Omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale ... - Ældre Sagen

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
selig med at forvente at eksempelvis smiley-ordninger kan gælde også frivillige aktiviteter,
der handler om medmenneskelighed og nærvær.
4. Tiltag af mere praktisk karakter. Ældre Sagen kan støtte de forskellige praktiske forslag
der nævnes her, herunder udvidelsen fra 2 til 4-årige bevillinger, faste datoer for ansøgninger,
at projektbevillinger foreligger senest 3 måneder før bevillingen kommer til anvendelse,
at tilskuddene følger finansåret m.v.
5. Bevillinger til udviklings- og innovationsprojekter har som hovedregel en faldende profil.
Ældre Sagen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at skære alle projekter over en kam.
Nogen projekter vil have behov for at pengene primært falder i sidste ende af projektet,
hvis der har været tale om en længere ikke-bekostelig afdækningsfase.
6. Det skal være muligt for organisationer, som over en længere periode kan dokumentere,
at deres aktiviteter skaber en social værdi for borgere, at modtage en form for foreningsstøtte/grundbevilling.
Som nævnt tidligere, mener Ældre Sagen at en evt. grundbevillingspraksis
bør kobles til de værdier, det frivillige sociale arbejde baserer sig på,
eksempelvis et demokratisk deltagelses- og frivillighedsideal. Her bør der ligesom i andre
sektorer, være minimal offentlig indblanding i organisationernes aktiviteter. Samtidigt
har vi også påpeget, at dokumentation af ”social værdi” kan være en overordentlig vanskelig
øvelse.
7. Der etableres en screening og prækvalifikation i ansøgningsproceduren. Ældre Sagen
kan godt støtte tankerne bag denne anbefaling, dog er det vigtigt, at detaljeringsniveauet
i en første runde ikke bliver for omfattende, og at tidsforløbet fra screening til prækvalifikation
og egentlig ansøgning minimeres mest muligt til eksempelvis at dreje sig
om max 3 måneder og ikke et år eller 18 måneder.
8. Opstilling af beløbsgrænser som adskiller små ansøgninger fra større. Ældre Sagen har
ikke nogle indvendinger i mod, at der skelnes mellem små og store projekter. I denne
forbindelse kunne man også se på størrelsen af de organisationer, der ansøger om projekter
og ikke alene på projekternes størrelse.
9. Socialministeriet bør hvor det er relevant indgå i partnerskab med andre finansieringskilder.
Ældre Sagen ser gerne, at ministerierne i højere grad samarbejder, men hvorvidt
dette drejer sig om at indgå i partnerskab eller ej, kan vi ikke fastslå. Derudover kunne
der også være gevinster at hente ved, at ministeriet ser på mulige finansieringskilder inden
for EU, fx Socialfonden. Frivillige sociale organisationer har ofte ikke ressourcer til
individuelt at håndtere de ofte komplekse og bureaukratiske ansøgningsprocedurer, som
EU anvender.
10. I udmøntning af puljemidlerne skal staten fortsat prioritere projekter, som udvikler og
afprøver nye tilgange til løsning af sociale problemstillinger. Ældre Sagen støtter denne
anbefaling, dog med det forbehold, at der også bør findes midler til en grundfinansiering.
11. Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette en udviklingsenhed for social
og frivillig kapacitet. Udvalget vurderer, at et udviklingsfokus kan understøttes gennem
etablering af en ”udviklingsenhed for social og frivillig kapacitet” (side 35). Denne ide er
ikke detaljeret beskrevet, dog skal finansiering af en enhed findes inden for allerede eksisterende
midler på området. Ældre Sagen kunne godt være bekymret for, at dette er
endnu et udtryk for yderligere statslig styring, som oven i købet skal finansieres med
midler, der tidligere blev brugt til at støtte det frivillige sociale arbejde direkte.
12. Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette en fond med en fondsbestyrelse,
juryer og partnerskab. Ældre Sagen frygter, at den foreslåede fondsopbygning med
bestyrelse og jury kommer til at virke udemokratisk. Hvis fonden består af en snæver
kreds udpeget af ministeren og der samtidigt sker en mere bureaukratisk og central sty-
Side 5 af 6