Empatisk kommunikation - K?benhavns Amt

More documents

Recommendations

Info

Definitioner Definition af empati I standarden om empatisk kommunikation beskrives empati således: Med empati menes, at medarbejderne er i stand til at sætte sig i brugernes og de pårørendes sted, forstå deres situation og formidle denne forståelse til brugerne og de pårørende. Denne definition er inspireret af følgende citat og uddybes og nuanceres herunder: ”For at være empatisk skal medarbejderen kunne gå ind i brugerens subjektive verden, fornemme hvordan det må være for brugeren, forstå hvad brugeren kan tænke og formidle denne forståelse tilbage til brugeren. Medarbejderen må være i stand til at gøre dette uden at tage brugerens indre verden på sig som sin egen. Det vil sige, jeg må [som socialarbejder] være i stand til at forstå brugerens forvirring uden selv at blive forvirret.” (Lishman, 1994, s. 53 – egen oversættelse) Denne opfattelse af empati er der bred opbakning til i forskningslitteraturen. Endvidere er der bred enighed om, at empati består af flere delelementer (Reynolds og Scott, 1999; Nerdrum, 1994; Alrø og Kristiansen, 2004, Frank, 2002): – Et emotionelt (følelsesmæssigt) element, der handler om at føle hvordan det vil være, at være i brugerens situation, som om det var en selv, der oplevede den. Det kendes også som indføling. – Et kognitivt (intellektuelt) element, der handler om evnen til intellektuelt at identificere og forstå den andens perspektiv og situation. – Et handlingselement, der handler om at kommunikere forståelsen af den andens situation tilbage til den anden. Der kan være forskellige grader af empati i en given relation. I den dagligdags kommunikation er empatien baseret på en intuitiv eller lav grad af bevidst handling. I den professionelle kommunikation er empatien baseret på en høj grad af bevidst handling. Denne vejledning handler om bevidst professionel anvendelse af empati og fokuserer på det kognitive element og på handlingselementet i empati. Definition af kommunikation Kommunikation er en interaktion mellem to eller flere personer, som består i en udveksling af informationer. Blandt de vigtigste formål med dette er: a) At etablere og udvikle mellemmenneskelige relationer b) At forene og koordinere fælles anstrengelser for at nå et fælles mål c) At oplyse/informere/meddele Information skal her forstås bredt. Informationer kan således indeholde både meddelelser, meninger og holdninger. Samtidig er både envejs- og tovejskommunikation indeholdt i definitionen (Udviklet med inspiration fra Lisina, 1989). 2/8
Definition af aktiv lytning ”At lytte aktivt vil sige at forholde sig nysgerrigt undersøgende til den anden part. Aktiv lytning er således grundlæggende en dialogisk forholdemåde, der drejer sig om at møde den anden der, hvor hun er, og hvor oprigtigheden i kontakten mellem parterne er altafgørende. Aktiv lytning viser sig både i krop, sprog og stemme. Den lyttende vil ofte have direkte øjenkontakt med den hun lytter til, og nik vil være en nonverbal tilbagekanalisering, der signalerer, at den lyttende følger med, forstår eller opmuntrer den anden. I situationer med tæt kontakt vil parterne ofte ubevidst spejle hinanden kropsligt. Parasprogligt [non-verbale lydelementer] vil den lyttende bekræfte sin lytning ved at sige ”Mmm”, ved at holde pauser og ved at afpasse sit taletempo og sin stemmestyrke til den hun lytter til. Verbalsprogligt er aktiv lytning kendetegnet ved to ting: parafrase [gengivelse af hvad den anden har sagt] og spørgsmål. Ved at parafrasere kan den lyttende dels bekræfte, at hun har hørt, hvad den anden har sagt, dels kan parafrasen fungere som et spejl, der bliver holdt op, så den, der bliver lyttet til, får mulighed for at observere egne udsagn og forholdemåder. Den lyttendes nysgerrigt undersøgende kommunikation viser sig gennem spørgsmål, hvor der spørges ind til den andens perspektiv. Spørgsmålene kan være afklarende og konkretiserende, men også udvidende og konfronterende. For at man kan tale om aktiv lytning er det imidlertid afgørende, at bolden forbliver på den andens banehalvdel, og at den lyttende f.eks. ikke begynder at tale om sig selv. Aktiv lytning er således en undersøgende forholdemåde, hvor man kan sætte sig ind i, hvad den anden tænker og føler. På den måde er det også muligt at hjælpe den anden med at uddybe, præcisere og dermed forholde sig undersøgende til sig selv.” (Alrø og Kristiansen, 1998, s. 167-68) Anbefalinger Når medarbejderne kommunikerer med brugere og pårørende skal der altid tages højde for pågældendes specifikke forudsætninger for at kommunikere. Det gælder også omkring empatisk kommunikation. Derfor skal kommunikationen altid tilpasses den enkelte brugers forudsætninger. Når der i denne vejledning står lytte og høre, skal det ses i denne sammenhæng, og derfor ”oversættes” til de lokale forhold. Anbefalingerne handler om at igangsætte en empatisk proces, der kan opdeles i tre faser (Reynolds og Scott, 1999): 1. At lytte til brugeren og/eller den pårørende, der udtrykker sig. Empatisk kommunikation handler om at lytte og forstå. Man skal ikke bare forstå det udtrykte, man skal også forstå den følelse, der ligger bag det udtrykte (Gordon, 1979, s. 88). 2. At formidle forståelsen tilbage til brugeren og/eller den pårørende. 3. At brugeren og/eller den pårørende modtager tilbageformidlingen. Dette kan føre til at brugeren og/eller den pårørende føler sig lyttet til og dermed 3/8
Page 1: Dokumenttype: Amtslig faglig vejled
Page 5 and 6: Kropssprog • Øjenkontakt • Nik
Page 7 and 8: Ansvar og opgavefordeling Det er le

Empatisk kommunikation - K?benhavns Amt

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?