Årsmøde 2005- Abstract - DKCS

ÅRSMØDE 2005
Nyborg Strand
Abstracts

Forord
Kære mødedeltager!
Velkommen til SteriKlub årsmøde 2005 !
Mødestedet er uforandret – Hotel Nyborg Strand, hvor Klubben i nu snart
mange år har holdt velbesøgte årsmøder.
Der er højaktuelle emner på programmet, bl.a. fugleinfluenza-problematik og
MRSA-bekæmpelse. Evigt aktuelle områder som antibiotikabrug og –misbrug
samt masker/mundbind og operations-tekstiler tages under behandling, og
hygiejne og sikkerhedsforhold i relation til medicin er også på dagsordenen.
Med disse interessante emner håber vi at kunne indfri mødedeltagernes forventninger
til et traditionsrigt årsmøde. Et møde der altid sigter efter faglighed,
tværfaglighed, saglighed og hyggeligt samvær.
Tak til bidragyderne: foredragsholdere, posterforfattere og udstillere.
God fornøjelse !
Bestyrelsen.
3

Klubbens bestyrelse
4
Hygiejnesygeplejerske Lene Junker, næstformand
Infektionshygiejnisk enhed 9101
Rigshospitalet, 2100 København Ø.
Tlf. 345 45 55 72 fax 35 45 68 69
e-mail lenejunker@rh.dk.
Teknisk chef Niels Marcussen
Fredericia og Kolding Sygehuse, 6000 Kolding
Tlf. 76 36 28 65 fax 76 36 34 63
e-mail niemar@fks.vejleamt.dk.
Sygehusapoteker Thorkild Møller
Fredericia og Kolding Sygehuse, 6000 Kolding
Rigshospitalet, 2100 København Ø
Tlf. 76 36 29 20 fax 76 36 34 83
e-mail thomol@fks. Vejleamt.dk.
Indkøbskonsulent Michelle Priess
H:S Fællesindkøb
Rigshospitalet, 2100 København Ø
Tlf. 35 45 59 99 fax 35 45 59 91
e-mail m.priess@rh.dk
Afdelingsleder Merete Stenum
Sterilcentralen/Centraldepotet
Odense Universitetshospital, 5000 Odense C
Tlf. 65 41 26 77
e-mail merete.stenum@ouh.fyns-amt.dk
Ledende overlæge Steffen Strøbæk, formand
Afdelingen for infektionsforebyggelse
Sydvestjysk sygehus, 6700 Esbjerg
Tlf. 79 18 24 40 fax 79 18 24 42
e-mail sst@ribeamt.dk
Professor, overlæge, dr. med. Steen Walter
Urologisk afd. L
Odense Universitetshospital, 5000 Odense C
Tlf. 65 41 22 29 fax 65 91 98 72
e-mail steenwalter@dadlnet.dk

Program og indholdsfortegnelse
Onsdag den 9. november
13.30 Registrering.
14.00 Kaffe, the og udstillingsbesøg.
14.30 ÅRSMØDET ÅBNES
Sundhedsudvalgsformand Bent Poulsen, Ribe Amt.
PATIENTSIKKERHED SET FRA SYGEHUSAPOTEKERNE.
Mødeleder: Thorkild Møller.
15.00 Klinisk farmaci og medicinservice. .................................................... 13
Sygehusapoteker Peter Mielche. Sygehusapotek Viborg.
15.45 Kaffe, the og udstillingsbesøg.
16.30 Færdigtilberedte infusionspræparater fra sygehusapoteket. ............ 14
Sygehusapoteker Lene Brandstrup. Vejle og Give Sygehuse
– Apoteket.
17.00 Automatisk dosisdispensering koblet til det elektroniske
medicinmodul. ................................................................................. 15
Afdelingsleder, farmaceut Karen Marie Østergård.
Sygehusapoteket Århus Amt, Skejby afdeling.
18.30 Middag
AFTENFOREDRAG.
Mødeleder: Lene Junker.
20.00 "Hvis dit liv var en film, - gad du så selv gå ind og se den?"
Institutbestyrer Arne Schumann..
5

Program og indholdsfortegnelse
Torsdag den 10. november.
6
MRSA PROBLEMATIKKEN.
Mødeleder: Lene Junker.
09.00 MRSA: Nationale retningslinier – hvorfor. .......................................... 17
Afdelingslæge Robert Skov, Statens Serum Institut.
09.45 "Find it and destroy it!"
MRSA i primær sektoren. ................................................................. 18
Hygiejnesygeplejerske Tinna Urth, Infektionshygiejnisk Afsnit,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus.
10.15 Kaffe, the og udstillingsbesøg.
11.45 Praktisk anvendelse af MRSA-retningslinierne i hverdagen.............. 19
Ledende overlæge Jens Otto Jarløv,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, KAS, Herlev.
11.15 MRSA i Norge.
Er problemerne de samme som her? ................................................ 20
Avdelingsoverlege Egil Lingaas,
Avdeling for sykehushygiejne. Rikshospitalet i Oslo, Norge.
12.00 Frokost.
ANTIBIOTIKA, BRUG OG MISBRUG.
Mødeleder: Steen Walter.
13.30 Brug af antibiotika i sundhedsvæsenet i Danmark og globalt........... 21
Christian Brandt. Afd. For Antibiotikaresistens og
Sygehushygiejne, SSI.
14.15 Brug af antibiotika i landbruget i Danmark og globalt....................... 22
Veterinær antibiotika.
Forbrugets betydning for resistensforekomst hos mennesker.
Ole E. Heuer, DVM, PhD, Danmarks Fødevareforskning.
15.00 Kaffe, the og udstillingsbesøg.
FUGLEINFLUENZA.
15.30 Overlæge Lars Peter Nielsen, Virologisk afdeling, ............................ 23
Statens Serum Institut.
FRIE FOREDRAG.
Mødeleder: Thorkild Møller.
16.00 Pack integrity testing......................................................................... 25
John White, Clinipak Ltd..

Program og indholdsfortegnelse
16.25 Erfaringer fra implementering af hygiejnestandarder i Fyns Amt. ..... 28
Pia Hilsberg, projektleder, sygeplejerske. Anni Petersen,
Amshygiejnesygeplejerske, KMA, Odense Universitetshospital.
18.30 ÅRSMØDEMIDDAG.
Fredag den 11. november.
08.45 Generalforsamling i henhold til vedtægterne.
1. Valg af dirigent.
2. Evt. valg af stemmetællere.
3. Beretning om klubbens virksomhed.
4. Fremlæggelse af regnskab.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Efter tur afgår Niels Marcussen,
Michelle Priess, Steffen Strøbæk og Steen Walter, som alle 4 er villige
til genvalg.
7. Valg af revisor.
8. Tid og sted for næste årsmøde.
9. Eventuelt.
Forslag fra medlemmerne skal være bestyrelsen i hænde senest
den 19. oktober 2005.
MASKER/MUNDBIND, OPERATIONSKITLER, HANDSKER.
Mødeleder: Merete Stenum.
09.30 Masker/mundbind – operationsmasker/værnemasker...................... 31
Produktchef, sygeplejerske Dorthe Andersen,
N.C. Nielsen Hospitalsudstyr.
09.55 Operationstekstiler/kitler.................................................................... 33
Hygiejnechef, ledende overlæge Steffen Strøbæk,
Sydvestjysk Sygehus.
10.20 Kaffe, the og udstillingsbesøg
11.05 Udbud og indkøb af handsker i et fællesskab mellem tre amter....... 34
Amtshygiejnesygeplejerske Hanne Holmgren, Fyns Amt.
Conni Ehlert, amtshygiejnesygeplejerske, Sønderjyllands Amt,
Doris Laugesen, amtshygiejnesygeplejerske, Ribe Amt.
FORSKERSKOLE I HYGIEJNE.
11.30 Professor, dr.med. Hans Jørn Kolmos,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. ......... 35
11.55 Mødet afsluttes.
12.00 Frokost.
7

Program og indholdsfortegnelse
8
POSTERS
Arrangør: Thorkild Møller
UVI – prævalens og fokuseret audit, pilotprojekt. ............................. 37
Rie Mikkelsen, Bettina Lundgren, Kirsten Kristoffersen,
Hygiejneorganisationen, KMA 445 Hvidovre Hospital.
Udvidet prævalensundersøgelse:
Nosokomielle urinvejsinfektioner og identification af risikofaktorer.
Et pilotprojekt på tre afdelinger på Roskilde Amtssygehus............... 38
Christian Stab Jensen, akademisk projektmedarbejder,
Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne (CAS) Statens Serum Institut.
Helle Neustrup Johansen, hygiejnesygeplejerske, Roskilde Amts
Sygehus, Nina Sass Kling, projektsygeplejerske,
Roskilde Amts Sygehus og Elsebeth Tvenstrup Jensen,
afdelingslæge, (CAS), Statens Serum Institut.
Kvalitetskontrol af vaskeprocedurer i instrumentvaskere.................. 39
Gitte Antonisen, Amager Hospital & Torsten Slotsbjerg, hygiejneoverlæge,
Hygiejneorganisa-tionen, Amager og Hvidovre Hospital.
Håndhygiejne – en mindre undersøgelse foretaget af
hygiejneorganisationen, Klinisk Mikrobiologisk afdeling, .................. 41
Odense Universitetshospital.
Anni Petersen, Amtshygiejnesygeplejerske,Pia Hilsberg, projektleder,
Hanne Holmgren, amtshygiejnesygeplejerske, Hans Jørn Kolmos,
overlæge, professor, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Compliance in hand hygiejne after implementation
of an e-learning programme in sufficient hand hygiejne,
base don audits (observation studies) and questionnaires. .............. 42
Dina Due, Forskningsradiograf, Skejby Sygehus.
Implementering af hygiejnestandarder i et sengeafsnit
ved hjælp af aktive læreprocesser. .................................................... 43
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske.
Genbehandling af medicinsk udstyr
– specialerettet uddannelse for ledere. ............................................. 45
Pia Hilsberg, projektleder. Anne Sofie Lillevang, afdelingssygeplejerske.
Birgitte Bæk, udviklingssygeplejerske, afd. Y, Odense Universitetshospital..
Nyt fra decontamination sciences congress 2005 i London. ........... 46
Annoncering af european sterilsation conference 2006 i Lillehammer.
Pia Hilsberg, konsulent, sygeplejerske.

Program og indholdsfortegnelse
Udstillere på årsmødet 2005.
3 M a/s
ApodanNordic
Arcus Kjemi a/s
Astra Tech a/s
B. Braun Medical a/s
Becton Dickinson a/s
Brenntag Nordic
Codan Deha ApS
Danbridge a/s
Deb Swarfega
Georg Larsson
Getinge Danmark
Hemax Medical ApS
Kebo Med.
Ken a/s
Kendan
Kiritec
LJ Medical
Lohmann & Rauscher
Miele
Mærsk Andersen a/s
Mølnlycke
N.C.Nielsen
Nordic Medical Supply
Opitek
Oriola a/s
Pall Medical
Paul Hartmann
Plum a/s
Regent Medical
Santax Medico Endoskopi
SCA hygiejne Product
Scan Care ApS
Simonsen & Weel a/s
Tamro med-lab
Uno Medical
9

Mild cremesæbe
Varenr. 2409
CUTAN HYGIEJNE SYSTEM
- Patienternes sikkerhed er i dine hænder
Med CUTAN HYGIEJNE SYSTEM har Deb udviklet en komplet serie af hudhygiejneprodukter
til vask, desinfektion og hudpleje.
Produkterne omfatter sæbe, hånddesinfektion samt en fugtighedsgivende creme, der alle
leveres i 1 ltr. lukket patronsystem, som hindrer indtrængen af mikroorganismer.
Til produkterne er udviklet en hygiejnisk albuebetjent dispenser i rustfrit stål.
Dispenseren nedtages let fra væggen, og kan autoklaveres eller vaskes i opvaskemaskine.
Dispenser,
albuebetjent
Varenr. 4309
Dispenser
Varenr. 4308
Extra mild cremesæbe
Varenr. 2459
Flydende
hånddesinfektion
Varenr. 2708
Varenr. 4320
Bøjle
Hånddesinfektion gel
Varenr. 2709
Flydende
hånddesinfektion,
125 ml. Varenr. 2725
Kirurgisk
hånddesinfektion
Varenr. 2712
Eudermol, 75 ml.
Varenr. 3375
Hudcreme
Varenr. 3309
Deb Swarfega A/S, Teglværksvej 6, 5620 Glamsbjerg,
Tlf. 64 72 24 00, e-mail: deb@deb.dk, www.deb.dk

Sundhedsudvalgsformand Bent Poulsen, Ribe Amt
VELKOMST
Hygiejne på sygehusene får sin del af avisernes spalteplads. Ofte får læserne det indtryk,
at mange hygiejneproblemer kan løses, hvis blot læger og sygeplejersker vaskede
hænder. Det er næppe den fulde sandhed om de aktuelle hygiejneproblemer på de
danske sygehuse. Det kendetegner mange af de problemer, som vi slås med inden for
sundhedsvæsenet: De fremstilles meget enkelt, men lige så snart man skraber lidt i
overfladen, viser det sig, at årsagerne er langt mere komplicerede. I vores kamp for at
skabe et så effektivt sundhedsvæsen som muligt har vi effektiviseret med stordriftsfordele,
som er samlet centrale steder. Det kan uheldigvis have den effekt, at når en
infektion viser sig, så breder den sig hurtigt via alle de kanaler, der er ud i systemerne
via transport eller kontakt med mange mennesker. I Ribe Amt har vi i snart mange år
haft fokus på hygiejnen. Vi har gennem mange år haft en hygiejneorganisation, der
sikrer godt samarbejde i vores del af sundhedsvæsnet. Vi mener, det er årsagen til, at
vi har været forskånet for mange problemer.
På landsplan får ca. 10 % af patienterne en infektion, mens de ligger på sygehuset,
mens tallet i Ribe Amt er det halve, og her tror vi på, at det skyldes vores forebyggende
indsats. Der er det paradoks omkring hygiejne, at hvis den forebyggende indsats er
god, så eksisterer problemet strengt taget ikke. Det er først, når der kommer hygiejnesvigt,
at problemer opstår og breder sig. Herved bliver de synlige og kræver handling
her og nu. Hermed klargøres behovet for forebyggelse, som i øvrigt er vejen frem
omkring mange problemer i dag. Hvis indsatsen i stedet kan flyttes fra behandling til
forebyggelse, kan vi bruge færre penge. Vi arbejder allerede i dag på tværs af amtsgrænserne
omkring indkøb af bl.a. hygiejneartikler. Muligheden for at købe ind i
meget store mængder giver os stordriftsfordele, som amterne ikke tidligere har haft
samtidig med at produkternes hygiejniske egenskaber sikres og procedurer ensartes.
Dette vil vi se meget mere til i de næste mange år i de nye regioner.
11

Hoshizaki koldtvandsprodukter
i tophygiejnisk kvalitet.
Total leverandør indenfor:
• isterningmaskiner
• drikkevandskølere
• isvandsdispensere
www.FRISKVAND.dk
– når du ikke går på kompromis med din sundhed!
AirConsult ApS – Vandkærsholmvej 2, DK-8400 Ebeltoft, Tlf.: 70 20 30 72
www.FRISKVAND.dk

Patientsikkerhed set fra sygehusapotekerne
Mødeleder: Thorkild Møller
Sygehusapoteker Peter Mielche
Sygehusapotek Viborg
peter.mielche@sygehusviborg.dk
KLINISK FARMACI OG MEDICINSERVICE
Klinisk farmaci er defineret som sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til
gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, andre sundhedsprofessionelle
og patienten selv.
Klinisk farmaci er for alvor dukket op her hjemme indenfor de seneste 6-8 år efter en
række projekter på danske sygehuse fra slutningen af 1990’erne og inspireret af erfaringer
fra England, Skotland og USA. Der har farmaceuter i mange år indgået i et
samarbejde med læger og sygeplejersker om patienternes medicinering. Projekterne
viste, at sygehusapotekets engagement i afdelingernes medicineringsrutiner har en
positiv indflydelse på kvalitet, sikkerhed og økonomi i brugen af medicin. Derfor er
opstået nye jobs, hvor farmaceuter og farmakonomer løser medicinrelaterede opgaver
ude på de kliniske afdelinger.
I juni 2004 fik klinisk farmaci yderligere vind i sejlene, da Lægemiddelstyrelsens rapport
Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci udkom. Rapporten konkluderer,
at mere udbredt brug af klinisk farmaci vil gavne både patientsikkerheden og
samfundsøkonomien. I rapporten Specifikke patientsikkerhedsstandarder fra februar
2005 vurderer Dansk Selskab for Patientsikkerhed, at forbedringspotentialet ved øget
brug af kliniske farmaceuter er betydeligt.
Klinisk farmaci på sygehuset kan ske på ledelsesniveau, på afdelingsniveau og på
patientniveau.
Klinisk farmaci på ledelsesniveau kan være samarbejde med forvaltning, sygehus- og
afdelingsledelser om den overordnede politik for brug af lægemidler, herunder at
koordinere og stimulere til rationel brug af lægemidler. Det sker med afsæt i anbefalinger
fra de enkelte specialer og på basis af analyser af forbrug og omkostninger.
Arbejdet kan bl.a. handle om udarbejdelse af en rekommandationsliste og etablering
af et velfungerende medicinmodul i epj samt at deltage i vurdering og bearbejdning af
utilsigtede hændelser i henhold til Lov om Patientsikkerhed.
Klinisk farmaci på afdelingsniveau handler om implementering af rekommandationer
og anbefalinger i den daglige klinik. Det kan være at sammensætte afdelingens faste
sortiment af medicin (standardsortimentet), at deltage i udarbejdelse af instrukser og
vejledninger for valg af og håndtering af lægemidler og at bidrage til dialogen med
læger og sygeplejersker ved stuegang og konference. Et vigtigt element i klinisk farmaci
på afdelingsniveau er medicinservice, hvor medarbejdere fra sygehusapoteket
kommer fast på afdelingen og overtager ansvaret for afdelingens faste lager af medicin
(standardsortiment), herunder står for bestilling og leverance af medicin, sikrer
korrekt opbevaring af præparaterne og vejleder om rette brug og håndtering.
Klinisk farmaci på patientniveau kan bestå i gennemgang og kommentering af patienternes
medicinoversigter. Farmaceuten kan da med lægen diskutere f.eks. valg af
præparat, dispenseringsform, dosis, bivirkningsproblemer, interaktioner og varighed
af behandlingen, bl.a. med udgangspunkt i standardsortiment og behandlingsvejledninger.
Desuden kan en dialog med den enkelte patient være en mulighed. F.eks. i forbindelse
med medicinanamnese ved indlæggelse eller ved en udskrivningssamtale.
13

Lene Brandstrup
Sygehusapoteket Vejle og Give Sygehuse, mailto:lenbra@vgs.vejleamt.dk
FÆRDIGTILBEREDTE INFUSIONSPRÆPARATER FRA SYGEHUSAPOTEKET
Fem år er gået efter det første pilotprojekt om "penicillinforurening" i medicinrum og færdigtilberedning
af infusionspræparater blev iværksat. Hvordan gik det så?
Baggrund. På Vejle og Give Sygehuse er det sygeplejersker, der tilbereder antibiotika, herunder
penicillin, og dette foregår i medicinrummene på sengeafdelingerne. Antibiotika til brug
som infusion/injektion, leveres fra medicinalfirmaer som pulver for at kunne give produkterne
en lang holdbarhed. Når antibiotika blandes med væske, nedbrydes det hurtigere, og holdbarheden
falder til under en uge. Antibiotika pulver blandes med væske for at gøre det klar til
brug. Under denne blanding dannes der små usynlige dråber af væske p.gr.a. overtryk i beholderne.
Disse små dråber af væske indeholder antibiotika og giver anledning til lugten af "penicillin"
i medicinrummene.
På Vejle og Give Sygehuse havde vi, som mange andre sygehuse i årevis kæmpet med medicinrum,
som lugtede af "penicillin". Specielt var lugten tydelig, når overfladerne blev våde ved
rengøring.
Der er ikke umiddelbart undersøgelser, hverken nationalt eller internationalt, der viser at "penicillin"
i medicinrum er skadeligt for personalet, der arbejder i rummene.
Ikke desto mindre arbejdede Sygehusledelsen, Sikkerhedsudvalget og Sygehusapoteket på Vejle
og Give Sygehuse på at finde en løsning på de utilfredsstillende forhold i medicinrummene,
idet det ikke var hensigtsmæssigt, at personalet hver dag blev udsat for antibiotika i medicinrummene.
Pilotprojekt. Antibiotika leveret klar til brug. Sygehusapoteket foretog målinger af antibiotika
i medicinrummene. Målingerne viste, at der var antibiotikaforurening i medicinrummene.
Omfanget af tilberedninger af antibiotika blev analyseret. Sygeplejerskerne blandede antibiotika
til patienterne i næsten lige så stort omfang i nattevagterne som i dagvagterne.
Der var tre løsningsmodeller for at komme antibiotikaforureningen til livs. Den løsningsmodel
der blev valgt af praktiske og økonomiske grunde var, at Sygehusapoteket skulle tilberede antibiotika
i deres dagåbningstid. Resten af antibiotika skulle blandes af sygeplejerskerne i en sikkerhedsbænk
opstillet på intensiv afdeling.
Et nyt lukket system til tilberedning af antibiotika (break-seal) gjorde det muligt, at finde en
løsning med god holdbarhed, og som ikke var uforholdsmæssig dyr. En løsning, som alle blev
glade for; også Arbejdstilsynet, som under forløbet udstedte et påbud om at ændre forholdene i
medicinrummene
Det nye system. Break-seal. Break-seal konceptet kunne etableres med et rimeligt ressourceforbrug.
Det lukkede break-seal system sikrede, at antibiotika ikke slap ud i omgivelserne.
Systemet var afprøvet i andre Europæiske lande og havde flere fordele mht håndtering, holdbarhed
og dermed praktisk logistik.
Status. I opstartsfasen i 2001 producerede Sygehusapoteket 9.673 enheder break-seal, og i
2004 blev der produceret 59.080 enheder (knap 5000 enheder/måned). Der leveres primært til
Vejle og Give og Sygehusapotekets leveranceområde er på ca. 450 senge.
Afdelinger, som anvender break-seal systemet, kan tydeligt mærke, at "penicillinlugten" i
medicirummene forsvinder. De sidste afsluttende målinger på antibiotikaforurening i medicinrummene
viste, at antibiotikaforureningen var forsvundet.
Fremtiden. Vejle Sygehusapotek er ikke på sigt egnet til fremstilling af break-seal, da storproduktion
af lægemidler bør foretages af lægemiddelfirmaer eller de store sygehusapoteker. Vi
forventer også at en samling af denne produktion, vil kunne reducere prisen for det færdige
system.
14

Karen Marie Østergaard
Sygehusapoteket Århus Amt, Apoteket Skejby Sygehus kmost@as.aaa.dk
AUTOMATISK DOSISDISPENSERING KOBLET TIL DET ELEKTRONISKE
MEDICINMODUL
Sygehusledelserne ved Århus Universitetshospital besluttede i foråret 1999 at igangsætte en
medicinsk teknologivurdering (MTV) om brug af automatisk medicindosering på sygehusene.
Baggrunden var et behov for at undersøge, om brug af automatisk medicindosering (MD) i
samspil med den elektroniske patientjournal (EPJ) kan begrænse medicineringsfejl og hermed
øge kvaliteten i medicinhåndteringen. Desuden skulle undersøgelsen belyse, om der kan opnås
en enklere logistik og hvilke økonomiske aspekter, der vil være ved en sådan omlægning.
MTV arbejdet foregik i en tværfaglig projektgruppe med deltagelse af læger, sygeplejersker,
økonomer og apotekspersonale. I udgangen af 2000 forelå en MTV rapport som viser, at indførelse
af automatisk medicindosering kan reducere fejlmedicinering. Desuden kan der opnås
rationaler ved omlægning af arbejdsgange og flytning af opgaver mellem faggrupper.
Indførelse af automatisk medicindosering betyder, at lægen ordinerer patientens medicin i EPJ.
Herfra sendes bestillingen til apotekets logistikstystem ApoVision, som igen sender det til
robotten.
Her pakkes patientens medicin i enkeltdoser, dvs. en tablet pakkes i en plasticpose, hvorpå
printes lægemiddelnavn, styrke mv. og en stregkode indeholdende oplysningerne. Poserne til
den enkelte patient pakkes af robotten på en plastikring, som forsynes med en etiket med patientnavn
og CPR-nummer. Sidstnævnte er også påtrykt i form af stregkode. Når sygeplejersken
skal give medicin anvender hun en stregkodelæser til dokumentation i EPJ. Hun scanner
stregkoden på patientetiketten og stregkoden på de enkelte medicinposer. Disse oplysninger
overføres derved direkte til medicinmodulet i EPJ.
Efter høring af MTV rapporten i 2001 på sygehusene i Århus Amt besluttede sygehusledelserne
og det politiske system at begynde projekteringen. En ny projektgruppe blev nedsat suppleret
med teknikere, IT folk samt ekstern ingeniørbistand. I 2002 blev udarbejdet EU licitationsmateriale,
vurderet tilbud fra leverandørerne og gennemført kontraktforhandlinger. To italienske
leverandører bød ind på opgaven, og i januar 2003 blev der indgået aftale med leverandøren
Swisslog.
Det næste halvandet år blev brugt på udviklingsarbejde sammen med leverandøren, som primært
kunne levere noget teknologi - en robot. Beskrivelse af funktionaliteten og opbygning af
et system til test og kvalitetssikring i relation til Good Manufacturing Practice (GMP) trak
store veksler på sygehusenes projektgruppe. I september 2003 deltog dele af projektgruppen i
gennemførelsen af en Fabrik Accept Test hos leverandøren i Maranelleo, Italien. Dette forløb
tilfredsstillende, hvilket var en forudsætning for at sende robotten til Danmark. I slutningen af
oktober 2003 ankom robotten til Apoteket på Skejby Sygehus og blev installeret.
De næste to år forløb med Installation Kvalifikationstest (IQ), Operation Kvalifikationstest
(OQ) og endelig Proces Kvalifikationstest (PQ). Dette arbejde var oprindeligt projekteret til et
par måneder,
men vi måtte sande, at også dette var et udviklingsprojekt, med såvel tekniske som softwaremæssige
tilretninger og nyudviklinger. Der forventes nu afleveringsforretning i december
2005.
Parallelt med udvikling af robotten udvikles snitflader mellem robotten og apotekets logistiksystem
ApoVision, og mellem ApoVision og Århus Amts elektroniske patientjournal. Implementering
af automatisk medicindosering på Skejby Sygehus begynder primo 2006 foregår
frem til medio 2007.
15

Det er nemt at vælge KVA V LITET !
Pakkeborde til sterilcentraler, instrumentbakker, rustfri stålkurve mm.
GEORG LARSSON A/S
RØNNEVANGS V ALLÉ 8
DK-3400 HILLERØD
TLF +45 48 22 88 66
FAX F +45 48 24 22 77
E-MAIL gl@georglarsson.dk
www.georglarsson.dk

MRSA problematikken
Mødeleder: Lene Junker
Robert Skov,
Stafylokok Laboratoriet, Statens Serum Institut, Danmark. rsk@ssi.dk
MRSA: NATIONALE RETNINGSLINIER, - HVORFOR?
Methicillin, det første antistafylokok penicillin blev introduceret i 1959. Allerede i
1961 blev den 1. methicillin resistente S. aureus (MRSA) fundet. I Danmark begyndte
man systematisk at undersøge for MRSA i 1966, hvor man observerede en hastigt
stigende forekomst af MRSA. I 1968 var knapt 20% af alle undersøgte S. aureus methicillin
resistente og dermed også resistente overfor samtlige antibiotika i b-lactam
familien. Dette førte i de følgende år til en række sygehushygiejniske og antibiotika
politiske tiltag som var medvirkende til at få kontrol over problemet.
I modsætning til Danmark og de Nordiske lande som indtil for nylig har haft et stabilt
meget lavt antal MRSA tilfælde, har antallet af MRSA har været støt stigende i store
dele af verden siden midten af 1970’erne.
Situationen i de Nordiske lande har imidlertid ændret sig gennem de sidste ca 5 år.
Dels er der set en betydelig stigning i forekomsten af MRSA, dels er der sket en
ændring i epidemiologien. Hvor MRSA tidligere var hospitalsassocieret og i stor
udstrækning en "import" sygdom erhverves MRSA nu primært i Norden. Desuden
konstateres MRSA i stigende omfang hos personer, der ikke har relation til sygehuse
og som ydermere ikke har kendte risikofaktorer.
Der er desuden observeret tiltagende problemer med MRSA på plejehjem og institutioner.
Dette er en specielt vanskelig problemstilling, da disse institutioner samtidig er
personernes eget hjem.
Den observerede stigning er sket på trods af de eksisterende retningslinier som hidtil
succesfuldt har kunnet holde MRSA prævalensen på et meget lavt niveau. Endvidere
er de hidtidige retningslinier rettet mod kontrol på sygehuse. Den største udfordring i
dag og i fremtiden vil være at bekæmpe udbredelsen af MRSA i primærsektoren.
Stigende forekomst i primærsektoren vil føre til stadigt større introduktion af MRSA
på sygehuse med efterfølgende stadigt stigende hospitalsproblemer. Det er derfor nødvendigt
at justere retningslinierne således, at de tager højde for den ændrede epidemiologiske
situation og ikke mindst også sigter mod kontol af MRSA i primærsektoren.
17

Hygiejnesygeplejerske Tinna Ravnholt Urth
Infektionshygiejnisk Afsnit, Nordjyllands Amt.
E-mail: aas.tuhyg@nja.dk
FIND IT AND DESTROY IT! MRSA I PRIMÆRSEKTOREN
Otte års erfaringer med eradikation af MRSA.
Siden 2000 har Nordjyllands Amt anvendt en konsekvent Search and Destroy strategi
for at forebygge smittespredning med MRSA. Når MRSA påvises i Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling kontakter hygiejnesygeplejersken den praktiserende læge, og indgår
samarbejdsaftaler omkring eradikationsbehandling. Hygiejnesygeplejersken tilbyder
smittede personer hjemmebesøg og indhenter oplysninger om evt. risikofaktorer, der
kan medføre at behandlingen ikke resulterer i eradikation af stafylokokkerne fx husstandens
medicinske anamnese, hudlidelser /-defekter, fremmedlegemer o.l. Der indhentes
også viden om smittevejen fx om familien har kendskab til andre personer med
lignende symptomer, og hvem den smittede har tæt kontakt til. Oplysningerne kombineres
med resultat af den typning som Statens Seruminstitut udfører på alle vores isolater,
og som danner baggrund for beslutningen om evt. smitteopsporing. Smitteopsporing
i primærsektoren foregår altid i samarbejde med embedslægeinstitutionen.
Hele husstanden gennemgår samlet en eradikationsbehandling, men en effektiv
behandling mod stafylokokker er ikke alene tilstrækkelig. Motivation, viden og ressourcer
er lige så vigtige faktorer, og derfor indgår hygiejnesygeplejersken i et tæt
samarbejde med hele familien i behandlingsperioden. Behandling med klorhexidinsæbe,
Bactroban Nasal og rengøring af miljøet er tilstrækkelig til at fjerne stafylokokkerne
i 95 % af alle tilfælde. De tilfælde, hvor stafylokokkerne ikke er forsvundet
efter 1-2 behandlinger med klorhexidin og Bactroban, har patienterne enten haft
MRSA i svælg, urin eller sår, og det kan været nødvendigt at supplere med antibiotika.
Husstanden kontrolpodes efter 7 dage efter ophørt behandling og igen efter 3-6 mdr.
18

Ledende overlæge Jens Otto Jarløv.
Amtssygehuset i Herlev, Klinisk mikrobiologisk afdeling
e-mail: jojar@herlevhosp.kbhamt.dk
PRAKTISK ANVENDELSE AF MRSA-RETNINGSLINJERNE
I HVERDAGEN
Udmøntningen af MRSA-retningslinjerne fra ekspertgruppen nedsat af Sundhedsstyrelsen
(SST) vil uden tvivl være årsag til diskussion i fremtiden. I skrivende stund
er der endnu ikke kommet en tilbagemelding fra SST på ekspertgruppens arbejde, så
nærværende omhandler dele af ekspertgruppens rapport før SST’s endelige stillingtagen.
Hvad angår anbefalinger for sygehuse vil de nok ikke volde problemer at implementere
i fremtiden. Anbefalingerne ligner meget gældende generelle infektionshygiejniske
retningslinjer. Erfaringer viser allerede nu, at der ved fund af MRSA i en afdeling er
meget stor interesse for såvel selve MRSA-problematikken som generel infektionshygiejne.
Alle vil gerne have problemet løst. Det har hos os ikke været noget problem
at motivere personalet for at få foretaget podninger mm. ved udbrud. Det væsentligste
er det personlige fremmøde af personer med infektionshygiejnisk ekspertise i den
ramte afdeling til grundig information og samarbejde med afdelingen om planlægning
af prøvetagning, svarafgivelse og plan for personale, som evt. findes positive for
MRSA. Afgrænsning af personalegruppen, som skal undersøges er meget væsentlig.
Det skaber utryghed, såfremt der tøves på dette punkt. Sygehusdirektionen informeres
altid i de tilfælde, hvor der foretages screeningspodninger fra personale.
Den praktiske håndtering af MRSA på sygehuse forekommer meget enklere end de
meget hurtigt kaotiske tilstande, MRSA medfører i primærsektoren. Dette er den helt
store udfordring. Området har været præget af manglende retningslinjer og manglende
praktiske muligheder for intervention. Embedslægernes indsats har været begrænset
af mangel på mandskab, og i kommunerne er der ikke sundhedspersonale med indsigt
til at varetage netop denne meget specielle situation; dette gælder også de praktiserende
læger. Det er derfor stærkt nødvendigt med omfattende information og undervisning
af sundhedspersonale i primærsektoren. Også her er personligt fremmøde af
personer med særlig ekspertise helt afgørende for et godt resultat. I det tilfælde hvor
vi har praktiseret dette i samarbejde med embedslægeinstitutionen har det medført et
godt samarbejde med udarbejdelse af konkrete instrukser på plejehjem, god compliance
vedr. podninger mm. samt meget stor interesse for mere viden om infektionshygiejne
generelt.
Nærværende indlæg vil i særlig grad fokusere på lokalt udarbejdede praktiske retningslinjer
i primærsektoren, hvor anbefalingerne i ekspertgruppens rapport er mindre
konkret. Det er helt enkelt ikke muligt at tage højde for alle typer af faciliteter. Det er
derfor ofte nødvendigt at lave ad hoc løsninger.
Vores nuværende organisation har store vanskeligheder ved at varetage flere udbrud
på en gang. Dertil kræves helt enkelt flere hænder.
Laboratoriearbejdet i forbindelse med MRSA-screeningsprøver kræver stor erfaring,
og det er hensigtsmæssigt at samle arbejdet på få bioanalytikere i forbindelse med
udbrud.
19

Avdelingsoverlege Egil Lingaas, Avdeling for sykehushygiejne, Rikshospitalet i Oslo,
Norge.
MRSA i Norge.
20

Antibiotika, brug og misbrug
Mødeleder: Steen Walter.
Brug af antibiotika i sundhedsvæsenet i Danmark og globalt.
Christian Brandt, Afd. for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne, SSI
I Danmark har lægemiddelstyrelsen ansvaret for at overvåge forbruget af antibiotika
og anden medicin anvendt til mennesker. Dette er rapporteret i DANMAP-rapporten.
Siden 1997 har forbruget af antibiotika i Danmark været stigende i såvel primær sektor
som på hospitalerne.
Primær sektor:
Stigningen i forbrug ses indenfor næsten alle klasser af antibiotika med
markante stigninger i forbruget af pivmecillinam, dicloxacillin og ciprofloxacin. Det
stigende forbrug af pivmecillinam tilskrives debatten vedr. behandlingen af urinvejsinfektioner
hvorimod pris har haft en vis indflydelse på forbruget af ciprofloxacin.
Konsekvensen er stigende E. coli resistens overfor disse antibiotika. Stigningen i forbruget
af dicloxacillin kunne skyldes øget dosering, men har vist sig at skyldes en
fortsat stigning i antallet af behandlede.
Den fællesnordiske lavresistens-enklave sættes i relief af de Sydeuropæiske lande,
hvor fluoroquinoloner, penicilliner med betalaktamasehæmmer og cephalosporiner er
førstevalg i primær sektor. Tilsvarende ses høj resistens overfor disse antibiotika.
På hospitaler:
Det danske sygehusforbrug ligger fortsat på middelniveau sammenlignet med det
øvrige EU. Dette dækker over store regionale forskelle i totalforbrug af antibiotika
(fra ca. 360 til 820 DDD/1000 sengedage) - højest i Sydeuropa.
På danske hospitaler ses en klar ændring i forbrugsmønstret - stigende forbrug af
cephalosporiner, fluoroquinoloner og carbapenemer på bekostning af penicilliner,
makrolider og aminoglykosider. Nyere bredspektrede antibiotika udgør snart 1/3 af
hospitalernes totalforbrug. Det stigende totalforbrug skyldes bl.a. øget aktivitet (flere
behandlede) og effektivisering (færre patient sengedage), men medfører også øget
lokalt "antibiotika pres". Der ses da også stigende resistens på danske hospitaler.
Konklusion: Med stigende forbrug i primær sektor, øget sygehusaktivitet og ændret
forbrugsmønster, må man i de kommende år forvente stigninger i forekomsten af resistens
hos de humane pathogener. I primær sektor vil kravet til diagnostik og overvågning
øges sideløbende. Danske hospitalers stigende forbrug af bredspektrede antibiotika
giver formentligt bedre empirisk behandling, og er dermed til gavn for patienterne.
Men, stigende resistens på sygehusene øger også kravene til prøvetagning og diagnostik
for hurtigst muligt at behandle så korrekt og smalspektret som muligt.
Kilder:
DANMAP (1996-2004), www.danmap.org
Lægemiddelstyrelsen, www.laegemiddelstyrelsen.dk
European Surveillance of Antimicrobial Consumption (ESAC), www.ua.ac.be/esac
Antibiotic Resistance Prevention and Control (AR PAC), www.abdn.ac.uk/arpac/
21

Ole E. Heuer og Vibeke F. Jensen
Danmarks Fødevareforskning (DFVF)
Det veterinære antibiotikaforbrug og dets betydning for forekomst af resistente
bakterier hos mennesker
Siden begyndelsen af 1990’erne har brugen af antibiotika til dyr, og den mulige overførsel
af resistente bakterier fra dyr til mennesker, været genstand for stigende
opmærksomhed. Anvendelsen af antibiotika til dyr har betydning for forekomsten af
resistente bakterier i dyr og i miljøet, samt i fødevarer af animalsk oprindelse. Næsten
alle antibiotika der anvendes til dyr er strukturelt beslægtede eller identiske med antibiotika
som anvendes i behandling af mennesker, herunder antibiotika der betragtes
som særligt vigtige til behandling af alvorlige bakterielle infektioner hos mennesker.
Overførsel af resistens fra dyr til mennesker kan foregå direkte ved kontakt med dyr
eller fødevare af animalsk oprindelse, samt indirekte efter spredning af resistente bakterier
i miljøet. Det veterinære antibiotikaforbrug er nært forbundet med forekomsten
af antibiotikaresistens i zoonotiske bakterier (f.eks. Salmonella og Campylobacter),
der overføres fra dyr til mennesker.
Antibiotikaforbruget til dyr er for flere stoffers vedkommende af en betragtelig
størrelse sammenlignet med det humane forbrug. Gennem anvendelse af antibiotika
til dyr vil der således kunne opbygges store reservoirer af resistente bakterier, eller
resistensdeterminanter, der potentielt kan overføres til mennesker. Dette vil kunne
medføre begrænsninger i mulighederne for at behandle mennesker, der har pådraget
sig alvorlige bakterielle infektioner. Et stort reservoir af resistente bakterier i dyr eller
i miljøet må derfor betragtes som uønsket.
Det er således af stor betydning, at dyrlæger gennem deres valg og anvendelse af antibiotika
bidrager til at forebygge udvikling af antibiotikaresistens for at bevare effektivitet
af antibiotika til behandling af syge dyr og mennesker i fremtiden.
Tidligere blev store mængder af antibiotika anvendt som vækstfremmere i foder, væsentligst
til svin og slagtekyllinger, i såvel Danmark som i en række andre lande verden
over. Denne praksis ophørte for Danmarks vedkommende endeligt ved udgangen af
1999. Forud herfor var brugen af avoparcin (glycopeptid) og virginiamycin (streptogramin)
som vækstfremmere til dyr blevet forbudt i Danmark og i EU. Efterfølgende
har EU vedtaget udfasning af øvrige antibiotiske vækstfremmere i medlemslandene
ved udgangen af 2006.
22

Fugleinfluenza
Overlæge Lars Peter Nielsen, Virologisk afdeling, Statens Serum Insitut.
23

Frie Foredrag
Mødeleder: Thorkild Møller
JOHN WHITE
CLINIPAK Ltd. John@clinipak.co.uk
PACK INTEGRITY TESTING
INTRODUCTION
There are many products available for packaging today and many different packaging
styles. This presentation will touch upon most of the generic types available, how they
compare with each other and how packaging styles may effect the integrity of a sterilised
pack.
STERILISATION WRAPPING PRODUCTS AVAILABLE TODAY.
In Europe the EN868 standard parts 1 and 2 specifies the minimum properties necessary
for a product to be defined as a sterilisation wrap. Apart from the transportation
wrap the following products all conform to this standard. Some provide the properties
to be used as a sterile field as described in part 2.
Plain Paper
A pure cellulose product usually chemically softened.
Crepe paper
A pure cellulose product , manufactured on a paper machine in one layer.
Reinforced Crepe Paper.
Again a pure cellulose product, chemically treated to add strength and liquid repellence.
Wet Laid Non Wovens
A mixture of cellulose and synthetic fibres. The synthetic polyester fibres add tear
strength and after additional chemical treatment offer high liquid repellence.
SMS Polypropylene wraps
A fully synthetic innovation. Two spun polypropylene layers enclose an inner melt
polypropylene layer.
SMA Combined wraps
A Clinipak innovation consisting of a layer of spun polypropylene and melt polypropylene
fibres and a final outer layer of absorbent fibres.
Transportation Wraps
Another Clinipak innovation and no attempt has so far been made to classify it as a
barrier wrap. It is designed to be an outer wrap and is constructed from spun polypropylene
fibres. It is designed to offer protection against handling and transportation
and to protect the inner barrier wrap(s).
PACKING METHODS
The manner of wrapping and the number of layers of wrapping used is the responsibility
of the department packing the product and the demands from the end user. Shelf
life is also determined at this point. Parcel folding and envelope folding are the most
common forms and usually in two layers and often in three layers.
PACK INTEGRITY TESTING
Clinipak first set out to develop a test to indicate the most effective use of its Choice
wrap products (SMS and SMA types) combined with Transportation Wraps and to
offer customers some guidance on shelf life and packaging technique when using these
.
As a result and in conjunction with SMTL (Materials testing Laboratory in Wales) we
modified a small din basket with a removable valve in the base which enabled us to
pack with any material in almost any way. We could then withdraw air from within the
centre of the wrapped pack and count the particles penetrating the pack down to a
particle size of 0.3 microns using a modern particle counter. Up to 8.6 times the volume
of air is removed from the tray each minute. By comparing this result with the
25

Instrumenter • Operations udstyr • Teknik • Undervisning
Kirurgiske instrumenter i topkvalitet: Stille, Asanus, Tontarra
Generelle kirurgiske instrumenter: Reda og Biselli
Keramisk coatede instrumenter: Fehling
Billige kirurgiske instrumenter: Opitek eco-line
Retractor systemer: Gray Surgical
Armborde, lejer og tilbehør: Reison Medical
Trykaflastning: Oasis - Trulife
Senge afskærmning / Rum inddeling: Ropimex
Undervisning i instrumentlære: I afdelingen – uden omkostninger
Naverland 2 • 2600 Glostrup • Telefon 39 66 16 44 • Fax 39 66 16 55
E-mail: mail@opitek.dk • www.opitek.dk

particle count in the surrounding air ie the background count, we obtained percentage
readings, which gave predictable and unpredictable efficiency results !!
Full details of the test would form a separate presentation and has been presented to
the UK Central Sterilisation Club and submitted for publication in a European Journal.
Typical results with single envelope packaging are shown.These results predictably
show Linen as a poor barrier. SMS types (Choice Wrap) as a good barrier. Wet
laids and crepe paper as poor performers !In the case of Choice wrap, we know that
Choice Dry has a higher barrier level (more melt fibres) than the standard Choice
wrap and our test is picking up this difference. The SMMS product tested, we suspect
had two very light weight melt fibre layers giving inferior filtration compared to the
Choice products.
It is interesting to note that the Purple transportation wrap, under the conditions of
test, performs better than the ‘approved‘ wet laids and crepe paper !!! We, therefore,
decided to change the folding techniques and modified the folding. This additional
tuck under is often used when two layer / simultaneous packing is used. Again the
results were surprising. Choice Wraps changed very little and remained superior. Wet
laids changed very little but remained inferior! Crepe, however, and reinforced crepes
improved considerably.
PARTICLE PENETRATION TEST.
In order to try and understand this even further we decided to develop a new test
capable of testing just the particle penetration through the wraps and eliminate the
variations created by different folding techniques. This has led us to develop our particle
tester, with an inverted pyramid to which we can seal a 50 x 50 cm test sheet.
Again the results are in the same order as before, with Choice Dry and Choice at the
top and the wet laids at the bottom !!!!
Crepe paper is constructed of pure cellulose. These fibres can be fibrillated, less so in
reinforced crepe. Additional folding and layers will enhance the performance of pure
cellulose products. This certainly accounts for the poor results in the pack integrity
test. Choice Dry and Choice Wraps are produced with strong spun bonded fibres and
enclose the very much finer Melt blown fibres. These melt blown fibres are extremely
fine and discontinuous. With good dispersion and in the right quantity, these provide
excellent filtration with rapid penetration of gasses , just what is needed for the
autoclaving process and for maintaining sterility.
Transportation wraps, based totally on spun polypropylene fibre will vary greatly
depending on the fibre denier and formation , but some filtration effect is provided
and possibly superior to crepe papers , when folded and used as a wrap .
DOUBLE LAYERS
Under the particle penetration test , the air can only pass through the product and not
escape through folds as in the pack integrity test, but the pattern remains the same .
Again the Choice and Choice Dry changed ver little as the spun in a single layer performs
so well. Wet laids still remain the worst performers.
BACK TO PACK INTEGRITY
Our work is clearly showing the superiority of our Choice and Choice Dry material .
Gaseous penetration is excellent and the performance of one layer very little improved
by adding a second layer. Therefore, we conclude that an inner layer of Choice or
Choice Dry and one outer layer of Purple Transportation Wrap will provide excellent
barrier protection of the inner wraps and excellent handling properties of the outer
transportation wrap .
PACK INTEGRITY – A FINAL THOUGHT
The Clinipak Pack Integrity test can offer departments a means of rating the packing
method adopted, by offering numeric comparisons and ensuring that any changes
made are improvements over the current practices. This could be very valuable when
making changes for cost or protection reasons and to offer reassurance to theatres or
other end user groups that the changes made are working and effective.
27

Pia Hilsberg, Projektleder, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk,
Anni Petersen, Amtshygiejnesygeplejerske, anni.petersen@ouh.fyns-amt.dk
KMA, Odense Universitetshospital
ERFARINGER FRA IMPLEMENTERING AF HYGIEJNESTANDARDER I
FYNS AMT.
Med baggrund i et ønske om at styrke den infektionshygiejniske indsat i Fyns Amt
bevilligede Sygehusudvalget i 2003 midler til igangsætning af projekt i det Fynske
Sygehusvæsen med det formål:
• At afprøve en metode til indførelse af infektionshygiejniske standarder i det Fynske
Sygehusvæsen, samt
• At undersøge standardernes anvendelig i klinikken.
For at begrænse projektet blev følgende infektionshygiejniske standarder udvalgt til at
indgå i projektet:
• DS 2450: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Krav til ledelsessystemet,
1. udgave 2001
• DS 2451-2: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 2: Krav til
håndhygiejne, 1. udgave 2001
• DS 2451-3: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Del 3:Krav til brug
af intravaskulære katetre, 1. udgave 2001
Projektet blev også afgrænset til at omfatte 2 afdelinger, Nefrologisk Afdeling Y på
Odense Universitetshospital og Intensiv Afdeling V, SHF Svendborg i Sygehus Fyn.
Projektet er blevet gennemført med en projektorganisation bestående af en styregruppe,
et projektsekretariat og en referencegruppe. En projektleder blev ansat og fik
ansvar for gennemførelse af projektet, hvis varighed blev fastsat til 2 år.
Resultater:
Projektets kvantiative resultater
Der er opnået en samlet implementeringsgrad på gennemsnitlig 79 % ved 3. audit.
Projektets kvalitative resultater
For at få belyst de kvalitative resultater blev der gennemført fokusgruppeinterviews.
På baggrund af fokusgruppeinterviewene har det kunne konkluderes at ledelse og
medarbejdere har oplevet projektet som en succes og føler, at det har flyttet meget.
Resultaterne fra fokusgruppeinterviewene viste også at projektet har formået at skabe
stor forandring i handling, adfærd og kultur ligesom det har skabt en bedre kvalitet i
patientpleje og -behandling. Det har givet den enkelte medarbejder nye værktøjer til
forsat fremme af kvaliteten i patientpleje og -behandling.
Samtidig kan det ud fra interviewene konkluderes, at der hvor organisationen ikke har
været gearet ved ikke at have de organisatoriske forudsætninger opfyldt, der er den
ønskede effekt af projektet ikke opnået.
Resultatet viste også, at der fortsat er barrierer overfor anvendelse af afvigelsesbehandling
som systematisk forbedringsværktøj og at der er stærke monofaglige kulturer,
der udgør en barriere i et tværfagligt samarbejde.
Vurdering af standardernes anvendelighed i praksis
De kvantitative og kvalitative resultater af projektet viser helt klart, at den infektionshygiejniske
kvalitet kan forbedres gennem implementering af standarder som
styringsværktøj.
Derudover viser resultaterne at en af forudsætningerne for succes er, at beslutningen
om indførelse af infektionshygiejnestandarder, er initieret af topledelsen og at imple-
28

menteringen dermed er et krav til den enkelte ledelse, som ikke kan fraviges.
Samtidig viser resultaterne at der er problemområder, der skal tages særlig højde for.
Disse områder har vist sig at være:
• Mangel på entydig synlig ledelse
• Uklare organisationsforhold
• Manglende engagement fra lægegruppe
• Stærke monofaglige kulturer
• Barrierer overfor anvendelse af afvigelsesbehandling som systemværktøj
Det kan samtidig konkluderes, at det er et stort og ressourcekrævende arbejde at indføre
infektionshygiejniske standarder.
Det kræver en høj grad af støtte, opfølgning og løbende support, idet det stiller krav
om såvel en kulturforandring, som en holdningsændring og en ændret adfærd hos de
implicerede parter. Dertil kommer en del nye og uvante værktøjer, som skal implementeres.
Projektforløbet viser, at det har været ressourcekrævende både for de implicerede
afdelinger og projektorganisationen og at der har været taget en lang række forskellige
implementeringsværktøjer i brug for at nå frem til de foreliggende resultater.
Det vurderes, at det ikke vil være muligt at sætte så massiv en indsats ind ved indførelse
af infektionshygiejniske standarder i et helt sygehus. Udfordringen må derfor
være, at finde en metode til opnåelse af tilsvarende kvalitative resultater men ved en
mindre ressourcekrævende indsats.
Projektforløbet har synliggjort nogle særlige vigtige krav, der skal være opfyldt, for at
kunne styre den infektionshygiejniske kvalitet. Disse områder er omsat til 14 standardkrav.
Ved at erstatte Håndbog til styring af infektionshygiejne med de 14 standardkrav kan
implementeringen forenkles. Derudover vil det være nødvendigt at foretage en
risikovurdering i forbindelse med udvælgelse af auditområder og auditomfang; det
vurderes dog, at der kan opnås de tilsvarende kvalitative resultater ved denne metode.
29

Engangs
bruse
hoveder
In-line
engangs
vand filtre
Engangs
vand filtre
for vandhaner
Øjeblikkelig beskyttelse mod
vandbårne mikroorganismer
Pall-Aquasafe
Vand Filter
Engangs Brusehoved
● Øjeblikkelig løsning
● Valideret
● Klinisk dokumenteret
Quick connection • Instant protection
Filtration. Separation. Solution. SM
Pall Norden AB,
S:t Lars väg 42B
SE-222 70 Lund,
Sverige
www.pall.com
+45 3333 0023 tel
+45 3393 9202 fax
pall_norden@europe.pall.com E-mail
, Pall and Pall-Aquasafe are trade marks of Pall Corporation.

MASKER/MUNDBIND, OPERATIONSKITLER, HANDSKER
Mødeleder: Merete Stenum
Dorthe Andersen, Sygeplejerske, Ansat 9 år i industrien,
Produktchef med bl.a. speciale i vaske- og sterilisationsprocesser, dad@ncnielsen.dk
Masker/Mundbind - Opr. Masker/Åndedrætsværn
At håndtere urene instrumenter med evt. kontaminerede
vævsvæsker udgør en sundhedsrisiko. For at nedsætte
eller helt fjerne den risiko, kan den enkelte iføre
sig forskellige former for personligt beskyttelsesudstyr
– handsker, overtrækskitler og ansigtsbeskyttelse.
Beskyttelsen var i begyndelsen mest tænkt som beskyttelse
for patienten. I de senere år, specielt efter
udbredelsen af AIDS, er fokus ligeså meget på beskyttelse
for den enkelte medarbejder.
På operationsafdelingen ser man dagligt personalet
bruge bl.a. ansigtsmasker. Er masken kombineret
med en form for øjenbeskyttelse, og er den væsketæt,
er det et tegn på at brugeren også har fokus mod at
ville beskytte sig selv. De ansatte er mere eller mindre
opmærksomme på at ville beskytte sig mod vævsvæsker,
herunder blod.
En EN-standard vedr. ansigtsmasker er ved at se dagens
lys. På nuværende tidspunkt er den dog stadig en prEN
(prEN 14683). Der fi ndes en standard under Personlige
Værnemidler for åndedrætsværn (EN 149).
På sterilcentralerne eller på operationsafdelingerne,
hvor de selv står for rengøring og evt. desinfektion og
sterilisering af instrumenterne, kan man sige, at forholdene
nogenlunde er de samme som på operationsafdelingen.
Der håndteres blodige instrumenter. Det er
helt almindeligt at præ-rengøre instrumenterne, før de
kommer ind i vaskedekontaminatorerne. Til denne proces
bruges der rindende vand, gerne med tryk på. Der
bruges trykluft til at puste evt. rester ud med og børster
i forskellige udformninger… men hvordan er beskyttelsesniveauet
egentlig på disse afdelinger?
Måske vi i fremtiden skulle fokusere mere på, hvordan vi
kan undgå at lave manuel præ-rengøring. Den manuelle
proces kan pr. defi nition alligevel ikke valideres!
31

dispenservarianter
Produkterne opfylder kravene til håndhygiejne efter standard DS
2451-2.
Blandt sortimentet findes:
Håndsprit 85% alcoh. v/v V.nr. D5091 - 1 l dispenser
- - - - - D5093 500 ml flaske med pumpe
- - - - - D5093 100 ml patient og lommeflaske
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN1500).
Håndsprit Gel 77% alcoh. v/v V.nr. D5105 - 1 l dispenser
- - - - - - D5040 500 ml flaske med pumpe
- - - - - - D5042 100 ml patient og lommeflaske
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN1500).
Klorhexidin Sprit 85% V.nr. D5090 - 1 l dispenser
(Godkendt i.h.t. europæiske standard pr. EN12791).
»Miljømærket« Svane Håndsæbe uden parfume V.nr. D5006 - 1 l dispenser
Medicinsk Sæbe uden parfume og konserveringsmidler V.nr. D1016 - 1 l dispenser
Damsbovej 19 B · 5492 Vissenbjerg
Tlf. 7025 9325 · 7025 9425 · www.scan-care.dk

Hygiejnechef, ledende overlæge Steffen Strøbæk, Sydvestjysk Sygehus
Operationstekstiler/kitler
33

Hanne Holmgren, amtshygiejnesygeplejerske, Fyns Amt, hanne.holmgren@ouh.fyns-amt.dk
Conni Ehlert, amtshygiejnesygeplejerske, Sønderjyllands Amt, conni_ehlert@sbs.sja.dk
Doris Laugesen, amtshygiejnesygeplejerske, Ribe Amt, dla@ribeamt.dk,
UDBUD OG INDKØB AF HANDSKER I ET FÆLLESKAB
MELLEM TRE AMTER
Baggrund: Positive erfaringer fra tidligere samarbejde om fællesudbud mellem indkøbsafdelingen
og hygiejneorganisationen i to amter dannede grundlag for initiativet
til et samarbejde om et større udbud på medicinske engangshandsker. Initiativet blev
taget af de tre amters indkøbsansvarlige, og der blev nedsat en arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppens sammensætning: En indkøber fra hvert amt, to medarbejdere fra
konsulentfunktion for farlige stoffer fra et amt, en hygiejnelæge fra et amt og en
hygiejnesygeplejerske fra hvert amt.
Møder: Der er afholdt 5 møder.
Referencer: Udgangspunktet er taget i gældende standarder for området: DS/EN 455
1-3, DS/EN 420, DS/EN 374 1-3, ISO 2859-1, DS/EN 388, ASTM F 1671, ASTM F
739 samt Sundhedsstyrelsens vejledning om "Forebyggelse af latexallergi".
Kravspecifikationer blev udarbejdet på følgende områder:
1. Generel kvalitetsnorm
2. Kvalitetskrav til følgende handsketyper:
2.1. Operationshandske. Latex, sterile, almindelig samt ekstra tynd
2.2. Operationshandske. Sterile, latex, dobbelt samt latexfri
2.3. Undersøgelseshandske. Latex steril, latex usteril samt latexfri usteril
2.4. Beskyttelseshandske til håndtering af kemikalier. Usterile og sterile
3. Dokumentation for undersøgelsesresultater i forhold til allergene stoffer og
gennembrudstider over for kemikalier
4. Spørgeskema på dansk og engelsk til tilbudsgivere.
Om selve udbuddet: Udbuddet på medicinske engangshandsker blev udsendt som et
begrænset EU-udbud med forhåndsvurdering af tilbudsgivere, der følger retningslinierne,
"God etik for indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr". Regionale indkøberes
standardbetingelser kan downloades på www.regionsudbud.dk
Afprøvninger: Arbejdsgruppen har udformet evalueringsskemaer for afprøvning af
handsker.
Sidegevinst: Det ene amt havde med udgangspunkt i handskers beskyttelsesegenskaber
udviklet en database, der ved denne lejlighed bliver udbygget.
34

FORSKERSKOLE I HYGIEJNE
Mødeleder: Professor, dr. Med. Hans Jørn Kolmos,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
35

L J Medical præsenterer: MicroStop® & Mario®
Flergangs microbarriere
Nu også med chipkode
Éntydig matrixkode
på alle instrumenter
• Udførlige informationer via:
• Instrumentbilleder
• Pakkelisteinformation
• Stemmemeddelelser
• Videosekvenser
MicroStop®
Verdens mest innovative EURO steril
container system
• MicroStop har nu været i anvendelse nogle år i
Danmark.
• MicroStop er blevet - om end - endnu bedre på
mindst 10 punkter.
• Systemet har bevist at sikkerhed, håndtering
og økonomi er helt i topklasse.
• Til glæde for brugerne.
• Nemt at introducere vi hjælper med alle
detaljer.
• Prøv en MicroStop® container og få syn for
sagen.
Alle MicroStop containere kan nu opgraderes til
éntydig chicpkodelæsning.
Mario®
marClean® systemet: Den hurtigste vej
til proceskontrol, økonomisk overblik
og akkreditering
• Sporing
• Opslagsværk
• Produktionsstyring
• Kvalitetssikring
• Administration
• Dokumentation
• Éntydig matrixkode på alle instrumenter
• Alt sammen i ét brugervenligt system
• Produceret, leveret og serviceret af branchefolk.
Vi udfører det tidskrævende arbejde!
L J Medicals instrument eksperter forestår den tunge
proces med at identificere, katalogisere og definere
instrumenter og bakker.
Ring til os på 7026 0004 og få mere information
L J Medical ApS Dam Holme 14-16 DK-3660 Stenløse
Telefon 7026 0004 Telefax 7026 0014 info@ljmedical.com www.ljmedical.com

Posters
Arrangør: Thorkild Møller
Rie Mikkelsen, Bettina Lundgren, Kirsten Kristoffersen
Hygiejneorganisationen, KMA 445 Hvidovre Hospital.
rie.mikkelsen@hh.hosp.dk
UVI – prævalens og fokuseret audit, pilotprojekt
Introduktion
UVI - Prævalensundersøgelser som infektionsovervågning har i flere år indgået i
hospitalets infektionskontrolprogram. De har givet et øjebliksbillede af antallet af
patienter med nosokomiel UVI, men ikke af i hvilket omfang diagnostik- og behandlingsstrategier
er implementeret, og om de profylaktiske og plejemæssige anbefalinger
anvendes. De diagnostiske kriterier og behandlingsstrategier er for nyligt ændret i
H:S. Det synes derfor naturligt at belyse om et ændret koncept ved prævalensundersøgelserne
kan anvendes som pædagogisk redskab ved implementering i afdelingerne.
Metode
Konceptet består af en kombination af UVI prævalensundersøgelse og UVI- fokuseret
tværfaglig audit samt opfølgende dialogorienteret tilbagemelding af resultaterne.
Der blev fokuseret på personalets viden / kendskab i forhold til følgende 4 hovedområder:
• Overvågning af UVI ved prævalensundersøgelse
• Diagnostik af UVI
• Antibiotika behandling ved UVI - Produkt, dosering og varighed af behandling
• Retningslinier for pleje og anlæggelse af KAD
Ledelsen i afsnittet orienteres om konceptet og hygiejneorganisationens forventninger
til medarbejdernes medvirken. Plejepersonale og læger deltager ved journalgennemgang,
og sideløbende auditeres på personalets viden / kendskab i forhold til hovedområderne.
Tidsramme 1 1 /2 time pr. afsnit ca. 30 – 40 patienter
Hygiejneorganisationen rapporterer resultatet af prævalensen og de individuelle
observationer vedrørende hovedområderne til afdelingsledelsen inden 2 dage.
Inden for 2 uger opfølges med mundtlig tværfaglig tilbagemelding baseret på dialog,
med udgangspunkt i de problemområder der blev identificeret tidligere.
Resultat
Urinprævalens og fokuseret audit blev udført på 5 afdelinger og følgende problemstillinger
blev identificeret og efterfølgende forbedret.
• Vejledningen vedrørende diagnostik og behandling svær at finde på hospitalets
intranet
• Manglende kendskab til diagnostik(stiks)
• Manglende opfølgning på diagnostik – behandling ikke iværksat
• Manglende kendskab til korrekt dosis og varighed af antibiotika behandling
• Definitionen på inkontinens kendes ikke
• Hygiejne ved bleskift er problematisk
• Manglende kendskab for kriterier for anlæggelse af KAD
Konklusion
• Hygiejneorganisationen fandt konceptet tilfredsstillende og et godt pædagogisk
redskab til at sætte fokus på faglige problemstillinger.
• Afdelingernes rutiner og instrukser blev ændret således at vejledningen på området
blev implementeret og adgangen til vejledningen på intranettet blev forenklet.
• Personalet blev inspireret til at optimere hygiejne ved bleskift og opdatere kendskabet
til kriterier for anlæggelse KAD.
37

Christian Stab Jensen, akademisk projektmedarbejder, Det Centrale Afsnit for Sygehushygiejne
(CAS), Statens Serum Institut, csj@ssi.dk, Helle Neustrup Johansen, hygiejnesygeplejerske,
Roskilde Amts Sygehus, rshsj@ra.dk, Nina Sass Kling, projektsygeplejerske,
Roskilde Amts Sygehus, rknsk@ra.dk og Elsebeth Tvenstrup Jensen, afdelingslæge, CAS,
Statens Serum Institut, etj@ssi.dk.
UDVIDET PRÆVALENSUNDERSØGELSE: NOSOKOMIELLE URINVEJSIN-
FEKTIONER OG IDENTIFIKATION AF RISIKOFAKTORER. ET PILOTPRO-
JEKT PÅ TRE AFDELINGER PÅ ROSKILDE AMTSSYGEHUS.
Indledning. Ved den sidste landsdækkende prævalensundersøgelse af sygehuserhvervede
infektioner (2003) fandt man en stigning i antallet af nosokomielle urinvejsinfektioner
(No-UVI) i almindelighed, samt i kateterrelaterede urinvejsinfektioner i særdeleshed. Med
formålet at belyse dette nærmere udførte vi et pilotprojekt på Geriatrisk, Urologisk og
Neurologisk Afdeling på Roskilde Amts Sygehus. Her registreredes dels forekomsten af
No-UVI, inkontinens, behov for hjælp til toiletbesøg og væskebalanceregistrering, dels
brugen af forskellige hjælpemidler til urindrænage. Derudover blev det sundhedsfaglige
personales specifikke viden om disse forhold hos deres patienter og deres generelle viden
om området evalueret. Resultaterne vil kunne anvendes til sammenligning med tilsvarende
senere undersøgelser, og derudover indgå i en samlet lokal standard om forebyggelse af
urinvejsinfektioner (under udarbejdelse) samt i planlægningen af undervisning for personalet.
Metode. Prævalens af No-UVI, behov for hjælpemidler til urindrænage m.m. blev fundet
ved gennemgang af patientjournaler. Personalets specifikke viden om deres patienter blev
evalueret ved en samtidig spørgeskemaundersøgelse. Personalets generelle viden evalueredes
vha. en spørgeskemaundersøgelse med i alt 65 spørgsmål, som også belyste forekomst
og kendskab til lokale retningslinier, samt behandlings- og plejeprocedurer på de enkelte
afdelinger.
Resultater. I alt 86 patienter indgik i undersøgelsen. Prævalensen for No-UVI var 4,65%,
mens yderligere 4,65 % af patienternes status var uafklaret. Forekomsten af de kateterrelaterede
urinvejsinfektioner udgjorde 62,5 %. Til sammenligning havde kun 15,4 % af patienterne
uden No-UVI anlagt urinvejskatetre. Patienter som var inkontinente, fik ført
væskeskema, som ikke var toilet-selvhjulpne eller som brugte ble havde en øget forekomst
af No-UVI. Ingen af disse relationer var dog mulige at undersøge statistisk pga.
undersøgelsens begrænsede størrelse.
Evaluering af personalets specifikke viden om forhold relateret til UVI hos deres patienter
blev baseret på 9 lægers viden om 60 patienter, 13 sygeplejerskers viden om 79 patienter,
11 social- og sundhedsassistenter viden om 44 patienter og 4 sygehjælperes viden om 25
patienter. Samlet fordelte svarene for de 4 grupper på korrekte/forkerte/ved ikke eller
manglende svar sig således (%): Læger: 56,8/7,8/35,4; sygeplejersker: 89,87/5,34/4,78;
social- & sundhedsassistenter: 85,6/7,6/6,8 og sygehjælpere: 91,1/6,2/2,7.
I spørgeskemaundersøgelsen om den generelle viden om UVI og brugen af og plejen ved
forskellige former for hjælpemidler til urindrænage deltog kun 26 ud af 38 personer, som
var på arbejde på undersøgelsestidspunktet. Der var en samlet korrekt besvarelse på 49,5
%, fordelt med 45,3 % hos lægerne, 52,9 % korrekte svar hos sygeplejerskerne, 50,6 %
hos social- & sundheds assistenterne, og 36,1 % hos sygehjælperne. Resultaterne af begge
spørgeskemaundersøgelser varierede mellem de tre afdelinger.
Konklusion. Undersøgelsen viste at den relativt høje prævalens af No-UVI muligvis kunne
forklares med tilstedeværelsen af en række risikofaktorer. Såvel specifik viden om
eksistensen af disse faktorer hos patienterne, som viden om lokale og generelle retningslinjer
vil kunne øges, både med forbedring af retningslinjerne samt målrettet uddannelse
om forebyggelse af No-UVI. Der er samtidig mulighed for at anvende denne undersøgelsesmodel
for at belyse behovet for en tilsvarende målrettet forebyggelse på landsplan.
38

Gitte Antonisen 1 & Torsten Slotsbjerg 2
1) Amager Hospital Gitte.Antonisen@ah.hosp.dk & 2) Hvidovre Hospital Slotsbjerg@dekont.org
KVALITETSKONTROL AF VASKEPROCEDURER I INSTRUMENTVASKERE
I følge prEN ISO 15883 kan Biuret testkit anvendes til test af restproteiner, mens ATP og TOSI-testen
ikke indgår i standarden. De tre testprocedures anvendelighed er sammenlignet.
Protect M er et Biuret testkit, hvor der prøvetages med en ”podepind”. Efter inkubereing af testkittet
ved 55 ºC i 10 min. aflæses Protect M i et colourometer (pro-lite) og resultatet udskriver i Relative
Colour Units (RCU). Aflæsningen kan også foregå visuelt. Der er en retlinet sammenhæng mellem log
(proteinmængde) og RCU.
ATP-testen (clean-trace): Efter prøvetagning med en podepind bringes pinden i kontaktet med
enzymerne luceferase og luceferin og der udsendes et lys, som straks kan måles på et luminometer
(uni-lite) i Relative Light Units (RLU). Der er en retlinet sammenhæng mellem Log RLU og Log ATP.
Blod har meget højt ATP-indhold.
TOSI-testen er en test som simulerer kontaminering af en metalbrik med frisk blod. Den fysiske
skyllefunktionen i instrumentvaskeren skal fjerne det vandopløselige ”hæmoglobin” og ”fibrin” fjernes
af den kemiske vaskeproces med detergentet.
Testforløb: 8 TOSI-test brikker anbringes i 4 niveauer i en instrumentvasker. Før og efter vask af
instrumentbakker anvendt til hofte- og knæalloplastikker er der med ATP og Protect M testkit taget
prøver fra udvalgte instrumenter efter fabrikantens anvisninger.
Databehandling: Der er fremstillet 2 kontrolkort efter gældende regler med en øvre kontrolgrænse
svarende til middelværdien + 3X STD. Kontrolkort 1 er baseret på ATP målinger på glatte let
tilgængelige glatte overflader. Kontrolkort 2 er baseret på ATP målinger fra alle typer instrumentoverflader
(glatte og ru, indre og ydre).
Testresultaterne: Er opsummeret i nedenstående tabel.
Sted for
prøvetagning
efter
instrumentvask
ATP-test
Kontrolkort 1 Kontrolkort 2
Protect M
Rene
instrumenter?
TOSI test
Skyllesvigt
Kemisk
svigt
Glatte overflader Stabil proces Stabil proces 0 til + + til ++
Hulrum og ru Svigt Stabil proces Ja (enkelt 0 til + 0 til ++
overflader
(enkelt svigt) grænseværdi)
Halv vasketid Svigt Ustabil proces 0 til + + til ++
Nedsat
skyllefunktion
Svigt Svigt
Før vask Svigt Svigt Svigt
Efter vask af Svigt Ustabil proces (Ja)
instrumenter i
bækkenvasker
(enkelt svigt)
Defineres et instrument som rent, hvis log RLU ved en ATP måling under øvre kontrolgrænse i
kontrolkort 2 er 95% af instrumenterne både rene ved ATP og Protect M testen.
Konklusion: Protect M testen afgør om instrumentet generelt er rent eller ikke rent. ATP-testen kan i
modsætning hertil vise forskelle i renhedsgraden, og kan her og nu påvise ”punktsvigt” af en rengøringsprocedure.
Tages der prøver fra de samme instrumenter med passende mellemrum er ATP-testen
velegnet til en statistisk proceskontrol (kvalitetskontrol) af vaskeproceduren i en instrumentvasker.
TOSI-testens resultater er ikke korreleret til resultaterne fra direkte prøvetagning fra instrumenterne.
39

Er hovedet tungt, er du dehydreret og træt?
Så har du formentlig de samme symptomer
som resten af deltagerne på DK·CS
Du kan få den rette medicin hos Unomedical.
Kom forbi vores stand med nedenstående
recept og få udleveret en ”lommelærke” til
behandling af dine symptomer.
Vi har naturligvis også andre spændende
produkter med, som vi meget gerne vil vise
dig. Så skulle du være sund og rask, er du
naturligvis også meget velkommen.
Vi glæder os til at se dig uanset tilstand!!
Unomedical
RECEPT
Navn: Læge: Unomedical a/s
Adresse:
Hospital:
Medicin: 1 stk. lommelærke indeholdende mixtur efter behov
P.S Recepten gælder også som lodseddel til en beredskabs-kurv til et
dejligt efterår.
Unomedical a/s, Generatorvej 4, 2730 Herlev, Denmark
Tlf: +45 4816 7030, TeleFax: +45 4441 1993
www.unomedical.com/dk-salg

Anni Petersen, amtshygiejnesygeplejerske, anni.petersen@ouh.fyns-amt.dk
Pia Hilberg, projektleder, pia@hilsberg.dk
Hanne Holmgren, amtshygiejnesygeplejerske, hanne.holmgren@ouh.fyns-amt.dk
Hans Jørn Kolmos, overlæge, professor, hans.jørn.kolmos@ouh.fyns-amt.dk
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Odense Universitetshospital
HÅNDHYGIEJNE - EN MINDRE UNDERSØGELSE FORETAGET AF
HYGIEJNEORGANISATIONEN, KLINISK MIKROBIOLOGISK
AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL
I perioden 1. september 2003 – 31. august 2005 er der gennemført et pilotprojekt for
indførelse af standarder for styring af infektionshygiejne i det Fynske Sygehusvæsen.
Følgende infektionshygiejniske standarder er indgået i pilotprojektet:
• DS 2450: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Krav til ledelsessystemet,
1. udgave 2001
• DS 2451-2: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Krav til håndhygiejne,
1. udgave 2001
• DS 2451-3: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren – Krav til brug af
intravaskulære katetre, 1. udgave 2001
I forbindelse med implementering af håndhygiejne standarden DS 2451-2 blev der
afholdt 2 tværfaglige øvelsesdage for personalet i de to projektafdelinger. Øvelsesdagene
blev tilrettelagt af projektlederen samt Infektionshygiejnisk Team, Fyns Amt
og havde følgende indhold:
• Nyeste viden for gennemførelse af korrekt håndhygiejne
• Praktisk demonstration af håndhygiejneeffekt
• Deltagerne udfører håndhygiejne i form af hånddesinfektion og resultaterne dokumenteres
I alt blev 98 par hænder testet, fordelt på:
• 12 fra lægegruppen
• 63 fra plejegruppen
• 23 fra gruppen øvrige
Resultatet er opdelt i følgende kategorier:
1. Fuldt dækkende
2. Ikke dækkende
3. Defekter
3a. Håndledsdefekter
3b. Fingerdefekter
3c. Håndrygsdefekter
Det samlede resultat:
1. Korrekt håndesinfektion: antal 32 33 %
2. Ikke dækkende: antal 21 21 %
3. Defekter: antal 45 66 %
3a. Håndledsdefekter antal 14 22 %
3b. Fingerdefekte antal 42 67 %
3c. Håndrygsdefekter
Konklusion:
antal 7 11 %
Hver 3. testede person udfører en helt korrekt hånddesinfektion
Hver 3. testede person skal være opmærksom på at få fingrene ordentlig dækket
Hver 5. testede person skal bruge mere desinfektionsmiddel
41

Dina Due, Forskningsradiograf, Skejby Sygehus:
COMPLIANCE IN HAND HYGIENE AFTER IMPLEMENTATION OF AN
E-LEARNING PROGRAMME IN SUFFICIENT HAND HYGIENE, BASED ON
AUDITS (OBSERVATION STUDIES) AND QUESTIONNAIRES
Author
Due, Dina, Research Radiographer, MLP Student, Aarhus University Hospital, Skejby Sygehus,
Department of Radiology, Denmark
Background
A clinical guideline in sufficient hand hygiene was implemented in 2003 at a Danish Hospital.
Audits were made several times to show compliance in hand hygiene, and audit in january
2005 (observation of the nursing staff) showed that:
16% used jewellery in contact with the patients
80% used non sterile gloves in an unclean procedure
67% used disinfection before a clean procedure
75% used disinfection after an unclean procedure
To increase focus on hand hygiene we made an e-learning programme based on the clinical
guideline.
Strategy
Strategy for implement the e-learning programme:
• An introduction programme was offered 4 times in plenum within 2 weeks.
• A key person in hygiene from every staff-group was invited together with their leaders.
• They were introduced to the background of the programme and the programme was
demonstrated.
• Along with the programme the staff got a written instruction.
• The implementation strategy is based on theories of teaching and motivation of the staff.
Method
To show if compliance increased, I made a quantitative questionnaire. The questionnaires were
sent to a random sample of wards and delivered only to the nursing staff. It contained questions
about the programme, if they did the test and how the test affected their everyday hand
hygiene. It also contained questions about behaviour. E.g.; "Are you ready to comment on "the
insuffiecient hand hygiene of your colleagues" show us the effect of the programme and basically
show us if we are ready to change our behaviour.
Hypothesis
Compliance in hand hygiene after implementing the clinical guideline in sufficient hand hygiene
did not live up to our expectations. Results demonstrated that the last audit showed compliance
in hand hygiene - and the literature shows us that compliance in hand hygiene is less
than 50%. Using audits should increase compliance in hand hygiene in future
Results
The e-learning programme the e-learning programme caused as many as 97% of the nursing
staff to change behaviour. In total, 80% of the staff is now positive towards using disinfectant.
Others were more likely to use gloves or stop wearing jewellery. 85% of the nursing staff was
ready to comment on the insufficiency in hand hygiene in colleagues, but only 25% actually
recieved comments from their colleagues when hand hygiene was insufficient.
Conclusion/discussion
There might be a discrepancy between the observations and the way the staff sees and interpret
own behaviour. The staff answers the questionnaires as if they use disinfectant and gloves correctly.
To further increase compliance, it could be necessary to comment on the insufficiency
in hand hygiene as well as observing it. This project has showed that staff is very interested in
increasing compliance and is positive and are positive towards commenting on insufficient
hand hygiene. Management ought to provide the staff with tools to enable them to comment
verbally on insufficiet hand hygiene and thus increase compliance in hand hygiene. The last
audit performed showed increased compliance in hand hygiene after implementation of the elearning
programme.
42

Pia Hilsberg, Projektleder, pia@hilsberg.dk, Jeannette M. Hansen, Specialeansvarlig
sygeplejerske, Anne Sofie Lillevang, Afdelingssygeplejerske, Birgitte Bæk, Udviklingssygeplejerske
Afdeling Y, Odense Universitetshospital
IMPLEMENTERING AF HYGIEJNESTANDARDER I ET SENGEAFSNIT
VED HJÆLP AF AKTIVE LÆREPROCESSER
Baggrund: For at styrke infektionshygiejnen i Fyns Amt, blev der i 2003 afsat midler
til projekter indenfor hygiejneområdet. Dette førte til udarbejdelse og gennemførelse
af et pilotprojekt med det formål at afprøve anvendeligheden af dele af standardserien
DS 2450: Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren i det fynske sygehusvæsen.
Pilotprojektet blev gennemført dels på Odense Universitetshospital dels i Sygehus
Fyn. Som følge heraf har Afd. Y, Odense Universitetshospital samt afdeling V, Sygehus
Fyn Svendborg deltaget i projektet.
Projektperioden: 1.9.2003 – 31.08.2005.
Formål: At implementere hygiejnestandarder gennem en aktiv læreproces, som er
kendt i afsnittet og som dokumenterer personalets ny handlekompetence.
Materiale og metoder:
• Der deltog ca. 40 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.
• Udarbejdelse af standarder indenfor områderne håndhygiejne og brug af intravaskulære
katetre.
• Udarbejdelse af tre læringskontrakter omhandlende: Generel hygiejne, håndhygiejne
og hygiejne ved brug af intravaskulære katetre.
• Der er udført audit på hygiejnestandarderne indenfor områderne: Håndhygiejne og
Brug af intravaskulære katetre.
• Testdage på håndhygiejne med billeddokumentation
• MUS m.h.p. at dokumentere personalets kompetence.
• Sideløbende undervisning omkring hygiejne, opfølgende møder.
• Fokusgruppeinterview m.h.p. at få kendskab til personalets holdning til anvendte
implementeringsmetoder /standardernes anvendelighed.
Resultater: Resultatet efter to audits viser, at Y-sengeafdeling efterlever standardernes
krav for håndhygiejne og brug af intravaskulære katetre i et gennemsnitligt
omfang på 84 %.
Ses der alene på resultatet for, på hvilke tidspunkter der udføres korrekt håndhygiejne,
er resultatet 94 %.
På testdagene blev målt i hvilken grad håndhygiejnen blev foretaget korrekt. Her viser
det samlede resultat, at kun 33 % af personalet udfører korrekt hånddesinfektion.
Konklusion: Projektet har medført en bedre kvalitet i forhold til håndhygiejne og
brug af intravenøse katetre. Det viser de opnåede resultater ved hhv. 1. og 2. audit.
Vi kan derfor konkludere vigtigheden af et konstant fokus på hygiejneområdet og
fokus på implementeringsmetoder.
Når man ønsker at hæve kvaliteten på hygiejneområdet kræver det grundig overvejelse
af anvendelige pædagogiske metoder samt brug af flere forskellige pædagogiske
værktøjer.
43

Den innovative leverandør til
sterilcentraler og
operationsafdelinger.
Lad det komme an på en prøve…
Hewa Health Care ApS
Roholmsvej 14 A, 2620 Albertslund
Tlf.: 3976 1140, Fax.: 3976 0140
E-Mail: hewa@hewa.dk
www.hewa.dk

Kursusrådet på vegne af
Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, pia@hilsberg.dk
HR-konsulent Lotte Markholst, Uddannelsesafdeling, Århus Amt, LOM@udd.aaa.dk
GENBEHANDLING AF MEDICINSK UDSTYR – SPECIALERETTET
UDDANNELSE FOR LEDERE
Århus Amt har i et samarbejde med Frederiksborg Amt og Ribe Amt taget initiativ til
udvikling af et uddannelsesforløb for sundhedsfagligt personale, der leder arbejdet
med genbehandling af medicinsk udstyr.
Det planlægges, at første hold kursister kan gennemføre uddannelsen i efteråret 2006.
I forbindelse med udformning af uddannelsesforløbet er der nedsat et kursusråd, der
arbejder med udvikling af kurset.
Den foreløbige plan for uddannelsen ser således ud:
Undervisningsmoduler af 3-4 dages varighed for så vidt angår tilstedeværelsesundervisningen.
I mellemperioderne arbejdes der i en såkaldt virtuel klasse, hvor der løses opgaver og
skrives faglige indlæg.
Det foreløbige udkast til indhold ser således ud:
• Genbehandlingsprocessen set i dansk perspektiv
• Genbehandlingsprocessen set i internationalt perspektiv
• Sygehushygiejne
• Kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer
• Kvalitetsstyringsværktøjer til vedligeholdelse og løbende forbedring
• Produktionsforhold
• Sundhedsvæsenets organisation.
• Beslutningstagen indenfor sundhedsvæsenet
• Sygehuset som en virksomhed
• Sterilcentralen som "forretning"
Følg med i det videre forløb på www.uddannelsesafdelingen.dk
45

Pia Hilsberg, Konsulent, sygeplejerske, DKCS’s tilforordnede medlem i efhss,
pia@hilsberg.dk
NYT FRA DECONTAMINATION SCIENCES CONGRESS 2005 I LONDON
ANNONCERING AF EUROPEAN STERILISATION CONFERENCE 2006 I LILLE-
HAMMER,
Decontamination Sciences Congress 2005 blev i år afholdt i London i England. Der var
omkring 500 konferencedeltagere fra i alt 44 lande. International Federation of Sterile Supply
(IFSS) havde i et samarbejde med Institute of Decontamination Sciences (IDSc) og European
Forum for Hospital Sterile Supply (efhss) arrangeret kongressen, der således var både en verdenskonference,
en europæisk konference og en engelsk konference.
Konferenceprogrammet var bredt sammensat og afspejlede, at interessefeltet stadig er det samme:
Rengøring, desinfektion og sterilisation, dog med særlig mange indlæg omkring rengøring
og rengøringseffektivitet.
Konferencens hovedoverskrifter:
• Validering af sterilisationsprocesser
• Elektronisk sporbarhedssystem
• Nye perspektiver i dekontaminering af prion proteiner
• Opvaskedekontaminatorer – rengøringstest
• Reprocessering af engangsudstyr
• Ozon sterilisering
• 2-komponente rengøringssystemer
• Udvikling af genbehandlingsprocessen
• "Til minde om Jack van Asten"
• Kvalitetskontrol og kvalitetssikring i genbehandlingsfunktionen
• Dekontaminering af tandlægeudstyr
Posteren gengiver referat omkring følgende emner:
1. Er Brintoverilte det nye effektive middel til rengøring af kirurgiske instrumenter?
2. Nye undersøgelser viser, at 2-komponente sæbesystemer måske er den fremtidige
løsning til effektiv rengøring
3. Valideringsprogram for STERRAD 100S® udført i henhold til EN ISO 14937 Sterilisation
of health care products.
Endelig er det ved posteren muligt at hente et referat fra kongressen, som er skrevet af Dr.
Gudrun Westermann, mhp. Referatet kan også hentes via efhss’ hjemmeside: www.efhss.com
Og så er der
European Sterilisation Konference i Lillehammer, Norge
18. - 20. Maj 2006
Reserver allerede nu datoerne!
Konferencen vil bl.a. indeholde følgende indlæg:
• Uddannelse af sterilforsyningsansvarlige, Lisbeth Rudlang, Norge
• Uddannelse af sterilcentral medarbejdere, Maria Tulse, Sverige
• ISO Certificering af sterilcentraler, Svensk indlæg
• Dansk standard for sterilcentraler, Torben Abildgaard Pedersen, Danmark
• Nye rengøringssystemer: Oxivario og 2-komponente sæber, Klaus Roth, Tyskland
• Rengøringsparametre, værdien af ultralydsrensning, specielle instrumentbakker(trays) til
opvaskedekontaminatorer, Thomas Fengler, Tyskland
• Brug af soil test, Anne Jacolot, Frankrig
• Kombilaste, Heidi Garberg og Lars Nygård, Norge
Ved posteren ligger invitationer med oplysninger om tilmelding m.m.
46

Sikre og komfortable
OneMed operationskitler
til alle formål
Tamro MedLab
Langebjerg 23 D
4000 Roskilde
Telf: 46 74 00 30
Fax: 46 74 00 59
e-mail info@tamro.com
www.tamromedlab.com Nyborg Scantryk A/S · 65 31 04 58