Undervisningsmaterialet Drømmerier (pdf) - Statens Museum for Kunst

StatenS muSeum for kunSt ı nr. 36 ı 2008 ı målgruppe: 0. – 6. klaSSe
?
indblik
Drømmerier
Drømmestol?
En stol kan man sidde på. Eller hvad? Kunst neren Nina
Saunders har lavet et kunstværk, som ligner en stol.
En kæmpe bule er vokset ud af sædet. Det virker helt
skørt. Samtidig omfavner betrækket bulen, ligeså naturligt
som huden dækker næsen. Stolen kan man ikke
sidde på, men den er god til at stille spørgsmål til alt
det, vi tror, vi kender.
Når virkeligheden forvandles, bliver der plads til drømme.
Drømme kan beskrive noget, som sprog mangler
ord for. Det kan kunst også. Vi kan ikke undvære drømme.
Hverken dem, vi drømmer, når vi er vågne eller
dem, vi drømmer, når vi sover. Så drøm løs. De
største drømme kan blive til virkelighed, og selv
de underligste drømme kan blive til kunst.
Nina Saunders: The Age of Reason, 1996
H vor
begynder
drømmene?
Drøm er forvandling.
Drøm er fantasi og leg.
Drøm er vægtløs svæven
og dybe a fgrunde.
Dette års børneudstilling
på Statens Museum for
Kunst hedder Drømmerier.
Udstillingen viser kunst,
der befinder sig et sted
mellem drøm og
virkelighed.
H vad drømmer
du om?

Julie Nord: The ballad of whining Winnie, 2003
Mari Slaattelid: Detaljen er et ansigt, 2003
Drømmebillede?
Pigens tårer er grågrønne, kæmpestore og
mange. De drypper ned i et hav med samme
farve. Eller er det et hav? Horisontlinjen
er ikke lige. Havets grænser snor sig ud til
alle sider. Det får havet til at ligne smeltet
smør på en pande.
Pigen kigger ikke på os. Måske ser hun
slet ikke noget. Hun ser trist ud. Hendes
hoved sidder lidt skævt på kroppen, som
en maske eller en påklædningsdukke, hvor
tøjet sidder forkert. Måske har hun det,
som om hendes krop er ved at gå fra hinanden.
Eller er det krokodilletårer (et udtryk
for falskhed)?
I baggrunden står en anden pige. Eller
måske er det den samme. Hun står på en ø
med jordbær, under en palme,
og vifter med et hvidt flag. Måske råber
hun om hjælp. Men pigen forrest i billedet
hører hende ikke. Måske fordi pigen kun
eksisterer i tankerne/fantasien?
• Find forskelle og ligheder mellem de to
piger og måden, de reagerer på?
Den ene pige ligner en kopi af den anden,
og alligevel er hun helt anderledes. Flere
figurer og former gentager sig i billedet.
Se hvordan cirklerne i vandet og omkring
øen gentager sig i sløjfens mønster og i
palmens ”kokosnødder”. Eller se hvordan
hårets krøller minder om palmebladenes
form. Når man bruger den samme form
mange gange, får man et mønster.
Drømmerisk?
Der er billeder, som fortæller historier. Så er der
andre billeder, som ikke direkte forestiller noget.
De kan alligevel godt fortælle en historie, skabe en
stemning (fx glæde/sorg) eller stille spørgsmål.
Billedet hedder Detaljen er et ansigt. Navnet på
billedet kan fortælle en historie, men nogle gange
kræver det god fantasi.
Et tæppe kan være vævet i et smukt mønster.
Et bildæk har også et mønster ligesom
et tapet på væggen. Et mønster spreder sig
over en flade. Det ligner ikke virkeligheden.
Julie Nord er kunstneren, som har lavet
billedet. På den ene side ligner det virkeligheden.
På den anden side gentager hun
mange former lidt som i et mønster. Det får
billedet til at virke uvirkeligt. Hun blander
det virkelige med det uvirkelige.
I billeder kan man nogle gange vise følelser
bedre ved at gøre nogle ting uvirkelige.
Fx er tårerne ligeså store som munden,
og det gør det let at se, at hun er ked af det.
Julie Nord blander fortællinger og eventyr
med ting, vi kender fra hverdagen. Det
• Prøv at forestille dig, at
du kun ne springe ind i
billedet. Er det turkisblå
lys hentet fra himlen
eller havet? Er du over
eller under? Inde eller
ude? Hvordan er lydene?
Er her varmt eller koldt?
er lidt som i drømme, som er virkelige og
uvirkelige på samme tid. Man drømmer,
man er vågen eller er vågen og tror, man
drømmer.
Indimellem glemmer man, at et billede
bare er farver på et papir. Måske forestiller
du dig, at du er inde i billedet. Eller man
læser en bog og glemmer verden udenfor.
Dette billede fortæller også en historie,
men kun en lille del af historien.
Vi må selv digte videre og finde ud af,
hvad der er sket, og om det er drøm eller
virkelighed. Hvad tror du?
• Hvorfor tror du, kunstneren er blevet
kaldt en eventyrfortæller?
• Hvilken hemmelighed
tror du værket gemmer
på?
• Billedet er malet på glas.
Hvad ville du male dine
drømme på?
Jeg drømmer om
at få vinger,
at ha’ nattesyn
og at kunne trække
vejret under
vandet.
Katrine Ærtebjerg: Forvandling, forsvinding, 2003
Drømmeværelse?
Kan man holde et træ i hånden? Kvinden på billedet gør det.
I grenene sidder forskellige dyr og bittesmå menneskefigurer.
Grenene har blade og bær. Bladene er forskellige. Nogle
blade har kun et grønt omrids, så man kan se igennem.
Andre blade ligner slappe grønne snørebånd. Bær og blade
får selskab af grønne og røde cirkler, og det kan være svært
at se, hvad der er hvad. Cirkelformen gentages flere steder
i billedet, fx i en sort måne og i motivet på kvindens pelsede
trøje. Spidser og trekanter er der også mange af i billedet.
De kan skabe rum, men de kan også stikke. Det kan få formerne
til at virke truende.
Billedet minder om drømme, hvor alting flyder sammen. I
drømme gentager ting sig, fordobles og får nye betydninger.
?
Jeg drømmer
om at blive tjener
eller dyrepasser
• Hvorfor er det svært at afgøre, om vi er
udenfor eller indenfor?
• Hvorfor er det svært at afgøre, om det
er drøm eller virkelighed?
Ved at ændre en lille smule på farver og
former ændrer billedets betydning sig.
Det virkelige bliver langsomt uvirkeligt
(abstrakt) og det hyggelige uhyggeligt.
• Hvorfor tror du, maleriet hedder
Forvandling, forsvinding?
Jeg drømte
om at blive
rumdame

Sigurd Swane: Jakos drøm, 1912
Asger Jorn: Røde syner, 1944
Drømte mig en
drøm i nat
I Biblen er der en historie, som er blevet kendt som
”Jakobs drøm”.
”Jakob havde gået hele dagen og var blevet meget
træt. Derfor lagde han sig på jorden, fandt en sten han
kunne bruge som hovedpude, og faldt i dyb søvn. I søvnen
havde han en drøm. Han så en stige der gik fra jorden op i
himlen. Og på stigen var der engle der gik op og andre der
gik ned. Og for enden af stigen stod Gud. Og han sagde til
Jakob: Jeg vil være hos dig og passe på dig. Og det land
du står på skal være dit, og hvor du end går hen vil jeg
være med dig.”
Kunstnerne Sigurd Swane og Girolamo Troppa har
begge malet denne historie. De er malet på meget forskellige
måder. Det skyldes bl.a., at det ene er malet mellem
1651 og 1701 og det andet i 1912.
• Hvad er forskellene mellem de to billeder?
Jakobs drøm handler om fremtiden, og her taler vi ikke
ønskedrømme, men en forudsigelse. I Biblen er der flere
eksempler på mennesker, der drømmer om Gud i himlen
og på jorden. Vi kan kalde dem syner, visioner eller
forudsigelser.
• Prøv at spørge en voksen, om hun eller han har haft en
drøm, der handlede om fremtiden.
Drømmesyn
Jeg ser syner. Jeg ser noget, som ikke er der. Det er ikke,
som når man drømmer om natten. Det er, når man påstår,
at man har set noget, og andre ikke rigtig tror på en. F.eks.
at man har set et spøgelse eller en flyvende tallerken. Så
er der sikkert nogle, der vil sige, at man har set syner eller
fantaserer.
Man kan også drømme noget om natten, som man tror
er sket i virkeligheden. Selvfølgelig kan det også ske, at
andre tror på dig, når du fortæller dem om din drøm.
Syner og drømme bliver også brugt som motiv, når
kunstnere skal male billeder.
Her kan du se nogle malerier, der handler om syner
og drømme.
Fremtidsdrømme?
Billedet er som en eksplosion af små væsener, der suser til vejrs
og spreder sig. Små glade og farverige væsener, der lever deres
liv mellem Solen og Månen. Det er et varmt billede, et billede der
forudsiger en lys fremtid. Når Asger Jorn kalder billedet Røde syner,
handler det sikkert om en fremtid, han ønsker sig. Billedet er
malet under 2. Verdenskrig, en svær og mørk tid for mange.
For Asger Jorn er rød en positiv farve.
• Hvad ser du, når du kigger på maleriet?
• Hvis billedet forestiller et syn, hvordan vil
du så beskrive den verden, synet viser?
Girolamo Troppa: Jakobs drøm, 1651-1701
indblik
indblik
Drømmerier
Drømmerier
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K
Tlf. 33 74 84 94
www.smk.dk
Åbningstider:
Tirs.-søn. 10-17
Ons. 10-20
Man. lukket
Entre:
Gratis adgang til samlingerne
Transport:
Bus: Linje 6A, 14, 26, 40, 42, 43, 184, 185,
150S, 173E
Metro: Til Nørreport og Kgs. Nytorv
Tog: S-tog og regionaltog til Østerport
og Nørreport Station
Omvisninger:
Efter aftale med mindst en uges varsel på
tlf. 33 74 84 84, man.-fre. 10-14
Pris for skoler: 450 kr. for en time
Omvisning med værkstedsbesøg:
Efter aftale med mindst en uges varsel på
tlf. 33 74 84 84, man.-fre. 10-14
Pris for skoler: 650 kr. for to timer
Indblik: Kan bestilles, så længe lager haves
på tlf. 33 73 84 84
Oplag: 23.000
Tekst: Michael Hansen og Marianne Grymer Bargeman
Layout: Sysser Bengtsson/Skoletjenesten
Foto: © SMKfoto, Red Saunders
Billedrettigheder:
© Julie Nord / billedkunst.dk
© Kathrine Ærtebjerg / billedkunst.dk
© Sigurd Swane / billedkunst.dk
© Donation Jorn, Silkeborg / billedkunst.dk
© Nina Saunders
© Mari Slaatelid
Tryk: Grafisk Rådgivning
ISSN: 0908-5503