Omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale ... - Ældre Sagen

More documents

Recommendations

Info

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10 ter til transport, telefon m.v. Og Ældre Sagen centralt har brug for at kunne uddanne nye til at påtage sig opgaverne. Ældre Sagen kan derfor ikke tilslutte sig ideen om, at fordelingen af midler i forskellige målgrupper revideres hvert fjerde år, da man dermed risikere en lignende projekttilstand, hvor organisationerne hvert fjerde år skal skifte kurs. Dokumentation og læring Der nævnes bl.a. succeskriterier, milepæle, key performance indicators og forandringsteori som mulige dokumentationskrav. I nogle tilfælde vil det sikkert give god mening, men ikke nær alle. Det kan virke gammeldags og bagudskuende at vente på erfaringsindlæring til en gang om året. Ældre Sagen foretrækker i mange tilfælde at tænke fremadrettet og ekspressivt ved løbende erfaringsudveksling, workshops, samspil med fremtidsforskere, socialt-design-konsulenter m.m. Vi har ikke brug for at dokumentere, at motion er sundt, at selskab i stedet for ensomhed er sundt osv. Kommer deltagerne og bliver de ved med at komme, så ved vi, at vi har fat i den lange ende og at der er noget at bygge på. At store bevillinger skal medføre store dokumentationskrav giver heller ikke altid mening. Udvikling af it-redskaber er ressourcetunge projekter, men det giver ikke nødvendigvis mening at bruge en fast procentdel af bevillingen til dokumentation af læringen og forandringsopnåelsen. Det samme kan gøre sig gældende ved landsdækkende aktiviteter, hvor det fx ikke giver mening at skulle interviewe alle involverede kommuner. På den måde som rapporten er forfattet, kan man få den opfattelse, at de frivillige organisationer i dag ikke selv er i stand til at lære af egne handlinger men har brug for ministeriets hjælp til at kunne lære at lære. Det er ikke Ældre Sagens oplevelse. Differentierede dokumentationskrav Ældre Sagen kan dog grundlæggende tilslutte sig ideen om, at der differentieres mellem større og mindre projekter i forhold til krav til henholdsvis ansøgning og dokumentation af resultaterne. Ældre Sagen er dog som tidligere nævnt tvivlende overfor metoden i forhold til dokumentation af resultaterne. Ældre Sagen oplever desuden, at forslaget om en øget rateudbetaling i endnu højere grad vil pålægge specielt mindre organisationer større arbejdsbyrder. Udvalgets konkrete anbefalinger 1. De fire eksisterende tips- og lotto puljer på det frivillige sociale område sammenlægges til en pulje. Målet er at sikre, at puljerne fordeles ud fra fælles principper og kriterier.Jf. Ældre Sagens kommentarer oven for, anser vi dette for en øget central styring, og har derfor en frygt for, at sektorens innovation stækkes. 2. Fordelingen mellem målgrupper skal revideres hver 4. år. Er dette fordi udvalget forventer, at behovene blandt målgrupperne for det frivillige sociale arbejde ændres væsentligt hver 4. år? Ellers virker dette som en anbefaling, der frem for at skabe stabilitet og kontinuitet i aktiviteterne vil betyde, at organisationerne skal bruge flere ressourcer på at markere sig og egne målgruppers behov over for det politiske system end i dag. Dette virker uhensigtsmæssigt. 3. Styrende principper for bevillingspraksis. Her omtales ”høj kvalitet”, ”godt grundlag”, ”tilstrækkelig viden” og et ”rimeligt omfang for dokumentation” uden at disse begreber defineres nærmere. Som nævnt tidligere, mener Ældre Sagen, at man skal være påpas- Side 4 af 6
Ældre Sagens kommentarer 15.03.10 selig med at forvente at eksempelvis smiley-ordninger kan gælde også frivillige aktiviteter, der handler om medmenneskelighed og nærvær. 4. Tiltag af mere praktisk karakter. Ældre Sagen kan støtte de forskellige praktiske forslag der nævnes her, herunder udvidelsen fra 2 til 4-årige bevillinger, faste datoer for ansøgninger, at projektbevillinger foreligger senest 3 måneder før bevillingen kommer til anvendelse, at tilskuddene følger finansåret m.v. 5. Bevillinger til udviklings- og innovationsprojekter har som hovedregel en faldende profil. Ældre Sagen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at skære alle projekter over en kam. Nogen projekter vil have behov for at pengene primært falder i sidste ende af projektet, hvis der har været tale om en længere ikke-bekostelig afdækningsfase. 6. Det skal være muligt for organisationer, som over en længere periode kan dokumentere, at deres aktiviteter skaber en social værdi for borgere, at modtage en form for foreningsstøtte/grundbevilling. Som nævnt tidligere, mener Ældre Sagen at en evt. grundbevillingspraksis bør kobles til de værdier, det frivillige sociale arbejde baserer sig på, eksempelvis et demokratisk deltagelses- og frivillighedsideal. Her bør der ligesom i andre sektorer, være minimal offentlig indblanding i organisationernes aktiviteter. Samtidigt har vi også påpeget, at dokumentation af ”social værdi” kan være en overordentlig vanskelig øvelse. 7. Der etableres en screening og prækvalifikation i ansøgningsproceduren. Ældre Sagen kan godt støtte tankerne bag denne anbefaling, dog er det vigtigt, at detaljeringsniveauet i en første runde ikke bliver for omfattende, og at tidsforløbet fra screening til prækvalifikation og egentlig ansøgning minimeres mest muligt til eksempelvis at dreje sig om max 3 måneder og ikke et år eller 18 måneder. 8. Opstilling af beløbsgrænser som adskiller små ansøgninger fra større. Ældre Sagen har ikke nogle indvendinger i mod, at der skelnes mellem små og store projekter. I denne forbindelse kunne man også se på størrelsen af de organisationer, der ansøger om projekter og ikke alene på projekternes størrelse. 9. Socialministeriet bør hvor det er relevant indgå i partnerskab med andre finansieringskilder. Ældre Sagen ser gerne, at ministerierne i højere grad samarbejder, men hvorvidt dette drejer sig om at indgå i partnerskab eller ej, kan vi ikke fastslå. Derudover kunne der også være gevinster at hente ved, at ministeriet ser på mulige finansieringskilder inden for EU, fx Socialfonden. Frivillige sociale organisationer har ofte ikke ressourcer til individuelt at håndtere de ofte komplekse og bureaukratiske ansøgningsprocedurer, som EU anvender. 10. I udmøntning af puljemidlerne skal staten fortsat prioritere projekter, som udvikler og afprøver nye tilgange til løsning af sociale problemstillinger. Ældre Sagen støtter denne anbefaling, dog med det forbehold, at der også bør findes midler til en grundfinansiering. 11. Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette en udviklingsenhed for social og frivillig kapacitet. Udvalget vurderer, at et udviklingsfokus kan understøttes gennem etablering af en ”udviklingsenhed for social og frivillig kapacitet” (side 35). Denne ide er ikke detaljeret beskrevet, dog skal finansiering af en enhed findes inden for allerede eksisterende midler på området. Ældre Sagen kunne godt være bekymret for, at dette er endnu et udtryk for yderligere statslig styring, som oven i købet skal finansieres med midler, der tidligere blev brugt til at støtte det frivillige sociale arbejde direkte. 12. Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette en fond med en fondsbestyrelse, juryer og partnerskab. Ældre Sagen frygter, at den foreslåede fondsopbygning med bestyrelse og jury kommer til at virke udemokratisk. Hvis fonden består af en snæver kreds udpeget af ministeren og der samtidigt sker en mere bureaukratisk og central sty- Side 5 af 6
Page 1 and 2: Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
Page 3: Ældre Sagens kommentarer 15.03.10

Omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale ... - Ældre Sagen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?