Forandringsteori for forsøgsprojekt vedr. netværksaflastninger

More documents

Recommendations

Info

Baggrund og motivation Københavns Kommune har følgende forudsætninger for at generere viden om netværksaflastninger, der kan være til gavn for de øvrige kommuner i landet: Volumen: De seneste par år har antallet af nye aflastningsforhold ligget på ca. 100-120 børn og unge pr. år. I alt er der i København ca. 300 børn og unge i aflastning. Potentialet ved at øge brugen af netværksaflastning er derfor stort. Synergi-effekter: Vi er allerede i gang med to store projekter, som vil understøtte både formål og aktiviteter i dette forsøgsprojekt. Det ene er projekt ”Fælles Faglig Platform”, som bl.a. skal sikre, at netværket kortlægges og inddrages i alle nye sager. Det andet projekt ”Strategi for brug af mere netværkspleje”, som har været i gang siden marts 2010, har til hensigt at øge andelen af netværksanbringelser i kommunen. Erfaring: Vi har stor erfaring i projektledelse. Desuden har vi erfaring fra tidligere og nuværende netværks-projekter, og vi ved, hvor kompleks en opgave det er at ændre et givet foranstaltningsmønster. Endelig har vores ’Videnscenter for Familiepleje’ udarbejdet det landsdækkende ’Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser’ og skal fremover være VISO-leverandør indenfor bl.a. netværksplejeområdet. Organisering og nuværende praksis på familiepleje- og aflastningsområdet I Københavns Kommune (KK) har vi 8 lokale børnefamilieenheder som sammen med en stab udgør Børnefamiliecenter København (BFCK). Center for Familiepleje (CfF) er en enhed uafhængig af BFCK, som varetager undersøgelser, godkendelser og uddannelse samt råd og vejledning af ordinære plejefamilier. Alle børnefamilieenheder samt CfF har 2-3 lokale netværkseksperter, som har særlig ekspertise inden for netværksplejeområdet. I alle sager er det sagsbehandler, der kortlægger og afdækker barnets netværk og peger på foranstaltning. Såfremt der peges på aflastning eller døgnpleje i netværket, skal den potentielle netværksplejefamilie undersøges og godkendes af en konsulent fra Center for Familiepleje. Der afholdes 1-2 forundersøgelsesbesøg i netværksplejefamilien, hvor både sagsbehandler fra BFCK og konsulent fra CfF deltager. Det er CfF, der har den formelle myndighedsafgørelse i forhold til godkendelsen. Hvis familien bliver godkendt som netværksplejefamilie, er det sagsbehandleren der fremadrettet fører personrettet tilsyn med barnet og yder råd og vejledning til plejefamilien. Som nævnt har KK erfaringer fra tidligere projekter vedr. netværkspleje. Som følge af et målrettet fokus på området, har København haft held med at vende udviklingen, således at kommunen fra at være blandt de kommuner med færrest netværksanbringelser i dag er blandt de kommuner med flest. Fokus har imidlertid primært været på anbringelser og ikke i lige så høj grad på aflastninger. Projektbeskrivelse 1 Projektets formål: Det overordnede formål med projektet er, at flere børn og unge, som har brug for at komme i aflastning, kan komme i aflastning i deres slægt eller netværk. Netværksaflastninger kan ligesom netværksanbringelser understøtte, at de udsatte børn og unge får bedre mulighed for at bevare og udvikle de relationer, som de allerede har. I dag har vi i Københavns Kommune ca. 300 børn og unge, som har en aflastningsfamilie. Godt 50 af disse er i aflastning i deres netværk svarende til ca. 17 %. Der er løbende ca. 40-50 børn og unge, som står på venteliste til at få en generelt godkendt aflastningsfamilie. Nogle børn og unge venter et par måneder, andre har ventet i op til et par år, fordi kommunen ikke kan rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede aflastningsfamilier. Risikoen ved at stå for længe på ventelisten er, at en anbringelse i mellemtiden kan blive nødvendig. Projektet skal medvirke til, at færre børn og unge står på venteliste til at få en aflastningsfamilie. Desuden skal andelen af netværksaflastninger ud af samtlige aflastningsforhold øges, så flere udsatte børn og unge kommer i aflastning hos personer, som de kender og allerede har en god relation til. Side 2 af 7
2 3 4 I sager hvor det bliver nødvendigt at anbringe børn/unge, som tidligere har været i aflastning, er det mere sandsynligt at anbringelsen bliver i netværket, hvis barnet/den unge i forvejen har været i aflastning i netværket. På den måde kan projektet bidrage til at vi også på anbringelsesområdet får flere netværksplejefamilier. På længere sigt skal projektet bidrage til at de udsatte børn og unge, som kommer i netværksaflastning, får flere ressourcer at trække på både i deres barndom og når de går et selvstændigt voksenliv i møde. Projektets målgruppe: Den primære målgruppe er udsatte børn og unge i Københavns Kommune, som har behov for aflastning. Aflastningen skal iværksættes for at give barnet/den unge tilbud om oplevelser og kontakt, som egen familie af forskellige grunde ikke er i stand til at give. Aflastningen kan også blive iværksat for at aflaste forældre/plejeforældre, for at give støtte i opdragelsen af barnet/den unge eller give forskellige former for optræning af barnet/den unge, som forældrene ikke er i stand til. Børn og unge med svære fysiske handicap er ikke omfattet. Den sekundære målgruppe er netværksaflastningsfamilier, sagsbehandlere i Københavns Kommunes otte børnefamilieenheder samt familieplejekonsulenter ansat i Center for Familiepleje. Konkrete resultater: Ved projektperiodens afslutning er følgende resultater nået: A. Andelen af børn/unge, der er i aflastning i netværket, skal øges fra 17% til 33% B. Ingen børn og unge kommer i aflastning hos en generelt godkendt aflastningsfamilie med mindre mulighederne for en netværksaflastning er udelukket Herunder; børnene og de unge bliver aktivt inddraget ifm. beslutningen om, hvor de skal i aflastning C. Netværksaflastningsfamilierne skal opleve øget kvalitet i den samlede støtte fra forvaltningen D. Børnene/de unge i netværksaflastning skal opleve at få et større og bedre netværk og dermed have flere ressourcer at trække på både under og efter aflastningsopholdet E. Venteliste med børn/unge, der venter på en aflastningsfamilie, skal reduceres med 20% F. Flere netværksanbragte børn og unge skal have tilbud om at komme i aflastning i deres netværk G. I alle nye sager skal barnets/den unges netværk kortlægges og inddrages H. Alle sagsbehandlere skal føle sig kvalificeret til at kortlægge og inddrage Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Andelen af børn/unge, der er i aflastning i netværket, skal øges fra 17% til 33%. I dag er ca. 50 børn og unge i aflastning i netværket ud af i alt 300 aflastningsophold. Det giver en procentdel på 17%. Ved hjælp af sagsbehandlernes registrering i kommunens myndighedssystem, er det muligt at måle udviklingen. Der vil blive foretaget målinger hver måned. Realistisk vil der først kunne ses en udvikling efter et års tid. Da vi ikke har systematisk erfaring med at arbejde målrettet for flere netværksaflastninger, er det vanskeligt at estimere, hvor meget andelen kan øges, men målsætningen er, at 1/3 af alle aflastningsforhold foregår i netværket ved projektets udgang. Side 3 af 7
Page 1: Medarbejdere (lønkroner) Forandrin
Page 5 and 6: Hver gang der peges på foranstaltn
Page 7: ges sager. Ved projekts afslutning

Forandringsteori for forsøgsprojekt vedr. netværksaflastninger

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?