Fabelagtigt - Friskolebladet

204
Fabelagtigt
En litterær genre, som
ikke blev kanoniseret
Mange af dette blads læsere vil huske H. V. Kaalunds fabel
om den dræbte and og J. T. Lundbyes illustration dertil.
Andemoderen er blevet dræbt af jægeren. Ællingerne forstår
ikke moderens død:
De krøb under vingen, men den var slap-
"Vågn op, søde moder, rap, rap, rap, rap!"
Ethvert otteårs barn, der har læst denne fabel, kan dybt
erkende fablens morale og slutlinje:
O, har du en moder,
da skøn derpå!
Problemet i dag er måske, at kun ganske få børn stifter
bekendtskab med fablerne. Eventyr, folkeviser og bedaget
prosa er nævnt i forskellige kanoner, men fablerne er
glemt i denne slipstrøm af litteratur.
Fablerne har ellers haft en lang tidsmæssig og geografisk
rejse. De første fabler stammer fra den nok så kendte
Æsop, samt den indiske bog "Pañcatantra" (Fembogen),
som blev skrevet på sanskrit i de første århundreder efter
Kristi fødsel. Bogen blev oversat til et antal indiske og
mellemøstlige sprog og brugt i undervisningen af unge
prinser. Og mon Frederik og Mary ikke kunne gøre god
brug af et par fabler til Lilleprinsen, skønt ikke et eneste
tasmansk vilddyr optræder i fablerne, for løven er jo netop
dyrenes konge. I en af Æsops fabler beskrives løvens
magtudøvelse således:
Medens løven herskede over jordens dyr, var den hverken
grusom eller tyrannisk, men mild og retfærdig, som
en konge bør være. Ulven og lammet, tigeren og hjorten,
leoparden og gedekiddet, hunden og haren, alle skulle
de leve side om side i stadig fred og venskab.
Det skal dog i sandhedens tjeneste tilføjes, at det kun var
et lovforslag fra løven. Og dersom løven var en sand demokrat,
må det tænkes, at ulv, tiger, leopard og hund
stemmer anderledes til lovforslaget end lam, hjort, ged
og hare.
I "Den gamle rævebog", der har sit udspring i "Pañcatantra"
optræder løven også som dyrenes konge med Lemvig
som residensby. En løsning der i dag burde være på
royal tale for at hjælpe et betrængt yderkantsområde. Løvens
magtudøvelse går ene og alene ud på at tilfangetage
og straffe ræven efter klager fra stort set alle andre dyr. Ræven
snyder og narrer alle andre dyr undtagen dens fætter,
grævlingen. Men alle dyrene havner i fedtefadet af begærlighed.
Således går det i særdeleshed ud over ulven og
bjørnen. Ja, ulven bliver nærmest banket ud af sit gode
J.T. Lundbyes illustration til Kaalunds "Den dræbte and".
skind af en vred bondemand. "Ude af sit gode skind" kommer
netop fra fabelverdenen. "At nære en slange ved sit
bryst" kommer fra en af Æsops fabler, "Bonden og hugormen":
En vinterdag fandt en bonde en hugorm, der var forkommen
af kulde, og af barmhjertighed tog han den op og
lagde den ind til sit bryst. Hugormen var aldrig så snart
levet op, før den tilføjede bonden et dødeligt bid. Bjørnetjenester,
ulve i fåreklæder og ulven kommer er alle dagligt
brugte udtryk, der stammer fra fabler. Blandt dyrenes klager
over rævens adfærd bør dog tilføjes, at hønens klage
over, at ræven dræbte og åd hanen og gjorde 12 kyllinger
fædreløse, kan synes berettiget.
Æsop
Æsops fabler kendes af navn af de fleste, men hvem var
denne Æsop? Legenden siger, at han levede i det sjette
århundrede før Kristus, var slave og blev henrettet for at
fortælle fabler. Ytringsfriheden har før som nu sine begrænsninger
og konsekvenser. Æsops fabler er alle ganske
korte og ganske overfladiske i personbeskrivelsen,
dersom man kan tale om en sådan, når de allerfleste personer
er dyr. Dyrene har i Æsops fabler allerede taget deres
arketypiske menneskerolle. Således er ulven ikke i en
eneste af fablerne noget godt eller venligt dyr. End ikke
da ulven får et ben galt i halsen og beder tranen stikke sit
næb i ulvens gab for at fjerne det med lovning på en belønning,
opfører den lumske ulv sig anstændigt. Den fnyser
til tranen: "Er det ikke nok, at du kan gå rundt og prale
af, at du engang har stukket hovedet i gabet på en ulv
og ikke fik det bidt af?"
At udlægge disse menneskelige arketyper i dyreham
har næppe gjort magthavere venligere stemt mod fabelfortællere.
At aben, i fablen om ulven, ræven og aben, er
dommer, har ikke gjort, at de, der har fældet dommen
over Æsop, har været ham venligere stemt. Det har således
i fablernes univers været muligt at ironisere over
magthavere under dække af, at det var børnefabler. Underfundigheden
er således en af fablens styrker.

Således trak en borgmester en forfatter i retten for at have
kaldt borgmesteren et æsel. Forfatteren blev dømt og
spurgte dommeren, om det ville være strafbart at kalde et
æsel for borgmester. Det skønnede dommeren ikke strafbart,
hvorefter forfatteren sagde, "Farvel og tak for i dag,
hr. borgmester." Således kan vi alle føle os ganske frie til at
titulere forskellige ministre ved deres ministertitel.
Æsops fabler har alle en morale. Således slutter den
før omtalte fabel om bonden og hugormen med ordene
"Venlighed er spildt på den onde." Skarpere kan det ikke
skæres ud. Morale stammer fra det samme ord som moral,
nemlig det latinske ord moralis som betyder "vedr.
skik og sæder". Det er således i dette første årti af et nyt
årtusinde, egoismens og selvpromoveringens årti, af stor
nødvendighed at fortælle vore børn fabler.
Luther og la Fontaine
Fablerne lever fra deres udspring i Æsops og de indiske
grundfablers tid en omtumlet tilværelse. Men i 1500tallet
tager den gamle reformator dr. Morten Luther fat på
fablerne. Han oversætter adskillige til tysk. Fra Luthers
egen hånd kan man læse denne dom over fablerne: "Jeg
vil intet her tale om andre Bøger, hvor skulle man kunde
gjøre en skjønnere Bog om verdslig Viisdom end denne
gemeene Børnebog er, som kaldes Æsopus." Man skal
her iagttage, at ordet gemen i denne sammenhæng betyder
almindelig eller fælles.
Den næste store fabelgengiver er Jean de la Fontaine.
Han samler og gendigter i verseform adskillige hundrede
Gustave Dorés illustration til "Ulven og lammet".
fabler fra 1678 til 1694. Mange vil nikke genkendende til
Gustave Dorés illustrationer til fablerne. I la Fontaines
gendigtning af fablerne bliver karakteristik af mennesker
og dyr mere omfattende og nuanceret. Således fortæller
la Fontaine i den nævnte fabel om bonden og slangen, at
bonden legede med sit unge liv og tager den ind i sin bolig,
hvilket indikerer, at han er familiefader. Gustave Doré
har da også i sin illustration udstyret bonden med en
yndig bondekone og to bondebørn. La Fontaines kan derfor
heller ikke lade fablen ende så tragisk; før slangen
hugger, hakker han den i tre, og fablens morale udvides:
"Jeg ville prøve med det gode, til tak vil du så dræbe mig!"
En stump, en hale og et hode og de kan aldrig samle sig.
Kaalund og H.C. Andersen
I midten af 1800-tallet dukker de første to store danske
fabeldigtere op. I 1845 blev H. V. Kaalunds "Fabler for
børn" udsendt. Skønt de med nutidens øjne kan synes
sentimentale, er moralen ikke ringere af den grund.
Kaalund har gjort dyrekredsen dansk: Spædekalve, heste,
puddelhunde, måger, en lænkegris, hanekyllinger, skader
og katte; mere dansk kan det næppe tænkes. Kaalunds
fabel om "De to venner" burde være fundamentkampesten
i danskundervisningen i de mindste klasser. Her opfordres
til tolerance og venskab. Her tilsidesættes genetisk
skæbnetro for miljøets påvirkning af sjælen.
J.T. Lundbyes tegning til Kaalunds "De to venner".
Med killingen voksede hvalpen op;
De spiste og drak af samme kop,
De leged skjul og de leged tagfat,
Og hvalpen blev hund og killingen kat;
Dog trods deres klør og skarpe tænder,
Blev katten og hunden de bedste venner.
Og alle som så det, tyktes det sært;
Naturen havde dem fjendskab lært,
Den havde skilt deres slægter ad
Fra skabelsens tid med det bitre had;
Dog aldrig så man de to at stride,
De spiste og sov ved hinandens side.
205

206
H. C. Andersen blev i samme tid en noget mere kendt
fabeldigter. Skønt "Den grimme ælling" kaldes et eventyr,
er den i form en fabel sammen med flere andre af
digterens eventyr.
Væk fablerne til live!
Fabelformen har bidt sig fast. Ikke de oprindelige fabler
gengivet af Æsop, men nye dyrefabler. Således er Anders
And i bund og grund en fabel, der med svingende kvalitet
når ud til hundredetusinder af danskere. At indbyggerne
i Andeby og omegn ikke virker så fabelagtige mere
skyldes, at de har aflagt sig de oprindelige dyrearketyper.
De opfører sig ganske menneskeligt – på nær Store
Stygge Ulv, der stadig lider af ulvens kendte lyst til flæskesteg.
En mere poetisk fabel er "Vinden i piletræerne",
der er en engelsk klassiker. Mange ville kunne huske
rotten, muldvarpen og den opblæste grev Frø fra engel-
10. klasses fremtid er endnu ikke afgjort,
idet den indgår i regeringens
Velfærdspakke, men meldingen er
stadig, at den skal afskaffes og erstattes
af en "ungdomsklasse", som alene
skal tage sig af de svage elever og via
brobygning (praktik) sørge for, at de
kommer videre i en erhvervsuddannelse.
Det brede og almene sigte nedtones,
og brobygningen til de gymnasiale
uddannelser fjernes.
Derfor er en række foreninger gået
sammen om en landsdækkende underskriftindsamling
for bevarelse og
styrkelse af 10. klasse. Ønsket er at
bakke op om de politikere, der arbejder
for at fastholde 10. klasse til gavn
for de unge og for samfundet og med
underskrifterne vise, at der er bred opbakning
bag 10. klasse i befolkningen.
Bevar 10. klasse for alle!
Gennem den elektroniske underskriftindsamling
tilkendegiver man:
1. Et ønske om at fastholde kvaliteterne
ved den nuværende 10.
klasse.
2. Vilje til udvikling af 10. klasse.
3. At der er brug for et mangfoldigt
tilbud, når 10. klasse skal
bidrage til, at flere unge får en
ungdomsuddannelse.
Underskrift kan afgives på hjemmesiden
www.styrk10klasse.dk
Indsamlingen foregår indtil den 29.
maj kl. 10.00, hvorefter underskrifterne
afleveres til Folketinget.
ske dukkefilm eller flotte billeder, dengang en tegnefilm
kunne være en række billeder uden bevægelse og en oplæser.
TVs sendeflade på de tidspunkter børn er målgruppen
er sprængfyldt med fabler. Tegnefilm, der på alle niveauer
kæmper for at lægge sig nederst på listen over kvalitet,
trænger sig på vore børns skrøbelige æggeskalsbevidsthed,
mens forældrene er optaget af andre weekendaktiviteter.
I denne malstrøm af ligegyldigheder er det faktisk
sådan, at en reklame for Kinder-æg synes som et kvalitetsløft.
Programfladetilrettelæggerne må sidde derhjemme
og affarve deres postkasserøde ører vel vidende, at
de udsender disse talentløsheder i et land, der er kendt
og belønnet for at lave verdens bedste børneudsendelser.
Væk fablerne til live i første til fjerde klasse, hvor de
bør indskydes på kanonvis. Æsop, la Fontaine og
Kaalund er lettilgængelig kvalitetslitteratur.
Vagn Sohn
Lærer ved Levring Efterskole
Bag underskriftindsamlingen står:
Dansk Friskoleforening
Efterskoleforeningen
Formidlerne (Forening for
Formidlere af Viden om Husholdning,
Ernæring og Sundhed)
Forældreorganisationen
Skole & Samfund
Frie Grundskolers Fællesråd
Foreningen af Husholdnings- og
Håndarbejdsskoler
Frie Skolers Lærerforening
Landsforeningen af 10. klasseskoler