31/07-2007 Laserdisken til Retten i Aalborg, processkrift vedr ...

2) Om afvisningspåstanden iøvrigt
Sagen handler heller ikke om, hvornår eneretten til at råde over et værkseksemplar konsummeres.
Der er enighed om, hvornår spredningsretten konsummeres. Uenigheden handler om,
hvad det betyder i praksis.
Når en lov kan fortolkes på flere måder, kan der være behov for at få afklaret hvilken
fortolkning, der er rigtig. I nærværende sag har jeg et behov for afklaring, fordi den ene fortolkning
medfører, at min virksomhed er lovlig, mens den anden fortolkning medfører, at min
virksomhed er ulovlig og strafbar.
Om de to fortolkninger
De to fortolkningsmuligheder følger direkte af ordlyden i infosoc-direktivets artikel 4, stk.1:
“Medlemsstaterne tillægger ophavsmænd eneret til at tillade eller forbyde enhver form
for spredning til almenheden ved salg eller på anden måde af deres originalværker eller
eksemplarer heraf.”
Infosoc-direktivet giver allerede i sin formulering tvivl om fortolkningen, men det er vanskeligt
at bestride, at ordlyden enten tillægger ophavsmanden en eneret til at tillade spredning
eller en eneret til at forbyde spredning.
En virkelighedsfjern teoretisk betragtning kan måske bibringe den fejlopfattelse, at der
ikke er forskel, men det er der i praksis. En realitetsbehandling med iagttagelse af lovens formål
og den øvrige EU-ret er derfor nødvendig, for at retten kan fortolke loven korrekt.
3) Virkningen af de to fortolkninger
For at anskueliggøre forskellen på de to fortolkninger i praksis har jeg opstillet et skema med
virkningen af de to fortolkninger set fra forskellige typer af rettighedshavere og fra borgerne
og samfundet.
Med “specialimport” menes der import fra tredjelande af værker, der ikke udgives i
Danmark, og med “parallelimport” menes der import fra tredjelande af værker, der tillige
udgives i Danmark af en dansk rettighedshaver.
Nationale rettighedshavere:
Dermed menes en dansk ophavsmand, der sælger eller får et værk udgivet i Danmark,
f.eks. en dansk forfatter eller musiker, der får udgivet en bog eller en CD-plade.
Lokale rettighedshavere i tredjelande (specialimport):
Dermed menes en ophavsmand i et land udenfor EØS-området, der sælger eller får et
værk udgivet i sit eget land. Det kan være en australsk aboriginal, der sælger boomeranger
til turister, eller en forfatter i Argentina, der får en bog udgivet i Argentina.
Multinationale rettighedshavere (parallelimport):
Dermed menes rettighedshavere til et værk, der er så kommercielt og efterspurgt, at der
er basis for separate udgivelser både indenfor EØS-området og udenfor EØS-området.
Multinationale rettighedshavere kan både være succesfulde EU-borgere, f.eks. J.K.
Rowling, der udgiver Harry Potter-bøger både i UK og i Indien, eller Michael Jackson,
der udgiver CD-plader både i USA og i EØS-området.
Borgerne/samfundet:
Der ses på det samlede kulturudbud, som borgerne i samfundet har adgang til.
- 2 -