Er det muligt at skabe ligestilling i fagbevægelsen? - Nyt om Arbejdsliv

More documents

Recommendations

Info

vægelsen, og deltagerne (ca. 25) er blevet udvalgt efter ansøgning og samtale. Der tilbydes børnepasning, og Starletterne får stillet pc med internetforbindelse til rådighed. Formålet med Starlet-programmet er: • at dyrke eksisterende og opdyrke nye vækstlag af aktive unge og yngre kvinder med mod på at yde en fagpolitisk indsats • at tilføre dem den viden og de personlige egenskaber, der skal til at deltage i udviklingen af kulturen i fagbevægelsen og af fremtidens fagbevægelse • at gøre dem fortrolige med dagens og morgendagens politiske og fagpolitiske dagsorden • at øge deres analytiske og kritiske sans • at give dem indblik i – og forståelse for arbejderbevægelsens historie • at tænke kønspolitisk og fremtidsorientere (Projektbeskrivelse,1) Målene er på 2 niveauer: • at skabe et lag af fagpolitisk kompetente kvinder, vi kan trække på i morgendagens fagbevægelse på alle niveauer og i alle sammenhænge • at identificere kvindernes forventninger, forestillinger, tanker og visioner om morgendagens fagbevægelse. At bruge gruppen som eet af parametrene for, hvorledes fagbevægelsen i fremtiden kan og skal appellere til den potentielle medlemsgruppe under 35, der ikke lovmæssigt, som tidligere generationer, ser behovet for at være fagligt organiseret og fagligt aktiv (Projektbeskrivelse, 2) Starlet-programmet skal give deltagerne viden om samfundet, indsigt i fagbevægelsen, ideer til at føre deltagernes tanker ud i livet og personligt gennemslag i eget forbund. Emnerne er bl.a. kvindernes og arbejderbevægelsens historie, ligestilling og kønskultur, samfund, økonomi og politik, organisation og ledelse, personlig gennemslagskraft, personlige arbejdsredskaber og internationale forhold (Starlet brochure/ FIU). 72 Er det muligt at skabe ligestilling i fagbevægelsen? Ud over uddannelsesdelen lægges der vægt på netværksopbygning både horisontalt – dvs. “..at give gruppen ‘hinanden’ som et ubrydeligt netværk, der kan trækkes på i mange år frem…” (Projektbeskrivelse). Og vertikalt – dvs. et netværk ind i og opad i fagbevægelsen. Dette bliver etableret gennem en form for mentorordning, hvor hver enkelt starlet får en sparringspartner, som har indflydelse på fagforeningens politik og organisation, f.eks. en afdelingsformand eller en ungdoms- eller organisationskonsulent. Sparringspartneren får ansvaret for at inddrage starletten i det faglige arbejde, og hun/han skal fungere som et forbindelsesled mellem den enkelt starlet og dennes forbund. Bl.a. fordi det er tanken, ”... at de forbund, der får starletter, også forpligter sig i forhold til at inddrage dem og drage nytte af dem, deres potentiale og deres kompetencer i det fagpolitiske arbejde. Hver enkelt skal have en fagpolitisk platform, hvor de kan udmønte deres nyerhvervede viden og erfaring i praksis, og hvor igennem de kan være med til at præge morgendagens politiske og fagpolitiske dagsorden, og ikke mindst hvor de bliver hørt og får indflydelse på, hvordan vores egen bevægelse i fremtiden kommer til at se ud – og signalerer til omverdenen” (Projektbeskrivelse, 6). Underskudsmodellen Starlet programmet er både et (leder)uddannelsesprogram kun for kvinder og et kvindenetværk – og derfor en form selvorganisering. Definitionen på selvorganisering er meget bred og inkluderer alt fra kvindekonferencer over kurser kun for kvinder til deciderede kvindegrupper. Linda Briskin (i Briskin og McDermott 1993) kategoriserer selvorganisering i tre modeller. Ud over den proaktive model, som UNI- SON kan kategoriseres under, er der også ghettomodellen og underskudsmodellen. Starlet-programmet er tættest på under-
skudsmodellen. I den model er kvinder karakteriseret ved ufuldkommenhed og underskud delvist som et resultat af den kvindelige socialisering. De er ‘dårligt klædt på’ til at påtage sig lederroller, og det er derfor, de ikke opnår politiske poster. De problemer, som kvinder møder i fagbevægelsen, skyldes altså hovedsageligt kvindernes egen utilstrækkelighed og mangel på kvalifikationer og kompetencer. Selvom kønsforskelle er erkendt og selvorganisering anses for en legitim empowerment strategi inden for underskudsmodellen, er fokus på at ændre kvinderne, ikke på at ændre organisationskulturen eller valgprocedurerne. Kvinderne i Starlet-programmet anses dog ikke for fuldkommen ressourceløse, bl.a. er et af formålene med Starlet-programmet “…at identificere kvindernes forventninger, forestillinger, tanker og visioner om morgendagens fagbevægelse” (Projektbeskrivelse, 2). At kvinders selvorganisering anses for legitimt inden for den danske fagbevægelse er dog noget forholdsvis nyt. Selvorganisering er hidtil blevet betragtet som en måde at grave grøfter mellem kønnene på og er derfor ikke blevet set som en brugbar ligestillingspolitisk strategi. Der er i stedet blevet lagt vægt på mænds og kvinders fælles interesser. En liberal ligestillingsstrategi? Og hvad med det transformative? Starlet-programmet anerkender, at kvinder er marginaliseret i LO, og at LO har brug for kvinderne, men organisationen skal ikke gøres mere ‘kvindelig’. Godt nok skal der skabes “et lag af fagpolitisk kompetente kvinder, som fagbevægelsen kan trække på i fremtiden”, og “kvindernes forventninger, forestillinger, tanker og visioner om morgendagens fagbevægelse skal identificeres”. Men hvad det skal bruges til ud over “et parameter for, hvorledes fagbevægelsen i fremtiden kan og skal appellere til den potentielle medlemsgruppe under 35, der ikke lovmæssigt, som tidligere generationer, ser behovet for at være fagligt organiseret og aktiv”, fremgår ikke 18 . Starlet-programmet skaber ikke en ny kønspolitisk agenda, fordi det kun er kvinderne, som ændres, ikke organisationen. Forandringerne er altså aktørrettede. Denne tilgang til ligestilling er udtryk for en liberal ligestillingsstrategi. En liberal strategi kendetegnes ved, at fokus er på at skabe lige muligheder for alle individer uanset køn. Det skal gøres gennem at fjerne de barrierer, som forhindrer den enkeltes muligheder f.eks. for at blive valgt til en fagpolitisk post. Starlet-programmets strategi for politisk indflydelse rejser tre problemer. For det første viser min analyse af kvinders vej ind i og frem i det fagpolitiske demokrati, at det at ville forandre altid er problematisk og meget problematisk, når det handler om ligestilling. Et meget vigtigt element for at blive anset for en legitim aktør er ikke at adskille sig. Det er selvfølgelig ekstra svært for kvinder, der adskiller sig som minimum gennem deres fysiske fremtræden 19 . Det er dog ikke pointen her. Det er det derimod, at i en organisatorisk sammenhæng, hvor ikke-forandring er vigtigt, bliver det meget tvivlsomt, om en Starlet vil kunne fungere som individuel forandringsagent. For det andet er spørgsmålet, om flertallet af Starletterne overhovedet er interesseret i en ligestillingspolitisk agenda, eller om de først og fremmest er interesseret i en personlig karriere. For eksempel bliver Starlet-programmet i en artikel i LO-Magasinet 2000 fremstillet som en vej til stjernerne for unge politisk interesserede kvinder. Stjernestatus, dvs. karriere, gøres her til en væsentlig motivationsfaktor for deltagelse i Starlet-programmet. Min empiri viser begrænset viden om og interesse for ligestillingspolitiske problemstillinger blandt flere af Starletterne 20 . For det tredje er der selve problemet omkring uformelle adgangsveje Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg. . nr. 4 . 2003 73
Page 1 and 2: Er det muligt at skabe ligestilling
Page 3 and 4: som normalt, også er udtryk for en
Page 5 and 6: Figur 1: Relationen mellem forskell
Page 7 and 8: kedet, arbejdsmarkedspolitikken, re
Page 9 and 10: og forskellige kampagner f.eks. for
Page 11 and 12: per, men heller ikke af de øvrige
Page 13: LO’s ligestillingspolitik - repro
Page 17 and 18: indeligt havde FIU udviklet en forh
Page 19 and 20: sker en ‘god praksis’-udvekslin
Page 21 and 22: åde skaber en oplevelse af, at det
Page 23 and 24: f.eks. gennem uformelle ændringer
Page 25: guidelines on self organisation, br

Er det muligt at skabe ligestilling i fagbevægelsen? - Nyt om Arbejdsliv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?