Metaforer

KApIteL 10 · MetAFoReR 211
ger. En økonomisk transaktion er en helhed, der omfatter
(mindst) to parter, en udveksling, (mindst) to genstande,
der udveksles, et tidsforhold mellem udvekslingen af gen‑
standene – og helheden kan udvikles i forskellige retninger,
hvor krav, gæld, kapital, renter, marginalnytte og så videre er
mulige konsekvenser af transaktionen. Visse vil endda sige,
at sådanne sammenhængende ‘bundter’ af begreber udgør
syntetisk apriori strukturer, der er gyldige forud for erfarin‑
gen i den forstand, at man slet ikke kan tale om økonomiske
transaktioner uden at sådanne implikationer følger med.
Tilsvarende har rusen et skema, der omfatter rusmidler,
forandret psykisk tilstand, ændret adfærd, en vis varighed,
øget tolerance, tilvænning, bivirkninger, afvænning osv.,
ligesom køreturens skema omfatter udgangspunkt, tur og
mål, transportmiddel, drivkraft, slid på transportmidlet,
stop undervejs, hastighedsforskelle, osv.
Det er derfor uhyre vigtigt at gøre sig klart, hvilke meta‑
forer man anvender – for næppe nogen tekst er uden meta‑
forer – hvilke implikationer af sådanne klynger af begreber,
man er interesseret i, ens tekst skal lægge op til og hvilke
ikke – og hvilke måske er bedst tjent med at hensvæve i det
dunkle.
I kognitiv semantik har man de senere år også interes‑
seret sig for afbildninger, der ikke som metaforen har retning
fra kilde til mål, men som har symmetrisk karakter. Det kan
være en filosof, der gengiver en tidligere tænkers synspunkter
uden at være enig:
‘Hegel vil sige, at historien er en dialektik, der arbejder
sig frem gennem modsætninger. Mod det vil jeg sige,