Forandringsteori for forsøgsprojekt vedr. netværksaflastninger

Hver gang der peges på foranstaltningsmuligheden aflastning, skal det undersøges, hvorvidt der er
mulighed for at aflastningen kan foregå hos personer i barnets/den unges netværk. Der skal som noget
nyt udarbejdes netværkskort i alle potentielle netværksaflastningssager, idet netop dette redskab
er godt til at afdække det bredere netværk, som kan tænkes at stille op, når der er tale om aflastning
og ikke en decideret anbringelse 1 . Også når man udarbejder netværkskort er det vigtigt, at det sker i
samarbejde med barnet/den unge, da forældrenes forestilling om netværket ikke vil være den samme
som barnets/den unges.
Øget støtte til netværksaflastningsfamilier
Den samlede støtte til netværksaflastningsfamilier skal opprioriteres, eksempelvis skal der aflægges
hyppigere råd- og vejledningsbesøg. Endvidere skal det afdækkes, om de medarbejdere, som yder
råd og vejledning, har behov for kompetenceudvikling, da en nylig omorganisering af familieplejeområdet
har medført, at denne opgave er ny for nogle medarbejdere.
Derudover skal netværksaflastningsfamilier inviteres til de to årlige efteruddannelsesdage, som jf.
Barnets Reform skal tilbydes alle døgnplejefamilier. Endelig skal der sættes fokus på tildelingen af
supplerende ydelser til netværksaflastningsfamilier, for at sikre at familierne har det fornødne økonomiske
grundlag til at give de udsatte børn og unge oplevelser og kontakt, som deres egen familie ikke
er i stand til.
Gennemgang af venteliste
Systematisk gennemgang af samtlige sager, som er på venteliste i CfF til en generelt godkendt aflastningsfamilie.
De sager, hvor netværket ikke allerede er kortlagt og inddraget, skal ”tilbagevisiteres” til
BFCK, og sagsbehandler skal udarbejde netværkskort og afholde netværksmøde eller familierådslagning
med barnet/den unge, forældre og øvrig slægt og netværk. I den forbindelse forventes det, at der
i nogle sager vil blive peget på nye løsninger i form af aflastningsforhold i netværket.
Gennemgang af alle netværksanbringelser
Det skal undersøges, om nogle netværksanbragte børn og unge eller deres netværksplejeforældre vil
profitere af at der etableres et aflastningsforhold i barnets/den unges netværk. I netværksanbringelser
er plejeforældrene oftere enlige og/eller gamle, og behovet for aflastning kan derfor være større end
for generelt godkendte plejefamilier. Både forskning og erfaringer fra Københavns Kommune viser, at
særligt i teenageårene, kan der opstå problemer, som i værste fald kan føre til sammenbrud i anbringelsen.
Vi har en forventning om, at sammenbrudsfrekvensen kan reduceres, hvis der sættes ind med
øget støtte til netværksplejefamilierne. Denne støtte kan i nogle tilfælde udgøres af en aflastningsordning
hos andre, som barnet/den unge i forvejen har en relation til. Aktiviteten indebærer, at det i alle
nye netværksanbringelser vurderes, om en aflastning i netværket kunne være relevant i den pågældende
sag.
Kortlægning og inddragelse af netværket i alle nye sager
I forbindelse med projekt ”Fælles Faglig Platform” er det allerede planlagt, at der i alle nye sager skal
ske en systematiks afdækning af barnets/den unges netværk. Dette indebærer, at der i alle § 50 undersøgelser
skal udfyldes et genogram (Københavns Kommune gennemfører ca. 1300 § 50 undersøgelser
om året). Formålet med dette initiativ er at inddrage barnets/den unges netværk mere systematisk
i løsningsmuligheder, hvad enten det er for at involvere netværket i en sikkerhedsplan, som aflastningsfamilie,
som anbringelsessted eller i arbejdet med at finde en støtteperson til barnet/den unge,
som står overfor at skulle anbringes.
Vidensdeling og erfaringsudveksling
I den allerede etablerede erfagruppe for netværkseksperter skal temaet netværksaflastninger indgå
som et fast element. Hidtil har erfaringsudvekslingen og vidensdelingen været fokuseret omkring anbringelser,
fremover vil netværksaflastninger og de særlige udfordringer i den forbindelse også være
et tema.
Holdningsbearbejdning af relevant personale i Københavns Kommune er en del af det igangværende projekt
vedr. netværksanbringelser, og vil derfor ikke være en særskilt indsats i indeværende projekt. Det er klart, at
den holdningsbearbejdning – herunder bestræbelser på at linke forskning til praksis - der allerede er påbegyndt,
vil have positiv indvirkning på projektet vedr. netværksaflastninger.
Kompetenceudvikling af de medarbejdere, der undersøger og godkender, er heller ikke en aktivitet, som ind-
1
Genogram er et redskab, som primært benyttes til at kortlægge barnets/dens unges slægtsrelationer. Netværkskort kan
i højere grad rumme andre relationer til fx naboer, venners forældre og lign.
Side 5 af 7