Kloster- og Herregårdsruten
Kloster- og Herregårdsruten
Kloster- og Herregårdsruten
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kloster</strong>- <strong>og</strong> <strong>Herregårdsruten</strong><br />
Rute 5<br />
Når Skiveegnen er så rig på herregårde, som<br />
tilfældet er, har det formentlig en sammenhæng<br />
med den fede <strong>og</strong> gode jord, som gav<br />
gode indtægter. Herregårdene havde før i<br />
tiden stor betydning for lokalsamfundene på<br />
egnen, <strong>og</strong> mange sallingboer har stadig familiemedlemmer,<br />
som har arbejdet som karle<br />
eller piger på de store gårde. Mange af landets<br />
mægtigste mænd har gennem århundrederne<br />
haft et tilhørsforhold til herregårdene<br />
på Skiveegnen. I tilgift til herregårdene<br />
fi ndes bl.a. et af Danmarks bedst bevarede<br />
middelalderklostre på Skiveegnen.<br />
Denne kloster- <strong>og</strong> herregårdsrute fører rundt<br />
til ikke færre end 20 store huse – hvoraf langt<br />
de fl este ikke er åbne for offentligheden,<br />
men som man naturligvis har lov at nyde i<br />
forbifarten. Arrangementet ”Herregårdenes<br />
Dag”, som fi nder sted den 2. søndag i juni<br />
måned i lige år, giver d<strong>og</strong> mulighed for at besøge<br />
n<strong>og</strong>le af de privatejede herregårde – se<br />
hvilke på visitskive.dk.<br />
Turen starter ved Resenlund i Skive.<br />
1. Resenlund<br />
I slutningen af 1902 fi k husmand Carl Hansen en<br />
god idé, nemlig at opføre et tuberkulosesanatorium<br />
på andelsbasis. Det lykkedes at få medlemmerne<br />
af mejeriforeningerne over hele landet til<br />
at bidrage med en lille skilling, <strong>og</strong> i 1905 stod<br />
Resenlund færdig som ”andelssanatorium”. Sanatoriet<br />
blev nedlagt i 1958, <strong>og</strong> efter en periode<br />
under Åndssvageforsorgen blev bygningerne<br />
istandsat <strong>og</strong> indeholder i dag lejligheder, Musikkens<br />
Hus, selskabslokaler <strong>og</strong> Jane Helledies<br />
Glaspusteri.<br />
2. Krabbesholm<br />
Krabbesholms historie går tilbage til senmiddelalderen.<br />
Oprindelig har her vistnok været to gårde,<br />
som lensmanden Niels Høeg på Skivehus fi k overdraget<br />
af kong Hans, <strong>og</strong> som han sammenlagde<br />
til en hovedgård. Nu hjemsted for Krabbesholm<br />
Højskole, der har plads til 90 elever, <strong>og</strong> som har<br />
specialiseret sig i kunst, design <strong>og</strong> arkitektur. Der<br />
er ingen adgang til bygningerne, men det er tilladt<br />
at spadsere en tur rundt i parken udenom.<br />
3. Dølbygaard<br />
Hovedbygningen, der er opført 1907, er tegnet<br />
af den store mejeriarkitekt Erik V. Lind fra Skive<br />
<strong>og</strong> er et fi nt eksempel på ”Bedre Byggeskik” med<br />
sine røde mur- <strong>og</strong> tagsten <strong>og</strong> sit halvvalmede tag.<br />
Dølbygaard har været i familien Ladef<strong>og</strong>eds eje<br />
siden 1720, <strong>og</strong> den nuværende gård er bygget af<br />
grosserer Chresten M. Ladef<strong>og</strong>ed, der <strong>og</strong>så ejede<br />
nab<strong>og</strong>ården Marienlyst. Ingen adgang.<br />
4. Astrup<br />
Astrup tilhørte i midten af 1400-tallet Juul’erne<br />
<strong>og</strong> senere Fris’erne. Den fredede hovedbygning er<br />
fra 1773, <strong>og</strong> den toetages pavillonbygning mod<br />
øst er fra 1786. Ingen adgang.<br />
5. Eskjær Gods<br />
Eskjær omtales første gang allerede i 1328 <strong>og</strong> ejedes<br />
i middelalderen bl.a. af adelsslægterne Banner<br />
<strong>og</strong> Høeg. Den nuværende, smukke hovedbygning<br />
er opført 1761 af Mads Hastrup, men kældrene<br />
kan til dels føres tilbage til senmiddelalderen. Gården<br />
har været i slægten Schüttes eje siden 1869.<br />
Der er ingen adgang til bygningen, men det er<br />
tilladt at parkere på gårdspladsen <strong>og</strong> gå en tur<br />
gennem skoven ned til stranden.<br />
6. Grinderslev <strong>Kloster</strong><br />
Grinderslev <strong>Kloster</strong>kirke er alt, hvad, der i dag er<br />
tilbage af augustinerklostret Grinderslev, som var<br />
det eneste kloster i Salling. Det blev oprettet i<br />
midten af 1100-tallet <strong>og</strong> omtales første gang i<br />
1176. Det er forklaringen på, at kirken er temmelig<br />
stor <strong>og</strong> består af såvel romansk apsis, kor<br />
<strong>og</strong> skib som fi re gotiske tilbygninger: vesttårnet,<br />
to sidekapeller mod nord <strong>og</strong> sakristiet på nordsiden<br />
af koret. Klostret blev efter reformationen<br />
i 1536 til en herregård, hvis nuværende hovedbygning<br />
er fra 1887.<br />
7. Hessel<br />
Tag færgen Sundsøre-Hvalpsund over til halvøen<br />
Lovns på den anden side af Limfjorden. Her ligger<br />
Danmarks sidste helt stråtækte herregård,<br />
Hessel, som blev grundlagt af vikingerne <strong>og</strong> senere<br />
overtaget af dronning Margrethe 1. <strong>og</strong> hendes<br />
stedsøn Erik af Pommern. Frem til 1567 var<br />
herregården i kongehusets eje. I 1966 overt<strong>og</strong><br />
Nordjyllands Amt Hessel, <strong>og</strong> siden har herregården<br />
været drevet som landbrugs- <strong>og</strong> frilandsmuseum.<br />
Entré.<br />
8. Jungetgård<br />
På et fi rkantet voldsted tæt ved Limfjorden ligger<br />
Jungetgård, hvis fredede hovedbygning er<br />
opført midt i 1500-tallet af Skeel-familien, der<br />
ejede gården fra slutningen af 1400-tallet, men<br />
det stoppede brat, da Albert Skeel i 1609 blev<br />
henrettet, fordi han havde stukket en mand ned<br />
under en retssag i Viborg. Fra begyndelsen af<br />
1600-tallet fulgte en række forskellige ejere, indtil<br />
gården blev solgt til udstykning i 1909. Ingen<br />
adgang.<br />
9. Kjeldgård<br />
Navnet Kjeldgård er afl edt af ”Kildegård” efter en<br />
helligkilde, som befandt sig ved gården. Den eksisterede<br />
i hvert fald i 1500-tallet, men hovedbygningen<br />
er opført i slutningen af 1700-tallet med<br />
sidefl øje i bindingsværk.<br />
Til Kjeldgård knytter der sig en historie om en ung<br />
kvinde, der ved midnatstide besøger det såkaldte<br />
jomfrutræ i parken. Kvinden kommer med et dødt<br />
barn i armene, <strong>og</strong> hun løber hen til træet, pakker<br />
barnet ud af et tæppe <strong>og</strong> løfter det op, inden hun<br />
lader det falde ned i et hul i træet. Hvem kvinden<br />
<strong>og</strong> barnet var, vides ikke.<br />
Rute 5 af 8 Side 1 af 3<br />
www.visitskive.dk
10. Østergård<br />
På en nu forsvunden indskrift på en bjælke i den<br />
store sal stod at læse, at Lucas Krabbe lagde<br />
grundstenen til Østergård i 1516. Det er d<strong>og</strong> kun<br />
den vestre fløj, der kan være fra den tid. Sydfløjen<br />
er en snes år yngre, <strong>og</strong> de to øvrige fløje daterer<br />
sig til ca. 1550. Det firfløjede anlæg omslutter en<br />
meget lille borggård på ca. 9 x 9 meter <strong>og</strong> er et af<br />
vore bedste eksempler på den senmiddelalderlige<br />
borgtype i Danmark.<br />
I løbet af juni <strong>og</strong> juli måned finder der en del publikumsarrangementer<br />
sted, bl.a. borgfester med<br />
masser af middelalderstemning i <strong>og</strong> omkring borgen<br />
samt guidede rundvisninger. Herudover er der<br />
ingen adgang til Østergård.<br />
11. Hegnet<br />
Gården siges at have tilhørt Niels Bugges far omkring<br />
1330, <strong>og</strong> fra midten af 1400-tallet <strong>og</strong> 300<br />
år frem er den i slægten Skeels besiddelse. Hovedbygningen<br />
er en trefløjet bindingsværksbygning<br />
fra 1752, som d<strong>og</strong> er ombygget flere gange. Ingen<br />
adgang.<br />
12. Hesthave<br />
Gårdens historie kan føres 400 år tilbage. Oprindelig<br />
var her græsningsjord for Spøttrup Borgs store<br />
hestebestand, <strong>og</strong> først i 1650 blev her rejst bygninger.<br />
I 1808 blev Hesthave solgt fra Spøttrup <strong>og</strong><br />
har siden haft skiftende ejere. Man kan se haven,<br />
n<strong>og</strong>et af stuehuset <strong>og</strong> festsalen. Hesthavegård er<br />
nu indrettet som feriecenter, <strong>og</strong> der er <strong>og</strong>så mulighed<br />
for at holde den store fest i herskabelige<br />
omgivelser. Desuden er der værelsesudlejning i<br />
hovedbygningen.<br />
13. Spøttrup Borg<br />
Spøttrup omtales første gang i 1404. Borgen blev<br />
bygget i årene omkring 1500 af Viborg-bispen <strong>og</strong><br />
er i dag Danmarks bedst bevarede middelalderborg.<br />
Grundtrækkene er bevaret med den kvadratiske<br />
borgplads, der er omgivet af to voldgrave,<br />
adskilt af en vold på op til 9 meter i højden. Det<br />
var et stærkt forsvarsanlæg, <strong>og</strong> det stod sin prøve<br />
under Grevens Fejde i 1534, hvor det trods langvarig<br />
belejring ikke lykkedes Skipper Clements oprørshær<br />
at trænge ind på borgen.<br />
Efter reformationen i 1536 kom borgen i kronens<br />
besiddelse, <strong>og</strong> i 1579 skænkede kongen Spøttrup<br />
til Henrik Below, der ombyggede borgen til<br />
en moderne herregård. Gården var i adelig besiddelse<br />
indtil 1776, hvor den blev solgt på auktion til<br />
en studehandler, hvis søn takket være sin enorme<br />
rigdom blev kaldt ”Studekongen” eller ”Kongen<br />
af Salling”. Borgen var beboet indtil 1937, hvor<br />
den blev overtaget af staten <strong>og</strong> efter en omfattende<br />
renovering indrettet til borgmuseum.<br />
I foråret 2011 åbnes et helt nyt ankomstcenter,<br />
som vil give mulighed for yderligere kulturformidling<br />
i forbindelse med middelalderborgen <strong>og</strong> hele<br />
området omkring den. Desuden indrettes der turistinformation<br />
i ankomstcenteret. Entré.<br />
14. Kås Hovedgård<br />
Fra Kås stammede den nu uddøde uradelsslægt<br />
Kaas, <strong>og</strong> gården kendes helt tilbage til begyndelsen<br />
af 1300-tallet. Hovedbygningen er opført i<br />
1636 <strong>og</strong> sidefløjen i 1791, efter at den middelalderlige<br />
gård var blevet nedbrændt af Skipper<br />
Clement under Grevens Fejde i 1534. Siden 1954<br />
ejes Kås af familien Færch fra Færchs Fabrikker <strong>og</strong><br />
benyttes af koncernen til repræsentative formål,<br />
kurser etc. Ingen adgang.<br />
15. Hostrup Hovedgaard<br />
Hostrup Hovedgaard ejedes i senmiddelalderen af<br />
Krabbeslægten i flere led. Den nuværende hovedbygning<br />
er opført ca. 1742 af Christian 6.s krigsråd<br />
Peder Panderup. Sit nuværende udseende<br />
fik hovedbygningen efter en ombygning i 1881.<br />
Ingen adgang.<br />
16. Bustrup Hovedgård<br />
Gården kendes fra 1454 <strong>og</strong> ejedes da af Krabbeslægten.<br />
Under Grevens Fejde blev gården afbrændt<br />
af Skipper Clements tropper. Hovedbygningen<br />
er opført 1770 af Peder Skow <strong>og</strong> er i smuk<br />
symmetri med de anselige avlsbygninger. I dag er<br />
her skole (Skolecentret Bustrup/Skolesamarbejdet<br />
Tvind).<br />
17. Estvadgård<br />
Estvadgård er opført i to omgange i begyndelsen<br />
af 1800-tallet. I den store have øst for hovedbygningen<br />
ses voldstedet, hvor der givetvis har været<br />
en borg i 1500-tallet. Gården overgik i 1745 til<br />
stiftelsen ”Estvadgaards <strong>Kloster</strong>” som følge af en<br />
donation fra enken efter godsejer Johan Severin<br />
Benzon, der blev kendt som ”Bondeplageren” <strong>og</strong><br />
dømtes for at have ladet en ung mand hænge<br />
med hovedet nedad en hel nat. Her skulle være<br />
bolig for 6 adelige enkefruer <strong>og</strong> 6 jomfruer, men<br />
fundatsen blev ændret i 1804 <strong>og</strong> klosterdamerne<br />
flyttede. Ingen adgang.<br />
18. Strandet Hovedgård<br />
Strandet Hovedgård nævnes første gang i 1493.<br />
Den oprindelige gård brændte i 1775, <strong>og</strong> den nuværende<br />
er fra 1790’erne. Den er blevet restaureret<br />
flere gange, senest for en halv snes år siden.<br />
Ingen adgang.<br />
19. Ørslev <strong>Kloster</strong><br />
Klostret blev etableret omkring 1200. Efter reformationen<br />
i kronens eje <strong>og</strong> fra 1584 i privat<br />
eje. I 1800-tallet tiltagende forfald <strong>og</strong> bortsalg<br />
af jorden. I sommeren 1928 kom komtesse Olga<br />
Sponneck cyklende forbi klostret <strong>og</strong> forelskede sig<br />
i det. Hun købte det i 1934 for en arv fra faderen,<br />
<strong>og</strong> en omfattende restaurering blev iværksat.<br />
Istandsættelsesarbejdet er fortsat helt frem til<br />
2009. Siden 1969 har klostret været arbejdsrefugium<br />
for forfattere, komponister, forskere m.m.<br />
Der er normalt ingen adgang, men grupper kan<br />
bestille rundvisning.<br />
Det er tilladt at færdes i området omkring klostret,<br />
<strong>og</strong> man kan gå ned til skoven gennem den gamle<br />
lindeallé. Alléen menes at være anlagt mellem<br />
1724 <strong>og</strong> 1747 af Marie de Lasson. En del af de<br />
gamle træer er gået til i årenes løb, men de bliver<br />
nu erstattet af nye.<br />
I gartnerhuset, hvor gartnereleverne holdt til i tidligere<br />
tider, er der nu en lille udstilling med plancher,<br />
der fortæller om Ørslev <strong>Kloster</strong>s historie.<br />
20. Staarup Hovedgaard<br />
Staarup Hovedgaard er Limfjordslandets eneste<br />
privatejede herregård, der er åben for offentligheden.<br />
Den fredede hovedbygning er opført af rigsråd<br />
Bjørn Kaas i 1554 ovenpå de gamle kældre fra<br />
1364. Gården ligger på et stort voldsted med dobbelte,<br />
vandfyldte grave. Efter at huset havde stået<br />
ubeboet i en snes år, var gården i dybt forfald i<br />
1980’erne, men Lis Messmann <strong>og</strong> hendes nu afdøde<br />
mand Jørgen Kaasfeldt Bram gennemførte<br />
en omfattende restaurering fra kælder til kvist,<br />
<strong>og</strong> Staarup Hovedgaard fremstår i dag som et<br />
monumentalt bygningsværk, der samtidig er et<br />
smukt privat herregårdshjem med unikke interiører.<br />
Der er adgang mod entré visse dage. I<br />
porthuslængen har Lis Messmann, der medvirker<br />
som ekspert i DR’s ”Hvad er det værd?”,<br />
en af landets største antikvitetshandler med<br />
møbler, kunstgenstande, malerier, gamle ure,<br />
porcelæn, glas, sølv m.m.<br />
I Porthuslængen er der indrettet en lille selvbetjenings-café<br />
med kaffe, the, vin <strong>og</strong> lækre hjemmebagte<br />
kager fra Savillas Landkøkken. For<br />
grupper er der – mod forudbestilling - mulighed<br />
for buffet <strong>og</strong> kaffebord i hovedbygningens middelalderkælder.<br />
Rute 5 af 8 Side 2 af 3<br />
www.visitskive.dk
14<br />
1 Resenlund<br />
2 Krabbesholm<br />
3 Dølbygaard<br />
4 Astrup<br />
5 Eskjær Gods<br />
6 Grinderslev <strong>Kloster</strong><br />
7 Hessel<br />
15<br />
13<br />
16<br />
12<br />
8 Jungetgård<br />
9 Kjeldgård<br />
17<br />
10 Østergård<br />
11 Hegnet<br />
12 Hesthave<br />
13 Spøttrup Borg<br />
14 Kås Hovedgård<br />
Rute 5 af 8 Side 3 af 3<br />
www.visitskive.dk<br />
10<br />
11<br />
3<br />
1<br />
2<br />
9<br />
6<br />
4<br />
8<br />
5<br />
20<br />
7<br />
19<br />
18<br />
15 Hostrup Hovedgaard<br />
16 Bustrup Hovedgård<br />
17 Estvadgård<br />
18 Strandet Hovedgård<br />
19 Ørslev <strong>Kloster</strong><br />
19 Staarup Hovedgaard