Rystefølere i vingerne bevirker, at
isbelastede vinger ikke vil rotere, med mindre alle vinger
er ens overisede. Isen vil ryste af ved start, og falde lodret
ned. De tre møller er placeret på steder, hvor der normalt
ikke færdes særlig mange mennesker, og isnedfald
er derfor vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko.
Brand
Brand i møller er meget sjældne. Sker det, vil møller med
kabineinddækning af glasfiber kunne brænde, og store, lette
dele vil kunne falde brændende til jorden. Reference /3/
Trafik
I anlægsfasen vil trafikbelastningen primært forekomme
i form af lastvognskørsel med byggematerialer og tung
specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter
og møller.
Af hensyn til trafiksikkerheden vil politiet blive orienteret
om anlægsarbejdets start og omfang, så de nødvendige
sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning,
kan blive iværksat.
Specieltransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer
til og fra anlægsområdet vil foregå af ruter,
som bliver afstemt med vejmyndighederne i kommunen,
men herudover bliver der formentlig ikke behov for
yderligere trafikforanstaltninger.
I driftsfasen bliver den normale til- og frakørsel minimal
og bliver dermed vurderet ikke at udgøre nogen væsentlig
sikkerhedsrisiko. Såfremt det er nødvendigt med
ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner eller
blokvogne, vil trafiksikkerheden blive varetaget på lignende
måde som i anlægsfasen.