Masterprojekt Depression og hverdagsliv af Dorte Nygaard Mark
Masterprojekt Depression og hverdagsliv af Dorte Nygaard Mark
Masterprojekt Depression og hverdagsliv af Dorte Nygaard Mark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kvinder oplevede behov for kontakt med ligestillede (Skärsäter, Willman 2006, Badger,<br />
Nolan 2007).<br />
Patienterne oplevede behov for sundhedsfaglig støtte. At blive lyttet til, <strong>og</strong> have en<br />
fortrolig sundhedsperson, der kunne støtte i at finde strategier til håndtering <strong>af</strong> angst, var<br />
en vigtig faktor, ligesom det <strong>og</strong>så betød n<strong>og</strong>et at deltage i beslutninger om behandlingen<br />
(Badger, Nolan 2007). Et andet studie pegede på at støtte til grænsesætning hjalp<br />
mestringen (Skärsäter, Willman 2006).<br />
At få en diagnose <strong>og</strong> opnå viden om depression, risikofaktorer <strong>og</strong> håndtering <strong>af</strong><br />
stressorer havde <strong>og</strong>så betydning for mestring <strong>af</strong> <strong>hverdagsliv</strong> (Skärsäter, Willman 2006,<br />
Badger, Nolan 2007), <strong>og</strong> på grund <strong>af</strong> k<strong>og</strong>nitive problemer var det især vigtigt med<br />
skriftlig information (Badger, Nolan 2007). Patienterne ønskede <strong>og</strong>så sundhedsfaglig<br />
støtte til at tale med pårørende om symptomer <strong>og</strong> risikofaktorer (Skärsäter, Baigi &<br />
Haglund 2006, Skärsäter, Willman 2006, Badger, Nolan 2007).<br />
2.3 Mestring <strong>af</strong> træthed i <strong>hverdagsliv</strong><br />
Studierne om mestring <strong>af</strong> træthed i <strong>hverdagsliv</strong> omfattede forskellige målgrupper hvad<br />
angår diagnoser samt forskellige undersøgelsesmetoder.<br />
Her fravalgte jeg <strong>og</strong>så en række undersøgelser efter gennemlæsning <strong>af</strong> abstracts.<br />
Valgene er truffet <strong>af</strong> flg. grunde:<br />
1. Måle-/instrumentbaserede studier, fordi de ikke tager hensyn til nuancer i den<br />
personlige oplevelse<br />
2. Undersøgelser <strong>af</strong> uhelbredeligt syge kræftpatienters oplevelse <strong>af</strong> træthed, fordi de<br />
fortolkede træthed som oplevelse <strong>af</strong> forestående død<br />
3. Undersøgelser om oplevelse <strong>af</strong> træthed efter apopleksi, fordi patientgruppen ofte har<br />
fysiske men, der komplicerer deres <strong>hverdagsliv</strong><br />
Tilbage var 4 studier. De blev vurderet ved hjælp <strong>af</strong> de samme spørgsmål, som angivet i<br />
<strong>af</strong>snit 2.2. Alle havde tydelige formål, <strong>og</strong> den anvendte undersøgelsesmetode<br />
vurderedes relevant til at indfri målene. Alle redegjorde for inklusionskriterier. Formalia<br />
i form <strong>af</strong> tilladelser, information om frivillighed <strong>og</strong> fortrolighed samt samtykke var <strong>og</strong>så<br />
på plads. Data var indsamlet ved interviews; i ét studie kombineret med forskers<br />
feltnoter (Jenkin, Koch & Kralik 2006). To studier omtalte betydningen <strong>af</strong> forskers<br />
forforståelse <strong>og</strong> håndtering her<strong>af</strong> (Jorgensen 2006, Hägglund, Boman & Lundman<br />
8
Change language