FOR BEDER • MALLIN G • AJSTRUP Fælles Fritids forårsprogram 20

Inge Pedersen fortæller og læser af sin roman
“Til Amerika”, som udkom på Gyldendals
Forlag i 2010. Bogen, som er en fortsættelse
af “Og halsen af en svane” (2006), skildrer
en ung piges opvækst i Vendsyssel i fyrrerne
og halvtredserne. På den ene side hersker
efterkrigstidens smalle kår og strenge moral,
på den anden side aner pigen efterhånden en
fremtid med spirende muligheder for at realisere
sine drømme.
Bogen “Til Amerika” fik mange rosende
anmeldelser. Weekendavisens anmelder
Leonora Christina Skov skrev bl.a. følgende:
“Til Amerika” er ikke en bog, der dyrker det
sensationelle på nogen måde, og det er faktisk
en af dens fineste kvaliteter. Om noget vidner
den om, at det fængslende ligger i detaljen,
det farefulde gemmer sig mellem linjerne, og
rigtig mange oplevelser er såre universelle.
Inge Pedersen er præcis 40 år ældre end undertegnede
og opvokset i den stik modsatte
del af landet, og alligevel genfandt jeg ofte
min egen opvækst i hendes lydhørt sansede
beskrivelser. Dermed er sagt at “Til Amerika”
uden problemer kan læses af alle. For mig er
der kun tilbage at håbe, at den også må blive
det”.
Fhv. telegrafist Marie Finne,har sejlet på alle
verdenshavene og hun har sædvanligvis været
den eneste kvinde om bord på skibene.
Marie Finne fortæller i sit foredrag om livet/
dagligdagen om bord på et skib i såvel havblik
som i storm og om forskellene på livet på
f.eks. fragtskibe, polarskibe, køle- og tankskibe
samt passager- og krydstogtskibe.
Derudover får vi at høre om oplevelser i forskellige
havnebyer i hele verden, om ufattelig
fattigdom, sjove oplevelser og meget andet.
Pensionisten Marie Finne bor i dag på et lille
husmandssted på Løjtland ved Åbenrå Fjord.
Men før hun gik i land, var hun i det meste af
40 år telegrafist på skibe, der besejlede de syv
verdenshave. Da livet på søen startede, skulle
det kun have været for en kortere periode.
Marie ville være landmand, men blev sømand
– og det har hun aldrig fortrudt!
Beretninger fra et liv på søen
De mange år på søen har givet Marie Finne
en perlerække af herlige oplevelser, som hun
elsker at fortælle om. Det har betydet en
særdeles aktiv pensionisttilværelse, for der er
mange, der gerne vil lægge ører til hendes
festlige beretninger – f.eks. om dengang hun
fejrede sit 25 års jubilæum hele to dage, fordi
hun passerede datolinien østover, eller om det
– for mange helt ufattelige – at hun i alle 40
år på søen har været søsyg, hver gang hendes
skib er kommet ud i en storm. Og alligevel er
fortsat med at sejle som telegrafist.
Sømand, atlet og præstekone
I sit foredrag fortæller Marie Finne både om sit
liv på søen, men også om sin ungdoms store
interesse for atletik og sin tid som præstekone
i Åbenrå – en periode, som satte hende i personlige
dilemmaer, og som endte med at hun
igen valgte at blive telegrafist.
Vi kan utvivlsomt glæde os til et helt særligt
foredrag.
Susanne Jars vil denne eftermiddag fortælle og
vise billeder fra en enestående naturoplevelse
langs Grønlands østkyst. Sammen med to
andre rejsefæller gennemførte Susanne Jars i
sommeren 2006 en kajaktur på 250 km i det
barske Ammassalik område. Turen varede 23
dage og de nåede ca. 150 km nord for Tasiilaq,
inden de blev standset af storisen.
Undervejs stødte de på mange historiske
steder bl.a. hvalfangersteder, Gustav Holm’s
hytte, sommerbopladser og en enestepende
legeplads, som har været brugt gennem århundreder.
På rejsen kom de også forbi nogle af de nuværende
bygder i området, og fik dermed
indblik i levevis i nutidens Grønland.
Med megen indlevelse og stort talent vil Eva
Marie Ømark og Carl Erik Byskov i ord og
toner fremføre nogle af H.C. Andersens allermest
kendte og elskede eventyr, bl.a. “Nattergalen”,
“Den lille pige med svovlstikkerne”,
“Prinsessen på ærten”, “Konen med æggene”
og “Det er ganske vist”. Hertil skal vi synge
nogle af de “glemte” H.C. Andersen viser.
En anmelder skrev: “Det var en helt unik
og bevægende oplevelse af få fremført H.C.
Andersens eventyr, som vi alle kender fra vor
barndom - og i en anderledes iklædning. Ikke
alene fremfører Eva Marie Ømark eventyrerne
uden manuskript, men hun formår også
at spille alle rollerne så godt, at man som
tilskuer ser hele persongalleriet for sig. Det
hele er krydret med Carl Erik Byskovs meget
maleriske ledsagemusik, som han selv har
komponeret”.
Søndag d. 13.
marts 2011 sender
Malling sogn og
Folkekirkens Nødhjælp
indsamlere
på gaden for at
fortsætte kampen mod sulten i verden
ved den årlige sogneindsamling.
FN har opgjort, at antallet af ekstremt
fattige er faldet fra 1,8 milliarder til
1,4 milliarder mennesker siden 1990.
Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation
FAO skønner, at antallet af
sultende er faldet med 98 millioner
mennesker i år.
Folkekirkens Nødhjælp synes, det er
verdens bedste nyheder. Den store
indsats, der allerede er gjort for verden
fattigste, har bragt udviklingen på
det rette spor.
Men der dør fortsat et barn hvert sjette
sekund på grund af underernæring, og
i år sulter 925 millioner mennesker, så
der er stadig meget at gøre.
Vi starter indsamlingen efter gudstjenesten
ca. kl. 10.30. Der serveres
en let frokost til indsamlerne.
Kom og få et par hyggelige timer og
tilmeld dig/jer gerne på forhånd til .
Ordet Kyndelmisse
kommer af det latinske
Candelarum Missa,
som betyder lysenes
gudstjeneste. Kyndelmisse,
den 2. februar, var tidligere en
officiel helligdag. Det var også dagen, hvor
man indviede de lys, der skulle bruges i
kirkerne i det kommende år.
Nu fejrer vi kyndelmisse, dels for at pege på
det lys, som Gud tændte i verden, da Jesus
blev født julenat, dels for at pege på det
lys, som nu langsomt vender tilbage og får
mere magt. For selv om det endnu er vinter
og mørkt omkring kyndelmisse, så bliver
det dog lysere dag for dag, og det kan vi alle
have brug for at blive mindet om.
Forårslyset kan lade vente længe på sig,
men det er på vej. Det glædede mennesker
sig over i gamle dage, og det takkede de
Gud for. Den skik genopliver vi i Malling
kirke onsdag den 2. februar kl. 19.00.
Børnekor, ungdomskor og konfirmander
vil medvirke ved denne gudstjeneste, hvor
kirken er oplyst af levende lys.
Nummer 1/2011 25