Hent programmet "Kronen på værket" - DR
Hent programmet "Kronen på værket" - DR
Hent programmet "Kronen på værket" - DR
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fredag 1. februar kl. 19.30<br />
Koncerthuset, Koncertsalen<br />
<strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket<br />
<strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret<br />
Dirigent: Adam Fischer<br />
Solist: Ann-Helen Moen<br />
12 13<br />
Koncerthuset<br />
Klassisk Sæson<br />
Pro<br />
gram
<strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket<br />
Program<br />
Fredag 1. februar<br />
kl. 19.30<br />
Koncerthuset, Koncertsalen<br />
<strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret<br />
Dirigent: Adam Fischer<br />
Solist: Ann-Helen Moen,<br />
sopran<br />
Præsentation: Claus Johansen<br />
Koncerten sendes direkte i<br />
P2 Koncerten<br />
Ensemblechef: Kim Bohr<br />
Orkesterchef: Klaus Ib Jørgensen<br />
Producent: Rikke Mortensen<br />
Producer: John Frandsen<br />
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2<br />
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)<br />
Symfoni nr. 39, Es-dur, KV 543<br />
I Adagio - Allegro<br />
II Andante con moto<br />
III Menuetto. Allegretto – trio<br />
IV Finale. Allegro<br />
Wolfgang Amadeus Mozart<br />
Bella mia fiamma, koncertarie KV 528<br />
Ann-Helen Moen, sopran<br />
Pause ca. 20.20<br />
Ludwig van Beethoven (1770-1827)<br />
Ah perfido!, koncertarie, op. 65<br />
Ann-Helen Moen, sopran<br />
Wolfgang Amadeus Mozart<br />
Symfoni nr. 41, C-dur, "Jupiter", KV 551<br />
I Allegro vivace<br />
II Andante cantabile<br />
III Menuetto. Allegretto – trio<br />
IV Molto allegro<br />
Orkesterregissør: Søren Bondo<br />
Østergaard<br />
Teknik: Jens Langkilde, Johnny<br />
Wiinholt og Morten Reising<br />
Musikteknik: Lars C. Bruun<br />
Redaktion: Nina Sauerland<br />
Korrektur: Magna Blanke<br />
Tryk: Hellbrandt
<strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket<br />
Værker<br />
Af Claus Johansen<br />
Koncerthuset 2012/13 3<br />
Mozart skrev symfonier livet igennem. Hvis vi<br />
tager det hele med, er der flere end 50, og hver<br />
eneste af dem er skrevet til en særlig lejlighed.<br />
Man kan læse sig til, at de sidste tre symfonier<br />
skulle være hans afsked med verden skrevet til<br />
evigheden og skrivebordsskuffen, men sådan<br />
var han ikke.<br />
Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 39<br />
I dag ved vi med stor sikkerhed, at symfonien er komponeret til<br />
en koncertserie, han planlagde i Wien, sandsynligvis i efteråret<br />
1788. Symfonien siges at være fuld af frimurersymbolik:<br />
Den står i Es-dur – det er den samme toneart, som operaen<br />
Tryllefløjten kredser om, og det siges at være frimurernes<br />
toneart. Paukernes bankesignaler i begyndelsen siges at være<br />
frimurersignaler. Og ikke mindst spiller klarinetten, et elsket<br />
instrument i frimurersammenhæng, en fremtrædende rolle<br />
symfonien igennem. Måske har Mozart sendt nogle signaler til<br />
sine frimurerbrødre gennem denne musik. Vi ved det ikke. Men<br />
vi ved, at han sender signaler til alle os andre.<br />
Wolgang Amadeus Mozart: Bella mia fiamma<br />
Bella mia fiamma blev skrevet til madame Dusek tre dage<br />
før premieren <strong>på</strong> Don Juan. Teksten er stjålet fra en af Nicolo<br />
Jomellis operaer. Madame Dusek var to år ældre end Mozart. De<br />
havde kendt hinanden, siden de var børn, og det var en selvfølge,<br />
at de skulle ses, da Mozart efter succesen med Figaros bryllup<br />
blev bedt om at skrive en ny opera til Prag. Der var alt for lidt tid,<br />
men den slags rørte sjældent Mozart. Han sagde straks ja, da den<br />
berømte sopran bad ham om en stor arie, som ikke havde noget<br />
med den nye opera at gøre.<br />
En af hendes kolleger kaldte hendes stemme ”ualmindelig klar<br />
og behagelig.” Hun var den perfekte værtinde for Mozart både<br />
i byhuset og <strong>på</strong> det henrivende (stadigt bevarede) landsted<br />
Bertramka lidt uden for Prag. Hendes klaverspil var virtuost og<br />
elegant, og hun var sågar en glimrende komponist. Skuespiller<br />
var hun ikke, men hendes stemme var fyldig og blød, og hendes<br />
fortolkninger altid yndefulde, hun kunne også synge hvidglødende,<br />
og teknikken var perfekt.
<strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket<br />
Værker<br />
Koncerthuset 2012/13 4<br />
Madame Dusek fortalte senere, at hun var nødt til at bruge så<br />
godt som alle midler for at få sin arie – og Mozart fandt <strong>på</strong> den<br />
ene undskyldning efter den anden for at slippe. Til slut låste<br />
hun ham inde i et værelse <strong>på</strong> landstedet og gjorde det klart<br />
for ham, at han ikke kom ud, før arien var HELT færdig. Til<br />
gengæld krævede han, at hun skulle synge den foran et lille<br />
publikum uforberedt fra bladet, og det gjorde hun – fejlfrit!<br />
Ludwig van Beethoven: Ah, perfido!<br />
Ah, perfido! er Beethovens svar <strong>på</strong> Mozarts koncertarie. Den<br />
er mere vild, mere sentimental og mere krævende. Den peger<br />
frem mod de store romantiske arier, men er også del af en mere<br />
end 200 år lang kæde af lidenskabelige sopranscener, der lader<br />
hovedpersonen, den svigtede, forladte kvinde svinge mellem<br />
raseri, dødslængsel, sorg og vanvid. Den blev opført i Prag af<br />
madame Dusek fem år efter Mozarts død. Beethoven betragtede<br />
den med god grund som et af sine bedste værker.<br />
Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 41, "Jupiter"<br />
Den sidste af symfonierne fra 1788 er klassisk og storslået.<br />
Derfor fandt eftertiden <strong>på</strong> at kalde den Jupiter. Mozart levede i<br />
en tid, hvor man stadig mente, at det var en god idé at skille privatliv<br />
og kunst. Så Jupiter-symfonien lever i sit eget univers, og<br />
den var med til at ændre hele musikhistorien. Her i København<br />
blev den opført mere end noget andet værk af Mozart. Den<br />
slutter med en formidabel fuga, hvor orkestrets instrumenter<br />
jager hinanden, inden de forenes i en af de flotteste slutninger,<br />
der nogensinde er skrevet. I mere end 225 år har den vandret fra<br />
sted til sted, og nu lander den hos os <strong>på</strong> Amager.
<strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket<br />
Solist<br />
Solist<br />
ann-Helen moen<br />
Koncerthuset 2012/13 5<br />
”Norske Ann -Helen Moen samlede alle trådene med sin fokuserede<br />
sopran og sine smukt fraserede linjer, som gjorde disse lieder<br />
til en stor og bevægende oplevelse.”<br />
(Tore Mortensen, Nordjyske Stiftstidende 8/5 2010)<br />
Ann-Helen Moen er uddannet fra Grieg-Akademiet i Bergen og<br />
Operaakademiet i København. Hun har modtaget Norges mest<br />
prestigefyldte sanger-udmærkelse, Esso-prisen, og har desuden<br />
vundet Belvedere-konkurrencen i Wien.<br />
Hun har i flere år haft fast engagement ved Graz-operaen i<br />
Østrig og har desuden haft roller og sunget partier ved Den<br />
Norske Opera, Den Nye Opera og i Koncertsalen i Tivoli.<br />
Ann-Helen Moen er en alsidig sanger og har optrådt med de<br />
fleste af de store skandinaviske orkestre, ligesom hun har haft<br />
engagementer <strong>på</strong> operascener i hele Europa og i USA.<br />
Af de større oplevelser i hendes karriere bør nævnes hendes<br />
debut i Carnegie Hall i 2005 med pianisten Leif Ove Andsnes.<br />
Hendes bærende rolle som Solveig i Bentein Baardsons opsætning<br />
af Peer Gynt ved Egyptens pyramider i 2006, og da hun delte<br />
rollen som Semele i Händels værk af samme navn med Cecila<br />
Bartoli i 2007.<br />
Hun har høstet stor anerkendelse for sine fortolkninger af tidlig<br />
europæisk musik og Mozart, men har også haft betydelig succes<br />
med roller fra den romantiske periode. Ann-Helen Moen har optrådt<br />
som bl.a. Almirena i Händels Rinaldo i Zürich (2008) med<br />
William Christie og sunget i Mendelssohns En skærsommernatsdrøm<br />
<strong>på</strong> Teatro Sao Carlo i Lissabon (2008). Det er netop denne<br />
faglige bredde, der gør Ann-Helen Moen til den oplagte solist i et<br />
program som <strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket.
<strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket<br />
Dirigent<br />
Dirigent<br />
adam Fischer<br />
Koncerthuset 2012/13 6<br />
Chefdirigent Adam Fischer nærer en glødende kærlighed til<br />
1700-tallets komponister. Da han i 1999 tiltrådte som chefdirigent<br />
for <strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret, havde han det udtrykkelige ønske<br />
at arbejde med Mozarts værker. Et lykkeligt samarbejde, der<br />
har givet eksempler <strong>på</strong> symfonier, kirkemusik, koncerter – og som<br />
det helt store projekt: en indspilning af Mozarts opere serie. I 2007<br />
begyndte orkestret sin udgivelse af de samlede Mozart-symfonier<br />
i en serie af 11 cd'er, hvoraf de første syv er udkommet.<br />
Næste trin er naturligvis Beethoven – en indspilningsrække,<br />
der så småt er begyndt. Der er allerede lagt op til endnu en<br />
succes. I november 2011 tyvstartede Fischer og orkestret<br />
med to af Beethovens mest kendte værker: Kejserkoncerten og<br />
Skæbnesymfonien, og den efterfølgende begejstring var ikke<br />
svær at spore. En anmelder skrev: "Det var en genfødt og så at<br />
sige omdøbt Beethoven … og med Adam Fischer som katalysator<br />
bidrog denne ’rene’ lyd til et billedmageri af helt tredimensionel<br />
karakter."<br />
Der er nok at glæde sig til!
<strong>Kronen</strong> <strong>på</strong> værket<br />
Orkester<br />
Dr Underholdningsorkestret<br />
Musikerliste:<br />
1. violin:Erik Heide, Julie Eskær<br />
Kreeta-Julia Heikkilä, Ivar Bremer<br />
Hauge, Marianne Sørensen,<br />
Walter Gaffron, Niels-Ulrik Sahl<br />
Christensen, Monika Malmquist (O),<br />
Patricia Mia Andersen, Karen<br />
Johanne Pedersen (K)<br />
2. violin: Christine Enevold,<br />
Christian Ellegaard (O), Tino Fjeldli<br />
(K), Peter Piotr Gasior, Michala<br />
Mansa, Elin Paulsberg, Emily Fowler<br />
(O), Rebecka Kato (K)<br />
Bratsch: Magda Stevensson<br />
Mette Thykier, Jørgen Haslev,<br />
Ola Røkkum<br />
Cello: Kim Bak Dinitzen (K)<br />
Helle Sørensen, Jan Harald<br />
Halvorsen, Barbara Skorb-Stadnicka<br />
Kontrabas: Vakant, Jerzy Trefon<br />
Vakant<br />
Fløjte: Dora Seres, Maria Agneta<br />
Bengtsson<br />
Obo: Radi Radev<br />
Bjarne Kristensen<br />
Mette Termansen (K)<br />
Klarinet: Mette Bugge Madsen<br />
Gunnar Løvschall<br />
Fagot: Ignas Mazvila, Katarina<br />
Hindersson<br />
Horn: Jonas Lindström, Maksim<br />
Semenov<br />
Trompet: Per Brix Olesen,<br />
Thomas Jensen<br />
Basun: Vakant<br />
Pauke/Slagtøj: Niels Henkel, Kasper<br />
Thiesson<br />
Harpe: Vakant<br />
(O) = Orlov, (K) = Kontrakt<br />
Koncertmester Erik Heide spiller <strong>på</strong><br />
en Guarneri-violin venligst udlånt af<br />
Augustinus Fonden<br />
Koncerthuset 2012/13 7<br />
Igennem flere end 70 år har et utal af musikalske genrer været<br />
gennem musikerne i <strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestrets hænder,<br />
og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den<br />
overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag,<br />
hvor <strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye<br />
musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og<br />
dybere ned i det store, klassiske repertoire.<br />
Med ansættelsen af Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog<br />
orkestret hul <strong>på</strong> en æra, der snart skulle få anmelderne til at<br />
udråbe de 42 musikere til ’Danmarks Mozart-orkester’. Over en<br />
årrække opførte og indspillede <strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret<br />
først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og<br />
kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts<br />
symfonier, og i disse dage begynder indspilningerne af<br />
Beethovens symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står<br />
som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave.<br />
Også <strong>på</strong> den rytmiske front har <strong>DR</strong> UnderholdningsOrkestret i<br />
mange år arbejdet <strong>på</strong> tværs af traditionelle skel og musikalske<br />
grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler<br />
<strong>på</strong> ved de store <strong>DR</strong> Slotskoncerter, og senest har orkestret taget de<br />
unge indie-rockgrupper og singer-songwriters ind i samarbejdet.
Hvor, hvad og hvordan<br />
i Koncerthuset<br />
Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset<br />
Garderobe<br />
Der er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente<br />
– begge dele er gratis. De bemandede garderober findes<br />
lige ved indgangen <strong>på</strong> niveau 0 og i foyeren <strong>på</strong> niveau 1.<br />
Den selvbetjente garderobe er <strong>på</strong> niveau 0 langs vinduerne ud<br />
mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at<br />
medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen.<br />
Forudbestilling af drikkevarer til pausen<br />
Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen: Hvis du<br />
bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står<br />
den klar til dig i pausen.<br />
Pause<br />
Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før<br />
dørene lukker til salen.<br />
Til og fra Koncerthuset<br />
Du kan læse mere om transport og parkering <strong>på</strong><br />
www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/.<br />
Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med<br />
særlige behov.<br />
<strong>DR</strong>s koncertvirksomhed støttes af blandt andre:<br />
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal<br />
Augustinus Fonden<br />
Beckett-Fonden<br />
Bikubenfonden<br />
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat<br />
Det obelske Familiefond<br />
FrederiksbergFonden<br />
Nordea-fonden<br />
er sponsor for Koncerthuset<br />
Adresse:<br />
Emil Holms Kanal 20<br />
0999 København C<br />
Tlf.: 35 20 62 62<br />
e-mail: koncerthuset@dr.dk<br />
www.dr.dk/koncerthuset<br />
www.dr.dk/druo