Omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale ... - Ældre Sagen

More documents

Recommendations

Info

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10 Stigende forventninger til den frivillige sociale sektor Gennem de sidste 10-15 år har den frivillige sociale verden oplevet at blive stillet over for stigende forventninger. Den frivillige sociale sektor tillægges således en strategisk betydning i udviklingen af velfærd, og der tales ligefrem om et paradigmeskifte, hvor frivillige sociale foreninger ses som aktører på linje med andre aktører og leverandører. Når Ældre Sagen læser rapporten, ser vi konturerne af en udliciteringstankegang. Den frivillige sektor indskrænkes til at blive et alternativ og supplement til det offentlige. Ældre Sagen kan frygte, at det kun er den delmængde af de frivillige aktiviteter, der kan falde ind under de betegnelser, der vil blive tilskudsberettigede, og ikke eksempelvis rollen som talerør eller fortaler for udsatte grupper. Det giver associationer til, at frivillige skal påtage sig arbejde, som ellers ville blive udført af det offentlige. Borgerne skal kunne orientere sig om kvaliteten af arbejdet – skal der på sigt være tale om smiley-ordninger eller karakterskala, som på skoleområdet og hospitalernes helbredelsesprocenter? Det er i dette lys, at Ældre Sagens næste række af kommentarer skal ses. Social værdi Ministerens forgænger skriver i sit følgebrev til udvalgets rapport, at ønsket er at etablere en finansieringsmodel, som blandt andet skal medvirke til, at sikre, at der genereres social værdi af de statslige tilskud, herunder også ”at der til stadighed udvikles nye og bedre produkter” (rapporten side 21). Ældre Sagen mener, det er overordentligt vigtigt, at samfundets svageste, som er målgruppen for de frivillige sociale foreningers arbejde, oplever meningsfulde aktiviteter, der forbedrer deres livskvalitet. Ældre Sagen kan derfor tilslutte sig, at der er fokus på at sikre, at der skabes social værdi af statslige tilskud samt at frivilliges store indsats på området anerkendes. Desværre omfatter rapporten ikke svar på, hvordan en sådan social værdi kan dokumenteres uden at det væsentlige i det frivillige sociale arbejde går tabt. Frivilligt socialt arbejde handler i høj grad om mødet mellem den frivillige og brugeren, hvor mødet foregår i et rum, hvor begge er til stede uden anden dagsorden end at ville hinanden. Frivillige indgår ikke i relationen, fordi de modtager løn eller har en faglig ambition om at forandre brugerens situation, men fordi den frivillige har lyst til at gøre en forskel for brugeren i øjeblikket. Frivilligt socialt arbejde handler om, at skabe betydningsfulde øjeblikke, der kan gøre en forskel. Ældre Sagen er ikke i tvivl om, at disse betydningsfulde øjeblikke skaber social værdi, men oplever desværre også, at det er overordentligt svært at måle værdien af disse øjeblikke, særligt i økonomiske termer, som SROI-konceptet i bund og grund refererer til. Det er svært om ikke umuligt, at måle og værdisætte medmenneskelighed og nærvær, hvilket er en stor del af mødets forudsætninger. At omtale medmenneskelighed og nærvær som ”produkter”, som skal kvalitetssikres, udvikles og forbedres, understreger i Ældre Sagens øjne diskrepansen mellem den økonomiske og bureaukratiske logik, der skal og bør præge offentlige sociale indsatser og så en frivilligheds logik, der ligger til grund for det frivillige sociale arbejde. Side 2 af 6
Ældre Sagens kommentarer 15.03.10 Resultater Ministerens forgænger skriver videre, at tildeling af midlerne skal ske på baggrund af blandt andet tilskudskriterier med fokus på resultater. Ældre Sagen mener, at det er væsentligt at have fokus på, hvad der virker, men igen kan det være svært at måle resultaterne af en besøgsvens ugentlige besøg, en vågekones vågen over en døende eller en frivilligs indsats for at undervise i stolemotion. Ældre Sagen frygter desuden at udvalgets fokus på resultater frem for aktiviteter kan skade udviklingen og innovation i frivillige sociale organisationer, da man kan blive tvunget til kun at satse på mere sikre aktiviteter, som man ved vil skabe de rigtige resultater. Resultatet kan altså være at risikovilligheden indskrænkes. Overordnede mål for sektoren Ældre Sagen undrer sig over, at ministerens forgænger på den ene side priser de frivillige sociale organisationer for at være udviklende og innovative, mens der på den anden side beskrives et ønske om en overordnet strategi, der hænger sammen med de politiske mål for sektoren. Ældre Sagen oplever, at der i denne forbindelse er et stærkt ønske om en øget statslig styring af sektoren, som i sidste ende vil stække den innovative kraft organisationerne besidder. Udvalget skriver videre, at der skal udvikles fælles målsætninger for den frivillige sociale indsats i samarbejde mellem stat, kommuner og frivillige sociale organisationer. Ældre Sagen finder, at et øget samarbejde imellem tre ligeværdige parter er spændende og også udfordrende, men at denne ligeværdighed ikke opnås, så længe strategien fastlægges af staten, og rollerne fordeles således at kommunerne er arbejdsgivere, mens de frivillige risikerer at komme til at fungere som ulønnede medarbejdere. Udvikling og innovation Ældre Sagen finder det glædeligt, at staten parallelt med etablering af en mere kontinuerlig grundstøtte til organisationer, målretter andre midler til særlige indsatser på det sociale område, udvikling af nye tilgang, afprøvning af metoder mv. Det kan derfor undre, at det synes som om udvalget samtidig anbefaler, at samtlige udviklingsprojekter underlægges dokumentation som heavy touch projekter, hvilket stiller store krav til dokumentation og resultatorientering. Ældre Sagen finder, at dette i høj grad vil formindske især de mindre organisationers risikovillighed. Reduktion i administrative byrder og faste driftsbevillinger Ældre Sagen kan tilslutte sig, at der sker en reduktion i de administrative byrder, der pålægges frivillige sociale organisationer ved puljeansøgningen blandt andet igennem screening og prækvalifikationer for større puljeansøgninger samt forenkling af afrapportering. Ældre Sagen vil i den forbindelse foreslå, at reviderede regnskaber af projekter sendes til ministeriet i forbindelse med organisationernes almene reviderede regnskaber. De administrative byrder vil i den forbindelse reduceres, ligesom der spares ekstra udgifter til reviderede regnskaber. Det er glædeligt, at udvalget anbefaler, at der i højere grad er mulighed for, at opnå faste driftsbevillinger. Dette vil i højere grad gøre det muligt for mindre organisationer, at finansiere deres drift med andet end projektmidler. Ældre Sagens egne lokalkomiteer afholder mange social-humanitære aktiviteter, som ikke er specielt innovative og nyskabende, men ikke desto mindre er en vigtig livsnerve for de, som deltager. Det kan fx være telefonkæder, besøgsvenner, demensvenner, indkøbsvenner m.m. Her har de frivillige brug for at få dækket deres udgif- Side 3 af 6
Page 1: Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
Page 5 and 6: Ældre Sagens kommentarer 15.03.10

Omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale ... - Ældre Sagen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?