Evaluering af ”Fra underkendt til anerkendt 2” Anerkendende ...

det at folk var åbne og deltog aktiv. At det var en engageret oplægsholder.
Det virkede med videndeling, dialog/debat omkring forudsætninger og dertil udvekslinger af erfaringer.
Ligeledes gjorde det, at man havde tid til at reflektere, at det virkede.
Hvad er dine ønsker til lignende dage/møder?
At der kommer flere ’virkelige’ historier og mindre teoretisk viden samt et højere niveau af refleksion og
faglige input. Dertil ønskes en højere grad af kobling til målgruppen, flere anvendelige metoder til
arbejdet med psykiske problemer og mere viden om målgruppen og deres særlige vanskeligheder
Derudover ønskes mere tid til gruppearbejde, flere praktiske opgaver samt mere præcisering af det
faglige fundament.
Hvad kan du/andre/Harbohus gøre, for at nå ønskerne?
Finde de virkelige historier og lave bedre forberedelse omkring hvem man henvender sig til. Det handler
om: ”At finde de ’virkelige ’ historier.” Dertil kunne der laves et opfølgende møde.
Dertil mere kobling til målgruppen, mere præcis information forud for forløbet samt eventuelle
ekspertoplæg. Derudover selv at bidrage med flere åbne spørgsmål.
Det nedenstående er de refleksioner Harbohus gjorde sig efter den første coaching.
Opsamlende refleksioner efter coaching 1
Deltagerne er meget forskellige og har forskellige indgangsvinkler og kompetencer med ind i projektet.
Derfor er der også forskelle i de oplevede behov. Jeg ser tre grupperinger: 1) Nogle har stort kendskab til
VS, men bliver ramt af hverdagen, og bruger det ikke så meget. 2) Andre arbejder generelt ret
anerkendende, uden egentligt at kunne sætte ord og begreber på det, de gør allerede. 3) En tredje,
mindre gruppe, er temmelig fremmedgjort overfor tankegangen bag VS.
Generelt har det været nødvendigt at tale med hver enkelt om projektets mål og formål. Der har været
en del uklarheder om meningen med det hele, og nogle har slet ikke modtaget nogen information
(folder, hjemmeside logen mm.). Projektets deltagere efterspørger mere information, fx folderen og
hjemmeside-logen.
Flere steder efterspørges der mere information om borgerne i målgruppen og diagnoserne. En tolkning
kan være, at det, der efterspørges, er en slags facit- eller tjekliste over forskellige funktionsnedsættelser
/diagnoser med tilhørende samtale-metode eller teknik.
Nogle deltagere havde forberedt sig og havde noget med, de gerne ville coaches på, og så kom vi relativt
hurtigt til sagen. Andre havde brug for at få hjælp til, hvad man kan coaches på til næste gang.
Fordelingen her imellem er 11 forberedte og 14 ikke-forberedte.
I forhold til projektets formål er der i de fleste Jobcentre andre ting på spil, nemlig antallet af sager og
det meningsfulde / håbløse i arbejdet. Helt generelt er der uklarhed omkring projektets mål og formål –
14