2/2001 - Dansk Holstein

Indenfor alle tre strategier var holdet med højgenetikkøerne
tydeligt mere højtydende end gennemsnitsgenetikkøerne.
Specielt målt på kg mælk var højgenetikkøerne overlegne.
Her var dagsydelsen 24,7 kg mod 21,2 kg for det almindelige
hold. Forskellen udlignes dog noget, når ydelsen
af fedt og protein betragtes. Der var en tydeligt lavere
fedtprocent, 3,56% hos højgenetikholdet mod 3,87% hos
lavgenetikholdet. Proteinprocenten var også lavere hos
høj genetikholdet, 3,32% mod 3,45%. Laktoseindholdet i
mælken var tilsvarende forskelligt – 4,64 hos højgenetik -
holdet mod 4,76 hos lavgenetikholdet.
Ganske interessant var det derimod, at den samlede græs -
ningstid var ens hos de to grupper af køer (de gik jo også
mellem hinanden). Kendetegnende var det dog, at højgenetikholdet
havde en større græsningsintensitet ved at de
foretog flere bid pr. tidsenhed og dermed fik et større indtag
af græs – kort sagt: de var mere grådige. Målt på den
tid, hvor køerne tygger drøv, var der også en signifikant
forskel mellem højgenetikgruppen og middelgruppen.
Der var en tydelig længere drøvtygningsperiode hos høj -
genetikholdet end hos middelholdet.
Effekten af en højere tildeling af kraftfoder betød ikke
uventet en højere ydelse af mælk, kg fedt, kg protein. Ved
en højere tildeling af kraftfoder sås en markant stigning i
indholdet af laktose i mælken. Fedt- og proteinprocenterne
var stort set uændrede.
Den højere tildeling af kraftfoder betød en mindre græsoptgelse.
Såvel ved tildeling af kraftfoder som ved den del
af forsøget, der havde et meget stort græsudbud, var der
en tydeligt nedsat græsningstid. I holdet med høj kraftfodertildeling
blev mæthedsfølelsen hurtigere opnået, og i
den del af forsøget, hvor græsudbuddet var meget højt,
kunne den nødvendige græsmængde indtages i en kortere
tidsperiode end ved standardgræsning.
Kommentar:
Konklusionen af denne undersøgelse må være, at køer med
højt genetisk anlæg for ydelse kvitterer for den større tildeling
af foder ved en højere ydelse, samt at højgenetikgruppen
var mere aktive i foderoptagelsen end middelgruppen.
Det store spørgsmål står stadig tilbage: hvor findes
den økonomiske balance? EØJ
SORTBROGET KVÆG 2/2001
Sortbroget Kvæg 49
Det går godt i Dansire
Lederen af Dansire, Anders Andersen, oplyser, at 1. kvartal
har været særdeles positivt. Dette på trods af, at vi i
Danmark har haft BSE-problemerne, samt at mund- og
klovsygen også har lukket en række markeder. Der er
samlet solgt godt 50.000 doser sæd, hvoraf SDM udgør
næsten 23.000 doser, Jersey 18.500 doser, RDM 7.300 doser,
kødkvæg 1.350 doser. Der er herudover solgt 26 embryoner.
Den tyr, der er eksporteret mest sæd af, er Viking Bojer,
som med næsten 7.000 doser i indeværende kvartal har
været meget efterspurgt overalt. Også T Lambada og HV
Huxley samt RGK Solar ligger med pæne salgstal.
HV Huxley er sammen med V Bojer, T Lambada og RGK
Solar blandt de mest populære danske tyre i udlandet. Her
en af HV Huxleys mange prima døtre, ko nr. 21045-908
fra Knud Erik Nielsen, Give. Foto: Olav Vibild.
Stort slægtskab til
Bell og Arlinda Chief
De første resultater vedrørende beregning af slægtskab og
indavl i den danske population af kvæg foreligger nu fra
den gruppe, der på Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum
beskæftiger sig med emnet. Ikke overraskende er det
Pawnee Farm Arlinda Chief og Carlin M Ivanhoe Bell,
der er mest i familie med de danske tyre. Op mod 25% af
arveanlæggene i det danske tyrehold stammer fra disse to
tyre. Indavlsgraden i kvægavlsforeningstyrene er ikke alar -
merende stor. Den er godt 4%, hvilket svarer til den ind -
avlsgrad, der er i kopopulationen i USA. Avlsmæssigt er
der derfor en stor opgave i, at stigningen i indavlsgraden