Skolemateriale - Experimentarium

More documents

Recommendations

Info

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE 8 De dybere lag i hjernen Hjernebjælken Din højre og venstre hjernehalvdel har hver deres opfattelse af den ydre verden og kroppen. De taler sammen via et nervekabel, der kaldes hjernebjælken. På den måde samarbejder de om at få en helhed ud af alle indtrykkene. Thalamus – kroppens hovedpostkontor Det er thalamus, der sørger for at fordele informationer, så de enkelte dele af hjernen ved, hvad de andre laver. Lillehjernen Lillehjernen holder øje med bevægelser og kroppens stillinger. Lillehjernen samarbejder med både hjernebarken og thalamus, når bevægelser skal føres ud i livet. Her sørger lillehjernen især for at ”finjustere” bevægel- serne, så de bliver glidende. Hjernestammen Hjernestammen er bindeleddet mellem hjernen og rygmarven. Den regulerer bl.a. hjerteslag, vejrtrækning, blodtryk og balance. Det limbiske system Velvære, smerte, frygt, vrede, appetit og seksualitet er følelser, som det limbiske system har ansvaret for. Det ligger dybt inde i hjernen. Det spiller også en stor rolle for indlæring og hukommelse. Et særligt organ i det limbiske system – søhesten – fungerer som en slags hukommelsescentral. Søhesten sørger for at lægge de forskellige ting på de rigtige huskelagre rundt om i hjernebarken. Den holder også styr på hvilke sanseindtryk, der hører sammen.
Hjernen og sanserne arbejder sammen Kender du det? Du står i et overfyldt tog. Der er én, der har slået en prut! Uroen og lugten breder sig. Alle har travlt med at se overraskede ud. Ingen vil tage – eller have – skylden. Et enkelt lille sanseindtryk kan få en hel togkupé til at reagere! Sådan er det med sanserne og hjernen. Når dine sanser “oplever noget”, sendes det op til hjernen. Men sanseindtryk er ikke noget i sig selv. Først når hjernen har bearbejdet og ordnet de forskellige input fra forskellige sanser, kan vi handle. Fra stumper til sammenhænge Måske kan du huske en strandtur med vennerne? Duf- ten af tang, lyden af havets bølger, mågernes skrig og sommervindens kilden i nakken... Egentlig er det jo en masse forskellige sanseindtryk. Og hvordan bliver de til en hel oplevelse? Man ved det ikke helt præcist. Men man ved, at en af hjernebarkens store opgaver netop er at koble forskellige sanseindtryk sammen til intense oplevelser. Forandring fryder Alle sanserne koncentrerer sig om ændringer. Sansecel- lerne slår nærmest over på “stand by”, når et bestemt indtryk har varet længe nok. Du vænner dig til gym- nastiksalens sure lugt eller til rygsækkens remme på skulderen. Til gengæld er sansecellerne straks på spring, hvis der opstår noget nyt. En brændt lugt fra brødriste- ren eller din mobiltelefon, der ringer i det overfyldte tog, skal nok få dig til at reagere. Du er fuld af elektricitet og kemi Når et signal løber af sted i en nerve- tråd, er det elektrisk. Derfor kan man også måle hjernens aktivitet som elek- triske bølger. Men når signalet sendes fra én nervecelle til en anden, sker det med kemiske stoffer. Det sted, hvor to nerver møder hinanden, hedder en synapse. Det er en slags mikroskopisk kløft. Den første nervecelle frigiver signalstoffer, som flyder over kløften og opfanges af den næste nervecelle. På den måde sender de signalet videre til den næste nervecelle. Her fortsæt- ter beskeden som en elektrisk strøm. Rundt om nervetrådene er der et fedt- holdigt stof, der hedder myelin. Det er Bliv bare imponeret Det er ret fantastisk, hvad dine sanser kan opdage. Her er nogle eksempler: • Du kan se flammen fra et stearinlys på en afstand af 48 km, hvis det er en mørk og klar nat. • Du kan høre et ur, der tikker på 6 meters afstand i et stille lokale. • Du kan smage en teskefuld sukker opløst i ca. 8 liter vand. • Du kan lugte en dråbe parfume i en treværelses lejlig- hed. • Du kan mærke en lille prik, som bare er 0,006 mm høj og 0,04 mm bred. Den er 167 gange mindre end de prikker, man bruger, når man skriver blindskrift. Leg er godt for hjernen Leg er ikke spild af tid. Tværtimod. Hvis små børn ikke får lov at lege, så får de også mindre hjerner. Når de leger, udvikler de nemlig samtidig nye nervebaner. De prøver igen og igen at stable to klodser ovenpå hinanden, og pludselig er den der – fordi de har trænet hjernen og sanserne. en slags isolering, som sikrer, at sig- nalerne i nerverne kan løbe hurtigere. Uden myelin skulle din hjerne være 10 gange så stor, og du måtte spise 10 gange så meget for at holde hjernen gående med den aktivitet, du har i dag. EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE 9
Page 1 and 2: 5. september 2003 - 30. december 20
Page 3 and 4: Velkommen til orestil dig, at du s
Page 5 and 6: Den tænkende Hjernen har følelser
Page 7 and 8: Her er din hjerne H1: Mærk hjernen
Page 9: Hjernens landskab Hjernebarken Hjer
Page 13 and 14: Det indre ur styrer din tidsfornemm
Page 15 and 16: Passer duften med smagen? Tag 3 for
Page 17 and 18: Den tænkende vad kan gøre dig rig
Page 19 and 20: Når du en gang skal huske en oplev
Page 21 and 22: Højre og venstre hjernehalvdel Hve
Page 23 and 24: Hvem er du? De fleste har en mening
Page 25 and 26: AKTIVITET: Har du klæbehjerne? ■
Page 27 and 28: AKTIVITET: Genkender du mig? ■ Du
Page 29 and 30: AKTIVITET: Tør du tro dine egne ø
Page 31 and 32: AKTIVITET: Stroop-effekten ■ Stro
Page 33 and 34: Sanserne hjælper musklerne Hjernen
Page 35 and 36: Litteratur: • Jens Bøgeskov, Hen

Skolemateriale - Experimentarium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?