Læs Byggeriet som PDF - Dansk Byggeri

More documents

Recommendations

Info

samarbejdsformer Af MArtin K.i. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto rniCKY BOnne Afdelingschef Henrik Fausing fremhæver, at nye samarbejdsaftaler i bygeriet gør, at ansvarsfordelingen mellem parterne har forskubbet sig, uden at det afspejles i aftaledokumenterne 36 HøRing Om AB-RevisiOn Dansk Byggeri vil i juni gennemføre en undersøgelse af medlemmernes forventninger til en revision. Tilbagemeldingerne vil danne grundlag for arbejdet med at præge revisionsarbejdet fremadrettet Skal byggerietS aftaledokumenter revidereS? Dansk Byggeri var blandt initiativtagerne til en konference om branchens aftaledokumenter. Her blev det diskuteret om ABR 89, AB 92 og ABT 93 skal revideres. Afdelingschef i Dansk Byggeri, Henrik Fausing, slår til lyd for at de nye de samarbejdsformer i branchen skal tænkes ind i en eventuel AB-revision . Det traditionelle samarbejde i AB 92 bygger på, at bygherren har hele projekteringsansvaret, og entreprenøren har hele ansvaret for udførelsen. Men eksempelvis projekteres mange leverancer i dag af leverandører. Det gælder fx betonelementer, glas- eller alufacader og de tekniske fag som vand, varme, el og ventilation. Det betyder, at leverandørerne nu har en specialviden, som mange rådgivere tidligere havde. - Konsekvensen er, at ansvaret flytter sig – og entreprenøren kan ende med ansvaret for et arbejde, andre har stået for. For når væsentlige dele af arbejdet udbydes på kravspecifikation, mens udbudsmaterialet fortsat er baseret på AB 92, så betyder det, at entreprenøren også får et projekteringsansvar for de dele, som han indgår aftale med leverandørerne om at projektere og levere. Dermed vil entreprenøren typisk have et hæftelsesansvar overfor bygherren, hvis leverandørens ydelse er mangelfuld, siger henrik Fausing, afdelingschef i Dansk Byggeris Juridiske Afdeling. Løbende projektering giver problemer Det praktiske problem ved udbud med leverandørprojektering er, at leverandøren først kan gå i gang med projekteringen efter, at entreprenøren har indgået aftale med bygherren - for før den foreligger, kan entreprenøren ikke indgå aftale med leverandøren. Derfor går leverandøren ofte i gang med projektering samtidig med, at entreprenøren går i gang med udførelsen af arbejdet, da tidsplanerne tit er pressede. Og det øger risikoen for uenigheder mellem bygherre, entreprenør og leverandør, der i sidste ende kan ende i en voldsgiftssag. - Da sagen vil handle om forhold, der først bliver opdaget, mens der bygges, kan det blive nødvendigt at ændre i det allerede udførte arbejde. Det vil føre til øget bygepladsdrift, mens der projekteres om, og det vil medføre øgede omkostninger, som vil belaste sagen yderligere. her ville det have været bedre, hvis man havde afklaret uklarheder i projektet, inden man gik i gang med at bygge, pointerer henrik Fausing. Overvejelser før eventuel revision Der er ingen tvivl om, at samarbejdsformerne i byggeriet har undergået ændringer siden ABr 89 og AB 92 trådte i kraft. Det er henrik Fausings synspunkt at byggebrahcnen bør tage højde for disse nye og ændrede samarbejdsformer. Og der kan efter hans opfattelse ikke være tvivl om, at en eventuel revisionsproces bør omfatte såvel ABr 89, AB 92 som ABt 93. - Og før man går i gang med en revision, så synes det nærliggende, at man overvejer, om samarbejdsformen fortsat skal baseres på løbende projektering. Det bør undersøges, om der kan skabes bred enighed blandt byggeriets parter om, at løbende projektering ikke er hensigtsmæssig og bør undgås - vel vidende, at tiden ikke kan skrues tilbage til en tilstand, hvor hele projekteringen udføres i bygherrens regi, siger henrik Fausing. han peger på, at enhver god aftale under alle omstændigheder bygger på en gensidig forståelse af, hvordan samarbejdet skal forløbe: - Derfor bør byggeriets parter afklare, om samarbejdet i byggebranchen er hensigtsmæssigt, inden man reviderer aftaledokumenterne. nye samarbejdsformer som partnering og OPP er kommet til, siden man vedtog AB og ABr. samarbejde i byggebranchen kunne derfor være et passende tema i forbindelse med en AB revision. For konklusionen er, at en god aftale bygger på en gensidig forståelse af det forestående samarbejde. 2 www.danskbyggeri.dk/jura
pARAgRAFFeR Forskelle på forsikringer under byggerier i Danmark og norge i Danmark er det i mange tilfælde bygherren, der tegner en forsikring for et byggeri under byggefasen. i norge skal man altid søge for selv at tegne en forsikring, når man fungerer som håndværksvirksomhed eller entreprenør på et projekt Af Anne rAsMussen, underwriter Property/entreprise i Gjensidige, foto COLOrBOX . Det kan blive dyrt for din virksomhed, hvis byggeriet ikke er forsikret, for det er dig, der bærer risikoen. når du som entreprenør indgår i byggeprojekter, er der en hel række skader dit arbejde kan blive udsat for, og som du som entreprenør bærer risikoen for. Det gælder blandt andet: 2 Brand 2 Vejrligskader som storm, skybrud med mere 2 Fejl og mangler ved det udførte arbejde eller materialer, der skal indføjes i projektet enten fra dine egne ansatte eller andre entreprenører 2 skader som følge af fejlprojektering hvis kontraktgrundlaget er AB92, er bygherren forpligtet til at tegne forsikring for brand og storm, ligesom du er forpligtet til at tegne en ansvarsforsikring. Men de andre skader, som du bærer risikoen for, er der som udgangspunkt ingen forsikring for. Du kan også være ansvarlig for skader på bygherrens bestående bygninger eller de omkringliggende bygninger, som din virksomheds erhvervsansvarsforsikring ikke dækker, fordi det som standard er undtaget på policen. Disse skader kan dækkes af en entrepriseforsikring. Og det er vigtigt for din virksomhed, at du sørger for, at der er tegnet en forsikring, inden du går i gang med arbejdet. i Danmark er det som regel bygherren, der tegner forsikringen, som dækker samtlige entreprenører og underentrepre- udfordringer med renovering og bly – brug Byggeriets Arbejdsmiljøbus . Det er almindeligt kendt, at bly ofte findes i maling på gamle vinduesrammer, men det kommer bag på mange, at det også findes i vægmaling. Det er de arbejdsgange, som støver, der giver problemerne, når en ældre bygning skal renoveres. Man skal derfor være opmærksom på problematikken fx når der rilles til elkabler og kontakter, hugges i vægpudsen eller bores huller. er man på forkant med situationen og en forundersøgelse har afsløret blyforureningen, kan arbejdet håndteres fornuftigt. en afrensning af områder, der senere skal bearbejdes gør, at det efterfølgende arbejde kan udføres som normalt. Retningslinjer for arbejdet når der udføres arbejde, hvor bly- Husk FORsikRingen TiL LæRLingene - eLLeRs kAn DeT BLive DyRT FOR viRksOmHeDen Lærlinge, der ikke er omfattet af pensionsordningen i PensionDanmark, er i overenskomsten sikret holdigt støv kan blive frigjort, skal følgende retningslinjer følges: 2 Arbejdsområdet afgrænses og skærmes som ved arbejde med asbest 2 tætsluttende skærmvægge, etablering af adgangssluser, etablering af undertryk i arbejdsområder med konstant luftskifte, brug af hePA-filtre på støvsugere og luftrensere 2 Mekanisk værktøj forsynes med sug 2 Åndedrætsværn, beskyttelseshandsker og dragt 2 håndværkerne under blodkontrol (blodprøver for blyindhold) 2 Velfærdsforanstaltninger (miljøvogn) 2 særlig instruktion og APV bam-bus.dk en forsikringspakke, som dækker ved kritisk sygdom, førtidspension og død. Det er vigtigt, at man indberetter og indbetaler til forsikringen, ellers kan det blive dyrt for virksomheden. Virksom- nører. så tjek med bygherre eller din hovedentreprenør, at der er tegnet forsikring, inden du går i gang med byggeriet. ikke samme dækning Arbejder din virksomhed i norge, skal du altid selv sørge for at tegne en entrepriseforsikring. De norske standardkontrakter indeholder et krav om at entreprenøren holder sit arbejde og materialer forsikret, indtil det endelige byggeprojekt er afleveret til bygherren. Denne forpligtelse gælder også for arbejder, der udføres af dine underentreprenører, og som du derfor bærer risikoen for. Denne forsikring skal tegnes på de vilkår, som er sædvanlige efter norsk standard, og det er derfor ikke sikkert, at dine egne forsikringer er tilstrækkelige. heden skal nemlig erstatte den manglende forsikring, hvis en lærling fx kommer galt af sted og ender på førtidspension. Det vil sige 33.000 kr. årligt frem til lærlingen fylder 62 år, og det beløb kan virksomheden altså hænge på. Man Forsikringen skal blandt andet indeholde dækning for: 2 Brand 2 Vand 2 hærværk 2 tyveri 2 naturkatastrofer 2 Anden pludselig skade Forsikringen skal dække udgifter til at bringe arbejdet tilbage i den stand, som det var før skaden. i norge er det normalt, at hver entreprenør forsikrer sit eget arbejde, og du kan derfor ikke regne med, at der er tegnet en kollektiv forsikring af bygherren. Du skal også være opmærksom på, at du selv skal tegne brand og storm, da det ikke er bygherren, som har ansvaret for disse forsikringer i norge. 2 www.gjensidige.dk Overenskomster og lønoversigt på hjemmesiden . Overenskomst 2012 er vedtaget og gælder fra 1. marts. Også Lønoversigten er gældende fra 1. marts og indeholder de nye satser fra de forskellige overenskomster. herudover indeholder Lønoversigten et generelt afsnit med offentlige satser fx g-dage og sygedagpenge. Da satserne findes i Lønoversigten, bliver der ikke udsendt et cirkulært til medlemmerne med satserne. Bestilling på nettet Dansk Byggeri sender ikke automatisk overenskomsterne til medlemmerne, men virksomhederne kan bestille de nye overenskomster og Lønoversigten i servicebutikken. Bøgerne bliver sendt til virksomheden, så snart de kommer fra trykkeren. 2 Lønoversigt marts 2012 www.danskbyggeri.dk/ ansættelse www.danskbyggeri.dk/ servicebutik indbetaler til forsikringen sammen med de øvrige pensionsindberetninger til PensionDanmark. Forsikringen, der koster 13,38 kr. pr. 14. dag, giver også adgang til PensionDanmark Sundhedsordning. www.pension.dk/laerlinge 37
Page 1 and 2: 10. årgang nr 2 maj 2012 Fokus på
Page 3 and 4: 6 lEdER 5 Folkemødet på Bornholm
Page 5 and 6: LARS STORR-HANSEN, adm. direktør,
Page 7 and 8: Ragnár P. Ragnarsson fremhævede f
Page 9 and 10: Vi skal sammen finde kreative løsn
Page 11 and 12: den nye sportshal ved gl. hellerup
Page 13 and 14: Lag på lag i jomfruklostret det er
Page 15 and 16: delalderlige ruin, og man vil altid
Page 17 and 18: i høj kurs r at skaffe boliger til
Page 19 and 20: FAKTA oM nøRREPoRT STATion 2 Nørr
Page 21 and 22: En betonarbejder gør sig klar til
Page 23 and 24: Medlemsrabat hos Statoil - det beta
Page 25 and 26: KoRT og godT VidEncEnTER FoR EnERgi
Page 27 and 28: Den største nyhed er nok, at alt e
Page 29 and 30: Eg Byg og installation Af SILLE SCH
Page 31 and 32: Lederens dilemma - balancen mellem
Page 33 and 34: Markedsfør dig med Byg Garanti Ogs
Page 35: Man skal ikke lade sig nøje. Energ
Page 39 and 40: kuRsus& uDvikLking Bliv klar til fr
Page 41 and 42: pRODukTnyHeDeR redigeret af Mie tAs
Page 43 and 44: Ditte BrØnDuM nAvne k ALenDeR foto
Page 45 and 46: inDkøBsnyT redigeret af JAn hesseL
Page 47 and 48: BRUGER- ELLER UDVIKLINGSEJENDOM TIL

Læs Byggeriet som PDF - Dansk Byggeri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?