Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

nyt 

Nr. 1 April 2010 

NÅR SVERIGE KAN - 

KAN VI VEL OGSÅ! 

HASARDSPIL - 

MED BØRNEHAVERNE SOM INDSATS ? 

LEVENDE, FRIE FRITIDSHJEM 

GØR EN FORSKEL 

BØRN PLANTER TRÆER 

CIVILSAMFUNDETS FORNYERE 

HVORFOR STIGER UDGIFTERNE 

TIL PROBLEMBØRN?

Leder 

Af Jens Terp, landsformand 

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem 

Udgives af Fonden Frie Børnehaver - 

Børn og Service 

Klerkegade 10 B, 1308 København K 

Tlf. 33 14 88 90 • info@frie.dk • www.frie.dk 

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 1 • April 2010 

Når Sverige kan…. 

så kan vi vel også! 

Som tiden er lige nu, kan man vel næsten sige, at det selvejende 

– som vort land - ’stander i våde’. Men ’hinsidans’ 

i Sverige, standede det selvejende område også i våde 5 år 

tilbage. I Sverige kaldes de selvejende for kooperativer, fordi 

de i udgangspunktet er enten personale-kooperativer eller 

forældre-kooperativer. Fra 2006 fik de etableringsfrihed på 

det område, der dækker børnehave, fritidshjem og klub. De 

fik sikret samme økonomiske støtte, som kommunale, også til 

børn med særligt behov. De fik samtidig ret til at udvikle deres 

egen pædagogik inden for rammerne af Riksdagens vedtagne 

læreplaner på området. Denne etableringsfrihed gælder også 

for eksisterende institutioner, således at kommunale institutioner 

kan ændrer status fra kommunal til enten forældre- eller 

personalekoorperativ. 

Hvad har vi så ret til i det frie Danmark i forhold til det? 

Vi fik i 2005 etableringsfrihed for private institutioner fra 0-6 

års alderen. Men etableringsvilkårene og driftsvilkårene er 

langt fra det optimale. Private institutioner har større frihedsgrader 

end selvejende, men dårlige økonomiske vilkår. De må 

ikke indgå aftaler med kommunen om anvisning af børn, og 

må ikke indgå i samarbejde med kommunen eller selvejende 

daginstitutioner overhovedet, selv om de gerne ville. Derfor er 

der også kun dannet omkring 100 selvstændige børnehaver efter 

denne lov, i løbet af de 5 år loven har virket. I Danmark har 

debatten siden 2005 drejet sig om risikoen for, at der skulle 

etableres eliteinstitutioner, med det viste sig at være en falsk 

problemstilling idet undersøgelser viser, at der ikke er dannet 

”eliteinstitutioner”. 

Selvejende institutioner, som der stadig er ca. 1200 af i Danmark, 

fik derimod ingen etableringsret i 2005 overhovedet. 

Ansvarshavende: Svend Erik Christiansen 

Redaktion: Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard 

Kurt G. Jensen, Bent Larsen 

Foto og layout: Bent Larsen 

Forsidefoto: Sarah, Sundpark Børnehave 

2 

Selvejende daginstitutioner kan kun dannes, hvis kommunerne 

vil det, og det er stort set ikke sket en eneste gang i de seneste 

35 år, med Københavns kommune som en behagelig undtagelse. 

Selvejende har tidligere været den institutionsform, der 

fandt på nyskabelser på grund af, at de havde færre bindinger. 

Hvis daginstitutionsområdet igen skal udvikle sig på institutionernes 

præmisser og ikke forvaltningernes præmisser, er det 

nødvendigt at de selvejende (kooperative) daginstitutioner får 

en etableringsret, således at kommunalt drevne daginstitutioner 

får muligheden for at overgå til selveje. 

I de få private der er dannet, kan vi se konturerne af tidsånden 

om at sætte handling bag ved ord, og vi ser at de fastholder 

retten til de kerneværdier som institutionerne, vores 

fagpædagoger, vores seminarier og DPU i årtier har stået for, 

nemlig at tilbyde kvalitativt pædagogisk tilbud. Hvorfor skal 

dette være forbeholdt de få private og ikke være en mulighed 

for de mange selvejende daginstitutioner i Danmark? 

Hvorfor er der etableringsfrihed i Sverige? I årevis har det været 

dyre, at have børn i de kooperative børnehaver og alligevel 

var der stor efterspørgsel på dem. Børn med særlige behov 

ville det offentlige slet ikke yde tilskud til. En ophedet debat 

om emnet mundede ud i en undersøgelse, der konkluderede 

at det var billige at drive et kooperativ end en kommunal institution. 

Politikerne tog konsekvensen og gav de kooperative 

(selvejende)børnehaver etableringsfrihed. 

Hvis det er billigere i Sverige at drive institutionerne udenfor 

det kommunale system er det nok også billigere i Danmark. Så 

god økonomi haves, konsekvente politikere søges. 

 

Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51 

Deadline 2 - 2010 

Redaktionelt stof: 20.05.2010 

Produktion: 

Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret

Hasardspil 

med børnehaverne som indsats? 

Det gode liv starter i børnehaven. Jo bedre børnehave, 

jo større chance for at børnene går videre i 

uddannelsessystemet, når de når så langt. 

Simpelt, men sandt. 

Den nyeste forskning viser en klokkeklar sammenhæng 

mellem kvaliteten af de institutioner, børnene går i 

som små og deres videre færden i uddannelsessystemet 

senere hen. Og forskningen viser også at antallet af 

veluddannede pædagoger i den enkelte institution er 

alfa og omega for, hvor god institutionen er. 

”Derfor bekymrer det os, at statsminister Lars Løkke 

Rasmussen nu foreslår kommunerne at skære normeringerne 

i institutionerne ned, så de kommer på niveau 

med den kommune, der har den laveste normering. ” 

Det siger Jens Terp, formand for organisationen Frie 

Børnehaver og Fritidshjem. 

”Hvordan kan Lars Løkke finde på at fremhæve den 

laveste fællesnævner, når han samtidig taler om, at 

Danmark skal være et foregangsland for undervisning 

af den bedst mulige kvalitet? Det hænger simpelthen 

ikke sammen”, mener Jens Terp. 

Alle er klar over at Danmark kun har en chance for at 

klare sig i den globale fremtid, hvis vi satser på uddannelse, 

uddannelse og atter uddannelse. Forskning 

bekræfter vores alle sammens fornemmelse, at første 

skridt på vejen tages i børnehaven. Derfor er det fuldstændig 

uansvarligt, at sætte standarden så lavt som 

overhovedet muligt, mener formanden for Frie Børnehaver 

og Fritidshjem. 

”Lars Løkke spiller ganske enkelt hasard med Danmarks 

fremtid,” siger Jens Terp og opfordrer kommunerne til 

at tage skarpt afstand fra statsministerens opfordring. 

”Overliggeren skal ikke ligge så lavt som muligt, men 

tværtimod så højt som muligt. Det er en helt afgørende 

prioritering, hvis vi skal klare os godt også i fremtiden”, 

understreger Jens Terp. 


I stedet for at sænke overliggeren til ringeste niveau, bør staten gå 

foran og hæve kvaliteten i personalenormeringerne. Her ligger 

Danmarks fremtid. 

3

Pædagogik 


En BØRNEHAVE, 

der skaber ro og forudsigelighed 

En inspirerende ”studietur” til en schweizisk børnehave 

Af Helle Scheele, psykolog i Frie Børnehaver og Fritidshjem 

Da jeg i februar besøgte min bror, 

som bor i en lille bjergby i Schweiz 

i nærheden af Geneve, fik jeg lov til 

at komme med min nevø Asger på 3 år 

i hans børnehave. Heldigvis taler jeg 

fransk, så jeg kunne deltage aktivt i de 

ting, de lavede. 

Besøget inspirerede mig til at skrive 

denne artikel, fordi de arbejdede på 

en meget struktureret måde, der ville 

gøre det lettere for børn med særligt 

behov for ro og forudsigelighed at trives i 

børnehaven. 

Fotos over dagens børn og 

aktiviteter 

Som i mange danske daginstitutioner 

havde de også i den schweiziske børnehave 

en morgensamling, hvor de voksne 

blandt andet talte med børnene om, 

hvem der var i børnehave i dag. Men de 

nøjedes ikke kun med at tale med børnene 

om det. Det blev også visualiseret 

ved hjælp af et konkret system: På væggen 

hang et fiskenet. Deri lå en masse 

forskellige fisk, svarende til antallet af 

børn og voksne i børnehaven, klippet ud 

af karton. På hver fisk var et foto af et 

barn eller en voksen lamineret fast. Den 

voksne, der styrede morgensamlingen, 

tog fiskene op af nettet, én efter én, og 

spurgte: ”Hvem er det?” Det barn eller 

den voksne, der var afbildet på fisken, 

meldte sig, gik hen med sin fisk og hang 

den op ved hjælp af et velcro-system på 

et stort akvarium, klippet ud af karton. 

Efter morgensamlingen kunne alle børn 

og voksne således ved hjælp af dette 

system se, hvem der var i børnehave i 

dag. Når et barn senere på dagen blev 

hentet igen, lagde forældrene barnets 

fisk tilbage i fiskenettet. 

Udover det meget synlige system for, 

hvem der var tilstede i børnehaven, var 

der også et meget synligt system for, 

hvad der overordnet skulle foregå i løbet 

af dagen. Som afslutning på dagens 

morgensamling gennemgik den voksne 

”dagens program” i store træk ved at 

sætte laminerede tegninger og billeder 

af konkrete tilbagevendende daglige 

aktiviteter op på en tavle i tidsmæssig 

rækkefølge, igen ved hjælp af et velcrosystem. 

Aktivitetstavlen var inddelt i 

formiddagens, middagens og eftermiddagens 

aktiviteter. Øverst til venstre hang 

et billede af dagens vejr. De børn, der 

havde behov for forudsigelighed, kunne 

således til enhver tid lige gå hen til 

tavlen og se efter, hvad der var af planer 

for dagen. Den dag, hvor jeg var på 

besøg, skulle børnene for eksempel først 

synge, så skulle de have frugt, spille 

på musikinstrumenter og så til sidst ud 

på legepladsen, inden de skulle ind og 

spise frokost og derpå hvile eller sove til 

middag. Aktiviteterne for eftermiddagen 

blev først sat op efter middagshvilepausen, 

fordi nogle af børnene i børnehaven 

kun var der i eftermiddagstimerne. 

Nogle børn behøver 

forudsigelighed 

I mit arbejde som psykologisk konsulent 

for Frie Børnehaver og Fritidshjem ser 

jeg mange børn, der netop har et stort 

behov for ro og forudsigelighed. Det er 

4 

typisk børn, der enten er urolige, ufleksible, 

forstyrrende, udadreagerende, 

eller overdrevent fjollede, ”klovnende”, 

bestemmende eller ”politimandsagtige”. 

Børn, der på forskellige måder virker 

stressede. 

I samtalerne med forældrene og pædagogerne 

om disse børn og deres vanskeligheder 

kommer vi ofte frem til, at 

barnet, udover at have et særligt behov 

for ro og forudsigelighed, også har behov 

for faste rutiner, og at barnet trives 

bedst i de lege, hvor der på forhånd er 

udstukket nogle klare regler og rammer 

for legen: Hvor skal legen foregå? Hvad 

skal der foregå? Hvem skal være med? 

Hvem bestemmer hvad? Hvis tur er det 

først? Osv. Spil med konkrete regler og 

lege, eller spil, hvor voksne strukturerer 

og styrer, fungerer også ofte bedst for 

disse børn. 

Den russiske udviklingspsykolog Lev 

Vygotsky påpegede også, at der skal ydre 

regulering til, for at barnet kan skabe 

indre selvreguleringsfunktioner. I den 

meget strukturerede schweiziske børnehave 

er der både plads til de børn, der 

selv er gode til at strukturere og planlægge 

deres liv og deres leg og til dem, 

der ikke er det. Jo mere struktureret 

institutionen er, jo mere kan børnenes 

hjerner ”slappe af” og køre på automatpilot, 

hvilket vi, ifølge børneneuropsykolog 

Dorte Damm har rigtigt godt af. Vi 

skal faktisk helst ”køre på automatpilot” 

cirka 90% af tiden, således at vi det 

meste af tiden kører på daglige rutiner, 

der ikke kræver så meget tænkning. Hvis

vi får lov til dette, bliver vi ikke så nemt 

stressede og vores generelle resiliens 

(modstandskraft) overfor stress øges. 

Når vi er stressede, har vi sværere ved 

at lære nyt. De dage, hvor vi ikke får lov 

til at køre tilstrækkeligt ”på automatpilot” 

er, som Dorte Damm siger, dage, 

hvor vi ikke har overskud til for eksempel 

at udtænke en ny og spændende 

ret til aftensmaden, men bare vælger 

noget sædvanligt, som vi kan lave ”på 

rygmarven”. Frit efter Dorte Damm vil 

jeg tillade mig at kalde disse dage for 

”spaghetti-kødsovs-dage”. 

Børn, der hele tiden skal forholde sig til 

noget nyt, fordi deres hverdag er dem 

for uforudsigelig, urolig og uoverskuelig, 

kommer for meget ”på overarbejde” og 

får for lidt tid til at udvikle sig, lære 

nyt, fordybe sig og hengive sig til legen. 

De snydes for kvalitets-leg og får alt for 

mange ”spaghetti-kødsovs-dage”; med 

andre ord: Dage, hvor legen aldrig bringer 

dem ud over det sædvanlige. 

Et velkomment fristed 

I børnehaven i Schweiz var der en ro, 

som jeg kunne unde mange danske 

”stress-ramte” børn. Mange danske børn 

skal forholde sig til flere forskellige sammenhænge 

udenfor deres institutionelle 

liv; sammenhænge, der er præget af 

mange forskellige regler og rutiner, hvilket 

kræver et stort overskud og en høj 

grad af ”omstillingsparathed”. For disse 

børn kunne den mere vel-strukturerede, 

forudsigelige og overskuelige børnehave 

måske udgøre et velkomment fristed. 


5 

Akvarium med ”fisk” (hvert barn i børnehaven repræsenteres 

af en fisk med foto af det enkelte barn) 

Fiskenet fuld af ”fisk”. Bag på hver fisk er påklistret velcro, så ”fiskene” (børnene) 

kan sættes ind i akvariet, når de er ankommet til børnehaven 

Aktivitetstavle inddelt i formiddagens, middagens og eftermiddagens aktiviteter

Debat 


Hvorfor stiger udgifterne til 

problembørn? 

”Udgifter til problembørn eksploderer” skaber store overskrifter i øjeblikket 

Af Karen Skau Meincke,faglig pædagogisk rådgiver 

Udgifter til problembørn stiger. Ja 

selvfølgelig gør de det, har man lyst 

til at svare. I mange mange år har kommunerne 

ikke løftet opgaven med forebyggelse 

i daginstitutionerne i forhold til 

børn med særlige behov, herunder børn 

af belastede familier, godt nok. 

Rigtig mange daginstitutioner har råbt 

om hjælp til disse børn, men fået afslag 

eller anvist et helt utilstrækkeligt antal 

støttetimer, med den begrundelse, at 

der ikke er økonomi til, at støtte barnet 

eller familien. 

Dette selv om alle ved at forebyggelse 

fra vuggestuealderen eller børnehavealderen 

kan hjælpe mange af disse børn 

og deres familier. Også fra Folketinget 

ligger en opfordring til, at dagtilbuddene 

medvirker til at bryde den sociale arv. 

Der er ikke i kommunal regi tradition 

for, at der på dagtilbudsområdet bliver 

formuleret langsigtede politiske handleplaner, 

hvor der indgår forebyggelse for 

børn og unge med særlige behov eller 

problemer. Hvert år i oktober måned 

færdiggøres og vedtages de økonomiske 

6 

vilkår for næste års budget. 

Har disse vedtagelser nogensinde indeholdt 

et visionært fremtidsperspektiv for 

børne- og unge området, med forebyggelse 

i daginstitutioner, som en del af 

dagsordenen? Efter min vurdering er 

svaret nej. 

Mange af de børn der i deres ungdomsliv 

syntes, at det er bedre at have ”dårlige 

venner end ingen venner”, kan 

meget ofte spottes i vuggestuerne og 

børnehaverne. Der er altså muligheder 

for daginstitutionerne at medvirke til 

forebyggelse på dette område. 

Men i stedet for at tilføre ressourcer 

til institutionerne, har langt de fleste 

kommuner igen og igen lavet drastiske 

besparelser. 

Besparelser af sådanne størrelser, kan 

kun opnås ved nedskæringer i personaletimerne. 

Og netop antallet af voksne 

hænder og voksne med tid til omsorg og 

nærvær er alt afgørende for, at forebyggelse 

i dagtilbuddet kan blive en succes. 

I stedet opstår der en ”begrebskonflikt”

Børnenes dag 

INVITATION TIL ”LILLE” GRUNDLOVSDAG 


Nu nærmer tiden sig, hvor vi igen sætter børns rettigheder øverst på 

dagsordenen. 

Fredag den 4. juni skal der fejres ”lille” grundlovsdag og gerne endnu 

flere steder rundt om i landet end sidste år. 

Årets tema er: BØRNS RET TIL BETYDNINGSFULDE FÆLLESSKABER 

”lille” grundlovsdag er et samarbejde mellem en række foreninger og 

organisationer, der syntes at det er betydningsfuldt at blive ved med, at 

minde om at vore børn har rettigheder. 

Børnenes centrale fest bliver igen i år afholdt i Hans Tavsens Park, hvor 

vi sætter fokus på temaet ved at arrangere forskellige fælleslege. 

Lokalt opfordrer vi jer til, at tage kontakt med de andre organisationer 

og foreninger, der er med i ”lille grundlovsdag” - for i fællesskab at holde 

fest for børnene. (Se hvem der er med - på www.lillegrundlovsdag.dk) 

Hvis dette ikke er muligt, kan der holdes fest i den enkelte institution. 

Der vil igen i år være mulighed for at søge økonomisk tilskud til lokalarrangementer. 

Hvis I søger tilskud skal der fremsendes program og budget 

for dagen. Ansøgningen sendes til Landsforeningen Frie Børnehaver 

v/ Karen Skau Meincke; karen@frie.dk 

I vil desuden kunne rekvirere balloner og flag til at pynte op med. 

Kontakt Susanne Bruun; sb@frie.dk 

mellem daginstitutionerne og kommunerne. 

Med meget få personaleressourcer, 

vil der i institutionerne være 

en tendens til indsnævring af begrebet 

”normalområdet”, når der ikke er ressourcer 

til at tage vare på de børn, der 

gebærder sig lidt anderledes end gennemsnittet. 

Samtidigt benytter kommunerne sig nu 

af begrebet ”rummelighed”, således at 

også børn som er diagnosticeret, skal 

kunne rummes inden for normalområdet, 

uden tilførsel af ekstra ressourcer. På 

den måde udvider kommunerne normalbegrebet 

og tørrer hele forebyggelsesproblematikken 

af på daginstitutionens 

personale. 

Så det er en helt forkert tænkning, når 

der kommer udtalelser som, ”stopper 

himmelflugten ikke, skal der skæres på 

børnehaver …..”. 

Nej, der skal ikke skæres. Der skal 

tilføres midler. Det er stadigt billigere at 

forebygge end at helbrede. 

 

Karen Skau Meincke 

VI SKRÆDDERSYR møbler i børnehøjde! 

skolegade 3 t: 9745 2099 

Herrup rolighed@humania.dk 

7830 vinderup www.humania.dk 

7 

Skrivepult 

H: 1.100/1.200 mm 

B: 750 mm 

D: 400 mm 

kr. 4.999,- 

2100972_AnnonceRH_2sp.indd 1 17/03/10 10.06

Udtalelse 

Børn behøver 

miljøskift 


Svaret er fritidshjem, ikke heldagsskoler 

Skolens undervisningsramme må 

ikke lægge beslag på hele dagen, 

men give plads til et aktivt fritidsliv 

med udfordrende legemiljøer. 

Rum til fritidspædagogiske tilbud 

åbner netop op for anderledes og 

eksperimenterende læringsprocesser. 

Samspillet er bedre med 

to klare rum og professioner. Debatten 

om folkeskolens eftersyn 

mangler et fritidspædagogisk 

vitamintilskud. 

Skoleeftersynet bør handle om at professionalisere 

skolerne, så fokus på indlæringen 

bliver endnu mere tydelig for 

alle. Lærernes arbejde kan kun professionaliseres, 

hvis grænsen mellem skole 

og fritid er klar. 

Når børnene er i skole dagen lang og 

veksler mellem indlæring og fritidsforanstaltninger, 

er grænsen 

uklar. 

Fordele ved miljøskift 

og 

klare professioner 

Ved at skille rum og 

professioner ad får 

fritidshjemmene særligt fokus på det 

enkelte barns uformelle læreprocesser 

i fritidshjemmet og kan bidrage med 

denne indsigt i et matchende samarbejde 

med skolen. Begge parter får 

hermed større forståelse for det enkelte 

hele barn og barnets foretrukne læringsstrategi. 

Børn med få succesoplevelser i undervisningen, 

bærer rundt på problemfyldte 

processer dagen lang, når skole og 

fritidsforanstaltning er samlet. Skiller 

man derimod hverdagen op i skole- og 

fritidsforanstaltning, vil børnene, der 

har det svært i undervisningssituationer, 

have stor fordel af miljøskiftet i løbet 

af dagen. 

Barnet får større selvværd, når 

livsytringer og læreprocesser ses 

og anerkendes 

Skiftet fra undervisningsrum til fritidspædagogisk 

rum, hvor barnet er sammen 

med andre børn på andre måder, 

sikrer et fokus på 

barnets alsidige 

personlighed og 

særlige livsytringer. 

Dette er en 

fordel for alle 

børn, ligesom 

behovet for at 

flytte fokus fra de 

manglende succeser – nederlagene i undervisningen 

– er det. Under samværet i 

et andet fritidspædagogisk rum foregår 

”Samspillet er bedre med 

to klare rum og 

professioner” 

8 

der læreprocesser, hvor en nærværende 

fritidspædagog netop understøtter 

barnets interesser og selvværdsfølelse. 

I et anderledes miljø føler barnet sig 

ikke stemplet som problembarn, men får 

derimod nye chancer for at finde lysten 

til at lære. 

Barnet lærer både i fritiden og 

i nye miljøer – i fritidshjemmet 

leger barnet nye talenter frem 

Indlæring foregår i et andet miljø og 

med nye syn på barnet. Hvem har ikke 

opdaget nye talenter hos sig selv i 

forbindelse med nye udfordringer og nye 

sammenhænge i et nyt job? 

Der er ingen tvivl om, at en væsentlig 

del af læringen og træningen af færdigheder, 

foregår under børns fritidsaktiviteter. 

Debatten i dag savner dog, at der 

bliver sat fokus på værdien af læring i et 

andet miljø. 

Det bør undersøges, om ikke det er 

bedre for børns læring og selvværdsudvikling, 

at skolen koncentrerer sig om at 

være skole, og fritidshjemmene koncentrerer 

sig om læring gennem leg. 

Svend Erik Christiansen 

Direktør


Levende og frie fritidshjem gør en forskel 

9

Dagpåfugleøje 

NYT fra naturvejlederen 

Af naturvejleder Tina Nyrop-Larsen 

Fotos: Tina Nyrop-Larsen 

Lidt om 

sommerfugle 

Nældens Takvinge er Danmarks 

national sommerfugt og også den 

mest almindelige. Den er en af de få, 

ud af flere end 1000 forskellige slags 

sommerfugle, der overlever vinteren 

som voksen. Den gemmer sig i sprækker 

og under udhæng, og så snart solen 

begynder at varme, vågner de og blafrer 

omkring, som vi ser dem netop nu. 

De fleste sommerfugles liv er ganske 

kort – de skal finde sig en mage, parre 

sig og for hunnens vedkommende lægge 

æg og det var så det liv! 

Hver sommerfugleart har sin specielle 

plante hvor på æggene lægges, som fx 

Nældens Takvinge der lægger æg på 

brændenælder. Så snart larverne klækkes 

går de i gang med at spise plantens 

blade med en glubende appetit. De spiser 

og vokser, og skifter undervejs flere 

gange til en større hud. 

Når larven har nået sin endelige størrelse 

danner den en hård skal, en puppe, 

omkring sig. Der inde forvandler larven 

sig i løbet af et par uger til en sommerfugl. 

Puppen revner, og ud kravler en 

våd sommerfugl som skal pumpe blod ud 

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2009 


i vingerne, strække dem så de kan tørre, 

og den sidste del af livet kan begynde. 

Tag gerne larver med hjem 

Hvis I finder larver af sommerfugle kan 

I sagtens tage nogle med hjem! Det er 

blot vigtigt at I bemærker hvilken slags 

plante de sad på, da I løbende skal fodre 

dem med blade fra samme slags plante. 

Larver kan også købes 

Hvis I ikke finder larver, og gerne vil se 

udviklingen alligevel, kan I bestille en 

”sommerfuglehave” hos Studium, Tlf.: 

59 62 85 45 (Husk at sige at I er Frie Børnehaver). 

Den medfølgende kupon udfyldes 

og postes. I modtager derefter en 

pakke med posten indeholdende en dåse 

med larver og en grøn fodersubstans som 

de lever af. Når larverne har forpuppet 

sig flyttes de over i sommerfuglehuset, 

hvor de er til forvandlingen. Efter et par 

dage i huset bør de voksne sommerfugle 

slippes ud i det fri. 

Fodring og lokning af sommerfugle 

Når sommerfuglene er klækket skal de 

fodres med en blanding af sukker og 

vand i en lille skål. 

Hvis I gerne vil beholde sommerfuglene 

på legepladsen eller 

lokke andre til, skal I 

også stille sukkervand 

ud på legepladsen. 

I kan også lave en blanding 

af 2 dl rødvin, 100 

g sukker, 2 dl vand og 

en ¼ pakke gær, som 

står og gærer et par 

dage, inden I dypper 

nogle tykke bomuldssnore 

i blandingen. 

De mættede snore 

hænges op forskellige 

steder på legepladsen, 

hvor de vil tiltrække 

flotte sommerfugle. 

10 

10 

En mere naturlig måde at fodre og lokke 

på, er at plante nogle sommerfuglebuske. 

De store, farvestrålende og sødligt 

duftende blomster tiltrækker rigtig mange 

forskellige sommerfugle, og planter 

I en busk eller to her i april måned, vil I 

allerede til sommer få glæde af dem. 

Mal mønstre og farver 

På vores hjemmeside under natur og 

miljø ligger en skabelon af sommerfugle 

lige til at printe ud. 

Lad børnene farvelægge dem så de ligner 

nogle af de sommerfugle de ser. 

Lån også en bog med billeder af forskellige 

sommerfugle så I kan se hvad de 

hedder eller find billeder af dem på 

nettet. 

Admiral-sommerfugl

NYT fra naturvejlederen 



Fra larve til puppe til sommerfugl 

Tirsdag d. 12/5-09 drog gul stue af sted for at samle skvalderkål 

og brændenælder som vi skulle bruge til en hjemmelavet 

suppe. 

Pludselig undervejs i terrænet opdagede vi store flokke af 

larver siddende på toppen af brændenælderne. Børnene var 

meget optaget af at larverne sad og spiste af planterne. 

Vi tog ca. 20 larver med hjem og puttede dem i et akvarium 

med låg samt nogle friske brændenælder. 

Dagen efter havde larverne spist meget af brændenælderne så 

vi gav dem noget nyt mad, hvilket vi også gjorde de efterfølgende 

dage. Vi kunne se at de voksede fra dag til dag, og de 

krævede mere og mere mad. 

Fredag eftermiddag tog en af os larverne med hjem så de 

kunne få mad hver dag. 

Søndag d. 17/5 kravlede larverne op mod låget og satte sig 

fast og de spiste ikke mere af brændenælderne. Senere på 

dagen begyndte de at forpuppe sig og processen kunne følges 

meget nøje fra larve til puppe. 

Larverne skulle nu have ro (havde vi læst). 

Den 26/5 holdt vi rigtig meget øje med akvariet, for nogle 

af børnene havde lagt mærke til at nogle af pupperne havde 

bevæget sig rigtig meget. 

Da vi kiggede nærmere på pupperne kunne vi se at der sad en 

sammenfoldet sommerfugl fast på låget. Vi løftede låget så 

Mange børn 

planter mange træer! 

Alle vores tilknyttede institutioner 

modtog i februar måned, en mail 

om et tilbud om, at deltage i projekt 

Genplant Planeten og modtage 

plantepakker med 100 træer 

i hver. Her i april måned stikker 

børn fra 54 af vores institutioner 

spaden i jorden og planter flere 

end 7.000 træer! 

Det er faktisk 10 % af de 70.000 

træer som i alt 220 skoler og 

institutioner skal plante rundt om 

i landet. 

Vi er stolte af og glade for, at så 

mange af jer deltager i projektet 

og håber I får glæde af jeres 

træer! 

På www.genplant-planeten.dk 

kan I se et kort over hvor i landet 

og af hvem træerne plantes. 

11 

11 

den havde mulighed 

for at flyve, når den 

var klar. Efter ca. 1-2 

timer foldede den sine 

vinger ud og fløj hen til 

vindueskarmen, hvor 

den ventede på at blive lukket ud. Nu kunne vi hurtigt se at 

det var ”Nældens takvinge”. 

De næste par dage udklækkedes de sidste pupper og børnene 

(samt de voksne) var meget optaget af, at følge de flotte sommerfugles 

vej fra akvariet til vindueskarmen. 

Tilbage i akvariet hang nu kun de tomme ”hylstre”. 

Det har været spændende for både børn og voksne at følge 

udviklingen fra larve til sommerfugl. 

Vi vil helt sikkert igen i år finde nye larver som forhåbentlig 

vil forpuppe sig og blive til sommerfugle. Denne gang vil vi 

måske forsøge om vi kan få tid til at optage processen på 

video. 

Mange sommerfuglehilsner fra 

børn, Käthe og Ellen 

Børnehaven Grønnegården 

Esbjerg

Sommerfuglelarver 

siddende på toppen af 

brændenælderne 

Brevkassen 



Hej Tina. 

I Børnehuset Svanen, Kgs. Lyngby, har vi købt et egernbo. Vi er i tvivl om, 

hvor og hvor højt vi skal placere det og om der er andre specielle hensyn 

vi bør ta’? 

Håber du kan hjælpe os. 

Venlig hilsen 

Dorthe, pædagog i børnehuset Svanen 

Kære Dorte! 

Et egernbo, eller rede, bør placeres i 3 til 4 meters højde, og med hullet vendt mod øst eller 

nord. Egern bygger deres rede i en grenkløft tæt på stammen og det er en god ide at sætte 

reden/ boet op på samme måde. 

Og så vil det nok være en god ide at bruge et træ i randen af legepladsen, så den ikke hænger 

midt i, hvor der sikkert er gang i den med leg osv. For at gøre jeres område attraktivt for 

egern, og dermed øge chancen for at jeres rede bliver beboet, kan det være en god ide at 

fodre egern. Jeg ved jo at I fodrer fugle, så hvis I fodrer med solsikkefrø er det også lækkert 

egern mad. Og I kan også købe et egern foderhus, som fyldes med nødder. Egernet skal løfte 

låget for at få fat i maden, og det lærer de ofte hurtigt. 

Jeg håber det var svar nok, ellers må I vende tilbage. Hvis I har tid og lyst, vil det være dejligt om I tog nogle billeder og skrev 

en lille historie og jeres om børnenes oplevelser til vores blad NYT fra Frie Børnehaver, som kan inspirere andre til at lave 

lignende projekter. 

God fornøjelse! 

Mange hilsner 

Tina 

12 

12 

Støtte til cykelhjelme og 

redningsveste 

Jeg får en del spørgsmål om støtte til indkøb af 

cykelhjelme, da der jo er mange af jer der får eller 

har fået støtte fra Friluftsrådet til køb af Christianiacykler. 

Og støtten gælder udelukkende selve cyklerne og 

ikke hjelme til børnene. Hvis I har brug for støtte 

til køb af sådanne, er der en mulighed i Trygfonden. 

De støtter tryghed, sikkerhed og sundhed, og 

dermed også til fx redningsveste hvis I skal på krabbefangst, 

fisketur e.l. 

Læs mere om fonden og mulighederne på www. 

trygfonden.dk . Næste ansøgningsfrist er den 1. 

september. 

Ny ansøgningsfrist 

Matas Miljøfond 

Mangler I stadig træer og buske til legepladsen er 

Matas Miljøfond jo også en mulighed. I skal dog 

være opmærksomme på, at ansøgningsfristen i år 

er rykket frem til den 7. Maj! I finder ansøgningsskema 

og vejledning på www.matas.dk. Har I brug 

for hjælp til en ansøgning er I som altid velkommen 

til at kontakte mig!



13 

13 

En vinter slipper sit håndfaste tag 

Foråret venter hver eneste dag 

Solens magt tager langsomt til 

Dens stråler blænder med sit spil 

Snart myldrer det med liv på pladser og parker 

Vi ser voksne og børn helt uden frakker 

Kurt G. Jensen

Civilsamfundet i praksis 


Er tiden moden 

til kærligt samvær? 

Af Kurt G. Jensen, sekretariatschef 

NYT vil i de næste numre bringe nogle eksempler på, hvordan 

civilsamfundet i praksis spiller en vigtig rolle. 

Frie Børnehaver og Fritidshjem har et målrettet fokus på, at 

understøtte initiativer i civilsamfundet som kan og vil selv. Dette skal 

ses i naturlig forlængelse af foreningens holdning til, at drift af dagog 

fritidsinstitutioner ikke naturgivent er en kommunal opgave, men en 

opgave som ligger bedre i hænderne på forældre og pædagoger. 

I dette nummer bringer vi et portræt af værestedet Muhabet, som 

netop har indledt et professionelt samarbejde med Frie Børnehaver og 

Fritidshjem. 

Hvad er Muhabet? 

Muhabet betyder ”kærligt samvær” på 

arabisk og er et værested for psykisk 

syge flygtninge og indvandrere på Vesterbro 

i København. Stedet blev startet 

af det tyrkisk-marokkanske ægtepar 

Emine og Najib Haddar som et frivilligt 

tilbud i 2003 og fik siden Lise Poulsen 

koblet på som ansat. 

Hvorfor Muhabet? 

På spørgsmålet om hvad det var der fik 

dem til at etablere et sted som Muha- 

bet, svarer Najib, at: ”Vores arbejde 

som tolke i psykiatrien fyldte os med 

en meget stor grad af indignation over 

de vilkår vi kunne konstatere sundhedssystemet 

tilbød nogle af de svageste 

mennesker i det danske samfund. 

Mennesker der var flygtet fra krig og 

frygtelige oplevelser i deres hjemland 

og som nu befinder sig i Danmark i en 

form for ”dobbeltisolation” – hvor de er 

isoleret i deres sygdom/sind og samtidig 

også er sprogligt og kulturelt isoleret. 

Vi var nødt til enten at gøre noget, el- 

14 

ler forlade arbejdsfeltet og forsøge at 

glemme, hvad vi havde været vidner til. 

En af de konstateringer som ægteparret 

gjorde, var, at sundhedssystemet 

i sin tilgang tager udgangspunkt i den 

hidtidige praksis og patientgrupper og 

fokuserer på medicinering og behandling, 

men uden at skele til, at en meget 

stor del af klientellet i psykiatrien er 

mennesker med en fremmed baggrund. 

”Al kommunikation og tiltag skete 

på systemets præmisser og ikke med 

udgangspunkt i det enkelte menneske, 

dets historie og baggrund. Fraværet af 

en differentieret tilgang og respektfuld 

omgang med et sygt og traumatiseret 

menneske gjorde, at man ikke havde en 

chance for at forstå og stimulere en positiv 

udvikling. Det var ingens problem – 

og det var det værste”, siger Najib med 

et stort suk. 

Det unikke 

Når man spørger til, hvad det unikke er 

ved Muhabet’s tilbud, så får man ikke en 

bølge af gode argumenter slynget i hovedet, 

men inviteres i stedet til en rolig


Najib og Lise foran Muhabet’s indgangsparti - Et tilbud der er mere impulsivt og regelløst end det etablerede system. 

og tæt dialog, hvor man klart får det indtryk, 

at der er en tæt integritet mellem 

stedets koncept og de mennesker der 

arbejder der og de ting, de står for. Det 

er næstekærlighed i den reneste form. 

”Vi arbejder med udgangspunkt i gæstebuddets 

roller som vært og gæst og 

ønsker den vej igennem, at understøtte 

et respektfuldt og kærligt samvær 

og dialog. Muhabet er betingelsesløst 

modtagerfokuseret og har en form og 

indretning, hvor man som psykisk syg 

kan holde ud at opholde sig, finde ro, 

genkendelighed og tryghed”, udtaler 

Najib. 

”Derudover spiller det også en stor 

rolle, at besøg hos os er frivilligt og 

anonymt. Vi arbejder bevidst på at se 

det enkelte menneske hele vejen rundt 

- men har samtidig fokus på, at der skal 

være en individuel nærkontakt. Alle skal 

føle sig set og anerkendt som menneske”, 

supplerer Lise. 

Der er meget, der tyder på, at Najib, 

Emine og Lise har valgt rigtigt. Ved at 

turde tro på at deres enkle, men unikke, 

tilgangsvinkel kunne gøre en forskel, har 

de skabt ”en helle”, som er meget flittigt 

besøgt og så småt er ved at få det 

etablerede sundhedssystems opmærksomhed 

og respekt. Et tilbud som ønsker 

at bidrage til at aftabuisere, det at være 

psykisk syg. Muhabet er beviset på, at 

eksemplets magt har en stor betydning! 

Forankring og fortsat innovation 

Når man har eksisteret i 7 år, og samtidig 

har planer om at etablere tilsvarende 

væresteder i Århus og er inspirator for 

tilsvarende tilbud i Sverige, så kan der 

være en fare for, at man som tilbud 

stagnerer og ikke længere er lige så innovative 

som tidligere. NYT spurgte hvad 

Muhabet tænker om det? 

”Vi betragter ikke os selv som solidt 

forankrede – vi har gennem alle årerne 

måtte kæmpe for bevillinger og tilskud 

fra år til år. En ren overlevelseskamp. 

Det forhold, at vi ønsker at udbrede tilbuddet 

til også at være i Århus, skyldes 

et ønske om at sprede ringe i vandet i 

forhold til vores gæstebud(skab) og høste 

endnu flere erfaringer og få endnu 

mere sparring med frivillige og ansatte, 

kommuner m.v”, udtaler Najib. 

15 

På spørgsmålet om, hvilke overvejelser 

Muhabet gør sig i forhold til at deres 

organisation vokser og de administrative 

opgaver lige så, svarer Lise: ”Vi kan 

godt mærke, at mange af de praktiske 

ting har taget til i omfang, og at vi skal 

foretage nogle bevidste handlinger for 

at kunne fastholde vores energi og indsats 

der, hvor vi kan gøre en afgørende 

forskel. Det har bl.a. betydet, at vi har 

taget kontakt til Frie Børnehaver og 

Fritidshjem og bedt dem om at hjælpe 

os med løn og regnskab m.v.”. 

Muhabet er startet som et frivillighedsprojekt, 

blev siden en forening og i 

marts måned 2010 blev de etableret som 

en selvejende institution med bestyrelse 

m.v. Bestyrelsessammensætningen 

afspejler en lyst til at blive udfordret 

og stimuleret, idet der i bestyrelsen er 

repræsentanter fra såvel erhvervslivet, 

uddannelsesinstitutioner, boligselskab og 

medier. 

Muhabet og civilsamfundet 

NYT har spurgt Muhabet, hvordan de 

Fortsættes næste side


Najib og Lise i værestedets atmosfærefyldte køkken - arnestedet for gæstebudets pædagogik 

ser på sig selv som organisation/tiltag i 

forhold til det mere etablerede system i 

kommunalt og statslig regi. Muhabet ser 

bestemt sig selv som et eksempel på, 

at det er nødvendigt, at civilsamfundet 

selv tager affære på et område, hvor 

hverken stat, kommune eller marked har 

kunnet eller villet. 

”Når aktører i civilsamfundet skal skabe 

noget nyt eller tage vare på en opgave, 

som ingen andre gør, så er den afgørende 

forskel, at aktørerne i sit udgangspunkt 

kan operere mere impulsivt og 

regel- og rammeløst, end de etablerede 

systemer vil kunne gøre. Det skaber 

innovation, og der er kort vej mellem 

tanke og handling, refleksion og ny 

handling”, udtaler Najib. 

Men kan og skal civilsamfundet overtage 

samfundsopgaver generelt set? Hertil 

svarer Najib: 

”Vi skal være opmærksomme på, at vi 

ikke skaber amerikanske tilstande, hvor 

varetagelsen af en række grundlæggende 

samfundsopgaver er baseret på 

frivillige og private donationer. Der 

er mange opgaver som civilsamfundet 

kan løse – og måske endda er bedre til 

at løse end de etablerede systemer i 

kommuner og statslig regi, men det er 

altafgørende, at der følger finansiering 

med! Men lige så vigtigt er det, at tiltag 

fra civilsamfundet kan være en inspirator 

eller katalysator for en udvikling 

og indretning af tilbud i de etablerede 

systemer”, pointerer Najib. 

Muhabet har etableret et tæt samarbejde 

med handlende i nærområdet 

og private, som udgør en vigtig del af 

værestedets eksistensgrundlag. Muhabet 

har endvidere gennem årerne haft et 

konstruktivt og innovativt samarbejde 

med BRF-Kredit, hvor BRF har været 

en mentor, der giver kvalificerede råd 

og vejledning, herunder om hvordan 

Muhabet kan udvikle sig til en socialøkonomisk 

virksomhed. 

”Selv om vi gerne vil være en socialøkonomisk 

virksomhed – så er det vigtigt 

at pointere, at en forebyggende indsats 

også koster – den koster bare mindre 

end hvis man lod være med at foretage 

den!”, siger Najib afslutningsvis. 

16 

Ønsker du at vide mere om Muhabet kan 

du besøge dem på www.muhabet.dk 

 

Muhabet 

• Eksisteret i 7 år 

• Beliggende København/Vesterbro 

• Etableret af ægteparret Najib og 

Emine Haddar 

• 4 ansatte værter 

• 80 frivillige hjælpere/gæsteværter 

• 30 – 40 gæster dagligt 

• 300 forskellige gæster årligt 

• Gæster fra 40 forskellige nationer 

Civilsamfundet 

• Forskellige interessefællesskaber 

– både formelle og uformelle (ikke 

familiære/venner) 

• Ikke en del af den offentlige eller 

private sektor 

• Begrænset af egne evner / position i 

samfundet 

• Har bud på hvordan vi indretter 

samfundet på en bedre måde

Civilsamfundets iværksættere 


Giv velfærdens ildsjæle en hånd 

Sociale iværksættere kan yde et vigtigt bidrag til 

velfærdssamfundet, men bliver glemt i debatten og 

klemt i systemet. Det skal en ny national strategi 

gøre op med. 

Af Lars Jannick Johansen, direktør for ugebrevet Mandag Morgen 

debatten om velfærdsreformer er der 

I god grund til at se nærmere på Thorkil 

Sonne. Thorkil Sonnes søn fik for år 

tilbage stillet diagnosen infantil autisme 

og syntes dømt til et liv uden store 

muligheder. Men Thorkild Sonne så nogle 

særlige egenskaber ved sin søn: En ekstraordinær 

hukommelse og et fantastisk 

blik for detaljen. 

Disse egenskaber blev udgangspunkt for 

virksomheden Specialisterne. 

Det er den første i verden, hvor kernemedarbejderne 

har autismespektrumsforstyrrelser 

og bruger deres specielle 

evner til at teste software for private og 

offentlige kunder. Medarbejderne får et 

bedre liv, bliver løftet ud af ren offentlig 

forsørgelse og bidrager til væksten i det 

danske samfund. 

Specialisterne er blot et af mange 

eksempler på sociale iværksættere i 

Danmark. Det er typisk ildsjæle, der 

starter en virksomhed eller organisation 

for at løse et socialt eller samfundsmæssigt 

problem på en ny måde, og 

som arbejder for sagen snarere end 

profitten. De er en slags laboratorier for 

innovative velfærdsløsninger, sparer det 

offentlige for velfærdsudgifter og har 

de nødvendige kvaliteter til at blive en 

vigtig sparringspartner for det offentlige 

velfærdssystem. 

MEN TRODS de mange kvaliteter befinder 

de sociale iværksættere sig i en 

blind vinkel i velfærdsdebatten. En gennemgang 

af dagbladene de seneste fem 

år viser, at begrebet stort set er ikke-eksisterende 

i medierne - i stærk kontrast 

til de kommercielle iværksættere. Den 

politiske opmærksomhed er også lav: 

f.eks. siger den store slutrapport for 

Regeringens kvalitetsreform intet om 

sociale iværksættere og har kun enkelte 

forslag om frivilligt socialt arbejde. 

Mange fremtrædende organisationer i 

det danske samfund fra Roskilde Festival 

til Ældre Sagen er ellers udklækket af 

socialt iværksætteri. Og der kommer 

formentlig 5-600 nye, innovative sociale 

iværksættere om året. Det viser den 

første samlede kortlægning og analyse 

af området, som Mandag Morgen har 

foretaget i samarbejde med 70 nøgleinteressenter 

fra den offentlige sektor, 

erhvervslivet, civilsamfundet, forskningsverdenen 

og de sociale iværksættere 

selv. 

DE HAR VIDT forskellige tilgange og 

målgrupper. Nogle arbejder for at 

hjælpe udvalgte grupper ved at drive 

forretning som Specialisterne eller Props 

17 

& Pearls, der har fokus på kvinder med 

brystkræft. Andre løser sociale behov på 

nye måder baseret på offentlig og privat 

støtte som værestederne Muhabet og 

Dugnad. 

Fælles for dem er, at de typisk bliver 

stiftet for at håndtere et udækket behov 

eller for at opfylde behov på nye måder 

- og mikser et ’ offentligt’ fokus på velfærdsopgaver 

med den private sektors 

forretningstilgang og civilsamfundets 

engagement. 

Det gør sociale iværksættere særligt gode 

til den nytænkning og innovation, som 

velfærdssamfundet har så desperat brug 

for. Hvilket kan måles i kroner og øre. 

Samfundet kunne f. eks. spare 400 millioner 

kr. om året alene på nytildeling 

af førtidspensioner, hvis der blev skabt 

fleksjob i sociale iværksætterfirmaer til 

de ca. 4.000 psykisk sårbare personer 

i den relevante målgruppe. Det viser 

beregninger, som Sindslidendes Vilkår og 

Proremus har lavet for Mandag Morgen. 

Sociale iværksættere kan også mobilisere 

befolkningen til effektivt frivilligt 

arbejde. 

Det er Natteravnene et godt eksempel 

på. De 7.000 frivillige natteravne er med 

til at forebygge hærværk og vold. Og 


alene udgifterne til at udbedre skaderne 

efter hærværk er faldet fra en million 

kroner til ’ blot’ 100.000 kroner årligt i 

en enkelt boligforening i Lundtoftegade i 

København, siden Natteravnene begyndte 

deres vandringer. Det svarer til en 

besparelse på 2.000 kroner pr. lejemål 

hvert år. 

TRE HOVEDUDFORDRINGER står imidlertid 

i vejen for, at potentialet for alvor 

bliver udnyttet. 

For det første lider de sociale iværksættere 

under manglende opmærksomhed 

og samarbejdsproblemer med den 

offentlige sektor. De passer ikke ind i 

traditionelle ’ kasser’, og mange sociale 

iværksættere har svært ved at få adgang 

til de kommunale markeder. 

For det andet er feltet karakteriseret 

ved svag bæredygtighed og mangel på 

vækst eller skalering. Primært fordi 

ildsjælenes velfærdsfaglige kompetencer 

klart overskygger deres forretningskompetencer. 

Årsagen hertil findes i den tredje hovedudfordring: 

De rammebetingelser, der skal 

hjælpe flere og bedre sociale iværksættere 

frem, er gearet til ’ projektmageri’. 

Der er mange midler - mindst 5 milliarder 

kroner om året i offentlige og 

private puljer og fonde. Men de gives 

typisk til støtte af konkrete projekter 

og ikke som investering i eksempelvis 

forretningsbaserede sociale iværksættervirksomheder. 

EN ERHVERVSSTRATEGI for socialt 

iværksætteri er derfor nødvendig: Bl. a. 

skal støttesystemet justeres og fokusere 

mere på sociale investeringer frem for 

projektdonationer. 

Iværksætterkompetencerne på velfærdsuddannelserne 

skal styrkes. 

Og der skal skabes bedre markedsadgang, 

klare mål og konkrete samarbejder 

om socialt iværksætteri for centrale 

ministerier og kommuner. 

Den nødvendige indsats er alt i alt beskeden, 

fordi støttesystemet i Danmark 

på både det sociale område og iværksætterområdet 

allerede er omfattende. 

Perspektiverne i ’ velfærdens iværksættere’ 

er derimod så store, at vi næppe 

har råd til at lade være. 

Lars Jannick Johansen er direktør for 

Mandag Morgen og initiativtager til ’ 

Velfærdens Iværksættere - en dansk 

strategi for socialt iværksætteri’. 

Se mere på www.mm.dk. 

Bragt første gang i Politiken 26.01.2010 


Forskellige typer af sociale iværksættere 

Forretnings- Sociale 

orienterede 

aktiviteter puregreen 

Props & Pearls 

forretningsfolk 

Grøn koncert 

Allehånde 

Specialisterne 

Roskilde festival 

Proremus 

Ældresagen 

Profesionelle Entrepenante 

folkeorganisationer socialarbejdere 

18 

Natteravnene 

Kræftens Bekæmpelse 

Dugnad 

Muhabet 

Kilde: Mandag Morgen JH D046 

Muhabet - et resultat af civilsamfundets iværksættere

Dokumentation 

”Til Socialministeriet 

Holmens Kanal 22 

1060 København K 

København d. 15. marts 2010. 

Udtalelse vedr. lovforslag om fleksibel frokostordning 

i daginstitutioner: 

Frie Børnehaver bakker i princippet op om, at 

forældre i institutionerne kan etablere en frokostordning 

for børnene. Vi mener, at ministeriet har 

afsat en alt for kort høringsperiode i en sag, der 

er så kompliceret. 

Det afgørende for Frie Børnehaver er dog, at 

en frokostordning ikke kommer til at tage ressourcer 

væk fra børnene. Derfor foreslår Frie 

Børnehaver, at lovforslaget ændres, således at 

Staten tildeler de ressourcer, som ordningen 

incl. medarbejdertimer koster. 


Vi mener, at en frokostordning først bør kunne etableres efter en afstemning 

blandt samtlige forældre i institutionen, og det her kan konstateres, at der er et forældreflertal 

for at indføre ordningen. I så fald bør det være en ordning, der er obligatorisk for alle børnene. Er der et 

flertal imod ordningen, fraskriver institutionen efter vores anbefaling sig også muligheden for at tilbyde nogle af børnene 

en frokostordning. Det vil give for stor pædagogisk uro / slinger i den pædagogiske linie, hvis nogle børn er med i 

ordningen, og andre ikke. En daginstitution er for os et lille fællesskab, hvor der er fælles værdier og normer på en række 

centrale områder. Og måltidet er et centralt område for Frie Børnehaver. 

Såfremt der indføres en frokostordning, må der være lige vilkår for kommunale, selvejende og private institutioner. Det 

vil sige, at alle udgifterne til ordningen skal dækkes. Ansættes der en økonoma/køkkenassistent skal denne ansættes 

hos den part som er arbejdsgiver, så lederen har instruksionsretten over vedkommende og dermed har mulighed for 

at kunne gribe ind, hvis der opstår behov for dette. Formuleringen i § 17, stk. 5 kan skabe uklarhed om dette, hvorfor vi 

mener den bør ændres, så den tydeligt fastlægger det princip, der netop er beskrevet, og som er gældende for alle andre 

medarbejdere i institutionerne. Det duer ikke, at kommunalbestyrelsen beskrives som arbejdsgiver for ansatte, som 

skal virke i en selvejende eller privatinstitution (i bemærkningerne til § 17, stk. 3). Når en selvejende institution eller en 

privatinstitution er ansættende myndighed er den arbejdsgiver for køkkenpersonalet og ansvarlig for ordningen. Der vil 

altid være en udgift til personaleadministration, uanset om ordningen fungerer i en kommunal, selvejende eller privat 

institution. Følgelig bør dette forhold tydeligt fremgå af bemærkningerne. 

Det virker for os formynderisk, at kommunalbestyrelsen ifølge lovforslaget skal fastlægge et maksimumbeløb, for hvad 

forældrene må betale for ordningen. Enten dækkes de udgifter ordningen koster, eller også overlades beslutningen om 

forældretaksten for måltidet til forældrene. Der bør i loven præciseres hvem der kan indgå juridisk bindende aftaler vedr. 

frokostordningen mv. 

Vi mener, at udflytterbørnehaver bør sikres samme ret som skovbørnehaver – nemlig en mulighed for at fravælge ordningen, 

da de en række steder har samme vilkår og/eller pædagogiske principper. Denne ret bør også kunne omfatte 

busbørnehaver og små institutioner/privatinstitutioner, der ikke har mulighed for at etablere de nødvendige køkkenfaciliteter. 

Vi mener, at den vigtigste udfordring og problem på daginstitutionsområdet – nemlig behovet for mere voksenkontakt 

til det enkelte barn - kan løses ved, at Folketinget vedtager en national vækstpakke til daginstitutioner, så børn i alle landets 

kommuner kan få det, de mest har brug for. Det er langt alvorligere end frokostordningen. 

Med venlig hilsen 

Svend Erik Christiansen / Ebbe Søgaard” 

19

Af Johnny Steffensen, 

leder af Børnehuset Bytoften i Herning 

Da den tid opstod, hvor jeg var klar 

over at det næste udviklings skridt 

for mig, var at søge en leder stilling, begyndte 

jeg at gøre mig nogle overvejelser 

over, hvad det var for nogle visioner, 

jeg havde som kommende leder. Hvem 

skulle jeg søge som en sparrings- og 

samarbejdspartner? 

Jeg havde helt klart nogle klare visioner 

af, hvilken leder jeg gerne ville være, 

og jeg var heller ikke i tvivl om, at den 

kommune som jeg allerede arbejdede i, 

skulle være den kommune, som jeg selv 

ville være leder i. 

Da jeg søgte min nuværende stilling, 

havde jeg som sådan ikke sat mig ind 

i institutionen, andet end den var 

selvejende, og at den var en integreret 

institution med en vuggestue og børnehave 

afdeling. 

Noget af det første jeg stifter bekendtskab 

med på institutionen er at vi er 

medlem af Frie Børnehaver og Fritidshjem, 

og at vores bestyrelse udover 

forældre valgte medlemmer, også består 


At være ny leder, 

med Frie på sidelinjen! 

af repræsentanter for foreningen. Jeg 

var overrasket, men også lidt skeptisk 

over den umiddelbare store indflydelse/ 

synlighed som Frie virkede til at have 

på min institution. Min skepsis kom helt 

klart af, at min tidligere arbejdsplads 

også havde været organiseret under en 

paraplyorganisation, bare i et lokalt 

netværk, og at det samarbejde ikke 

havde været synligt på nogen måde i 

den daglige praksis eller i bestyrelsesarbejdet. 

Så jeg kom fra nogle vilkår, hvor 

vi klarede os selv, og hvis vi manglede 

en sparringspartner, ja så var det kommunen 

vi kontaktede, og de var utrolig 

samarbejdsvillige. Men der kunne opstå 

situationer, hvor sparringen med kommunen 

ikke kunne lade sig gøre, da det 

var kommunens krav man manglede en 

sparring på, og der var institutionen 

overladt lidt til sig selv. Så at komme til 

en ny institution, hvor der faktisk var en 

forventning om, at man benyttede sig 

af Frie, det skulle jeg lige finde ud af, 

hvordan jeg skulle forholde mig til det. 

Nu har jeg været leder i halvandet år, og 

jeg har nu oplevet glæden og friheden 

ved at have en stærk organisation på 

sidelinjen for mig og institutionen! Jeg 

kan ikke sige, at det har været en naturlig 

proces for mig at bruge Frie, men 

20 

jo mere jeg er kommet ind i arbejdet 

som leder, jo mere har jeg fundet ud ad 

glæden, ved at have en stærk samarbejdspartner 

som Frie. Madpakkeordningen, 

bestyrelsens visioner for institutionen 

samt kommunens nye kontrakt- og 

ressource udspil, har været nogle af 

de opgaver, som jeg og bestyrelsen har 

arbejdet med, hvor vi har været i et 

tæt samarbejde med Frie. Min oplevelse 

er, at uanset hvilke situationer vi kan 

komme ud i som ledelse eller bestyrelse, 

ja så sidder der folk i Frie som har 

kompetencen til at kunne hjælpe. Det er 

bare at række hånden ud efter hjælpen, 

for så skal vi nok få den. Hvor meget 

mine medarbejdere føler, at de får ud 

af samarbejdet kan være tvivlsomt, 

men i kraft af at jeg bruger Frie i mange 

henseender, så smitter Frie´s hjælp og 

indflydelse af på hverdagen i mere eller 

mindre grad, for mine medarbejdere. 

Min tidligere skepsis er gjort til skamme, 

og jeg har fundet ud af, at det at have 

en stærk organisation på sidelinjen, er 

en stor hjælp i hverdagen som leder. Og 

at der ikke er problemer, der hverken er 

for små eller store for Frie, det gør bare 

samarbejdet mere naturligt og brugbart 

for mig som leder og for forældrene i 

bestyrelsen.

At være ny leder på 

introduktionskursus 

Charlotte Moberg Jensen, 

leder af Hudegårdens Udflytterbørnehave 

Hvorfor blev du leder i en selvejende 

daginstitution? 

Jeg blev leder af en selvejende institution, 

da jeg ser en stor fordel i det tætte 

samarbejde med bestyrelsen. Der er en 

stor forældreindflydelse og brugerinddragelse. 

Børnenes hverdag og trivsel er 

i højsædet, og det gode forældresamarbejde 

vægtes højt. 

Frie Børnehaver og Fritidshjem fungerer 

for mig, som en ”Hjælpebank” hvor jeg 

altid kan søge råd og vejledning. Der er 

en imødekommenhed og et engagement. 

Det har stor betydning for min trivsel 

som leder. 

Det er en tryghed for personalet, at vi i 

en selvejende institution er ansat i institutionen 

og derved ikke kan forflyttes til 

andre institutioner. 


Hvilke grunde havde du til at tilmelde 

dig introduktionskurset for nye ledere, 

og hvad fik du ud af det? 

Jeg meldte mig til introduktionskurset 

for nye ledere, da jeg havde en stor 

interesse i at møde personalet, som arbejder 

i Frie Børnehaver og Fritidshjem, 

som jeg normalt snakker med i telefonen 

(at få sat ansigt på). 

Jeg meldte mig for at møde andre nye 

ledere, høre deres historier og hvad 

de er optaget af lige nu. Det viste sig 

hurtigt, at vi har samme udfordringer, og 

det gav ro i maven. 

Jeg havde været ansat lidt tid inden 

kurset så jeg havde nået at fornemme, 

hvad organisationen kan bruges til, og 

havde haft nogle gode oplevelser. Det 

gav et godt afsæt, synes jeg. For mig var 

det godt at erfare lidt selv, inden kurset 

blev tilbudt. Der er mange ting man som 

nyansat skal forholde sig til, nye forældre, 

nye børn, nyt personale etc. 

Det var spændende og lærerigt at møde 

personale fra de forskellige afdelinger. 

Jeg fik god inspiration fra regnskabsafdelingen 

og har ladet mig inspirere til at 

få lagt børnehavens budget med kommentarer 

ind i vores årsplan 2010. (Du 

kan læse den på www.hudegaarden.dk) 

Vores gruppearbejde vedr. ”hvad er ledelse 

for mig?” - var en lærerig proces. 

Der kom mange gode forslag til, hvad 

21 

ledelse er og det var spændende at få 

det inddelt i de 4 felter; Administrativ 

ledelse, Personale ledelse, Pædagogisk 

ledelse og Strategisk ledelse. 

Det var en inspirerende snak om kommunale, 

selvejende og private daginstitutioner. 

Det står mere klart nu, hvori 

forskellene ligger. 

Kronjuvelerne; ret til eget personale, 

ret til egen økonomi og retten til eget 

formål gav energi til det videre arbejde 

hjemme i børnehaven. Hvad er det, vi 

vil kendes på i Hudegården? 

Når jeg her bagefter læser mine notater 

igennem kan jeg se, at der undervejs i 

kursusdagen kom mange gode ideer til 

arbejdet hjemme i børnehaven, bl.a. 

indhold til pædagogiske dage, andre lederes 

gode ideer og indspark, mine egne 

ideer og begejstring. Meget inspirerende 

dag på alle måder! 

Hvilke tanker tog du med hjem – og 

hvilke nye tanker og forventninger er 

dukket op? 

Min første tanke var, at et sådant kursus 

skal alle nye ledere på. 

Jeg gik hjem fuld af god energi og med 

mange gode ideer til det fremtidige 

lederarbejde i børnehaven. 

Jeg føler, at man som leder altid kan 

komme med ideer, ønsker og spørgsmål, 

og at der bliver lyttet til een. 

ES

Foråret er her 

Weidekampsgade 6 

2300 København S Tlf. +45 36 10 20 30 

www.deloitte.dk 

Medlem af 

Deloitte Touche Tohmatsu 


Kvalitetsrengøring – i din institution 

Skandinavisk Rengørings Selskab har indgået en samhandelsaftale med 

Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem. 

Målet er at gennemføre en ensartet løsning for alle institutioner. 

Således at netop din institution bliver bedre at færdes i – både for dig og børnene…. 

For at sikre at de bedst mulige og mest miljørigtige produkter bliver anvendt på 

rengøringsområdet i din institution, har vi et tæt samarbejde med en miljøvenlig leverandør. 

Kontakt os… 

Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe netop din institution. 

Er du velkommen til at tage kontakt til. 

Thomas Laursen T. 2613 4211 

E-mail srs@srs-dk.dk 

Der er mennesker 

bag tallene... 

Deloitte ønsker Frie Børnehaver og 

Fritidshjem en god kongres. 

22 

I Deloitte kombinerer vi solid viden og erfaring med 

faglig dygtighed og entusiasme. Vores revision følger 

ikke et skema, men skabes af mennesker til mennesker 

i en professionel atmosfære. I Deloitte arbejder vi systematisk 

med udfordringerne.


Dagplejebørn tilknyttes børnehave 

Fra årsskiftet er alle dagplejebørn og 

deres dagplejere i Gørlev-området, 

som noget nyt - tilknyttet den selvejende 

daginstitution Hobitten i Gørlev ved 

Kalundborg. 100 børn hos 25 dagplejere 

spredt fra Svallerup i nord til Mullerup i 

syd. 

Bestyrelsesformand i Hobitten, Niels 

Erik Jørgensen fortæller: ”Vi er stolte af 

vores dagplejeordning, og navnlig er vi 

glade for at processen med skabelse af 

en samlet dagpleje er gået så flot. Dagplejerne 

og forældrene i arbejdsgrupperne 

har været engagerede og kreative 

i deres arbejde. Det nytter at have selvejende 

institutioner frem for kommunale 

løsninger. Her har både ansatte og forældre 

virkelig set at de har endog meget 

stor indflydelse på det færdige produkt. 

Vi er også stolte over at vi fortsat efter 

mere end 30 års virke formår at udvikle 

vores pasningstilbud. 

Blandt andet har vi nu et økologisk 

dagplejehjem. Vi vil med spænding 

følge reaktionerne på dette tilbud, og vi 

arbejder også på inden længe at kunne 

præsentere et allergivenligt hjem, som 

er meget efterspurgt blandt forældre.” 

Lederen af Hobitten Berit Westi fortæller: 

”Pasningen foregår i et hjem, som 

ligner barnets eget, med et overskueligt 

antal børn og hvor barnet kun skal 

forholde sig til en voksen. Det er den 

samme person, der følger barnet hele 

dagen igennem. 

Helt små børn har behov for trygge rammer 

og genkendelighed, og for at undgå 

alt for mange skift i deres hverdag. Vi 

har fokus på overgangen til børnehaven, 

og her er det et stort plus at dagplejen 

er tilknyttet børnehaven. Vi sikrer at 

barnet, efter aftale med forældrene, 

kommer på besøg i den børnehave de 

skal starte i, så det ikke er helt fremmed 

for dem at skifte, når den tid kommer.” 

Svend Erik Christensen, direktør for 

landsforeningen Frie Børnehaver og 

Fritidshjem siger: ”Jeg tror at vi i 

fremtiden kommer til at opleve at 

23 

civilsamfundet overtager flere opgaver, 

der tidligere har været løst af kommunerne, 

og her er det jo oplagt at skele 

til foreningsdrevne dagpasningstilbud. 

Der er rigtig store gevinster at hente, for 

her får man ganske gratis en fuldstændig 

uvurderlig ressource i form af ildsjæle, 

der kaster arbejdskraft og energi ind i at 

skabe de bedst mulige rammer for deres 

børns hverdag.” ”Endelig er foreningsløsningen 

jo også en non-profit løsning; 

der er ikke nogle aktionærer, der skal 

have en del af kagen – alt overskud kommer 

børnene til gode.” 

Det er så vidt vides det eneste sted i 

landet, hvor der drives privat dagpleje 

af en forening. Det har nu altid været 

kendt i Gørlev – faktisk lige siden den 

første dagpleje så dagens lys for mere 

end 30 år siden i 1978. Den selvejende 

institution har indgået en driftsoverenskomst 

med Kalundborg kommune, og har 

i øjeblikket ansat 25 dagplejere og en 

dagplejepædagog til at løse pasningen af 

100 børn mellem ½ og 3 år.


Da grøn stue blev privatiseret 

Af Casper Hindse, 

Dagbladenes Bureau 

EVOLUTION: Der er noget i gære 

i de danske daginstitutioner. Den 

ene private børnehave efter den 

anden titter frem. 

Siden 2005 er der oprettet 

næsten 200 af slagsen. 

Begrundelse: Forældrene vil give 

deres børn de bedste muligheder 

og selv være medbestemmende 

i ungernes trivsel. Det må de 

ikke være i de kommunale 

daginstitutioner, og derfor 

vælger de dem fra. 

Der var engang en regering. Den fik 

den idé at privatisere børnehaver. 

Det gjorde den ved at lade enhver det 

stå frit for, om de ville oprette en børnehave 

eller ej. Hvis de ville, kunne de 

søge om støtte og ville med sikkerhed få 

den af kommunen. Kun fem år senere, i 

starten af 2010, kan foreninger som Frie 

Børnehaver og Fritidshjem og Daginstitutionernes 

Landsorganisation melde 

24 

om, at der kommer flere og flere private 

daginstitutioner. Omkring 190 børnehaver 

i alt. Det sker, fordi forældre, rundt 

omkring i det ganske land, er trætte af 

de kommunale tilbud, siger organisationerne. 

- Kommunerne opfører sig som lemminger. 

De gør ligesom alle de andre. Det vil 

sige, at deres børnepasning kommer til 

- Det er fint med konkurrence 

på området. Det kan kun være 

med til at skærpe servicen i det 

kommunale. 

Jørn Sørensen, formand for 

Børne- og Kulturudvalget, 

Kommunernes Landsforening 

at handle om økonomistyring og områdeledelse. 

Derfor søger forældre derhen, 

hvor det handler om deres børn. Det gør 

det i de private børnehaver, siger Svend

- Kommunerne opfører sig som 

lemminger. De gør ligesom 

alle de andre. Det vil sige, at 

deres børnepasning kommer 

til at handle om økonomistyring 

og områdeledelse. Derfor 

søger forældre derhen, hvor det 

handler om deres børn. Det gør 

det i de private børnehaver. 

Svend Erik Christiansen, 

direktør, Frie Børnehaver og 

Fritidshjem 

Erik Christiansen, direktør i Frie Børnehaver 

og Fritidshjem. 

Selvtilliden vokser 

Mange af de private børnehaver, der 

findes i Danmark, var tidligere det, der 

kaldes ”selvejende”. Det vil sige, at de 

blev drevet af folkene, der arbejdede i 

dem, men at der var mange administrative 

regler fra kommunens side. Flere 

af dem har valgt at blive private og 

bestemme stort set det hele selv. Ved at 

gøre sin børnehave privat undgår man, 

at kommunen dikterer f.eks. hvilket uddannelsesforløb, 

pædagogerne skal på, 

eller kræver en speciel indkøbsordning. 

En af de børnehaver, der er røget med 

på det private flagskibs dæk, er Kværndrup 

Børnehave, hvor leder Morten 

Sørensen er glad for den nye ordning. 

- Det har faktisk givet os alle sammen 

her i børnehaven en bedre selvfølelse, 

og personalet udviser større 

selvstændighed, når de arbejder. Det 

skyldes især, at vi samarbejder bedre 

end tidligere med forældrene og deler 

erfaringer. 

Forældrene er jo blevet medbestemmende 

i mange af de sager, hvor det før 

var kommunalt bestemt, hvad vi gjorde. 

På den måde har vi fået mere pædagogisk 

indflydelse, siger Morten Sørensen, 

der har en klar fornemmelse af, at de 

tilbud, hans private børnehave kan give, 

er langt mere motiverende, end den 

kunne dengang den var selvejende. Det 

er for eksempel forlænget åbningstid. I 

andre private børnehaver kan man finde 

initiativer som indkøb og madlavning 

sammen med børnene, frugtordning eller 


ture rundt om i landet. 

Vi vil have medindflydelse 

Det er netop tilbuddene, der er helt 

afgørende for, hvorfor vi ser, der hele 

tiden spirer nye private børnehaver op 

af jorden. Det mener i hvert fald Anne 

Bjerre Bräuner, formand for Samfo (Småbørnsfamilieforeningen). 

- Nutidens forældre vil have medindflydelse. 

Det offentlige system taber dem 

ofte på gulvet, så de føler sig umyndiggjorte. 

Som forælder kan man sommetider 

få en fornemmelse af, at pædagogerne 

mener, de er bedre til at håndtere 

børnene, end forældrene er. Det er ikke 

en god fornemmelse, siger Anne Bjerre 

Bräuner. Men hun ser nu også visse faresignaler 

ved de nye institutioner: 

- Det offentlige må tage imod den 

indirekte kritik, forældre, der vælger 

private børnehaver, kommer med. Hvis 

man støder forældrene fra sig, må man 

ændre sig. For hvis du 

spørger mig, skal man 

ikke være blind for, at 

det er dem, der har 

pengepungen i orden, 

der vælger de private 

institutioner. Det gør de 

kun fordi, forældrene 

føler sig underordnede i 

de offentlige institutioner, 

siger formanden. I 

Kværndrup børnehave 

koster det 150 kr. mere 

om måneden at have sit 

barn. De fleste private 

børnehaver koster det 

ikke mere end de kom- 

munale, og er de dyrere er det omkring 

150 til 200 kr. 

En sag med mange aspekter 

- Det er fint med konkurrence på området. 

Det kan kun være med til at skærpe 

servicen i det kommunale, siger formand 

for børne- og kulturudvalget i Kommunernes 

Landsforening, Jørn Sørensen. 

Han mener, at hvis det private kan 

udøve en markant bedre service, og det 

ikke koster meget mere end i det kommunale, 

så har det kommunale noget 

at leve op til. Noget at stile efter, som 

formanden siger. 

Derimod kan Jørn Sørensen ikke forstå, 

at forældrene føler, de ikke har medindflydelse 

i deres lokale kommunale 

børnehave. 

- Der er to ting i dette her. For det 

25 

første vil de kommunale institutioner 

hellere end gerne have aktive forældre, 

og jeg har ikke hørt om, at pædagogerne 

føler sig klogere på forældrenes børn 

end forældrene selv er. 

Ordet ”ressourcestærk” 

Tilbage i 2005 blev regeringen stærkt 

kritiseret for, at ville sælge børnene til 

private firmaer, som kunne oprette en 

børnehave og tjent tykt på det. Dette 

er imidlertid ikke sket. Hovedsageligt 

er det de selvejende institutioner, der 

er konverteret til det private. Men det 

er også privat- og friskoler samt folk, 

som gerne vil realisere drømmen om 

deres egen børnehave, der har slået 

dørene op. De fleste er altså non-profitbørnehaver, 

hvor kritikerne dengang 

havde frygtet det stik modsatte. Alligevel 

findes de stadig. Kritikerne. Hvis 

forsker ved Roskilde Universitetscenter 

Bent Greve skal tage sine fremtidsbriller 

på, så ser 

han ikke så 

lidt af et 

problem, 

hvis den 

magnetiske 

tiltrækningskraft, 

de private 

børnehaver 

har på 

forældrene, 

fortsætter 

med uformindsket 

styrke. 

- Hvis 

tendensen med privatisering af børnehaverne, 

varer ved, risikerer vi, at 

nogle samfundsgrupper ikke længere 

kan se fidusen i at betale skat, fordi de 

simpelthen ikke bruger de kommunale 

tilbud, siger Bent Greve. Han er bange 

for, at de bliver superbørnehaver for de 

riges børn. Ressourcestærke forældre 

med ressourcestærke børn, der går i ressourcestærk 

privat børnehave. 

- Det er ikke de riges børn, der 

går i de private institutioner. Det 

er børn på tværs af alle samfundsgrupper. 

Når selvejende 

institutioner overgår til at blive 

private, tager de jo ikke bare ”de 

rige børn” med sig. 

Morten Kyst, sekretariatschef, 

Daginstitutionernes Landsorganisation 

Ordet ”ressourcestærk” II 

I Forældrenes Landsforening giver formand 

Lars Klingenberg forskeren ret. 

- Hvis det kan øge diversiteten i samfundet, 

at få flere private børnehaver, 

er det fint, men det tvivler jeg nu på, 

at det kan. Det, der sandsynligvis kan 

ske, er, at der kommer nogle private 


Da grøn stue blev privatiseret 

- fortsat 

superinstitutioner og så ”bare” alle de 

kommunale. 

- Jeg synes, man med rette kan frygte, 

at der kommer en skævvridning. Altså at 

der kommer flere private, der hvor det 

burde være kommunale institutioner. Og 

så ser vi pludselig A- og B-hold med de 

ressourcestærke forældre og de mindre 

ressourcestærke forældre, allerede 

inden børnene er begyndt i skole, siger 

Lars Klingenberg. 

Formanden erkender dog samtidig, at 

det, han oftest hører fra forældre rundt 

omkring i landet, er, at det, de kommunale 

institutioner tilbyder dem, ikke er 

godt nok, og derfor vælger forældrene 

en institution, der gør dem selv til initiativtager 

i deres eget barns liv. 

Vores børn skal bare 

have det godt 

Argumentet om, at de private børnehaver 

ender med at være for de ressourcestærke 

forældre, køber Morten Kyst, 

sekretariatschef i Daginstitutionernes 

Landsorganisation, ikke. 

- Det er ikke de riges børn, der går i 

de private institutioner. Det er børn på 

tværs af alle samfundsgrupper. Når selvejende 

institutioner overgår til at blive 

private, tager de jo ikke bare ”de rige 

børn” med sig. Uanset om det så bliver 

150 kroner dyrere om måneden, for det 

betaler forældrene altså gerne. Så slipper 

de nemlig for eksempel for at give 

børnene penge med, når de skal i svømmehallen, 

eller der er en frugtordning. 

Forældre er villige til at betale mere for, 

at deres børn har det godt, siger Morten 

Kyst. 

Om private børnehaver 

Oktober 2005: Folketinget gør det 

muligt at oprette private børnehaver 

med tilskud fra kommunen. 

April 2010: Omkring 190 børnehaver 

landet over drives som private børnehaver. 

Private børnehaver skal leve op til 

kommunens regler om pædagoger 

pr. barn og kvadratmeter pr. barn. 

Kommunen kan derimod ikke blande 

sig i maden, frugten, medarbejdersammensætningen 

(uddannede/ 

ikke-uddannede, uddannelse, efteruddannelse), 

forældresamarbejdet, 

udflugterne mv. 


26 

Annoncer 

Hos NaturligLeg.dk 

giver vi gerne et uforpligtende 

tilbud på din nye 

legeplads. Vi kommer med 

idéer og inspiration, der 

passer til din pengepung! 

NaturligLeg.dk 

har samhandelsaftale 

med Frie Børnehaver 

og Fritidshjem. Ring 

til Morten, så kikker han 

ud og hilser på jer, han 

kommer gerne over 

hele landet. 

Gl. Skolevej 1, 9500 Hobro, Tlf.: 9698 3030, morten@naturligleg.dk 

www.leika.dk 

Den bedste rådgiver 

i en verden for børn 

Legepladser 

Motorikbaner 

Tarzanbaner 

Bål- og aktivitetshuse 

Båludstyr og telte 

Grønt værksted 

Cykler og 

mooncars 

LEIKA støtter


Selvejende siden 1971 - nu også privat 

Af Morten Koborg, formand for Møllebakkens 

Børnehave, Nykøbing F. 

Efter næsten 39 år som 

selvejende har Møllebakkens 

Børnehave i Horreby på Falster 

valgt at fortsætte som privat 

selvejende institution. 

Privatisering var ikke et mål i sig 

selv, men en følge af at vi ville 

bevare vores børnehave som en 

selvstændig institution. 

Møllebakkens Børnehave i Horreby på 

Falster har været selvejende siden 

åbningen i august 1971. Indtil Stubbekøbing 

Kommune i 1995 byggede en 

kommunal børnehave, var den områdets 

eneste. Mange har undret sig over, at 

der var plads til hele to børnehaver i 

sådan en lille by. Men behovet var der, 

og med hver sin profil gav de forældrene 

en ganske særlig mulighed – nemlig 

valgfrihed. 

Hjemligt, grønt og miljørigtigt 

Møllebakkens Børnehave har sat ”få 

regler og hjemlige rammer” højt og 

tænkt grønt og miljørigtigt i 25 år. Bløde 

sofaer, lamper fra loftet, fotografier af 

børnene i vindueskarmen, levende lys 

og madordning viser dette. Børnehaven 

bruger helst økologiske råvarer og dyrker 

grøntsager og urter i haven. September 

er årets miljømåned, hvor børn og 

voksne taler om, hvordan æbleskroget 

bliver smidt i komposten, så Orla-orm 

og skolopender-Bent kan lave det om til 

jord, der kan spredes omkring æbletræet, 

så det kommer med nye æbler næste 

år. Børnehaven besøger halmvarmeværket, 

genbrugsstationen, rensningsanlægget 

og slutter måneden af med miljøfest 

og diplom til alle børn. 

Ikke bange for nyt 

Møllebakkens Børnehave er en børnehave, 

som står ved sine holdninger og 

er ikke bange for at prøve nyt, hvis det 

giver mening. Foreløbig har det været 

en succes. Børnehaven har altid været 

populær hos forældrene, og søgningen 

er stor. Livet er dog ikke altid en dans på 

roser. Ligesom mange andre selvejende 

børnehaver har børnehaven oplevet, at 

samarbejdet med kommunen ikke altid 

er lige nemt. F.eks. opsagde den nye 

Guldborgsund kommune alle selvejende 

institutioners driftsaftaler i forbin- 

27 

delse med kommunesammenlægningen. 

Heldigvis kom en ny aftale i hus, men 

signalværdien og forløbet gjorde, at bestyrelsen 

og medarbejderne undersøgte 

alternativerne – også privatisering. 

Én børnehave for meget 

Næste udfordring kom i marts 2007, 

da Skole- og Børneudvalget og børnehavens 

formand og daglige leder holdt 

møde. Man forudså et væsentligt fald 

i børnetallet de næste år og behov for 

kun en børnehave. Skulle Møllebakkens 

Børnehave fortsætte, hvad skulle der så 

til? Skole- og Børneudvalget lagde vejen 

forbi begge børnehaver, og så gik der 

politik i den. 

Udvalget behandlede sagen i næsten 

to år. Hvad ville det koste at udbygge 

børnehaverne? Forslagene faldt dog på 

grund af økonomien. Derpå præsenterede 

udvalget løsningsforslag som 

at fortsætte med to børnehaver, der 

skulle integreres, at fortsætte med én 

børnehave og én integreret osv. Til sidst 

anbefalede udvalget at slå børnehaverne 

sammen til én ny selvejende børnehave 

med det bedste fra hver og med rådighed 

over begge børnehavebygninger. 

Bestyrelserne fik til opgave at ansætte 

medarbejdere fra begge børnehaverne 

inklusiv lederen. 

Arrogant og usamarbejdsvillig 

Eftersom Møllebakkens Børnehave ikke 

selv var berørt af det faldende børnetal, 


kunne hverken bestyrelse eller medarbejderne 

acceptere forslaget. Børnehaven 

skulle ofre for meget for at redde 

nabobørnehaven, og det tog udvalget 

meget ilde op. Sagen kørte i lokalaviserne, 

hvor bestyrelsen for Møllebakkens 

Børnehave blev fremstillet som 

arrogant og usamarbejdsvillig. Udvalget 

endte med at omdanne den kommunale 

børnehave til en integreret institution 

med 12 vuggestuepladser og 18 børnehavepladser, 

nedlægge et antal dagplejere 

og nednormere Møllebakkens Børnehave 

fra 40 til 35 børn. Dette fik Møllebakkens 

Børnehave til at søge om at blive 

en privat integreret institution med fuld 

opbakning på et ekstraordinært forældremøde. 

KL - en udfordring 

Ansøgningen i marts 2009 gav nye udfordringer. 

KL mente, at formuen skulle 

gøres op i forbindelse med overgang til 

privat virksomhed, og at kommunen derfor 

havde andel i en stor del af børnehavens 

værdier (huset), fordi den havde 

betalt afdragene på børnehavens lån alle 

årene. Kommunen og børnehavens formand 

og leder samt Svend Erik Christiansen, 

adm. direktør for Frie Børnehaver 

og Fritidshjem holdt et møde, hvor de 

dog kun var enige om, at ingen havde 

interesse i at føre en principiel sag. 

Møllebakkens bestyrelse sendte derfor et 

”forlig”, som tilfredsstillede kommunens 

ønske om at lytte til KL og Møllebakkens 

ønske om ikke at afgive formue. Forliget 

blev sendt til høring i KL igen, som ændrede 

formuleringerne på ny. Møllebakken 

burde derfor høres en gang til, men 


det skete ikke. Kommunikationen med 

kommunale politikere og embedsmænd 

har været en af de største udfordringer 

på vejen mod privatisering. 

Ekstrem travlhed for alle 

I august 2009 kunne Møllebakkens Børnehave 

endelig gå i gang med at omdanne 

Møllebakkens Børnehave til ”Den private 

selvejende integrerede institution Møllebakken” 

eller bare Møllebakken. 

Overgangen til privat foregik den 1. april 

2010, hvor der blev åbnet for en vuggestuegruppe. 

En stue er omdannet til vuggestue, 

og en mindre tilbygning samt en 

ændring af lokalefunktionen er ramme 

om en ny børnehavegruppe. Storm P.’s 

”Ting Tager Tid” stemmer. Tegninger, 

tilbud og beskrivelse og planlægning af 

vuggestuegruppens integrering mv. har 

betydet, at alle har haft ekstremt travlt. 

140 ansøgere til tre nye jobs 

Børnehaven er udvidet med to pædagoger 

og en pædagogmedhjælper – der var 

140 ansøgere til de tre nye jobs. Byggeriet, 

som gik i gang den 8. marts, blev 

ikke klar til tiden. Indvielsen er derfor 

udskudt. Møllebakkens ”cirkusvogn” 

fungerer som midlertidigt hjemsted for 

en udegruppe. 

Under hele processen har medarbejderne 

været ekstremt fleksible og trofaste 

til trods for, at jobsikkerheden flere gange 

har været under pres. Alle har taget 

udfordringerne i stiv arm og samarbejdet 

med bestyrelsen om at bevare Møllebakken 

som den gode institution, den er. 

Bestyrelsesmedlemmer har arbejdet 

hårdt på at nå målet. Formanden har 

28 

valgt at fortsætte arbejdet, indtil privatiseringen 

er på plads – også selvom han 

ikke længere har børn i børnehaven. 

Privatisering ikke mål i sig selv 

Privatisering af en selvejende børnehave 

udspringer oftest af en tvist med 

kommunen eller forskelsbehandling af 

selvejende og kommunale institutioner. 

Sådan var det også for Møllebakkens 

Børnehave, hvor privatisering var en 

følge af kommunale beslutninger – ikke 

et mål i sig selv. Ønskede børnehaven at 

fortsætte, var privatisering måden. Var 

driftsaftalen fortsat, havde man været 

nødt til at acceptere en nednormering 

til 35 børn og en truet ”fødekæde”, 

fordi kommunen valgte at omdanne 

nabobørnehaven til integreret institution. 

Har forældre først et barn i 

vuggestue, skifter de sjældent institution, 

når barnet skal i børnehave. Skulle 

Møllebakkens Børnehave have eksisteret 

under disse vilkår, havde det været et 

spørgsmål om tid, før børnehaven ingen 

børn havde. 

To private mere? 

Guldborgsund Kommune har opsagt 

driftsaftalerne med Kragereden og 

Nørrebros Børnehave, to selvejende 

børnehaver, som er medlem af Frie 

Børnehaver og Fritidshjem. Kommunen 

ønsker at ”stå frit i forhold til fremtidig 

planlægning” i forbindelse med besparelse 

på børneområdet. 

Måske får Møllebakken snart følgeskab 

af to private institutioner mere? – Det 

bliver spændende at se. 

 

Fra selvejende til privat selvejende 

institution 

14. august 1971 – Møllebakkens Børnehave 

åbner som selvejende institution i 

Horreby, Falster. Normeret til 40 børn og 

nabo til Møllebakkeskolen med omkring 

300 børn. 

Marts 2007 – Møde mellem Møllebakkens 

Børnehaves formand og daglige leder af 

Skole- og Børneudvalget om børnehavens 

fremtid. 

Marts 2009 – Møllebakkens Børnehave 

ansøger om at blive privat selvejende 

integreret institution. 

8. marts 2010 – Byggeriet går igang. 

1. april 2010 – Den private selvejende integrerede 

institution Møllebakken åbner. 

Fotos: Møllebakkens egne 

Redigeret af Gitte Olsson, 

Olsson Kommunikation

Skævet til 

Sverige 


Ligestilling mellem kommunale og selvejende institutioner 

Norge vil formentlig kopiere den svenske model for finansiering af private selvejende 

børnehaver. I alle skandinaviske lande er der fokus på om selvejende/ private børnehaver 

får lige muligheder med de kommunale institutioner 

Tekst: Hanne Osmo Reindal/ PBL 

Oversættelse: Gitte Olsson/ 

Olsson Kommunikation 

Sverige har de en børnehavesektor, som 

I relativt set ligner vores. Derfor har vi 

hentet mange af vores idéer dér, siger 

Karl Georg Øhrn, formand for det norske 

Kunnskabsdepartements Internutvalg. 

Mange træk ved finansieringsforslaget, 

som Øhrn og hans interne gruppe har 

præsenteret, er hentet fra Sveriges nye 

model. 

Nyt pr. 1. januar 

Svenskerne ændrede deres børnehavefinansiering 

den 1. januar i år. Broderlandet 

har i længere tid haft rammefinansiering, 

men ligesom i Norge har 

Sverige fornylig indført en lov om lige 

behandling af private og kommunale 

børnehaver. 

Løsningen på den svenske finansieringskabale 

blev en todelt tilskudsmodel. 

- Svenskerne er kommet frem til, at 

kapitaldelen, huslejedelen, er meget 

forskellig fra driftsdelen. De har derfor 

valgt at dele tilskuddet op. Vi har set 

det samme herhjemme og hørt fra 

sektoren, at den ønsker en tilsvarende 

opdeling, fortæller Karl Georg Øhrn. 

Tror på forbedring 

Svenske børnehaver har endnu ikke nået 

at mærke følgerne af den nye finansiering 

i den daglige drift. Solveig Sunnebo, 

ejer og leder af Helianthus Mobila 

Förskolor, tror dog, at det nye system vil 

fungere godt for de private børnehaver. 

- Vi har endnu ikke nået at se de store 

følger. Jeg tror dog, at forskellen bliver 

stor – på mange forskellige måder, siger 

hun. 

- En del kommuner har allerede arbejdet 

med lignende forudsætninger. Kommunerne 

vil afprøve, hvor grænserne går i 

et nyt system. For dem, som følger loven 

29 

og ikke har oplevet lignende forudsætninger 

før, får dette dog positive følger, 

fortsætter Sunnebo. 

Lige vilkår 

Fra i år får svenske børnehaver udbetalt 

tilskuddet månedsvis. De private børnehaver 

får et driftstilskud, som er ens pr. 

barn samt et tilskud til lokaler, som er et 

gennemsnit af huslejen for de kommunale 

børnehaver. De får også et tillæg, som 

skal dække de kommunale børnehavers 

administrationsomkostninger. 

- Jeg tror, at de private børnehaver 

bestemt vil få det bedre. Og bliver det 

ikke bedre, bliver det i det mindste lige 

vilkår. Det er vigtigt for mig, siger den 

svenske børnehaveleder. 


Skævet til Sverige - fortsat 


Ny finanseringsmodel for børnehaver efter 2011 

Rammefinansiering indføres fra 2011, og landets private børnehaver skal have nyt 

tilskudssystem. Når departementet i februar sender forslaget til ny finanseringsmodel 

i høring, vil det formentlig se sådan ud: 

• Kommunerne må selv sørge for lige behandling af kommunale og private børnehaver. 

Tilskuddet til de private børnehaver splittes op i to tilskudssatser: Et 

driftstilskud og et kapitaltilskud. 

• Tilskuddene skal udbetales på forskud. Bevillingsændringer til kommunale 

børnehaver i løbet af året skal også foretages for de private børnehaver. 

PBL: - De har fanget signalerne fra sektoren 

- Jeg synes, at departementets tanker er meget rigtige. Indtil videre har de gjort et 

godt arbejde. De har fanget sektorens signaler, siger Arild M. Olsen, administrerende 

direktør i PBL, som mener, at tanken om at slippe tilskuddet til drift og lokaler op er 

meget god. 

- Det er fornuftigt og de faglige vurderinger bag er korrekte, mener Olsen og fortsætter: 

- Udfordringen er dog at finde et godt system til tilskuddet til lokaler. I dag er der 

meget store forskelle på omkostningerne til lokaler blandt de private børnehaver. 

Inden for ældre og nyt byggeri, fra område til område, om børnehaven er bygget på 

et tidspunkt med investeringstilskud, og om børnehaven lejer lokalerne, siger Olsen. 

- Frygter du, at meget af forslaget vil ændre sig, inden det sendes ud sidst i februar? 

- Ikke som udgangspunkt. Men hvis man se, at det ændres i de politiske beslutninger, 

og vi oplever væsentlige justeringer til ulempe for børn, medarbejdere og ejere af 

private børnehaver – ja, så er det et klart politisk signal, siger Olsen. 

Statssekretær i det norske Kunnskapsdepartementet, Lisbet Rugtvedt, mener dog, at 

udgangspunktet for den politiske behandling af finanseringssystemet er godt. 

- Vi er ganske optimistiske med hensyn til at finde et enklere finanseringssystem. 

Indtil videre har arbejdet været positivt, siger Rugtvedt. 

- Præcis hvordan reglerne kommer til at se ud, kan jeg ikke kommentere nu. Men 

hovedmålsætningen er at få udjævnet forskellene, når det gælder finansering af de 

private børnehaver og skabe større stabilitet og forudsigelighed for dem. Det har jeg 

en tro på vil lykkes, siger Rugtvedt. 

30 

Kapitaltilskud 

Kapitaltilskuddet skal dække udgifter 

til lokaler – husleje, renteomkostninger, 

vedligehold og lignende. 

Kommuner, som budgetterer med reelle 

husomkostninger til kommunale 

børnehaver skal gøre det samme til 

private børnehaver. Mange kommuner 

har i dag ikke reelle tal for husleje i 

egne regnskaber. De må derfor anvende 

gennemsnitstal i forbindelse med 

tildeling af kapitaltilskud til private 

børnehaver. Tallene skal baseres på 

husleje/priser i det enkelte område. 

Eftersom lokaleomkostninger varierer 

betragteligt, vil departementet åbne 

op for, at kommuner kan give tillæg 

til nogen børnehaver. Det vil altså 

være muligt at søge om ekstra midler, 

hvis lokalerne er dyre i drift. 

Udvalget understreger, at intern 

husleje i selskaber eller lignende skal 

baseres på reelle tal. 

Fakta: Ny tilskudsmodel 

Arild M. Olsen, administrerende 

direktør i Private 

Barnehagers Landsforbund 

(PBL): ”Det er fornuftige 

tanker og de faglige vurderinger 

er korrekte”. 

• I efteråret oprettede det norske 

Kunnskapsdepartement en intern 

gruppe, som fik til opgave at udrede 

finanseringsmodel for landets private 

børnehaver fra 2011. 

• Leder af udvalget er Karl-Georg 

Øhrn, afdelingsdirektør i departementet. 

• Gruppen var i dialog med børnehavesektoren; 

herunder også Private Barnehagers 

Landsforbund i efteråret. 

• Gruppen afsluttede sit arbejde før jul, 

og dele af den anbefalede model blev 

præsenteret i december. 

• Pt. lægger den politiske ledelse i 

Kunnskapsdepartementet sidste 

hånd på værket, før forslaget sendes 

i høring. 

• Høringsfristen bliver formentlig sat 

til sidst i maj, og den endelige model 

skal være klar først på efteråret. 

• Den nye model skal gælde fra 1. 

januar 2011, når kommunerne overtager 

det fulde ansvar for tildeling af 

børnehavetilskud. 

Artiklen er bragt med tilladelse fra bladet ”Barnehage”, nyhedsmagasin for Private Barnehagers Landsforbund, som er Frie Børnehavers samarbejdspartner i Norge

Ny hjælp til institutionerne 


Nye specialkonsulenter 

i Frie Børnehaver 

Siden midt i marts måned har institutioner og samarbejdspartnere kunne høre to nye stemmer, når de har 

ringet til Frie Børnehaver for at få hjælp og rådgivning. Stemmerne tilhører to nye specialkonsulenter, Annette 

Foltmann og Birgit Bøgebjerg. De vil styrke landsforeningens team af specialkonsulenter, som nu udvides og 

får tilført nye kompetencer. Udvidelse af gruppen af specialkonsulenter sker dels som følge af øgede behov og 

øgede opgaver, og dels begrundet at hovedbestyrelsen har vedtaget at landsforeningen skal udvide sin vifte af 

opgavetyper. Det første har at gøre med landsforeningen får stadigt flere institutioner, hvis behov og ønsker 

skal matches, og det andet handler om, at der opstår nye udfordringer i samfundet (nye institutionstyper og 

socialøkonomiske initiativer), som landsforeningen gerne vil være med til at præge og sætte normer for. 

Annette Foltmann: 

”Jeg er uddannet 

cand. jur. fra Københavns 

Universitet 

fra år 2000. Børn 

og unges vilkår er 

et livstema for mig, 

der på alle mulige 

måder berører mig, 

fra det enkelte menneske 

til de samfundsmæssige strukturelle 

rammer. 

De første 10 år af mit arbejdsliv, 

beskæftigede mig med børn i dagog 

døgninstitutioner, hvor jeg – trods manglende 

uddannelse – fik ansvar og indflydelse 

på de rammer, vi tilbød brugerne. 

Min interesse for børns udvikling og 

pædagogik blev stimuleret i de år, mens 

jeg tilegnede mig en indsigt i, hvordan 

kulturen og livet i institutioner kunne 

udfolde sig i hverdagen. Om søndagen 

arbejdede jeg i telefonrådgivningen på 

P4 tværs, og herigennem fik jeg en interesse 

for at se børne- og ungeområdet 

fra en mere politisk og samfundsmæssig 

indfaldsvinkel. Jeg begyndte derfor at 

læse jura på Københavns universitet og 

i 2000 blev jeg færdig. Herefter har jeg 

arbejdet som juridisk konsulent for lejernes 

LO, Magistrenes A-kasse og senest 

for Menighedernes Daginstitutioner, hvor 

jeg som deres HR-chef, har arbejdet 

bredt med alle former for emner og 

problemstillinger indenfor daginstitutionsområdet 

for selvejende og private 

institutioner. I Frie Børnehaver vil jeg 

fortsat arbejde med at skabe bedre vilkår 

for børn i frie daginstitutioner. 

Som privatperson har jeg været aktiv i 

bestyrelsesarbejdet i min søns daginstitutioner, 

hvilket førte til flere års aktivt 

børnepolitisk arbejde i KFO og FOLA”. 

Birgit Bøgebjerg: 

”Jeg har tidligere 

været Børn- 

og ungechef i en 

kommune. Efter at 

have erhvervet min 

pædagoguddannelse 

har jeg løbende videreuddannet 

mig. 

Det har både været 

inden for det pædagogiske område og i 

de senere år primært indenfor metodeudvikling, 

organisation og ledelse, hvor 

jeg bl.a. har taget en Master på Syddansk 

universitet. Herudover afsluttede 

jeg i 2008 en 2-årig organisationspsykologisk 

uddannelse, som tager udgangspunkt 

i teori og erfaring, hvor konkret 

træning i bl.a. supervision / coaching 

var en stor del af uddannelsen. 

Jeg startede min pædagogiske karriere 

først som medhjælper, herefter pædagog 

og tillidsrepræsentant og senere 

som leder i selvejende institutioner. 

31 

Med min interesse og mit engagement 

for ”et godt børneliv” kom muligheden 

for at få indflydelse på videreudvikling 

af hele børneområdet og det tværfaglige 

samarbejde i kommunen og det var 

springbrættet til en ansættelse i kommunernes 

Landsforening, KL. 

I hele mit arbejdsliv har mennesket været 

i fokus. I daginstitutioner - børn og 

forældre, som flygtningekonsulent – etniske 

tilflyttere, som Børn- og ungechef 

- de svageste børn og unge med familier, 

som personalechef – leder og medarbejdertrivsel 

og som Arbejdsmarkedschef 

- de lediges og syges vilkår. Jeg har altid 

haft opmærksomhed på de grupper / 

mennesker som har det sværest og på, 

hvordan vi kan gøre det bedre. Sammenhæng 

og helhed er afgørende for om 

indsatsen virker.” 

Vi byder de nye medarbejdere velkommen 

og ser frem til, at kunne tilbyde 

institutionerne endnu bedre hjælp og 

støtte. Som det allerede fremgår, er de 

nye medarbejdere allerede i fuld sving 

med at rådgive og vejlede på telefonen. 

I nær fremtid vil udvidelse af teamet af 

specialkonsulenter føre til, at landsforeningen 

kan præsentere en række nye 

initiativer til gavn for de tilknyttede 

institutioner. 

ES

Rundt i landet 

Snoren klippet over til 

Ringsted Skovbørnehave 

Borgmester Niels Ulrich Hermansen fik hjælp 

fra børnene til at klippe sløjfen til den nye 

udvidede institution over. 



”Privat”institution nr. 45 

Lørdag den 1. februar kunne landsforeningen deltage i åbningen af Ringsted Skovbørnehave, 

som tidligere var selvejende deltids Skovbørnehave normeret til 20 

børn. Nu kunne man fejre udvidelse af de fysiske rammer og en opnormering til 40 

heldags børn, og nu organiseret som en privatinstitution. Skovbørnehaven er hermed 

privatinstitution nr. 45 tilknyttet Frie Børnehaver. 

Det var en stor drøm der gik i opfyldelse for personale og bestyrelse. Nutidens børnefamilier 

efterspørger ikke deltidspladser, men de efterspørger de allerbedste og 

sundeste rammer for deres børn. Det ønske har de nu fået opfyldt. 

Forældre, børn og andre gæster blev mødt af den største gave, da de ankom til 

åbningen af den nye Skovbørnehave. 

En gave der nemt kan vise sig ikke bare at være en almindelig gave, men en livsgave 

som vil bære frugt for dem resten af livet. Børnene ved det bare ikke endnu. 

32 

32



33 

33 

Vinterstorm over 

Danmark 

Vores bekymring for at danske 

børn aldrig skulle opleve en rigtig 

vinter med kælketure og ski 

på støvlerne, er i år gjort godt 

og grundigt til skamme. 

Denne vinter har været et rent 

eventyr for sne-elskere og en 

helt ny opdagelse for rigtig 

mange børn rundt om i landet. 

Og flot var det. 

Dette billede er taget på Bornholm, 

som virkelig fik sneen 

at se i år. Billedet har vi fået 

tilsendt fra vores børnehave 

Troldhøj i Nexø. 

Udtalelse fra generalforsamlingen i Frie Børnehaver, Kalundborg. 

Brug de knappe ressourcer klogere! 

Vores daginstitutioner har i de senere 

år oplevet stigende krav om skriftlig 

dokumentation for arbejdet med 

børnene. Der er bare ikke fulgt penge 

med til at udføre disse administrative 

opgaver. Det betyder selvfølgelig, at der 

bliver mindre tid til at udføre de direkte 

børnerelaterede opgaver, og det har vel 

næppe været meningen med, at ønske 

større sammenhæng i børnenes liv i 

forbindelse med overgang fra et dagtilbud 

til et andet. I Kalundborg Kommune 

kaldes projektet ”Den Røde Tråd”. Dette 

projekt er blot et af flere, der forudsætter 

øget skriftlighed og dokumentation 

for arbejdet med børnene. 

Det er vores grundlæggende opfattelse, 

at vi må genfinde tilliden til og anerkendelsen 

af det arbejde, der udføres 

af de ansatte i vores dagtilbud. Det er 

meningsløst at bruge uforholdsmæssigt 

mange ressourcer på minutiøse beskrivelser 

af velfungerende børn, der efter 

alle professionelles opfattelse uden problemer, 

vil klare overgangen fra et tilbud 

til et andet. Det giver ingen mening, 

når vi ved at ressourcerne er knappe, 

og vi ved at de kunne anvendes bedre 

ved at give mere opmærksomhed til de 

børn, der helt åbenlyst har et behov for 

særlig støtte i forbindelse med overgang 

mellem tilbuddene. Dette er at sprede 

ressourcerne så alle får lidt opmærksomhed 

– i stedet for at samle opmærksomheden, 

hvor behovet er størst. 

Lad os give kompetencen til dem der er 

tættest på barnet til, at vurdere om den 

røde tråd er knyttet stærkt og sikkert – 

eller den er i fare for at briste. 

Lad os slippe de bundne kræfter fri – fri 

os for blankethysteriet – og lad os få 

mere tid til børnene. 

Således vedtaget, Gørlev, den 10. marts 

2010. 

Lokalforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem 

i Kalundborg driver dagtilbud for børn i alderen 

fra ½ til 6 år fra selvejende institutioner. Der 

er tilknyttet 6 institutioner til lokalforeningen. 

Lokalforeningen vælger bestyrelsesmedlemmer 

til institutionerne og sikrer dermed kontinuitet 

i bestyrelsesarbejdet. Lokalforeningen er 

tilknyttet landsforeningen Frie Børnehaver og 

Fritidshjem, og arbejder på at være en fælles 

platform for forældre og børn, personale og 

bestyrelsesmedlemmer. Vi deltager aktivt i den 

politiske debat når dagsordenen handler om 

vilkårene for børn og børnefamilier. Kultur i 

børnehøjde er også et vigtigt aktivitetsområde.

Rundt i landet 


Weekendkurset evalueres - og finder nye ideer til næste års arrangement. 

Vellykket weekendkursus i Tune 

Der er behov for at sætte ind mod mobning allerede i børnehaverne. Der er lyst til 

at diskutere opdragelse igen. Det er to konklusioner som kan drages, efter at landsforeningens 

kredse på Sjælland har afholdt sit årlige weekendkursus. Deltagerne, 

der kom fra hele landet, blev undervist af familievejleder Lola Jensen og forstander 

Birk Christensen. Temaerne var: Vejen tilbage til personalets kerneopgave i en forandringstid 

og opdragelse til fællesskab – indsats mod mobning og udstødelse. Joan 

Kragh, Dorte Sørensen og Anne-Lise Petersen stod for et flot arrangement i samarbejde 

med Karen Skau Meincke. 

Hvordan udarbejder vi en model for 

selvejende netværk - i Køge? 

I Køge er de selvejende institutioner optaget af at udvikle deres egen model for 

samarbejdet i en kommune, der planlægger områdeledelse. Flere forskellige modeller 

er blevet drøftet. Blandt modeller for et øget samarbejde har været: Fusioner, 

netværksledelse og områder bestående af selvejende institutioner med en fælles 

lederkoordinator. Drøftelserne og institutionernes samarbejde fortsætter. Man er nu 

ved at sætte ord på, de kvaliteter der er ved at have selvejende institutioner i en 

kommune. I selvejende institutioner er der: Den bedste stemning og indretning, det 

mest stabile personale, de mindst stressede ledere, større grad af forældreinvolvering 

og børnene vurderes at have størst indflydelse. 

Kilder: Niras undersøgelse ved Henrik Dahl, Scharling-rapport i København, Undersøgelser 

i Århus Kommune 

Når kommunerne modregner forældres gæld til kommunen i 

tilskuddet til den private daginstitution, er det ulovligt! 

Vi har nu flere gange set at kommuner tilbageholder eller modregner i 

tilskuddet til private daginstitutioner, når de skal inddrive gæld fra forældrene. 

Kommunerne har lovhjemmel til at indhente forældregælden i 

forhold til sociale ydelser, overskydne skat og lignende offentlige ydelser, 

men ikke i forhold til den private daginstitution. Den private daginstitution 

er ikke en del af den offentlige forvaltning, og dens ret til at modtage et 

fastlagt kommunalt tilskud pr. barn i henhold til dagtilbudslovens § 36, har 

intet at gøre med forældrenes gældsforpligtelser til kommunen. Der er tale 

om to forskellige retsforhold. Hvis kommunen misbruger sine beføjelser ved 

at modregne i tilskuddet, er der tale om en ulovlig forvaltningsakt. 

Annette Foltmann 

34 

Hvad er meningen med 

selvejende institutioner - i 

Ålborg? 

De selvejende institutioner i Ålborg drøfter 

for tiden, hvordan de skal stille sig 

til forvaltningens udspil om områdeledelse. 

De har sat hinanden i stævne for 

at få finpudset begrundelsen for at være 

selvejende. Samtidigt har de inviteret 

landsforeningen til at deltage i en besvarelse 

af spørgsmålene, hvad er meningen 

med at have selvejende daginstitutioner 

og hvilke positive argumenter er der for 

at bevare og videreudvikle driftsformen. 

Blandt argumenterne for selvejende institutioner 

var, at de er med til at sikre: 

• at der er mangfoldighed på området, 

• at forældre og børn får noget at 

vælge imellem, samt 

• at der til stadighed udvikles nye 

ideer og praksis, der er forskellig fra 

det, som den kommunale forvaltning 

præsenterer 

Desuden blev der talt om, 

• at der er kort afstand fra idé til 

handling, 

• at der er nærdemokrati på alle 

spørgsmål og 

• at der er et større råderum og 

medejerskab end i de kommunale 

institutioner. 

Argumenterne bliver drøftet videre og 

skal bruges i forbindelse med høringssvar 

til og forhandlinger med kommunen. 

ES 

Annonce 

TAMU-KRYBBEN 

Til institutioner for børn i alderen fra 0-3 år 

Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store 

drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras 

med 2 stræklagner og blåt overdækken. 

Liggemål: L 123 x B 51 cm. 

PRIS: Kr. 3.110,- 

Flue/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres. 

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser 

Viborggade 70, 3. sal • 2100 København Ø 

Tlf: 3525 0340 • Fax 3525 0355 

www.tamu.dk • tamu.info@tamu.dk 

TAMU har samhandelsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem

NY 

samhandelsaftale 

NaturligLeg.dk 

Vi har forhandlet samhandelsaftale 

med firmaet NaturligLeg.dk, der leverer 

legepladser til et sjovt udeliv for 

børn og voksne. Aftalen indebærer at 

der gives en god rabat på varer på naturlegepladser, 

bål- og aktivitetshuse. 

Samhandelaftalen omfatter ligeledes: 

Legeredskaber, legeanlæg, tilbehør og 

reservedele / komponenter. 

Div. handelsvare såsom cykler, båludstyr, 

solsejl, emnekasser, telte m.m. 

Se mere på www.naturligLeg.dk 

I finder de nye og alle vores 

samhandelsaftaler på: 

www.frie.dk/samhandelsaftaler.html 

Velkommen til nye 

institutioner og tilbud i 

Frie Børnehaver 

• Børnehaven Østergade, Nyk. Mors 

• Troldehulen, Esbjerg 

• Eventyrskoven, Harpelund 

• Friluftsbørnehaven, Thisted 

• Idræts og Naturbørnehuset, 

Branderup 

• Værestedet Muhabet, København 

Velkommen til nye 

medarbejdere i 

Frie Børnehaver 

• Liselotte Ditlevsen, ansat i økonomiafdelingen, 

Klerkegade, 1. marts 

2010 

• Annette Foltmann, ansat som konsulent, 

Klerkegade, 15. marts 2010 

• Birgit Bøgebjerg Pedersen, ansat 

som konsulent, Klerkegade, 15. 

marts 2010 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

35 

 

 

Annoncer 

Vælg en forsikring fra Alka Erhverv, så 

har du da en ting mindre at tænke på. 

Hos Alka får du en kontaktperson, som kender 

din hverdag. Vi sørger for, at du er godt forsikret, 

og så kan du bruge tiden på børnene i stedet for 

at bekymre dig om forsikringer. 

Ring og hør mere på 43 58 55 73 eller gå ind på alka.dk

Forårsgaveidé til forældre 

og bedsteforældre 

Barnets Naturbog giver børn mange sjove 

oplevelser og de udfordres til ny læring i 

naturen. 

Børn og voksne inspireres til at klistre 

ind, tegne og beskrive de fælles 

naturoplevelser. 

Pris kr. 99,- 

+ forsendelse 

Bogen er skrevet af naturvejleder 

Tina Nyrop-Larsen. 

80 sider rigt illustreret med farvetegninger af 

Bettina B. Reimer 

Udgivet på Frie Børnehavers Forlag 

Bestil bogen i dag på www.frie.dk/shoppen 

UDGIVERADRESSERET 

MASKINEL MAGASINPOST 

ID NR. 42592 

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem 

Udgives af Fonden Frie Børnehaver - 

Børn og Service 

Klerkegade 10 B, 1308 København K 

Tlf. 33 14 88 90 

info@frie.dk 

www.frie.dk

Hent NYT, april 2010 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?