Masterprojekt Depression og hverdagsliv af Dorte Nygaard Mark

kendt i befolkningen og opfattes som en mere acceptabel sygdom end psykotiske
lidelser, som fx skizofreni. Landsindsatsen mod depression, en landsdækkende
informationsindsats koordineret af Psykiatrifonden og lokalt forankret i regioner og
kommuner (Psykiatrifonden.dk), bærer antagelig en stor del af æren herfor.
Landsindsatsen samarbejder med en række kendte kulturpersoner, der er stået frem og
har fortalt om egne oplevelser med depression. Samtidig anvendes ordet depression i
vores hverdagssprog. Det er min erfaring, at det er almindeligt at sige, man er
deprimeret, hvis man af en eller anden grund oplever momenter af melankoli eller
livstræthed i en ellers velfungerende hverdag.
I mine interviews var der flere udsagn, jeg tolker som selvstigma, fx angst for at naboen
opfattede deltageren som ’mærkelig i hovedet’, og sorg over at skulle indrømme, at man
ikke magter at passe et almindeligt job. Selv-stigma defineres som “the prejudice which
people with mental illness turn against themselves. Self-stigma may be understood in
terms of three components: stereotypes, prejudice, and discrimination” (Corrigan,
Watson 2002:16). Corrigan m.fl. har udviklet en model, der forklarer
selvstigmatiseringsprocessen. Processen foregår gennem fire trin: 1) kendskab til den
kulturelle stereotypi om mennesker med psykiske lidelser, 2) at opleve sig enig i
stereotypien, 3) at internalisere 12 stereotypien og 4) dårligt selvbillede 13
som følge af
selvstigma. Der er tale om en hierarkisk proces, hvor hvert trin forklares ud fra det
foregående (Corrigan, Watson & Barr 2006, Watson et al. 2007). Der er således tale om
egne forestillinger om, hvad andre må tænke om én, samt negative tanker om egne
muligheder for at deltage ligeværdigt i samfundet. Når selv-stigma har sit udgangspunkt
i en kulturel stereotypi om psykiske lidelser, lyder det selvmodsigende, at deltagerne i
min undersøgelse ikke oplevede stigma, men gav udtryk for selv-stigma. Forklaringen
på det kan være, at jeg ikke har fanget at forfølge udsagn om stigma under interviewet.
En anden forklaring kunne være, at stigma er forklædt i gode intentioner, der kommer
til at virke mod hensigten. Gennem de senere år har begrebet recovery været et varmt
tema i psykiatrien. Recovery refererer til patientens subjektive rehabilitering, og er
stærkt knyttet til det enkelte menneskes egen aktive indsats. Man kan ikke blive
recovered af andre (Videnscenter for socialpsykiatri). Af Region Midtjyllands
psykiatriplan fremgår det at: ”Den psykiatriske indsats skal fremme og ikke hindre en
12 Erkende at den kulturelle stereotypi faktisk gælder for én selv
13 Reduceret selvtillid og tro på egen mestring
34