Musikkens muligheder - Musica Humana Research

Rose Marie Majlund Kent BAE12
Teori & metode
Til at belyse dette problemfelt er valgt en indledningsvis teoretisk ramme om identitet & musik,
der giver indblik i feltet. Der tages udgangspunkt i Richard Jenkins beskrivelse af identitet som so-­‐
cialt konstrueret, samt Even Ruuds arbejde med musik og identitet. Der vil løbende benyttes
teorier fra andre som Audun Myskja, Peter A. Levine & Maggie Kline, H. Rudolph Schaffer samt
forskere og personale indenfor kræftområdet, bl.a. ved Preti Constanza m.fl., Stefan Nilsson m.fl.,
Trygve Aasgaard, Ilan Sanfi og Hanne Bringager, Marit Hellebostad & Randi Sæter. Ud fra den teo-­‐
retiske ramme, fokuseres der efterfølgende på brug af musik på Rigshospitalets børneonkologiske
afdeling ud fra eget feltarbejde.
Begrebsafklaring
Flere steder i opgaven anvendes begrebet musikkens effekt, som kan være problematisk at bruge i
musikvidenskabelige sammenhænge, hvor musik ikke kan siges at have en fastlagt effekt, som kan
forbindes til en nærmest biologisk og fysiologisk effekt. Da projektet bevæger sig op ad helbredel-­‐
sesspørgsmål, medicin og det lægevidenskabelige miljø, hvor ting ofte bliver målt og skal have en
kausal forklaring, anvendes begrebet dog. Jeg bruger disse termer inden for denne måde at tale
om musik på, da opgaven skal læses på børneonkologisk afdeling. Termen effekt lapper ofte over
med andre ord som fx virkning, mening og muligheder.
Empiri
En stor del af opgaven bygger på eget feltarbejde på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling,
hvor jeg har interviewet 3 børn/unge d. 16.november 2012. Klara på 3 år, Hjalte på 12 år og Jonas
på 17 år. Da der ikke er foretaget mange undersøgelser om brugen af musik hos kræftramte børn,
i vesten, er empirien ved feltarbejdet af stor betydning for udarbejdelsen af denne opgave. Feltar-­‐
bejdet beskriver, hvordan børnene bruger musik, og hvordan de oplever brugen af den.
2