Masterprojekt Depression og hverdagsliv af Dorte Nygaard Mark

Samtale har med langsomhed at gøre, og kan give den anden rum og tid til at gå frem og
tilbage i sine erfaringer (Martinsen 2006).
”Det etiske i samtalen hviler i en gensidig tillid og i en sårbar
udleverethed, som livet sætter os i. Det er det, vi grundlæggende er fælles
om, hvor man i samtalen udleverer sig i tillid til, at den anden vil tage
mod ens tone. At tage den andens tone op og med ind i den fælles sag, vi
taler om, må være samtalens udfordring.” (Martinsen 2006:42).
Jeg forstår det sådan, at jeg må undlade at pådutte deltageren mine fortolkninger af
hans/hendes oplevelser. I respekt for deltagerens integritet, vil jeg i stedet for spørge
uddybende til det, jeg ikke forstår, fx ”hvad betyder det for dig, når du siger …” eller
”kan du fortælle noget mere om …”. Udover at lytte til deltageren vil jeg også høre
efter, hvad han/hun siger og være tålmodig, fordi det kan være svært at finde ord for
sine oplevelser. Rummet samtalen foregår i (både fysisk og mentalt), har betydning for
magtforholdet mellem deltageren og mig. Jeg har foreslået, at samtalen finder sted i
deltagerens hjem, dels fordi deltageren dér er på ”hjemmebane”, dels fordi samtalen
handler om hverdagslivet; jeg vurderer, det er enklest at tale om hverdagslivet i den
atmosfære, hvor det leves. Jeg understreger dog også, at samtalen kan foregå et andet
sted, hvis deltageren foretrækker det.
Det mentale rum er mit ansvar. Gestik, intonering og ordvalg har betydning for, om der
skabes kontakt mellem deltageren og mig. Jeg vil tilstræbe at spejle deltagerens sprog,
og vise interesse og engagement gennem kropssprog og stemmeleje. De temaer, jeg
bringer frem i samtalen, skal være relevante for det, vi taler om; der må ikke italesættes
temaer, der kun har til formål at tilfredsstille nyfigenhed eller bekræfte mine
forestillinger om hverdagsliv med depression.
Selvom jeg forholder mig åbent, vil jeg være opmærksom på at sætte grænser for
åbenheden, fordi deltageren ellers kan lade sig rive med og komme til at fortælle mig
noget, han/hun efterfølgende fortryder, ligesom jeg også vil fornemme mig frem til, om
nogle emner skal forblive uberørte.
Ovenstående forståelse er sammenhængende med van Manen idet grundlaget for en
vellykket undersøgelse med hermeneutisk-fænomenologisk tilgang, er forskerens
følsomhed, indsigtsfuldhed og takt (van Manen 1990).
Endelig er der nogle formelle etiske krav til undersøgelser, som overholdes. Den lokale
ledelse har givet tilladelse til rekruttering af deltagere blandt patienter i behandling i
18