Metaforer

206 tAL en tAnKe
mere eller mindre omfattende parallel afbildning af stof fra
det ene til det andet område.
En lignende uklarhed stammer fra, at simple metaforer
kan være svære at skelne fra begrebsudvidelser. Når vi ek‑
sempelvis udvider begrebet ‘sport’ til at omfatte ‘skak’, er der
så tale om en udvidelse af begrebet, hvor vi opgiver ideen om
kropslig udfoldelse – eller er der tale om en metafor, hvor
strukturen med modstandere, regler, kamp, sejr, nederlag,
gråd og tænders gnislen og så videre overføres fra et felt til
et andet?
At metaforen også afbilder bundter af mulige logiske
slutninger fra kilde‑ til målområde, indebærer, at metaforen
meget ofte – mere eller mindre ureflekteret – bruges til at
tænke i. Meget tyder på, at vi ofte bruger metaforer, hvor
kildeområdet er mere spontant letforståeligt end målområ‑
det – og vi derfor bruger det lettere forståelige til at forstå
det sværere begribelige. Det indebærer naturligvis den fare,
at der er vigtige eller endog centrale dele af målområdet, der
bliver underbelyst eller ligefrem modsagt af den metafor,
man anvender. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke
aspekter af målområdet, det er, man gerne vil have belyst
ved den metafor, man vælger at anvende. Der er altid en
mangfoldighed af forskellige mulige metaforer, man kan
tage i anvendelse med hensyn til et givet emne, og de kan
endda synes at stå i stik indbyrdes modstrid. Man kan for
eksempel gerne ville
… højne forståelsen af problemerne, (11.17)