2/2001 - Dansk Holstein
2/2001 - Dansk Holstein
2/2001 - Dansk Holstein
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
32 Sortbroget Kvæg<br />
Fælles nordisk<br />
avlsværdivurdering<br />
Af cand. Agro. Claus Langdahl, Kvægavlskonsulent i Taurus<br />
I de senere år er der igangsat et samarbejde<br />
mellem avlsforeningerne i Norden, hvor der<br />
bl.a. er truffet beslutning om avlsværdivurdering<br />
på tværs af de nordiske lande. Fra dansk<br />
side består arbejdet i at etablere en nordisk<br />
avlsværdivurdering for <strong>Holstein</strong> Friesian (HF)<br />
racen, hvor dyr fra Sverige, Finland og Danmark<br />
indgår i analyserne. Målet er, at der i<br />
løbet af få år eksisterer en fælles nordisk<br />
avls værdivurdering, som giver sammenlignelige<br />
avlsværdier for både køer og tyre i de<br />
nordiske lande. I forbindelse med det afsluttende<br />
speciale på agronomstudiet på Landbohøjskolen<br />
blev jeg tilknyttet dette arbejde,<br />
som ledes af Sektion for Avlssystemer,<br />
Landskontoret for Kvæg.<br />
Den nordiske avlsprofil<br />
De nordiske landes avlsarbejde<br />
adskiller sig i nogen grad fra<br />
landene i den øvrige verden på<br />
væsentlige punkter. For det før -<br />
ste registreres et stort antal egen -<br />
skaber i landene, og samtidig er<br />
kvaliteten i registreringerne høj.<br />
For det andet er der stor overensstemmelse<br />
mellem landenes<br />
avls mål, hvor funktionelle egen -<br />
skaber vægtes relativt højt –<br />
avlsmål, som også bliver benævnt<br />
“den nordiske avlsprofil”.<br />
Derfor virker det naturligt at<br />
etablere et samarbejde mellem<br />
disse lande.<br />
Datagrundlag<br />
De registreringer, der ligger som<br />
grundlag for den nordiske avlsværdivurdering,<br />
indgår allerede<br />
i dag i landenes egne avlsværdivurderinger.<br />
Det drejer sig om<br />
laktationsydelser fra begyndel-<br />
SORTBROGET KVÆG 2/<strong>2001</strong><br />
Claus Langdal<br />
sen af 1980’erne og frem til i<br />
dag – i alt ca. 9,5 mio. laktationer.<br />
Genetiske links<br />
En væsentlig forudsætning for<br />
at kunne foretage en avlsværdivurdering<br />
på tværs af landegrænser<br />
er, at der eksisterer genetiske<br />
links mellem landene. Genetiske<br />
links mellem to lande<br />
opstår, hvor der er:<br />
Tabel 1. Antallet af<br />
tyre med døtre i<br />
mere end ét af de<br />
nordiske lande.<br />
Tyre med døtre Antal<br />
i landene tyre<br />
Sverige og Danmark 243<br />
Sverige og Finland 34<br />
Danmark og Finland 35<br />
Sverige, Danmark<br />
og Finland 24<br />
•udveksling af tyre mellem<br />
landene<br />
•brug i begge lande af tyre fra<br />
et tredie land<br />
•slægtskab mellem dyrene.<br />
I tabel 1 er vist antallet af tyre,<br />
der har døtre i mere end ét af de<br />
nordiske lande. Disse tyre bidrager<br />
dermed til at skabe genetiske<br />
links mellem landene.<br />
Af tabel 1 fremgår det, at et<br />
stort antal tyre, nemlig 243, har<br />
døtre i både Sverige og Danmark.<br />
Antallet af tyre, der har<br />
døtre i Finland og minimum ét<br />
af de andre to lande, er væsentlig<br />
lavere, mens der er 24 tyre,<br />
der har døtre i alle tre lande. Det<br />
store antal tyre, der har døtre i<br />
både Sverige og Danmark, skyldes<br />
bl.a., at en række danske<br />
brugstyre er blevet importeret<br />
til Sverige og giver således et<br />
væsentligt bidrag til de genetiske<br />
links mellem landene.<br />
En alternativ måde at betragte<br />
de genetiske links mellem landene<br />
på er at bestemme andelen<br />
af HF-gener i landenes popula-