Metaforer

210 tAL en tAnKe
At kærlighedsforholdet kan modtage disse mange meta‑
foriske afbildninger – og flere til – skyldes naturligvis dels,
at det er et emne, der står centralt i mange menneskers liv,
og dels at det er et emne af en høj grad af kompleksitet, der
derfor kan belyses på vidt forskellige måder alt efter hvilke
metaforer, det kortlægges med. Det indebærer imidlertid
ikke, at det ikke selv kan optræde som kildeområde i andre
metaforer, hvor de elskendes roller kan indtages af stater:
USA gør kur til EU i Irak‑sagen, (11.35)
af politiske partier:
Politisk skilsmisse mellem S og R. (11.36)
Her kan inddrages forholdets indgåelse, gensidighed, va‑
righed, evt. asymmetri, uligevægt, dets større eller mindre
grad af glød – man vil således uden videre forstå, hvad det
betyder, hvis der tales om et
Politisk fornuftsægteskab. (11.37)
Sådanne udtryk er forkortelser for komplicerede sam‑
menhænge, der indebærer en lang række mulige logiske
følgeslutninger for passende underforståede præmisser. At
en metafor således generelt er udstyret med en buket af
mulige slutninger, man kan drage, kommer sig af det for‑
hold, at metaforen har skematisk karakter. Det, der afbildes
fra kilde‑ til målområde, er et større eller mindre skema,
der ankommer komplet med en lang række forudsætnin‑