Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

3 September 

2006 

4 

9 

27 

Jan Grarup 

– portræt af en fotograf uden grænser 

TEMA: Ulighed i Uddannelsen 

– er verdens bedste skole en illusion? 

11. september: Fem år efter 

– er angsten rykket nærmere? 

Socialdemokraten

Indhold 

Cuba Libre? 17 

Svend Auken har besøgt selveste Fidel Castro på den 

lille, kontroversielle ø. Det blev til en engageret samtale 

om nye energiformer og Cubas fremtid. 

Læs desuden 

Leder 3 

EU-siderne 18 

Nyt fra Christiansborg 22 

En by i provinsen 24 

Kultursiderne 26 

Nordisk velfærd – alle skal med 31 

Navne & Noter 32 

S-dialog 35 

Globalt 36 

Gratis medlemsblad for Socialdemokraterne. Ansvarshavende: Finn Stubtoft. Redaktør: Mette Bom. Levering og adresseændring: Ulla Tibæk 

Tlf.: 7230 0800, eller ulla@socdem.dk. Bladet postsendes til medlemmer, hvis partiforening er tilsluttet Socialdemokratiets fælles medlemsfortegnelse. 

Indmeldelse: Socialdemokraterne, Danasvej 7, 1910 Frederiksberg C, tlf.: 7230 0800, eller på: socialdemokraterne.dk. Årsabonnement: kan tegnes for 

50 kroner. Annoncer kontakt: Mediakonsulenten, Gitte Pedersen, tlf.: 59 31 73 63. E-mail: gitte@mediakonsulenten.dk. Design: Camilla Hjerl. 

Layout & tryk: Hafnia Grafisk/551627. Tlf.: 4322 5200. Fotos gengivet i bladet tilhører Socialdemokraterne med mindre andet er angivet. Forsiden: Jan Grarup, 

foto: Scanpix. Næste nummer: 16. december 2006. Deadline: 20. november 2006. Redaktionen: Socialdemokraten/Partikontoret, Danasvej7, 1910 FRB C. 

E-mail: webred@socdem.dk. Redaktionens e-mailadresser: Mette Bom: mette@socdem.dk; Morten Nielsen: smoni@ft.dk; Signe Hansen: signe@socdem.dk, 

Gitte Nielsen: gitten@socdem.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for indlæg, som indsendes uopfordret. 

2 Socialdemokraten september 2006 

Portræt: Jan Grarup 4 

Kan billeder af sultne børn i Afrika stadig påvirke os 

velnærede danskere til at gi en skærv, når indsamlerne 

kommer på besøg? Og kan fotografiet bruges 

politisk? Ja, siger den erfarne og prisbelønnede 

fotograf, Jan Grarup, som fortæller om dilemmaer 

og håb i en rå verden. 

11. september – 5 år efter 28 

Er angsten for terror rykket tættere på os 

efter terrorhandlingen i New York for 5 år siden? 

Diskussionen om integration og mediernes fremstilling 

af vores muslimske minoritetsgrupper er i hvert 

fald kommet tættere på og det er helt nødvendigt, 

mener fire socialdemokratiske politikere. 

Tema: Ulighed i Uddannelsen 9 

Hvad er ulighed og hvordan kommer vi den til livs? 

Mens vi diskuterer social arv, faglighed og rundkredspædagogik 

i folkeskolen, trækker de velhavende 

forældre deres børn over i privatskolerne. 

Men er viden stadig vejen til mere lighed, eller skal 

der nogle andre mere håndfaste initiativer på tavlen 

for at give alle børn lige muligheder? 

Koplevs Corner 34 

Vi er blevet en nation af brokkere og klynkere. 

De unge og de gamle 68’ere glemmer 

at bruge velstanden konstruktivt, 

mener journalist, Kjeld Koplev.

Leder 

AF HELLE THORNING-SCHMIDT 

Partiformand 

Vi er i gang 

Her i september samles mange af de 

socialdemokratiske tillidsfolk til kongres 

i Ålborg. Vi har haft et hårdt, men 

godt år siden vi sidst samledes til kongres. 

Uden tvivl et år med større udfordringer, 

end vi forestillede os dengang. 

Men også et år med udvikling. Med ny 

politik på dagsordenen. Med rygstød 

fra en kommunal valgsejr som ingen – 

uden for vores rækker – havde forventet. 

Med politiske resultater af historisk 

rækkevidde. Og med en meget klar skillelinje 

mellem borgerlige og socialdemokratiske 

bud på fremtiden. 

Det næste slag gælder regeringsmagten. 

Og efter fem år med Fogh viser 

der sig stadig flere tegn på metaltræthed 

hos den borgerlige regering. Der er 

betænkelige personsager. Folketingsmedlemmer 

der stemmer imod deres 

eget parti. Uheldige ministre som ind 

imellem kommer til at sige, hvad de 

mener – og derefter bliver sat på plads 

af statsministeren. 

Samtidig står det klart for flere og 

flere, at der tegner sig et mønster bag 

de mange enkeltsager. Et voksende 

antal danskere er simpelthen ved at 

miste tilliden til den offentlige service, 

som de ellers betaler en høj skat for at 

modtage – eller stille solidarisk til rådighed 

for andre. En undersøgelse, som 

Ugebrevet A-4 offentliggjorde i løbet af 

sommeren 2006, viste, at de fleste danskere 

er enige med os socialdemokrater 

i, at der er noget helt grundlæggende 

galt med den offentlige service i Danmark. 

Den udvikling er flertallet imod. Det 

er vores fornemste opgave at give dem 

klare og troværdige muligheder for at 

vælge en anden vej. Derfor har vi det 

seneste år kæmpet hårdt for at sætte 

parlamentariske fodaftryk på lovgivningen 

i Folketinget på trods af regerin- 

gens blokpolitik med Dansk Folkeparti. 

Og derfor fremlagde vi i april måned 

oplægget ”Samling om fornyelse”. Her 

gav vi en sammenhængende analyse af 

Danmarks situation her og nu, og en 

lang række konkrete bud på, hvad der 

er behov for af ændringer i det danske 

samfund. 

Socialdemokraterne er bedst til velfærd 

– både til sikring og udvikling af 

vores fælles velfærd. Vi vil bekæmpe 

ulighed – både den økonomiske og den 

uddannelsesmæssige, den kulturelle, 

den sociale og den sundhedsmæssige 

ulighed. Og vi vil investere i mennesker 

– hver eneste dansker skal rustes til globaliseringen, 

så vi hver for sig og i fællesskab 

udnytter dens muligheder frem 

for at blive ramt af de negative sider. 

Nøglen til et regeringsskifte består i 

at præsentere befolkningen for et klart 

valg mellem stærkere fælles løsninger 

på disse problemer – eller nye skattelettelser 

til det velbjærgede flertal. 

Vi har deltaget i et omfattende velfærdsforlig 

med tydelige socialdemokratiske 

aftryk på alle områder. Jeg er 

stolt af, at vi en tid med blokpolitik 

uden sidestykke i nyere Danmarkshistorie 

var i stand til at føre oppositionspolitik 

med resultater. Det skyldes alene 

at vi i folketingsgruppen i fællesskab 

har løftet i flok. 

Samtidig har vores organisation vist 

sin styrke. Det socialdemokratiske fodfolks 

synlighed på gader og stræder var 

hovedkraften bag det flotte valgresultat 

ved Kommunal- og Regionsrådsvalget 

i november 2005. 

I det kommende år skal vi fortsætte 

vores kamp for at bane vejen for en ny 

regering og et nyt flertal i Folketinget. 

Lad signalet fra vores kongres være 

klart. Socialdemokraterne er klar til at 

lede Danmark igen. 

Socialdemokraten september 2006 3

PORTRÆT: JAN GRARUP 

PÅ KRIGSSTIEN

AF METTE BOM 

FOTO FRA BOGEN SHADOWLAND 

Han tager billeder for at dokumentere 

og for at vække tanker i os, de velnærede 

danskere. Han kalder sin fotobog, 

Shadowland for et testamente. Han 

mener, at billeder kan ændre verden. 

Og er ikke bleg for at kalde sig politisk. 

Til dette kunne man vel sige, at fotograf, 

Jan Grarup, bare passede sit arbejde, 

når han sådan tog ud til verdens 

krigszoner og fotograferede mennesker 

i nød og elendighed. Han tager jo også 

hjem igen og har masser af job i Danmark. 

Man kunne vel også tænke, at det 

kunne være en fin lille cadeau at få lov 

at trykke en 230 siders lækker coffeetable 

book, hvor man helt selv valgte 

cremen af sine billeder og fik selveste 

H. H. Dalai Lama til at skrive et medrivende 

forord, som Grarup har fået det 

med den smukke fotobog, Shadowland. 

Men der er meget ved fotografen, 

der taler imod forestillingen om en 

mand, som bare passer sit arbejde. Der 

er energi og engagement i stemmen, 

når han taler om korruption og skjulte 

dagsordener i FN, om nødhjælpsorganisationer 

i Afrika, om de udstødte 

romaer i de gamle østlande, de forfulgte 

sudanesere, om stanken af lig og 

lyden af folk, der slås om mad, om at 

tage et billede af en lille pige, som har 

fået kløvet hovedet af en machete. 

Det virker ikke som en ganske almin- 

“Med velstand og friværdi 

følger et ansvar. 

Det ansvar 

skal ikke forvaltes på at 

læse indretningsblade.” 

delig fotograf, der gang på gang alligevel 

er at finde dér, hvor nyhedsmedierne 

for længst er stået af, fordi de ikke 

længere synes historien om etnisk 

udrensning har nogen nyhedsrelevans 

eller fordi de har fået ”tsunamitræthed”. 

Og det er også helt tydeligt, at når man 

bladrer igennem Shadowland, at den 

ikke er komponeret for at beskueren 

skal føle sig godt tilpas, men tværtimod 

blive provokeret til at stille spørgsmål, 

sætte kaffekoppen fra sig et øjeblik og 

tænke over livet. 

– Det jeg gerne vil med bogen er at 

fastholde læseren ved nogle af de 

historier og krige og menneskeskæbner, 

som nyhedsmedierne allerede har 

slukket lampen for, fordi de ikke længere 

går under betegnelsen ”sexede”. Tag 

Libanon, for eksempel, den konflikt er 

allerede ”usexet” og er rykket ned på 

prioriteringslisten, her kun en måned 

efter konflikten opstod. Her med adskillige 

døde og lemlæstede og over 

800.000 mennesker, som har fået smadret 

deres livsgrundlag fuldstændigt. 

Denne historie forsvinder jo ikke, fordi 

kameraerne gør det. Det er en vedvarende 

problematik for alle disse beboere, 

som vil vare i mange år fremover, 

siger Jan Grarup, her i dag på arbejdet i 

dagbladet Politikens travle kantine. 

Ud med indretning - ind med udsyn 

Der er noget der tyder på, at Grarup har 

ramt plet med historiefortællingen 


Han er en verdenskendt, prisbelønnet, dansk krigsfotograf som netop har begået 

en smuk men urovækkende fotobog om krig og sult og verdens glemte flygtninge. 

I fritiden tager han sine børn med på indsamling. Vi talte med fotograf, Jan Grarup, 

om hans billeder og hans arbejde, og prøvede virkelig at finde noget ”snavs” på ham. 

Det var ret umuligt. 

Jan Grarup har valgt tre billeder fra 

bogen til denne artikel. Her er hans 

kommentarer til dem. 

Side 5: Pigen på hospitalet i Kashmir, 

Pakistan: ”Rahila ligger i stræk. Hun var 

i skole da jordskælvet ramte. Her ligger 

hun med brækkede ben i Røde Kors 

Medical Center. Jeg kan godt lide dette 

billede, for det viser den ukuelige optimisme, 

som børn jo har – selv i sådanne 

situationer.” 

Side 6: Romansk barn i barnevogn 

i Trebisov-ghettoen, Slovakiet: 

”2000 km herfra lever folk uden helt basale 

menneskerettigheder, børnene har ingen 

ret til skolegang, de kan ikke få behandling 

på hospitalerne. Dette er et billede af europæisk 

fattigdom anno 2006, og på sigøjnernes 

generelle tilstand: De er udstødte 

og tvunget til at bo på lossepladser, de er 

hærget af et ry, der ikke holder. Jeg besøgte 

de her mennesker i en måned og de tog 

imod mig med åbne arme.” 

Side 8: Sudansk kvinde slået af arabiske 

Janjaweed og regeringsstyrker, 

Darfur: 

”Dette billede er meget voldsomt, men 

det sætter en dagsorden i forhold til folkedrabet 

i Darfur, som ikke længere får 

opmærksomhed, selvom det foregår 

lige nu, mens vi taler. Hun har fået hele 

ryggen pisket med bælte og stokke, fordi 

hendes datter stak af med en oprører.” 



Shadowland. Bogen har solgt rigtig 

godt og anmeldelserne fulde af superlativer. 

Grarup tolker interessen for 

bogen, som et tegn på, at danskerne 

måske er ved at være trætte af de hjemlige 

diskussioner om friværdi, indretning 

med Feng Shui og hvad vi skal 

bruge skattelettelserne til. At danskerne 

måske har lyst til mere end det ”forkælede” 

liv vi lever i Danmark. Som et 

tegn på at danskerne har brug for fordybelse. 

Shadowland tilbyder det. Den 

indeholder billeder af liv og død, overlevelse, 

og ondskab. 

Hvad er det for nogle spørgsmål, du 

gerne vil have, vi tænker over, når vi læser 

bogen? 

– Jamen for eksempel, det meget 

nærliggende spørgsmål om et menneskeliv 

i Vesten er mere værd end et afrikansk 

menneskeliv? Og hvor mange 

”tilfælde af folkemord”, som er et udtryk 

og en skelnen FN bruger i Darfur, der 

skal til, for at noget betegnes, som et 

folkemord? 

“Men jeg har ikke ondt af mig selv, 

når det er farligt derude. 

Jeg har en returbillet. Det har de 

mennesker, jeg fotograferer, ikke.” 


Hvad svarer du selv på de spørgsmål? 

– Jeg mener, at alle menneskeliv er 

lige meget værd og jeg mener, at i tilfældet 

Afrika, har vi i Vesten et meget 

større ansvar for, hvad der foregår, end 

vi lader som om. Mange af de konflikter 

og krige, der findes i Afrika, er jo skabt 

af Vesten og de økonomiske og ressourcemæssige 

interesser, vi har haft og til 

stadighed har, dernede. Jeg stod overfor 

en bonde i Sierra Leone, som ikke 

kunne forstå, at hans drengebørn var 

blevet taget som børnesoldater og 

døtrene som ”bushwives”. Han kunne 

ikke forstå at en borgerkrig om diamanter 

i undergrunden under hans fødder 

skulle smadre hans liv fuldstændig. Diamanter, 

som man sælger til kvinder i 

Vesten som et symbol på skønhed. 

Men er det nok at få folk til at reflektere 

– det hjælper vel ikke bonden fra Sierra 

Leone på dit billede? 

– Nej, det kan man godt sige, og hvis 

jeg kunne, ville jeg gerne piske denne 

her stillingtagen ind i folk. Men det kan 

jeg ikke. Jeg tror på, at fotografiet kan 

ændre verden. Der er snart landsindsamling 

for Røde Kors. Hvis nu du har 

set et billede om den konflikt, der bliver 

samlet ind til, så har det måske sat en 

tanke i gang hos dig, som gør, at du 

giver en skærv, når de kommer rundt 

med indsamlingsbøssen. Eller tænk på, 

hvis vi ikke havde billeddokumentation 

af Holocaust og billeder fra Auschwitz, 

som modbevis til alle de idioter, der 

siger, at jødeudryddelserne aldrig fandt 

sted. Her kan billeder virkelig noget i 

forhold til at sætte en dagsorden– og 

mere end ord kan. 

Undskyld, har du en daler? 

Og selvom Jan Grarup ikke selv kommer 

fra et hjem af krigsfotografer, så er 

han alligevel godt i gang med at ”overføre 

den sociale arv”, sit eget engagement 

for verdens nødlidende på hans 

egne tre børn. For Jan Grarup tror faktisk 

på, at selv de små ting, som at give 

en tier, faktisk kan gøre en forskel. Og at

den sociale samvittighed kan prentes 

ind i opdragelsen. Han påstår hårdnakket, 

at hans tre børn synes, det er sjovt 

at gå rundt og indsamle. Det han ikke 

synes er sjovt er, at mange danskere forvalter 

deres mentale og økonomiske 

overskud uden tanke for andre. 

Forleden var Grarup ude og fotografere 

en afrikansk kvinde, Grace, som var 

indsamler for IBIS/Care til verdens fattige 

kvinder. Og ude i Glostrup vest for 

København manglede de indsamlere. 

Her var en sort kvinde, der samlede ind 

til kvinders velfærd og ligestilling i Afrika. 

Og der var mange, der sagde nej. 

– Det var for mig et bevis på at: 1) folk 

gider ikke trække tre timer ud af deres 

”travle” søndag med kaffe og søndagsberlinger 

til at indsamle, og 2) de gider 

heller ikke at give penge, når der så 

kommer en indsamler hen til deres dør. 

Vi er utroligt velstillede i Danmark og de 

problemer, vi har at slås med er velstandsproblemer. 

Selv når vi diskuterer 

de svage og udstødte i samfundet, er 

det forholdsvis overskuelige forhold og 

problemer i forhold til de problemer, 

der findes andre steder. Så derfor er det 

for ringe, at vi ikke kan se ud over dørtrinnet. 

Kan ulykke gradbøjes? 

Alt er vel relativt når man taler menneskelige 

problemer – Afrikanere har vel ikke 

patent på at have det dårligt? 

– Nej selvfølgelig, og det er ikke, fordi 

jeg siger, at der ikke er store uligheder 

eller problemer i Danmark, slet ikke. Og 

gode historier at dække her, som fx af 

gamle mennesker med en hjemmehjælper, 

som har 10 minutter til at snakke 

med dem og pleje dem, og samtidig 

gøre rent i deres 100m 2 store lejlighed. 

Der er bare fotografer, der er bedre til at 

dække Danmark end mig, og som har 

hjerteblod i det. Jeg har brugt de sidste 

15 år på at dokumentere krige og konflikter 

ude i verden, det er her, jeg har 

mit engagement og her, jeg god. Det 

jeg siger er, at når man, som jeg, har 

været ude alle de her steder og set hvad 

jeg har set, så bliver alt andet svagere 

på en eller anden måde. 

Alligevel mener Grarup er der er en 

forandring på vej – en modreaktion til 

egoismen. 

– Der er vel en grund til at en avis 

som Kristeligt Dagblad stiger i oplag, 

fordi den har at gøre med de tunge, 

eksistentielle spørgsmål. Jeg tror, det er 

et tegn på, at folk vil noget mere nu. Og 

mit mål eller håb er ikke et marxistisk 

system, hvor vi alle sammen skal være 

lige. For min skyld må folk købe alle de 

vaskemaskiner og biler de vil, men jeg 

mener, at der med velstand og friværdi 

følger et ansvar og det er dét ansvar, 

som jeg synes, vi danskere har svigtet i 

alt for mange år nu. Det ansvar skal ikke 

forvaltes på at læse indretningsblade, 

siger Jan Grarup. 

Ikke fra et hjem med kamera 

38-årige, Jan Grarup, har været fotograf 

i over 15 år. De fleste af disse år er foregået 

med at dække krige og konflikter, 

og den fattigdom, der ledsager eller 

hænger sammen med disse konflikter. 

Grarup arbejder dels for Politiken 

som fotograf og dels for de store internationale 

billedbureauer som Newsweek 

og Stern, der køber hans billeder fra 

opgaver overalt på kloden. Grarup har 

vundet flere priser blandt andet den 

prestigefyldte World Press Photo. 

Det fotografiske dilemma 

Og det er ikke peanuts Jan Grarup har 

dækket som fotograf. Folkedrabet i 

Rwanda, borgerkrig og etnisk udrensning 

i Kosovo, flygtninge i Chechnya, 

borgerkrig i Sudan. Alle steder med 

mennesker på flugt, mennesker i nød. 

Og Grarups rolle har været at dokumentere 

dette professionelt, hvilket er krigsfotografers 

evige dilemma. For hvordan 

kan man tage billeder af noget, hvor en 

hjælpende hånd ville have været mere 

bevendt? 

Er det sket, at du har lukket øjnene, 

eller har trukket et billede op af fixervæsken, 

fordi det var for uhyggeligt, eller for 

grotesk at vise? 

– Der har været situationer som 

under folkemordet i Rwanda, hvor jeg 

har været for påvirket til at tage billeder. 

Eller andre situationer hvor det har 

været for farligt, eller for blodigt for mig 

at tage billeder. Men som udgangspunkt 

mener jeg, at alle billeder skal 

tages. Jeg vil ikke stå ude i en situation 

og fravælge nogle billeder. For jeg 

mener alle billeder skal tages som 

dokumentation. 

Folk i Vesten er mere lukkede end 

folk, jeg har mødt i krigssituationer. I 

mange af de lande jeg har fotograferet, 

er det ikke nogen skam at vise, at man 


er i sorg. Og fortælle om sin ulykke. Men 

det er selvfølgelig altid en balancegang 

at fotografere krigsofre og mennesker i 

konflikt. At respektere deres situation, 

og at de lukker en vildtfremmed fotograf 

ind i deres hjem for at fotografere 

deres ydmygelse. En balancegang, jeg 

synes, jeg respekterer, fordi jeg jo holder 

deres historier i live med mine billeder. 

Men jeg har ikke ondt af mig selv, 

når det er farligt derude. Jeg har en 

returbillet. Det har de mennesker, jeg 

fotograferer, ikke. 

Modreaktion på det 

hurtige nyhedsbillede 

Grarups samarbejde med Politiken er 

mangeårigt og udover at dokumentere 

aktuelle konflikter arbejder Grarup også 

sammen med bladhuset med at bygge 

en historiefortælling op og følge op på 

historier, som er gået i glemmebogen 

for hurtigt. Dette har foregået blandt 

andet gennem projektet ”Verdens 

glemte flygtninge”. 

Politiken skal vel også sælge aviser og 

må vel også – som de andre nyhedsmedier 

– dække de ”sexede” historier. De aktuelle 

krige…? 

– Politiken siger ikke, at de aktuelle 

krige ikke er vigtige, men at det er vigtigt 

at følge op på de ”ældre” konflikter 

også. Med ”Verdens glemte flygtninge” 

prøver vi at gøre det. Når de andre 

medier tog til Afghanistan, tog vi til 

Darfur. Nu hvor alle tager hjem fra Libanon, 

så skal jeg sikkert snart ned og 

dække den konflikt. Det er en prioritering, 

vi har taget herinde for at få noget 

mere kontinuitet i dækningen af verdens 

konflikter. For eksempel skal jeg 

snart til Pakistan og se, hvordan det er 

gået et år efter jordskælvet. Sidste år 

satte vi her på avisen gang i en kæmpe 

indsamling, hvor folk kunne købe et 

grydesæt som julegave. Jeg skal ned til 

Kashmir og se, om de grydesæt er blevet 

brugt til noget. 

Lækker bog – ulækkert emne 

Jan Grarups bog er meget lækker at se 

på og at røre ved. Grarup siger, at det er 

en bevidst strategi at præsentere billederne 

så smukke som muligt. Selveste 

Dalai Lama har skrevet forordet, som 

handler om, at mange af verdens konflikter 

er menneskeskabt og som minder 

os om, at vi skal være gode ved hinanden. 

Vi hørte Grarup om kontrasten 



i Shadowland: Den lækre, lette indpakning 

overfor de tunge sort/hvide billeder, 

og Dalai Lamas ”naive” forord, overfor 

de meget virkelige konflikter bogen 

fortæller om. Og vi spurgte, hvorfor det 

skal være lækkert at se på død og ødelæggelse. 

– Lige så snart du kradser i lakken på 

mine billeder, er der et dybere lag 

indenunder. Jeg kunne sagtens have 

udvalgt 104 billeder, som ingen overhovedet 

kunne holde ud at se på, men så 

havde jeg ikke gjort mit job, for min 

opgave er at dokumentere og formidle 

det, jeg har set, på en måde så folk lægger 

mærke til det. Jeg tror på kontraster: 

Kontrast er vigtig i vores liv, fordi 

det skaber bevægelse. Hvis vi ikke i 

Danmark hørte om de svagest stillede, 

fordi de var en kontrast til vores eget liv, 

så ville tilværelsen aldrig ændre sig for 

dem. Dalai Lama skrev forordet til 

bogen, fordi jeg synes mægtig godt om 

hans tro på det gode i mennesker. 

Nogle ville kalde den naiv, men siden 


hvornår er det blevet et skældsord? Det 

er da flot at kunne sige: Jeg vil gerne 

give køb på alle de ting, jeg ved om 

samfundet, alt det onde jeg ved om 

mennesker, til fordel for en mere ren tilgang 

til mit medmenneske. At kunne 

tro på, at når man stikker en dranker en 

tier, at han så gør noget godt og ikke 

straks sjosker ned og køber en guldøl, 

slutter Jan Grarup. 

LÆSERKONKURRENCE 

Vi sætter fem ex. af Shadowlands på 

højkant til de læsere, der kan svare 

på spørgsmålet: I hvilket land ramte 

jordskælvet 15/10 2005, som dræbte 

over 75.000 mennesker og brækkede 

benene på den lille pige Rahila? 

Send eller mail dit svar inden 

den 15. oktober til Socialdemokraten, 

Danasvej 7, 1910 Frb C. eller 

mette@socdem.dk. Vi trækker lod 

blandt de rigtige svar. 

+ JAN GRARUP 

> Jan Grarup er født i1968 og har 

fotograferet siden han fik sit første 

kamera som 13-årig. 

> Han har bla. vundet priser fra 

World Press Photo, årets danske 

pressefoto og har to gange 

modtaget UNESCO’s børnepris. 

> Jan arbejder på Politiken og har 

tidligere været fotograf for 

Helsingør Dagblad og Ekstra 

Bladet. Jan Grarup bor i Holbæk 

med sin kone og tre børn. 

> På www.shadowland-book.com 

kan du høre Jan Grarup fortælle 

om billederne, eller downloade 

kommentarerne på din Ipod.

Vindere og tabere 

Allerede på den første dag i børnehaven, kan 

pædagogerne se om det nye barn bliver vinder 

eller taber senere i tilværelsen. 

Børn af langtidsledige forældre ender ofte med 

en løs tilknytning til arbejdsmarkedet, og børn af 

forældre uden uddannelse ender ofte selv uden 

uddannelse. Folkeskolen er heller ikke stedet, som 

for alvor bryder mønstret fra forældre til barn. 

I dag er skolen kampplads for en politisk kulturkamp, 

mens der er noget mere stille om skolens 

store problemer med at give alle børn uanset 

baggrund faglighed og muligheder. 

TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN 

TEMA AF HANNE SKOVBY 

ILLUSTRATION LONE LARSEN 

> Hvordan bryder vi den onde cirkel? 

> Hvordan giver vi børn bedre muligheder 

uanset deres ’sociale arv’? 

> Og er uddannelse den eneste vej til lykke 

og lighed? 

Socialdemokraten går i dette nummer tæt på 

uligheden i det danske uddannelsessystem, 

og spørger de ansvarlige politikere, hvordan vi 

kommer væk fra overskrifterne og får gjort 

ord til handling. 



Viden giver valg 

”Lyst til at lære – hele livet” lyder titlen på det oplæg fra 

Socialdemokraternes uddannelsesudvalg, som partiets medlemmer 

skal debattere på den kommende kongres. Uddannelsesordfører, 

Christine Antorini, taler her om de nye tanker og visioner 

– som måske ikke er så nye endda. 

+ PLUSVIDEN 

”Lyst til at lære – hele livet” er de samlede bud på den fremtidige 

socialdemokratiske uddannelsespolitik, og vil fungere som 

principprogram på uddannelsesområdet. Oplægget bliver en 

hovedsatsning for Socialdemokraterne op til næste valg. 

> Der skal være lige muligheder for alle til at starte og færdiggøre 

grundskolen og mindst tre års ungdomsuddannelse. 

> Uddannelserne skal tage udgangspunkt i eleverne og de 

studerende – ikke i systemerne 

> Integrationen skal styrkes gennem uddannelse 

> Der skal være sammenhæng mellem krop, kost og læring 

> Alle skal have adgang til uddannelse indenfor 

en rimelig afstand 

> Fælles mål og evaluering skal styres lokalt 

> Dygtig ledelse skal fremme øget selvbestemmelse 

for medarbejderne 

> Uddannelserne skal opdrage til demokrati. Derfor skal 

demokratiet på uddannelserne styrkes 

Læs hele oplægget på socialdemokraterne.dk 


AF HANNE SKOVBY 

Christine Antorini, hvor er nyskabelserne i uddannelsesudvalgets 

oplæg? 

– Denne gang har vi ikke lavet et delprogram 

enten for folkeskolen eller for erhvervsskolerne 

eller for de videregående uddannelser. Vi har forsøgt 

at formulere nogle principper, der kan 

gælde for hele uddannelsessystemet. Det er det 

nye. Der er en masse godt gammelt gods i, men 

vi har for længe ladet De Radikale tegne den 

uddannelsespolitiske linje, fordi det har været så 

stærk en mærkesag for dem i regeringssamarbejdet. 

Der har vi måske forsømt at fortælle, 

hvad den socialdemokratiske linje er. 

Hvilke grundtanker ligger der bag oplægget? 

– Det hedder ”Lyst til at lære - hele livet”, for vi 

må se på uddannelse, som noget der varer hele 

livet, og noget der er drevet af lyst. Alt for mange 

voksne har kun en ganske kort uddannelse, og 

de kunne ikke drømme om at tage efteruddannelse, 

fordi de måske har haft en meget dårlig 

skoleoplevelse. Hvis vi har en ambition om, at 

alle skal lære hele livet, skal de være glade for at 

gå i skole. 

– Vi forsøger at lave et mellemvej mellem 

Grundtvig og folkeoplysningstraditionen og så 

den socialdemokratiske lighedssøgende, sociale 

og faglige uddannelsestradition. I debatten har 

det ofte været enten-eller. Enten rundkredspædagogik 

eller faglighed. Men det skal ikke være 

et enten eller. Vi er ikke bange for at snakke om 

faglighed hos Socialdemokraterne. Det har altid 

– helt tilbage fra fagbevægelsens start – været 

vores mål, at ungerne skulle lære noget mere, så 

de kunne komme længere i livet. 

Er det bare et spørgsmål om at danskerne skal 

have mere uddannelse? 

– Vi må nok se i øjnene, at fremtidens kompetencer 

kræver, at man har grundskolen og 

mindst tre års ungdomsuddannelse oveni. Det 

perspektiv skal vi give til de voksne, der for 

længst har afsluttet grundskolen, men som ikke

har en ungdomsuddannelse. 3F’eren ude på 

fabrikken skal vide, at den dag han/hun har lyst 

til det, kan han/hun gå ind og bygge oven på sin 

uddannelse, så han/hun ender med det, som 

svarer til en erhvervsuddannelse. Det kan være, 

han/hun skal have noget dansk og matematik, 

eller noget almen uddannelse, eller en faglig, 

eller en studieforberedende vej. Det vil vi ikke 

begrænse. Efteruddannelse er jo ikke gratis i dag, 

men hvis man bygger ovenpå, så det svarer til en 

ungdomsuddannelse, så skal det være gratis. 

Hvad skal der til for at løse ulighedsproblemet? 

– Vi skal have sammenhæng på tværs i uddannelsessystemet. 

Hvis man skal bryde den negative 

sociale arv og øge den sociale udvikling, så 

børnene kan klare sig bedre end deres forældre, 

skal vi tænke alle elementer af uddannelsessystemet 

sammen. Men vi skal også tænke uddannelse 

sammen med arbejdsmarkeds- og bolig- og 

socialpolitik. Vores mål har altid været at bekæmpe, 

at der kom en underklasse. Nu er opgaven så 

at sørge for, at for eksempel børn med anden 

etnisk baggrund ikke udvikler sig til en ny underklasse. 

Vi skal løfte dem på sproget og med 

moderne pædagogiske metoder. Skolen skal ikke 

være delt mellem stærke og svage elever. 

Hvordan undgår man den opdeling, når så mange 

elever og forældre flygter over i privatskolerne? 

– Alle skal have lyst til at bruge folkeskolen. 

Og så skal der være plads til alternativer, som fx 

friskolerne. Når der er så stor offentlig finansiering 

af friskolerne – 75% – skal de også bidrage 

til at skabe social sammenhængskraft gennem 

grundskolen. 

Kommunerne skal kunne lave forpligtende 

aftaler om, at børn med særlige behov også kan 

begynde på friskoler. At vælge en friskole skal 

ikke være frihed fra en skole med mange forskellige 

børn. Her har folkeskolen og friskolerne en 

fælles opgave. 

I oplægget står det blandt andet: ”En god uddannelse 

er forudsætningen for at få et godt liv og en 

plads på arbejdsmarkedet”…? 

– Det at du har viden gør, at du kan forholde 

dig til, hvad der sker i den nære og den fjerne 

omverden. Viden giver dig nogle redskaber til at 

forstå, hvad de taler om i tv-avisen. Det giver 

overskud til, at du fx tager et ansvar i skolebestyrelsen. 

Hvis du ikke har viden er det svært at 

skabe sammenhæng og overblik og se, hvor du 

selv kan handle. Viden giver flere valgmuligheder. 

RESPONS FRA DSU 

AF JACOB BJERREGAARD, FORBUNDSFORMAND, DSU 

Uddannelsespolitik er en af DSU’s absolutte mærkesager. 

Derfor er jeg glad for, at vi i partiet har valgt at sætte 

uddannelse til debat på kongressen. Jeg synes, at uddannelsesprogrammet 

er godt og indeholder mange gode 

retningslinjer og principper om de danske uddannelser. 

Når vi så alligevel har valgt at stille 23 ændringsforslag, 

er det fordi, vi gerne vil have lidt mere nerve i nogle af 

forslagene, samt at vi gerne vil udvide programmet. Jeg 

mener, at uligheden er den største udfordring for vores 

samfund. Her må vi erkende, at uddannelse er nøglen til 

lige muligheder – også for de mange, der i dag bliver tabt 

i systemet. 

Det kræver nogle grundige opgør med vores nuværende 

uddannelsessystem og er udgangspunktet for vores 

forslag, som bl.a. går ud på at opprioritere og reformere 

folkeskolen, erhvervsskolerne og de videregående uddannelser. 

Når det handler om folkeskolen, ønsker vi 

nogle anderledes fysiske rammer og gratis sund mad til 

alle elever. Vi ønsker også et kontant opgør med de privatskoler, 

der ikke vil tage et socialt ansvar. Endvidere vil vi 


stramme op i forhold til det frie 

skolevalg. Vi mener også, at 10. 

klasse skal være et positivt tilbud 

til elever, der har lyst til det. 

Regeringens nedslagtning af 

erhvervsskoler og unge menneskers 

mulighed for praktik er 

katastrofal. Vi foreslår, at det skal være slut med lærerfri 

timer, og at det er virksomhedernes fulde ansvar at oprette 

praktikpladser til alle unge. 

Endvidere trænger vi til at reformere vores videregående 

uddannelser for at kunne begå os i den globaliserede 

tidsalder. Alt for mange studerende sygner hen og er 

langt fra arbejdsmarkedet den dag, de bliver færdiguddannede. 

Derfor foreslår vi, at alle studerende på videregående 

uddannelser skal i praktik. Dertil kommer, at specialet 

maksimalt må vare 6 måneder. Det handler om at 

støtte folk i at blive færdige. 

Helt overordnet slår vi fast, at uddannelse principielt 

skal være en gratis ret for alle, og endelig vil vi gerne sørge 

for, at alle unge mennesker kommer til at læse 

i udlandet i en periode. 



Kendetegn: Mønsterbryder 

Hvorfor er nogle unge i stand til at bryde med familiens tradition for manglende 

uddannelse, mens andre aldrig kommer videre end folkeskolen? To nye rapporter 

går i dybden med de unge og udpeger nogle af de ting, som skiller vindere fra 

tabere i det danske uddannelsessystem. 

AF HANNE SKOVBY 

ILLUSTRATION 

LONE LARSEN 

+ PLUSVIDEN 

Rapporterne om Mønsterbryderprojektet 

og Unge uden Uddannelse kan læses 

i sin helhed på: 

> www.ug.dk 

> www.sfi.dk 


Hvem er mønsterbryderne, og hvordan kan 

samfundet være med til at lette vejen for dem? 

Det spørgsmål har i årtier hjemsøgt de danske 

politikere, som ønsker et endeligt opgør med 

den negative sociale arv, der gør børn og unge 

ude af stand til at vælge en anden vej end deres 

forældre. 

Nogle af landets klo- 

geste hoveder har de 

seneste år gennemført 

to store projekter, som 

skal hjælpe med at 

besvare dette spørgsmål,”Mønsterbryderprojektet” 

og undersøgelsen 

”Unge uden 

uddannelse”. 

– Der er mange ting, der spiller ind på, om en 

ung får en uddannelse. Men den mest vigtige 

faktor er, om forældrene har en uddannelse ud 

over folkeskolen, forklarer Ulla Højmark Jensen, 

som er professor ved Danmarks Pædagogiske 

Universitet (DPU) og har arbejdet med begge 

projekter. 

Mens nogle unge følger i forældrenes fodspor 

som ufaglærte, er der nogle, som fortsætter med 

deres uddannelse efter folkeskolen. Det er dem, 

man kalder mønsterbrydere. 

– Hjemmets opbakning er vigtig i forhold til 

mønsterbryderne. At der er en interesse og en 

opmærksomhed omkring den unge. Og at der 

er en diskussionskultur derhjemme, så man taler 

sammen over middagsbordet om skolen og om 

hvad der foregår i samfundet. Og at de bruger

de kulturelle tilbud: går i biografen, læser bøger 

og den slags, siger Ulla Højmark Jensen. 

Indvandrerunge rykker 

Mønsterbryderprojektet afslørede, at unge med 

anden etnisk baggrund end dansk faktisk er 

bedre til at bryde mønsteret, end danske unge 

er, hvilket er overraskende i en tid, hvor man 

konstant hører negative historier om dårligt 

integrerede unge. 

– Folk med indvandrerbaggrund har ofte haft 

elendige arbejdsforhold og nedslidende job, så 

de ved godt, hvilken værdi uddannelse har. Forældre 

og børn er enige om, at de skal videre, 

mens danske børn ikke er helt så skræmte af et 

liv, der minder om forældrenes. De etniske forældre 

forventer ikke, at deres børn skal hygge sig 

undervejs og finde sig selv. ”Det kan du gøre 

bagefter, men nu bider du tænderne sammen 

og tager den uddannelse først,” siger de, for de 

har erfaret på egen krop, hvad det betyder ikke 

at have en uddannelse, forklarer Ulla Højmark 

Jensen. 

I den anden ende af uddannelsesskalaen finder 

man de unge, som aldrig kommer videre 

end folkeskolen. Det drejer sig om cirka hver 

fjerde. Et tal, der ikke har ændret sig synderligt 

Selvlært >> 

INTERVIEW MED LOTTE HEISE: 

Hvordan havde du det med at gå i skole? 

– Jeg elskede det. Det var skide skægt at gå i 

gymnasiet. Og hvis det ikke var fordi, jeg vidste, 

at jeg ville være skuespiller, så havde jeg stensikkert 

også taget en uddannelse. Jeg var nok blevet 

simultantolk eller sådan noget, for der skal 

man jo snakke hurtigt… Men jeg har kun en studentereksamen, 

og jeg har vist aldrig fået hentet 

mit eksamensbevis. Det ligger nok stadig ude på 

gymnasiet, for jeg har aldrig haft brug for det. 

Begge mine forældre har akademiske uddannelser, 

men der har aldrig været et pres for, at jeg 

skulle det samme. Jeg går ikke og tænker, nej 

hvor er det pinligt, at jeg ikke har en. 

Du har klaret dig godt. Hvordan har du gjort det 

uden uddannelse? 

de senere år. Og ud af de 25-årige, der ikke har 

en ungdomsuddannelse, er en fjerdedel på 

overførselsindkomst. 

Uddannelse giver bedre liv 

Mange undersøgelser har vist, at mennesker 

uden uddannelse ofte også er belastede på 

anden vis. De er mere syge, de er mere fraværende 

fra arbejde, de deltager ikke i efteruddannelse, 

de deltager ikke i den offentlige debat og 

stemmer ikke til valgene. De bliver på alle måder 

ekskluderet fra samfundet. Derfor er det så vigtigt 

– ikke bare for den enkeltes skyld men for 

samfundets – at man forebygger, så man ikke får 

folk skubbet uden for indflydelse, mener Ulla 

Højmark Jensen. 

– Når man tænker på dem, der ikke kommer 

videre, tænker man ofte på de meget belastede, 

men det er kun én gruppe. Der er også nogle velfungerende 

unge, der bare vil nogle andre ting. 

Og dem er der kommet tommelskruer på nu. De 

trives godt nok, men de vil bare have lidt tid til at 

tænke sig om. Hvis man presser denne gruppe 

for hårdt til at gå lige igennem uddannelsessystemet, 

risikerer man, at de falder helt fra. Vi 

burde have mere fleksible muligheder i et samfund, 

der er så rigt som det danske, siger Ulla Højmark 

Jensen. 

– Jeg har aldrig haft et almindeligt job. Jo, jeg 

stod i en brugs, mens jeg gik i skole. Men tingene 

er ligesom sket tilfældigt. Andre har vist 

taget beslutningerne for mig. Altså ikke på en 

dårlig måde, men tingene er bare kommet og så 

er det kørt. Jeg overvejede at læse videre, mens 

jeg arbejde som model, men så skete der alt 

muligt andet. 

Jeg tror der er tre ting, der er ekstremt vigtige, 

hvis man skal klare sig: Man skal være heldig, 

man skal være umådeligt flittig, og så skal man 

have en eller anden form for talent. 


“De etniske forældre 

forventer ikke, at 

deres børn skal 

hygge sig undervejs 

og finde sig selv.” 

Engang kunne man klare sig igennem 

på talent, og mange arbejder ikke med 

det, de er uddannet til. Vi har spurgt to 

selvlærte kulturpersonligheder, som 

altid har haft turbo på karrieren om 

uddannelse og valg. 

AF HANNE SKOVBY. FOTO POLFOTO 



+ Martin Kongstad 


Er uddannelse så vigtig, som mange siger? Er der 

for eksempel vejen til større lighed i samfundet? 

– Ja det er enormt vigtigt for langt de fleste 

mennesker. For i alle livets sammenhænge er 

uddannelse jo alfa og omega. Det første folk 

spørger om, er: ”Hvad kan du”. Næste spørgsmål 

er: ”Har du papir på det?” Folk går meget op i 

den dér med at have noget at falde tilbage på. 

Og hvis jeg får en tagsten i hovedet har jeg da 

heller ikke noget, men… 

Har du et råd til de unge, der i dag skal vælge 

uddannelse – eller vælge den fra? 

– Man skal vælge noget, som man er motiveret 

for, og noget man synes er fedt. Men det kan 

ikke være fedt alt sammen, der er nogle hårde 

eksamener og alt det dér. Det er enormt vigtigt, 

at man vælger noget, man virkelig gerne vil 

arbejde med. 

Og så mener jeg, at man skal sørge for at 

komme til udlandet og læse, hvis det overhovedet 

kan lade sig gøre. 

INTERVIEW MED MARTIN KONGSTAD 

> Selvlært journalist, forfatter, anmelder, 

reklamemand, musiker og meget andet. 

> Har arbejdet som journalist på Euroman, 

Politiken, Dagen. 

> Arbejder i dag for reklamebureauet 

Wibroe, Duckert & Partners, Martin 

Kongstad har skrevet manuskripter til 

adskillige spillefilm og revyer og var i 

2005 nomineret til Dansk Grammy med 

P. Kristensen Band. 

Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund? 

– Min far ville have, at jeg skulle være læge, 

som han, og derfor gik jeg på fysisk/matematisk 

linje i gymnasiet, men røg lige så hurtigt ud 

igen. Jeg var dødtræt af skole. I stedet tog jeg på 

ungdomshøjskole i Ribe og dyrkede den lidt 

understimulerede kreative side af mig selv; 

begyndte at spille guitar og trommer og skrive 

et skoleblad. Når jeg ser tilbage, er de otte 

måneder helt afgørende for mit videre karriereforløb. 

Efter højskole tog jeg en HF, og fem år 

senere begyndte jeg på jura, men faldt fra; dels 

fordi det ikke helt var mig, dels fordi jeg allerede 

da havde fået en del at lave som journalist. 

Hvordan havde du det med at gå i skole? 

– Jeg kunne læse og 

skrive, da jeg kom i 

skole og kedede mig 

fra første dag. 

Du har klaret dig godt. 

Hvordan har du gjort 

det uden uddannelse? 

– Jeg fandt ud af at jeg 

ville leve af at skrive 

som 22-årig og siden 

da har jeg gjort alt for 

at blive ved at udvikle 

mig. Jeg har lært mig 

selv at skrive alt muligt; 

journalistik, drama, 

+ Lotte Heise 

> Foredragsholder, forfatter, direktør og 

tidligere model. 

> Forfatter til bøgerne ”Så er det sagt”, 

”Hvorfor elsker man(d) magt”, ”Hvorfor 

skal vi ikke tro, at vi er noget”, ”Hvorfor 

er kvinder så hysteriske”, ”Hvorfor er 

mænd så kedelige”, ”Hvorfor er børn 

så besværlige” og ”Bare det var mig”. 

Og videoerne ”Hvorfor er mænd så 

kedelige”, ”Hvorfor er kvinder så 

hysteriske” og ”Bevar mig vel”. 

> Lotte Heise er protektor for Christinecenteret 

for seksuelt misbrugte og for Max 

Havelaar Fonden. I 2002 modtog hun 

Århus Kommunes Ligestillingspris. Lotte 

Heise er fransksproglig student, og har 

taget noget privat skuespilleruddannelse. 

reklame, og jeg har hele tiden sat mig for at blive 

den bedste til alt, jeg lavede. Desuden har jeg i 

høj grad benyttet min intuition og søgt hen, 

hvor der var lystfuldt at være; dette både i samarbejde 

med andre og med hensyn til at afprøve 

nye ting, som gav mig fornyet energi og lyst. 

Er der tidspunkter, hvor du fortryder, at du ikke har 

taget en uddannelse? 

– Det har været en styrke for mig ikke at gå på 

Journalisthøjskolen, fordi jeg så slap for ensretning 

og skrev som mig selv. Da jeg siden hen 

kastede mig over fiktion, læste jeg mig gennem 

en række fagbøger først. Jeg har aldrig forstået, 

at folk ville læse medie på universitetet. Hvorfor 

ikke bare begynde at arbejde med det? 

Er uddannelse så vigtig, som mange siger? Er det 

for eksempel vejen til større lighed? 

– Man kan sige at uddannelse er vejen til større 

lighed, hvis man med lighed (altså at være lig 

hinanden) mener ensretning. Selvfølgelig bliver 

man bedre af at kunne sit håndværk, men det 

mener jeg, man lærer bedst ved at udøve det og 

ikke ved at læse om det. Jeg har meget lidt 

respekt for uddannelser; især på det kreative 

område. Universitetsuddannede mennesker har 

det med at tænke konformt. 

Har du et råd til de unge, der i dag skal vælge 

uddannelse – eller vælge den fra? 

– Hvis du virkelig har lyst til noget, så gør det. 

En lang uddannelse er fin på papiret, men uvæsentlig 

i praksis.


FED FAGLIGHED TIL ALLE 

Hvert fjerde barn i Københavns Kommune 

forlader i dag folkeskolen uden at kunne 

læse og skrive. I foråret indgik et bredt 

flertal i Borgerrepræsentationen et forlig, 

som skal rette op på de katastrofale tal 

og sætte en stopper for den stigende 

ulighed blandt københavnske skolebørn. 

AF HANNE SKOVBY ILLUSTRATION LONE LARSEN 

Folkeskolen blev et af de varmeste emner i sidste 

års kommunale valgkamp. I alle dele af landet 

debatterede politikere, hvordan ”verdens 

bedste skole” kunne blive mere end flotte ord. 

I København gik debatten særlig højt, efter at 

flere undersøgelser havde vist katastrofale 

mangler i hovedstadens skolesystem. 

– Uligheden i det københavnske skolesystem 

er ufattelig stor. Sidste år viste en undersøgelse, 

at 53% af de tosprogede elever og 25% af samtlige 

elever i København går ud af skolen 



uden at kunne læse og 

+ PLUSVIDEN 

skrive. Samtidig har vi 

8-10 skoler, hvor gennemsnittet 

af elever lig- 

Folkeskolerne i København har i alt over ger over selv Finland i 

30.000 elever. Næsten en tredjedel er PISA-undersøgelserne, 

tosprogede med den højeste koncentra- forklarer Jan Andreation 

på Ydre Nørrebro, hvor 73% af elesen,Socialdemokraterverne har anden etnisk baggrund end nes skolepolitiske ord- 

dansk. På enkelte skoler er mere end fire fører i Borgerrepræsen- 

ud af fem elever tosprogede. 

tationen. 

I april nåede politikerne 

frem til et historisk 

bredt forlig, ”Faglighed for alle”. Alle partierne 

på nær Enhedslisten er nu enige om en 

model, der skal give skolerne arbejdsro til at løse 

de store problemer. 

– Det nytter ikke, at vi bare kører skolerne 

med autoritær pædagogik og flere ressourcer, 

for så er det middelklassens børn, der løber med 

hele gevinsten. Vi kan heller ikke blive ved med 

at sige, at hvis skolerne ikke kan løse problemerne, 

så må hjemmet klare det og fungere som sikkerhedsnet, 

for det sikkerhedsnet er der bare 

ikke for de svageste børn, forklarer Jan Andreasen, 

og peger på flere områder, hvor der skal ske 

grundlæggende ændringer. Der skal bla. tages 

bedre hånd om de tosprogede elever. 

– Problemet er, at vi presser alle de svage 

børn sammen i nogle bestemte skoler og pumper 

en masse ressourcer ind i de skoler. Nu vil vi 

blande eleverne bedre. Derfor skal alle børn 

testes, før de kommer i folkeskolen, så de børn, 

der har store faglige problemer, får tilbud om en 

skole, hvor der er mange ressourcestærke børn. 

De stærke børn skal være med til at trække de 

svage op. Det giver også de stærke børn en hel 

masse rent socialt, siger Jan Andreasen. 

+ PLUSVIDEN 


De private vil ikke være med 

Et af de største problemer i København er at elever 

og forældre flygter fra den problemramte 

folkeskole i stedet for at blive og arbejde for det 

fælles projekt. 

“Faglighed for alle” indeholder blandt andet: 

> Bedre fordeling af fagligt og socialt svage elever 

> Sprogtest af alle 5-årige 

> Forsøg med heldagsskole på de tre hårdest ramte skoler 

> Øget samarbejde med privatskoler 

> Hjemmebesøg 

> Ny ledelsesstruktur 

> Temaskoler 

> Renovering af skoler og legepladser 

– Vi ser en meget stor flugt mod privatskolerne. 

25% af børnene i København går i privatskole. 

I mit kvarter, Nørrebro, er det 60%. Der er et 

tydeligt mønster, men vi kan ikke tvinge skolerne 

til noget. Det kræver en lovændring fra Christiansborg, 

og for både V og Radikale er privatskolerne 

hellige køer, der ikke må røres. Socialdemokraterne 

ville hellere end gerne sige, at 

hvis man kører en privatskole på elitært grundlag, 

så skal man heller ikke have så meget i tilskud. 

Skoler der også tager svage elever ind, vil 

få de ekstra ressourcer, som opgaven kræver, 

siger Jan Andreasen. 

Jan Andreasen giver ikke meget for de såkaldte 

”magnetskoler”, som skulle trække ressourcestærke 

elever og forældre tilbage fra privatskolerne 

til de mest belastede folkeskoler med 

stærke profiler inden for eksempelvis naturfag, 

idræt eller eksperimenterende pædagogiske 

ideer. En stor meningsmåling blandt forældre 

med børn på privatskoler viste nemlig, at det 

slet ikke er den slags forældrene ønsker. 

– Det var vel egentlig bare et forsøg fra venstrefløjen 

på at lave noget smart signalpolitik. 

Men forældrene er mere konservative. De vil 

bare have skoler, der fungerer fagligt og socialt 

og ikke alle de fine eksperimenter. 

Hjemmeservice til skoler 

Hvis målet om stærkere faglighed skal nås, kræver 

det en stor indsats både fra lærere og elever. 

Men de kan ikke klare den store opgave alene. 

Forældrene må og skal blive bedre til at tage del 

i deres børns skolegang – noget der er nemt nok 

for de ressourcestærke familier, men hvor folk, 

der i forvejen har det svært, har brug for en hjælpende 

hånd. 

– Der er nogle skoler, hvor det er svært at få 

forældrene til at tage deres børns skolegang 

alvorligt, og det er igen de svageste børn der 

rammes; de kommer for sent, de har ikke mad 

med, de har ikke lavet deres lektier. Derfor vil vi 

blandt andet indføre obligatoriske hjemmebesøg 

i 1., 4. og 6. klasse, så vi kan komme i kontakt 

med de forældre, som aldrig dukker op til forældremøder 

eller arrangementer på skolerne, siger 

den socialdemokratiske skoleordfører. 

Jan Andreasen vurderer, at forliget vil koste 

omkring 100 millioner om året, når det er fuldt 

gennemført. Ved hjælp af omprioriteringer af 

skolens midler, en gradvis indfasning og kommunens 

gode økonomi, forventer han, at det 

kan komme til at hænge sammen. 

– Det er ekstremt ærgerligt, at regeringen ikke 

vil lade os udnytte en god økonomisk situation 

ordentligt. Vi har pengene til at gennemføre det 

her, men regeringen har lagt låg på den offentlige 

sektor. Derfor kommer det nok til at tage længere 

tid, end vi kunne ønske, siger Jan Andreasen.

Cuba Libre? 

Socialdemokraternes EU-ordfører og tidligere miljøminister, 

Svend Auken, var i påsken inviteret af det cubanske parlament 

til Cuba for at diskutere Fidel Castros nye hjertebarn: Vedvarende 

energi. For den danske socialdemokrat var mødet med Cuba, 

cubanerne og selveste ”el Comandante”, som fandt sted på 

præsidentens kontor blandt kummefrysere og gamle køleskabe, 

en stor oplevelse. Også politisk fik Auken indtryk af, at det 

kontroversielle land er på vej. 

AF METTE BOM 

FOTO ANNE WIVEL 

Hvad var dit generelle indtryk af landet, 

stemningen og befolkningen på Cuba? 

– At det er et utroligt dejligt land at 

besøge, med en befolkning der har en 

enorm energi, styrke og livsglæde, selvom 

de lever fattigt. Det er også et land 

med bemærkelsesværdig lidet synlig 

fattigdom, fx er der ingen slumkvarterer, 

som i andre latinamerikanske lande 

eller gadebørn. Det er også et land, der 

er præget af de urimelige handelssanktioner, 

som USA opretholder overfor 

Cuba, en blokade, som isolerer landet 

fuldstændigt og som jeg slet ikke forstår 

WTO og verdenssamfundet kan 

acceptere. Jeg besøgte mange landsbyer 

og var i private hjem og oplevede at 

folk generelt er opsatte på, at der skal 

ske en forandring, men at den skal foregå 

og komme fra Cuba og cubanerne 

selv – ikke fra USA. 

Men hvad med den ”mentale fattigdom”, 

den censur, som mange journalister 

og systemkritikere møder på Cuba? 

– Der er selvfølgelig blandt cubanerne 

en vis utilfredshed med levestandarden. 

De ser jo hele tiden velhavende 

turister, og de ved, hvordan livet er i 

mange andre lande. Der findes skam 

også kritiske cubanske filminstruktører 

og forfattere– de har en meget levende 

kultur. Dét, der ikke tillades på Cuba er 

en direkte kritik af styreformen. Det 

synes vi socialdemokrater er meget kritisabelt, 

fordi vi tror på demokrati og frihed 

til at kritisere det politiske system. 

På den anden side er der i den cuban- 

ske ideologi og system en stor tro på 

viden. Man mener, ligesom socialdemokrater, 

at man får et bedre liv, hvis man 

ved noget. Derfor har alle cubanere en 

uddannelse og det er netop besluttet, 

at alle unge skal have en universitetsuddannelse. 

Hvad er din fornemmelse for Cubas 

politiske situation og det kommunistiske 

projekt nu med en sygdomsramt Fidel, og 

hvad er dine personlige håb for landet? 

– Det er klart at USA står parat med 

en total løsning for Cuba når Fidel dør. 

De har endda afsat 400 mio. kr. til projektet 

og har udnævnt en guvernør, der 

skal tage over og som skal tage ejendomsretten 

til land fra staten og give 

den til de mange exilcubanere, de 

gamle godsejere, som ikke har boet i 

landet i generationer. Men denne overtagelse 

er cubanerne overhovedet ikke 

interesserede i. Og hvis der bliver tale 

om en invasion, som vi har set USA gøre 

det i fx Irak, så vil cubanerne gøre modstand. 

Jeg håber for Cuba og for verden, 

at der vil komme en gradvis opblødning 

af det kommunistiske system, en 

åbning imod demokratiet, uden at man 

går på kompromis med de stærke idealer 

om uddannelse og menneskelig 

værd og værdighed, om lige ret til 

sundhedsvæsen, osv. Jeg håber også, at 

vi i EU kan stå sammen om at støtte 

denne cubanske proces mod demokrati 

og et socialistisk samfund i frihed, i 

stedet for at vi altid render i hælene på 

USA. 

Hvordan var mødet med Fidel? 

– Han er en utrolig karismatisk mand 

og meget engageret. Lige for tiden 

brænder han for at ”spare på energien”. 

Mødet foregik på hans kontor iblandt 

kummefrysere, ventilatorer og køleskabe. 

De er i gang med at skifte alle køleskabe 

ud på hele Cuba for at erstatte 

dem med energisparende. Fidels mål er, 

at Cuba bliver uafhængig af importeret 

energi ligesom vi er det i Danmark. Derfor 

er de sammen med kineserne gået i 

gang med at bore efter olie og gas i Floridastrædet, 

og Fidel spurgte meget til 

de danske erfaringer – bla. med vindmølleenergi. 

Han havde en meget stor 

viden om det hele og talte meget medrivende. 

Vi kunne have siddet der 

endnu og snakket, hvis stod til mig. 

Læs hele Svend Aukens artikel om 

besøget på Cuba på www.socialdemokraterne.dk. 



11. SEPTEMBER 

– HER FEM ÅR EFTER 

AF POUL NYRUP RASMUSSEN, 

FOTO: LARS SVANKJÆR 

Jeg tror, de fleste af os har et særligt forhold 

til visse datoer: Da børnene blev 

født, da man blev gift eller blot en helt 

særlig dag, hvor der skete noget uventet. 

Indtil for fem år siden var den 11. 

september blot en ganske almindelig 

dag for mig og mange andre. Men terrorangrebene 

i USA har for altid ændret 

denne dato. Pludselig var dagen på 

linje med de dage, hvor jeg altid vil 

huske, hvad jeg lavede. 

Som statsminister var den 11. september 

2001 en af de sjældne dage, 

hvor der ikke var mange møder i kalenderen, 

så jeg først på eftermiddagen 

havde tid til at ordne en del papirarbejde 

på Marienborg. Tv’et kørte på mit 

kontor med CNN i baggrunden, da det 

utænkelige pludselig skete: Flyene, der 

bragede ind i World Trade Center. Der 

gik kun få sekunder, før mit sekretariat 

var i røret og bekræftede, at den var 

helt gal. 

Så var det ellers af sted hurtigst 

muligt til Statsministeriet, hvor vi straks 

måtte forsøge at få et overblik over 

situationen, men også – hvad der jo var 

helt umuligt at vide på daværende tidspunkt 

– forsøge at vurdere, om der kom 

flere angreb, og om nogen af disse ville

være rettet mod Danmark. Det er klart, 

at alle sikkerheds- og trusselsniveauer 

blev gennemgået, men vigtigst af alt 

var for mig, at vi hurtigst muligt måtte 

informere så meget som muligt, så danskerne 

kunne føle sig trygge og vide, at 

vi gjorde, hvad vi kunne. 

De næste 5–7 døgn var meget intense. 

Vi holdt møder i regeringen, pressemøder 

og briefinger i ét væk og i en 

grad, som man nok heller ikke har set 

før, fordi vi som amerikanerne valgte at 

lægge alt så åbent frem som muligt. Jeg 

skal ikke lægge skjul på, at vi frygtede, 

at det værste ikke var ovre. 

Den 11. september var pludselig 

også den dag, hvor frygten i en helt 

anderledes og ekstrem grad fik tag i os 

alle. Som jeg sagde dengang, kunne 

det lige så godt være dig eller mig, der 

havde sagt farvel og gået ud af døren 

den 11. september for at tage på arbejde 

for aldrig at vende tilbage. Den frygt 

er grusom. At terrorhandlinger er så 

totalt vilkårlige og skånselsløse, men 

også at terrorister ikke længere er så 

lette at identificere. Terroristerne lever i 

blandt os. De går i fitness-center, spiser 

pizza og uddanner sig som alle andre, 

men et eller andet sted nærer de åbenbart 

et så stort had mod det vestlige 

samfund eller føler sig så afskåret fra 

+ PLUSVIDEN – EU er i kamp mod terror 

> Den 11. september 2001 og den bølge af angreb, 

som har ramt Europa siden, har gjort international 

terrorisme til en central udfordring for EU. 

> Efter angrebet på New York og Washington fandt 

medlemslandene sammen om en fælles definition 

af terroristiske handlinger og om en fælles liste over 

internationale terrorister og terrorgrupper. 

Desuden blev informationsudveksling, grænsekontrol 

og politimæssigt og juridisk samarbejde mellem landene 

styrket - blandt andet med en fælles europæisk 

arrestordre, som gør det muligt at udveksle mistænkte 

på tværs af landegrænserne. 

> EU arbejder også med et fælles beredskab mod 

atomare, radioaktive, kemiske og biologiske angreb 

og med at gøre bekæmpelsen af terrorisme til en fast 

del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

> Som reaktion på togbombningerne i Madrid den 

11. marts 2004, hvor 191 mennesker blev dræbt, fik 

EU besluttet en aktionsplan mod terrorisme, og den 

det, at de er villige til selv at dø og samtidig 

trække uskyldige med sig. 

Vi skal ekstremismen til livs, men vi 

skal også forsøge at finde årsagen til 

vanviddet. En del af det tror jeg aldrig, 

vi vil forstå. Men ganske meget vil være 

vundet, hvis vi, som Socialdemokraterne 

konstant prøver, med tiden kan få en 

fredelig sameksistens i Mellemøsten. 

De seneste måneder har desværre 

vist, at der er lang vej igen. Det skal dog 

ikke få os til at give op. Vi må og skal 

finde fredelige løsninger, så vi begrænser 

visse menneskers lyst til at begå den 

største udåd af dem alle – at dræbe 

uskyldige mennesker i terroraktioner. Vi 

så det den 11. september, vi var vidner 

til det i Madrid og London. Frygten er 

kommet ind i vores liv, men det skal 

ikke forhindre os i fortsat at leve og 

bevare håbet for fremtiden og beskytte 

den medmenneskelighed, som terrorhandlingerne 

også har udløst mellem 

folk. 

Nogle af de stærkeste billeder jeg har 

set, har netop været dem, hvor et 

ukendt menneske er trådt til og i ren 

medmenneskelighed har hjulpet en tilskadekommen. 

Disse billeder demonstrerer 

det mest dyrebare, som vi må og 

skal værne om – nemlig menneskeligheden 

og kærligheden. Så længe den 

er intakt, kan de bombe og forsøge at 

knuse os, men vi ved, at vi vil vinde, 

fordi vi har vores menneskelighed og 

vores demokrati, hvor vi bruger ord 

frem for våben. Det er i hvert fald sådan, 

jeg har tænkt lige siden den 11. september 

2001. 

tidligere hollandske indenrigsminister, Gijs de Vries, 

blev udnævnt til koordinator for EU’s terrorbekæmpelse. 

Det er hans opgave at få landene til at indgå 

i et mere forpligtende samarbejde omkring bekæmpelsen 

af terror. 

> Efter bombningerne i London den 7. juli 2005, hvor 

yderligere 52 mennesker omkom, fik EU vedtaget, at 

det skulle være nemmere for myndighederne at få 

adgang til mobilsamtaler og andre personlige data 

på mistænkte i forbindelse med terrorisme. 

> De uhyggelige begivenheder i Londons lufthavn 

i sommer, har atter sat terrorbekæmpelse på EU’s 

dagsorden. Der tales nu om at imødegå den radikalisering 

og rekruttering til terrorgrupper, som åbenbart 

sker indenfor EU’s grænser, og om at øge sikkerheden 

i de europæiske lufthavne. 

> Danmarks forbehold på det retslige område kan 

komme under pres i takt med, at EU-landene ønsker et 

mere effektivt samarbejde omkring terrorbekæmpelse. 


Debatten skriger efter visioner 

Netop som EU’s stats- og regeringsledere valgte 

at forlænge tænkepausen, udkom MEP Dan 

Jørgensens bog ‘Eurovisioner’, en samling essays 

fra førende danske og internationale EU-forskere, 

hvor Dan Jørgensen også selv kommer med 

sit bud på, hvad EU skal tage sig af i fremtiden. 

AF MALENE CHAUCHEPRAT, BRUXELLES 

FOTO: LARS SVANKJÆR 

– Vi har tænkepause på andet år i EU. 

Det synes jeg er en lidt kunstig konstruktion, 

som meget nemt bliver en 

sovepude. Det er jo ikke fordi politikere 

og debattører er faldet over hinanden 

for at komme med nye bud på et fremtidens 

EU. Faktisk synes jeg, debatten 

skriger efter visioner. Det er det, jeg 

gerne vil bidrage til med min bog, siger 

Dan Jørgensen. 

Idéen til bogen fik han, fordi han 

undrede sig over, hvorfor vi aldrig bruger 

vores hjemlige forskere på universiteterne 

til at komme med bud på, hvordan 

vi skal løse problemerne. 

– Jeg kunne se, at man i udlandet i 

langt højere grad bruger forskerne på 

universiteterne som rådgivere for politikere. 

Det er synd, at vi ikke gør det mere 

i Danmark. For det er jo blandt andet 

dem, der ved allermest om EU, og så er 

det jo ærgerligt, at de kun kan optræde 

som objektive og neutrale eksperter i 

medierne. De mener selvfølgelig også 

noget om EU’s fremtid, og det er de 

holdninger, jeg gerne vil høre, siger Dan 

Jørgensen. 

– Det er meget gavnligt som politiker, 

at man prøver at hæve blikket op over 

det daglige rugbrødsarbejde engang 

imellem. Det er vigtigt at se tingene i 

sammenhæng. Ligesom man skal være 

kritisk overfor det system, man selv er 

en del af. Jeg er stor tilhænger af EU, 

men jeg ser det alligevel som en mærkesag 

at være benhård i analysen af, hvad 

der ikke er godt nok i samarbejdet i dag. 

Og det er desværre en del. 


Dan Jørgensen har arbejdet på 

bogen i et års tid. Processen begyndte 

med, at han tog kontakt til en række 

forskere, herunder Anthony Giddens, 

Ulrick Beck og hjemlige forskere som 

Gorm Rye Olsen, Anne Mette Vestergaard 

og Uffe Østergaard for at høre, 

om de ikke ville være med til at tænke 

højt og komme med deres – ikke analyser 

– men personlige bud på, hvad der 

skal gøres i EU lige nu. 

– Jeg synes, der er kommet nogle 

utrolig spændende og også provokerende 

idéer på bordet. F.eks. skriver 

Gorm Rye Olsen, at EU også skal være 

en militærmagt. For at vi kan hjælpe 

verdens fattigste lande f.eks. i Afrika, er 

det nemlig nødvendigt, at EU ikke kun 

er en civilmagt, som arbejder ved hjælp 

af diplomati og økonomisk bistand og 

samarbejde. Der skal også være lidt 

mere håndfaste midler bag, hvis man vil 

sikre fred og demokrati, som det f.eks. 

sker med EU’s tilstedeværelse i Congo 

og Sudan lige nu. Det interessante er, at 

Gorm Rye ikke ser nogen modsætning 

mellem det at være civilmagt og være 

militærmagt, men mener, at de to er 

hinandens forudsætninger i nogle af de 

konflikter, vi gerne vil være med til at 

løse i verden. Det er jo et opgør med 

den traditionelle venstrefløjstankegang 

om, at EU ikke skal have en hær. 

Til spørgsmålet om, hvorvidt folk 

ikke har fået nok af EU, og om de overhovedet 

gider høre på de visioner Jørgensens 

bog præsenterer, siger han: 

– Der bliver altid talt meget om, at 

folk ikke gider EU. Det er ikke mit indtryk. 

Jeg var selv med til den store folkehøring 

i Odense i foråret, hvor 400 

danskere var inviteret, og der manglede 

sådan set ikke interesse for EU. Det der 

kom frem var, at folk egentlig gerne 

ville vide mere og også engagere sig, 

men at de synes, det var svært, og at 

debatten gik i tomgang. Og begge dele 

kan jeg godt forstå. Derfor er denne 

bog et forsøg på dels at præsentere 

svære problemstilligner på en læseværdig 

og tilgængelig måde og dels at 

være lidt mere “fremme i skoene”, end 

man normalt er i debatten. Det er derfor, 

jeg også præsenterer 41 konkrete 

bud på, hvor EU kan bevæge sig hen. 

Et af de konkrete bud, som Dan Jørgensen 

kommer med er, at der bør 

oprettes en form for europæisk FBI, 

samt at EU skal samarbejde tættere om 

strafferet. 

– De kriminelle har for længst forstået 

at udnytte det grænsefrie Europa. De 

handler med våben og narkotika og 

endda med kvinder i sexindustrien. 

Tænk sig, der foregår regulær slavehandel 

i vores del af verdenen. Det er jo forfærdeligt. 

Derfor må vi gøre noget. I dag 

er det 25 selvstændige myndigheder, 

der arbejder sammen i Europol. Og det 

fungerer slet ikke godt nok. De kriminelle 

bagmænd har det alt for nemt. I fremtiden 

skal vi have en 26ende overordnet 

myndighed, som kan efterforske alvorlige 

grænseoverskridende problemer. 

Læs anmeldelse af bogen på side 27.

EU – NOTER 

EU-redaktionen: Malene Chaucheprat/mail: psedelegdk@europarl.eu.int 

Tea Tramontana/mail: pnrasmussen-assistant@europarl.eu.int Mads Emil Lidegaard/mail: psedelegdk@europal.eu.int 

SLAGSMÅL OM FORSKNINGEN 

Hvad skal EU’s forskningspenge bruges 

til? Det blev diskuteret hedt, da Europa- 

Parlamentet den 18. juni skulle stemme 

om, hvordan EU’s forskningspenge de 

næste syv år skal fordeles. Og det er 

ikke småpenge, der er tale om. Med 

sine over 380 milliarder kroner er forskningsprogrammet 

den tredjestørste 

post på EU’s budget. Den mest livlige 

debat var om et af de områder, der 

udgør den mindste del af budgettet, 

nemlig debatten om stamceller. Blandt 

andre har den katolske kirke presset på 

for, at EU ikke skulle give nogen form for 

støtte til stamcelleforskning. 

– Det er en uhørt blanding af forskning 

og religion, mener Britta Thomsen, 

som har arbejdet intenst med EUs forskningsprogram. 

Hun var derfor glad for, at 

det lykkedes at finde et kompromis, der 

sikrer, at forskningen i stamceller foregårunder 

strikse etiske retningslinjer. 

– Der er jo ikke tale om kloning af 

mennesker, men om f.eks. at bruge 

forskningen til at skabe nye behandlingsmuligheder 

for ellers uhelbredelige 

sygdomme, siger hun. 

HVOR SKAL VI 

FÅ ENERGIEN FRA? 

Når vi tænder lyset eller skruer op for 

varmen, er vi i næsten alle EU-lande 

afhængige af enten olie eller gas. Det er 

både dyrt og forurenende og bliver ofte 

importeret fra ustabile områder. De stigende 

oliepriser, vinterens gaskrise 

mellem Rusland og Ukraine og den tiltagende 

drivhuseffekt har sat energipolitikken 

helt op på den europæiske 

dagsorden. EU-Kommissionen arbejder 

på en ny energipolitik, og i den forbindelse 

har Britta Thomsen sammen med 

en kollega fra de tyske socialdemokrater 

fremsat forslag om, at 2 ⁄3 af EU’s 

energiforskning skal gå til vedvarende 

energi og energieffektivitet. 

Parlamentet vedtog forslaget under 

behandlingen af forskningsprogrammet 

den 18. juni. Desværre har hverken 

forskningsminister Helge Sander eller 

forskningsministrene fra de øvrige 

medlemslande vist vilje til aktivt at støtte 

den forskning i vedvarende energiteknologi, 

der er helt nødvendig for 

Europa. 

DE FEM SLÅR TIL 

Europa-Parlamentet er ikke et gummistempel. 

Den tid er forbi. I en ny bog 

tager de fem socialdemokrater i Europa-Parlamentet 

læserne med til forhandlinger 

og beslutninger i Parlamentet 

– både de formelle i udvalg og plenarforsamling 

og – især – alt det, der 

foregår i kulissen: Interessekampene, 

de politiske diskussioner og forhandlinger, 

kompromis’er, sejre og nederlag. 

De første to år har været dramatiske og 

intense, og det bliver skildret i bogen, 

der udkommer den 22. september. 

Bogen er gratis og kan fås ved at kontakte 

Kirsten Jensen på Partikontoret. 

HVOR MEGET KOSTER 

EN REN SAMVITTIGHED? 

Når vi ser, at Jysk sælger 5 håndklæder 

for 99 kr., eller når Bilka sælger 5 havestole 

for 200 kr., eller Hennes & Mauritz 

sælger en T-shirt til 49,kr., skulle vi 

måske stoppe op, og stille os selv 

spørgsmålet: Hvordan kan det laves så 

billigt? 

Desværre ofte fordi arbejdstagerne 

udnyttes på det groveste. Leverandører 

af varer til Danmark bruger børnearbejdere 

og leder stærkt forurenet spildevand 

direkte ud i naturen. Indiske 

ansatte arbejder med giftige kemikalier 

uden nogen form for beskyttelse. Cheminova 

sælger f.eks. kemikalier til Indien, 

som er forbudte i Danmark og i EU. 

Mens H&M har rekordoverskud, og sit 

på det tørre, må deres syersker nøjes 

med 12 øre pr. T-shirt. 

– Det er på tide, vi stiller krav. Vi skal 

sikre, at de varer vi køber er produceret 

med respekt for arbejdstagerrettigheder 

og miljøet, siger Ole Christensen. 

Nogle af overnævnte firmaer har allerede 

ændret praksis, og mange danske 

virksomheder gør det godt internationalt. 

Men der skal gøres meget mere. 

– Vi skal bruge EU til at sprede de 

værdier, vi har i Europa til resten af verden. 

Det er ikke nok, at vi i Danmark stiller 

krav til vores virksomheder – det skal 

gøres på EU-plan. 

EU skal være med til at sætte en 

dagsorden, hvor den sociale udvikling 

bliver lige så vigtig som økonomiske 

vækst. Vi skal sørge for, at der ikke konkurreres 

på dårlige arbejdsforhold som 

lave lønninger og dårligt arbejdsmiljø. 

Men det har vi som forbrugere ingen 

forudsætninger for i dag. Derfor har Ole 

Christensen krævet, at Kommissionen 

indfører en mærkningsordning for 

varer, så man kan se, om de er produceret 

under forsvarlige forhold. 

– Indiske arbejdere skal ikke stå i syre 

til hofterne, for at danske virksomheder 

kan tjene lidt ekstra. Globaliseringen 

har været en god gevinst for danske 

virksomheder, nu er det på tide at 

de tager ansvar for de arbejdere der 

producerer varerne. 

EN GENSTRIDIG LILLE 

FYR VED NAVN SALMONELLA 

Sommeren over har fundet af udenlandsk 

salmonellainficeret kød i supermarkederne 

betydet, at frygten for 

mavepine og det der er værre, har 

været med til bords, når der blev fyret 

op under grillen i de små haver. Problemet 

med salmonella er ikke nyt, og det 

er en stor udfordring at løse, fordi salmonellabakterien 

er en genstridig lille 

fyr, der findes i over 2000 varianter. Vi 

har gjort meget for at bekæmpe salmonella 

i Danmark, men i resten af EU er 

der ikke sket ret meget. Fra dansk side 

kæmper vi derfor nu, alt hvad vi kan for 

at få nogle særregler i EU, som gør, at vi 

kan forhindre import af salmonellainficeret 

udenlandsk kød. 

Men det er dog helt afgørende, at vi 

samtidig arbejder for at sikre, at der bliver 

gjort noget for at løse salmonellaproblemet 

på EU-niveau. Hvis vi skal 

sikre et velfungerende Indre Marked, er 

nationale forbud og lukkede grænser 

ikke en langtidsholdbar løsning. 


Nyt fra Christiansborg AF 

MAN KAN IKKE FLYGTE FRA SIT ANSVAR 

Socialdemokraternes trafikordfører, 

Poul Andersen, gør her foreløbig 

status over sommerens problemer 

med den kollektive trafik. 

AF MORTEN NIELSEN 

Den kollektive trafik har været sommerens 

store tema. Forsinkede og aflyste 

tog, nedslidte jernbaneskinner og signalsystemer 

og IC2-tog som ikke bliver 

leveret. Problemerne har været utallige, 

og der har været kø ved håndvasken. 

– Det har været helt uvirkeligt denne 

sommer, hvordan trafikministeren har 

haft travlt med at fralægge sig sit 

ansvar. Han har peget på alt og alle, 

ja selv Harry-dukken har han givet 

skylden for forsinkelserne, siger Poul 

Andersen. 

Han erkender, at der ligger mange 

års forsømmelser af vedligeholdelsen af 

jernbanenettet og signalanlæggene til 

grund for de store problemer, men det 

er alligevel for tyndt, når ministeren fralægger 

sig ansvaret. 

– Selvfølgelig går det her længere tilbage 

end 2001, hvor VK-regeringen 

trådte til. Men samtidig må man fastholde, 

at ministeren har siddet i fem år 

og set passivt til, mens problemerne er 

vokset. Så kan man altså ikke flygte fra 

sit ansvar, siger Poul Andersen. 

Men den socialdemokratiske trafikordfører 

er ikke kun skuffet over ministerens 

manglende ansvarsfølelse. 

Også Dansk Folkeparti og de Radikale 

får en hilsen med på vejen. 

– De to partier har jo indgået trafikforlig 

med regeringen, og der har aldrig 

været tvivl om, at trafikforliget ikke 

kunne løse problemerne. Tværtimod. 

Og helt grotesk er det, at Dansk Folkeparti 

i flere omgange – helt berettiget – 

har forlangt ministerens afgang, og så 

vil de alligevel ikke lægge stemmer til. 

22 Socialdemokraten juni 2006 

På den måde påtager de sig et meget 

stort ansvar, når togene stadig ikke 

kører til tiden, siger Poul Andersen. 

Også leveringen af de nye IC2-tog er 

forsinket ud over det sædvanlige. Og 

heller ikke i denne sag er Poul Andersen 

imponeret over trafikministerens handlekraft. 

– Vi spurgte i vinters ministeren, om 

man ikke kunne afbestille ordren og 

i stedet købe tog i Tyskland. Det afviste 

han blankt kunne lade sig gøre. Men 

sidst på sommeren stod ministeren 

frem og bebrejdede DSB, at man ikke 

afbestilte togene og indkøbte tog i 

udlandet. Ministeren er på så meget 

slingrekurs, at det er tragikomisk, siger 

Poul Andersen. 

Socialdemokraterne har fremsat forslag 

om milliardinvesteringer i det danske 

signalsystem og skinnenet. Det forslag 

afviste flertallet af regeringen, 

Dansk Folkeparti og de Radikale i foråret, 

men Poul Andersen forventer, at partierne 

nu er kommet på bedre tanker. 

MORTEN NIELSEN 

– Med erfaringerne fra denne sommer, 

må selv de mest spareivrige kunne 

se, at vi har nået bunden. Derfor forventer 

jeg, at de borgerlige kommer ud af 

busken og vil være med til at sikre 

ordentlig kollektiv trafik i Danmark, 

siger Poul Andersen.

DE UDSATTE BØRN HAR DET SVÆRERE 

AF LISE VON SEELEN, SOCIALORDFØRER 

I Danmark vokser mindst 40.000 børn 

op under forhold, der er præget af fattigdom. 

De har ikke de samme muligheder 

som deres kammerater for at deltage 

i det sociale liv, der naturligt lærer 

børn, at de hører med og hører til. Med 

den økonomiske fattigdom følger en 

oplevelsesfattigdom, som gør at de 

gang på gang må se sig hægtet af, når 

kammeraterne skal til idrætsaktiviteter, 

dyrke musikinteresser, deltage i dyre 

klasseture, eller invitere til børnefødselsdag. 

Disse børn har vanskeligere ved at 

lykkes i skolen, deres sundhedstilstand 

er dårligere end andre børns, de har 

oftere psykiske problemer og der er 

adfærdsproblemer som ses i denne 

gruppe, som ikke ses nær så ofte i andre 

børnegrupper. At det betyder noget for 

børnene senere i livet er indlysende. 

Familierne rammes af de stramninger 

regeringen har indført og som de 

nidkært fastholder. Det drejer sig om 

kontanthjælpsloftet og starthjælp og 

problemerne skærpes ved forringelser 

af boligsikringen. Vi socialdemokrater 

ønsker løsninger, der betyder en varig 

tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed 

selvforsørgelse. Derfor vil der være 

brug for at iværksætte en social indsats 

som det første, for derefter at tilkoble 

både uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken. 

I sammenhæng med indsatsen 

over for forældre, skal der gives den 

fornødne støtte til børnene, så de kan 

opleve at være en del af det sociale fællesskab, 

der hvor de naturligt hører til. 

Vi har ved flere debatter i folketingssalen 

drøftet spørgsmålet og vi må konstatere, 

at vi har en socialminister, der 

ikke vil anerkende problemet. Forud- 

EN OMMER AF TORBEN HANSEN, MILJØORDFØRER 

Fisk og bunddyr dør. Et ligklæde breder sig. Limfjorden, 

Århusbugten, ja stort set alle danske fjorde og kystvande 

gisper efter vejret. Det er skandaløst, at det overhovedet er 

kommet så langt i dansk naturbeskyttelse, at det mange steder 

er år efter år dette sker. Sommerens slappe aftale mellem 

regeringen, DF og De Radikale om den fremtidige husdyrregulering 

forekommer derfor komplet uforståelig. 

Høringssvar fra amter, naturorganisationer m.m. påpeger, at 

aftalen vil være et væsentligt tilbageskridt for beskyttelsen af 

såvel naturområder som overflade- og grundvand. Aftalen medfører 

øget belastning af sårbar natur, øget udvaskning af kvælstof 

og fosfor til overfladevand, forringet klageadgang, m.m. 

sætningen for at løse problemet er, at vi 

politikere anerkender det som et problem 

at børn i dag vokser op i fattigdom. 

Vi vil gøre noget ved det. Regeringen 

og Dansk Folkeparti snakker udenom, 

mens gruppen af udsatte børn, får 

sværere og sværere ved at opfatte at de 

hører til og hører med. 

Danske fjorde og kystvande har behov for færre næringsstoffer. 

Der skal strammes op på udledningskravene. Socialdemokraterne 

vil derfor opfordre miljøministeren til at skrotte 

den helt utilstrækkelige husdyrplan samt vandmiljøplanen fra 

2004, som regeringen også stod bag og straks optage forhandlinger 

med Folketingets partier for at få en ny og fremadrettet 

regulering. En regulering der markant nedbringer næringsstofbelastningen 

i de danske farvande, sikrer drikkevandet, afskaffer 

landbrugets særstatus, sikrer klageadgangen, sikrer miljøgodkendelse 

af alle landbrug – både eksisterende og kommende, 

sikrer vores sårbare naturområder, heder, enge, overdrev, 

osv. De danske farvande skal ikke dø år efter år. 

Socialdemokraten juni 2006 23

En by i provinsen 

I dag er det efterhånden kun de indsatte, som kender 

Horsens for statsfængslet. Andre har været til Madonna 

eller Bob Dylan koncert. Forud ligger mere end 10 års 

hårdt arbejde med brand og image og en massiv 

investering i kultur og fritidsliv – en oplevelsesøkonomisk 

investering. Borgmester Jan Trøjborg, har taget 

arven op fra sin forgænger Vagn Ry og taler om fællesskabsløsninger, 

når det handler om kulturbranding. 


AF SIGNE HANSEN 

FOTO JESPER N. SØRENSEN 

Da verdensstjernen Madonna for første 

gang nogen sinde gav koncert i Danmark 

var det ikke under Parkens tag. 

Madonna, hendes seks meter høje 

neonkors og hær af dansere optrådte

foran 85.000 mennesker på en mark 

i Horsens. 

Madonna er ikke det første store 

navn, der spiller i Horsens. Både Bob 

Dylan og Elton John har tidligere været 

forbi den jyske by og for ganske nylig 

rullede selveste The Rolling Stones 

forbi. Udover det har byen holdt Melodi 

Grand Prix i 2005 og fra 2008 skal det 

gamle statsfængsel lukkes og omdannes 

til et stort forlystelsescenter. Medieomtalen 

i forbindelse med alle kulturarrangementerne 

har været massiv og 

det har sat sit præg på den kollektive 

forståelse af byen. 

Noget måtte gøres 

Når Madonna vælger Horsens, er det 

ikke fordi, hendes manager har kastet 

en dartpil mod et Danmarkskort og den 

tilfældigvis landede i den midtjyske by. 

Forud ligger mere end ti års målrettet 

arbejde med at brande Horsens. En 

brandingproces, som gør Horsens til et 

skoleeksempel på, hvad der skal til for 

at højne en provinsbys image i befolkningen. 

Allerede i 1984 da socialdemokraten, 

Vagn Ry Nielsen, tiltrådte som borgmester 

indledte kommunen en markedsføringskampagne, 

der søgte at tiltrække 

flere virksomheder til byen. Kampagnen 

skabte på sigt belæg for en undersøgelse 

af, hvorfor kommunen havde svært 

ved at tiltrække erhvervsdrivende. 

Undersøgelsen viste blandt andet, at 

Horsens først og fremmest stod i danskernes 

bevidsthed som byen med 

statsfængslet, hvilket afholdt erhvervsdrivende 

fra at slå sig ned i byen. Med 

økonomisk opbakning fra Horsens 

Erhvervsråd besluttede byrådet at 

afsætte ca. to mio. kroner til imagemarkedsføring. 

Kommunen hyrede kommunikationsbureauet 

JØP, Ove og Myrthu 

til at formulere en strategi for, hvordan 

byen skulle gribe PR-arbejdet an. 

Horsens’ måde at imageudvikle 

adskilte sig fra traditionelle markedsføringsstrategier 

ved det, at fokus ikke 

kun var udadrettet i brugen af kampagner, 

reklamer og slogans. Vægtningen 

af interne kurser i kommunen og informationsmateriale 

til både borgere og 

erhvervsfolk skabte en sammenhængskraft 

i Horsens, som langsomt tiltrak 

både kulturelle arrangementer og 

erhvervsdrivende. 

Det blev til en omfattende og lang- 

sigtet strategi, der blandt andet medførte 

tilbud om medietræning for politikere 

og byens øvrige ansigter, samt et 

medieberedskab, til at reagere hurtigt, 

hvis der opstod fejlagtig information 

om byen. Under hele processen skulle 

der jævnligt måles på de opnåede 

resultater. 

De undersøgelser gør det muligt i 

dag at følge udviklingen over tid. I år 

2002 spurgte man et udsnit af beslutningstagere, 

journalister og almindelige 

borgere udenfor Vejle Amt, hvad de 

forbandt med Horsens. Hertil svarede 

51 procent ”statsfængslet” og kun otte 

procent ”kultur/museet/festivaler”. De 

tilsvarende målinger for 2004 viser, at 

37 procent tænker på statsfængslet, 

mens den andel af personer, der først 

og fremmest ser Horsens som en kulturby, 

er steget til 23 procent. 

Gang i provinsbrandingen 

Horsens er måske det mest succesrige 

eksempel på branding af en dansk provinsby, 

men byen er langtfra den eneste, 

der forsøger. Over hele Danmark er 

der gået reklamebureau i provinskommunerne. 

Ude omkring på landets rådhuse 

er der inden for de seneste ti år 

blevet ansat masser af kommunikationsmedarbejdere 

med den opgave at 

finde og derefter profilere den enkelte 

kommune for det, der gør den til noget 

særligt. 

Formålet er enkelt: At tiltrække 

”gode skatteborgere” og virksomheder. 

Og således få gang i en god cirkelbevægelse. 

For virksomhederne kommer 

kun, hvis de kan tiltrække dygtige 

ansatte til kommunen, og de gode skatteborgere 

kommer i særdeleshed, hvis 

arbejde og fritid kan forenes indenfor 

kommunegrænserne. 

Udgiftsloftet begrænser 

Ifølge Horsens’ borgmester, Jan Trøjborg, 

betyder kommunens succes med 

imageplejen vækst og fremgang: 

– Borgerne i byen ranker ryggen, og 

omverden ser anderledes på os. Horsens 

er i dag blevet et attraktivt sted at 

bosætte sig, siger han. 

Og det understøtter statistikkerne 

med al tydelighed. Horsens’ indbyggertal 

stiger ifølge Danmarks Statistik med 

1000 personer om året. 

– Kommunevæksten skal følges op 

med en ”velfærdskommune”, hvor faci- 

liteterne og standarden gør det muligt 

at afholde de her store kulturelle arrangementer, 

som jo i den grad løfter byen. 

Vi prøver at følge den tilflytning, der er 

til byen og følge op med investeringer, 

siger Jan Trøjborg, og henviser til det 

stadion, der skal bygges i kommunen. 

– Men det gør det svært, fordi regeringen 

har sat et vækstloft på en halv 

procent per år og enhver kan se, at det 

er svære betingelser for en kommune 

som Horsens med en tilvækst på 1000 

borgere om året. 

Kultur skal tænkes stort 

Historien om Horsens er kun et eksempel 

på, hvordan oplevelsesøkonomi kan 

bruges til at brande kommuner. Provinsbyer, 

der er kendt for at have righoldige 

kulturelle tilbud lige om hjørnet, 

kan tiltrække velstående, aktive borgere, 

der vil mere end at spille banko om 

lørdagen og vaske bil om søndagen. 

Er satsningen på oplevelsesøkonomien 

tilstrækkelig radikal, kan det 

ændre selve byens identitet i omverdenens 

øjne. For borgmesteren er det en 

helt naturlig satsning. 

– Livet er ikke kun slid og slæb. Vi skal 

have det lidt sjovt engang imellem, det 

skal være en del af kulturen her i kommunen, 

siger Jan Trøjborg. 

Konkurrencen om de ’hotte’ kunstnere 

har ligesom kampen om gode skatteborgere 

skabt grobund for misundelse 

og konflikt. Der er brødnid og stor konkurrence 

kommunerne imellem om at 

få de store navne til byerne, siger borgmesteren. 

Men de potentielle konflikter 

skræmmer ikke Jan Trøjborg, som mener, 

at konkurrencen vil forøge kvaliteten 

af arrangementerne. 

De kommende år skal vise, hvordan 

kommunen vil fastholde og udbygge 

succesen. Belært af sin forgængers 

arbejde med branding og kommunikation, 

står det klart for Jan Trøjborg, at 

lokalsamfundet skal bakke op om projektet, 

hvis det skal lykkes at opretholde 

det høje niveau: 

– Den måde vi brander på og vil gøre 

det i fremtiden, er ved at stå sammen 

på tværs af fagbevægelse, erhvervsorganisation, 

erhvervsliv, kulturelle foreninger 

og kommunestyre. Derudover 

er der meget, der hviler på den enkelte 

borgers skuldre, der er ildsjæle i ethvert 

samfund og de skal have al den opbakning 

de kan få. 


KULTUR 

FORBRUGERBØRN 

Af Susan Linn 

Informations Forlag 2006 

280s, 268 kr. 

LÆST AF FORBRUGERORDFØRER 

KAREN HÆKKERUP 

FORBRUGERBØRN 

VARERNES EROBRING AF BARNDOMMEN 

SUSAN LINN 

INFORMATIONS FORLAG 

Svunden er den tid, hvor en reklame 

bare var en reklame, og hvor det var til 

FAR PÅ FÆRDE – TIL MANDEN 

DER HAR ALT, ISÆR BØRN 

Af Lars Daneskov 

Jyllands Postens Forlag, 2006 

LÆST AF PETER PALSHØJ 

”Far på færde” er en bog om at være 

moderne far. Det er en klog bog uden at 

forfatteren Lars Daneskov giver den 

i rollen som Kloge-Åge. Tværtimod 

byder bogen på stor humor og megen 

eftertænksomhed. 

Med baggrund i sin erfaring som far 

til fire skildrer radio- og tv-journalisten 

Lars Daneskov de mange udfordringer, 

glæderne, de sure nætter og de nære 

intense øjeblikke. Bleskift og bræk. Leg 

og jubel. Alt det børn giver os. Lars 

Daneskov skriver præcist om det nyfødte 

barn, der pludselig vælter ind midt i 

den moderne mands hverdag med 

mange muligheder, job og karriere: 

“Med et barn er der mindst ét sted i 

livet, hvor du ikke kan gøre et valg om. 

at gennemskue at den fandtes med det 

formål at sælge et produkt. I dag er alt 

mere avanceret. De fleste reklamer er 

skjulte, og produkter sælges til os uden 

at vi opdager det. 

Denne problemstilling sætter den 

amerikanske psykolog, Susan Linn, 

fokus på i sin nye velskrevne og tankevækkende 

bog ”Forbrugerbørn”. Linn 

sætter kniven i siden på det amerikanske 

forbrugersamfund, og beskriver, 

hvordan multinationale virksomheder 

forsøger at få andel i den enorme købekraft 

moderne vestlige børn og unge er 

i besiddelse af. Linn skildrer levende, 

hvordan børn og unge påvirkes og lokkes, 

og hun advarer mod udviklingen, 

fordi den forkorter barndommen og 

giver børnene nogle forskruede værdier. 

Susan Linn beskriver også metoderne, 

der bruges for at påvirke børnene – 

metoder, som børn og unge eller deres 

forældre, slet ikke har værktøjer til at 

gennemskue. Mange virksomheder 

benytter forskning om adfærd – udvik- 

Du er tvunget til at stå ved det. Det er 

det ansvar, som gør det hele værd.” 

Uden moraliseren eller løftede pegefingre 

lægger Lars Daneskov vægt på, at 

det handler om at være far for barnet 

med alt det, vi kan give videre til vores 

børn. Det kan kræve sin armlægning 

med moderen, og forfatteren sætter 

det på spidsen, når han skriver ”Du er 

far, og du har lov til at være det på din 

måde.” Samtidig giver bogen mange 

gode og praktiske råd, også om hvordan 

giraffer, kameler og flodheste lyder. 

Et råd jeg gerne selv havde haft ved 

hånden, da min datter var i højtlæsningsalderen. 

Det er tankevækkende at bogen 

udkom samme dag, som en ny undersøgelse 

fra Socialforskningsinstituttet viste, 

at der er stagnation i antallet af danske 

mænd, som tager del i barselsorloven. 

I modsætning til de andre nordiske 

lande, har vi ikke indført nogen længere 

kvote for mandens barselsorlov. Resultatet 

er, at færre danske fædre tager ansva- 

lingstrin – for at kunne designe produkter, 

der udnytter fx teenagers usikkerhed. 

Linn langer hårdt ud efter virksomhederne, 

som hun mener mangler etik 

og moral. Hun går så langt som til at 

anklage reklamerne for at være demokratifjendtlige 

og mener at børn og 

unges identitetsudvikling skades af 

reklamernes stereotype vinkler på sex, 

udseende, mad osv. 

Forbrugerbørn beskriver en amerikansk 

virkelighed, som heldigvis stadig 

er et stykke fra den danske. Men reagerer 

vi ikke i tide, vil også vi ende med at 

opfostre generationer af børn, der er 

”kodet” til at være ukritisk loyale over 

for varemærker. Vi må lære vores børn 

og unge kritik og sørge for at give dem 

kreative oaser uden markedsføring - 

også foran fjernsynet. Når man som jeg 

arbejder med og brænder for forbrugerpolitik, 

er bogen selvfølgelig et 

”must”, men også andre kan læse den 

med fornøjelse. 

ret på sig. Og skævheden fortsætter 

efterhånden, som børnene vokser op. 

Dårlige danske muligheder for at tage fri, 

når barnet er sygt, betyder, at danske 

fædre også tager mindre del i børnenes 

sygedage end fædre gør i Norge og Sverige. 

Den enkelte kan trods alt ikke stå 

alene med ansvaret, når det gælder barselsorloven 

og friheden til at tage ansvar 

for syge børn. Her må danske fædre (og 

mødre) stå sammen om at få skabt nogle 

rettigheder, som passer til den moderne 

familie. Dén armlægning er en politisk 

opgave og en udfordring til fagbevægelsen. 

Lars Daneskov skal have stor tak for 

at påpege, at den moderne far selv har 

ansvaret for at skabe sin plads i den 

moderne familie, til gengæld må det ikke 

gå i glemmebogen, at vi også lever i en 

tid, hvor den borgerlige regerings særegne 

opfattelse af det frie valg står i vejen 

for familiernes fælles muligheder for selv 

at tilrettelægge deres hverdag. 

Peter Palshøj er generalsekretær for 

SAMAK og far til Maria på 12 1 ⁄2 år.

Bogen på bordet 

Kim Mortensen 

Socialdemokraternes energiordfører 

Hvilken bog læser du lige nu? 

– Jeg er i gang med Poul Nyrups erindringsbøger, 

”Rødder”, og så har det jo 

været sommerferie, hvor jeg har haft tid 

til at læse den spændende ”Russiske trilogi” 

af Leif Davidsen, som består af 

”den russiske sangerinde”, ”den sidste 

spion” og ”den troskyldige russer”. 

Hvilken bog har betydet mest for dig? 

– Det har ”Undtagelsen” af Christian 

Jungersen, der foregår på en kvindearbejdsplads, 

som er i opløsning. Den 

giver en levende beskrivelse af de konflikter 

og den ondskab, der kan opstå 

på en arbejdsplads og skildrer, hvordan 

mennesker behandler hinanden. Bogen 

er utrolig godt skrevet og den er interessant 

fordi, den går ind bag ved den 

menneskelige natur. 

EUROVISIONER 

– ESSAYS OM FREMTIDENS EUROPA 

Red. Dan Jørgensen 

Informations Forlag 2006 

244 sider, kr. 228,- 

LÆST AF SIGNE HANSEN 

Stilheden har lagt sig over den danske EU-debat. Der er dømt ‘tænkepause’ 

på andet år – men der er nogen, som allerede har tænkt. 

Nu brydes tavsheden af tolv af Danmarks og Europas fremmeste 

EU-forskere. De normalt køligt neutrale og objektive EU-eksperter 

har fået stillet den uvante opgave at melde rent ud. Hvad mener de 

egentlig selv? 

I denne bog giver de deres konkrete politiske anbefalinger samt personlige 

bud på, hvordan fremtidens EU kan og bør se ud. Forskernes 

visioner diskuteres og perspektiveres af Dan Jørgensen, som med bogen 

ønsker at sætte en ny og fremadrettet dagsorden i den danske EUdebat. 

Med 41 konkrete forslag bidrager han selv til debatten. 

 

Ulrich Beck & Anthony Giddens · Rebecca Adler-Nissen · Uffe Østergård 

Peter Nedergaard · Philippe Schmitter · Anne Mette Vestergaard · Thomas Pedersen 

Mark Leonard · Alan Klæbel · Birthe Hansen · Gorm Rye Olsen · Dan Jørgensen 

“Dan Jørgensens bog 

er et spændende og 

originalt bidrag til den 

traditionelle EU-debat 

herhjemme. Jeg vil 

varmt anbefale bogen.” 

Gitte Seeberg, medlem af 

Europa-Parlamentet (K) 

DAN JØRGENSEN (F. 1975) · CAND.SCIENT.POL. 

MEDLEM AF EUROPA-PARLAMENTET (S) 

“Det er fornemt set af Dan Jørgensen 

at samle så fremtrædende forskere 

i en og samme bog. Bogen fortjener 

en bred læserskare.” 

Anders Samuelsen, medlem af 

Europa-Parlamentet (R) 

EUROVISIONER·ESSAYSOMFREMTIDENSEUROPA 

RED. DAN JØRGENSEN 

EUROVISIONER 

ESSAYS OM FREMTIDENS EUROPA 

“Har du brug for nye vitaminer til 

EU-debatten efter det dobbelte nej, 

så er her et forfriskende bud.” 

Lykke Friis, EU-ekspert 

“Flot perlerække af overbeviste 

europæiske stemmer. Lige hvad 

vi har brug for i en tid med alt 

for få visioner.” 

Steen Gade, 

Formand for Nyt Europa, 

folketingsmedlem for SF 

INFORMATIONS FORLAG 

Den socialdemokratiske europaparlamentariker, 

Dan Jørgensen, besidder 

selv det, som han titulerer denne bog, 

visioner. Det vidnesbyrd fører bogen, 

som indeholder en samling artikler 

skrevet af førende europaforskere. 

Hvilken bog vil du gerne læse næste 

gang? 

– Der skal jeg tage mig sammen til at 

læse sidste bind af Bo Lidegaards 

biografi om ”Jens Otto Krag”. Jeg har 

Bogens første bidrag er skrevet af 

Ulrich Beck og Anthony Giddens, som 

med deres status som nogle af samfundsvidenskabens 

nutidige mastodonter 

både gør rede for, hvordan det europæiske 

fællesskab legitimeres, men også 

garanterer essaysamlingen høj kvalitet 

og saglighed. Og det er da også de karakteristika, 

der kendetegner bogens øvrige 

bidrag. Med skiftende hverdagslige og 

lettere akademiske anstrøg i penneføringen 

er de elleve artikler af blandt andre 

Uffe Østergård, Peter Nedergaard, Philippe 

C. Schmitter, Mark Leonard og Gorm 

Rye Olsen inddelt i fire i sektioner koncentreret 

om henholdsvist: 1. Ideernes 

EU, 2. Borgernes EU, 3. EU’s globale rolle 

og 4. En retning for EU. 

Dan Jørgensen er ophavsmand til de 

spørgsmål, der danner rammen for 

artiklerne. Dem har han udtænkt med 

skarpsindig tanke på forfatternes øvrige 

virke, hvorfor læsere der tidligere har 

stiftet bekendtskab med nogle af disse, 

nemt kan føle sig velkomne i Eurovisio- 

KULTUR 

læst første bind, men så gik jeg lidt i stå. 

Jeg kan utrolig godt lide biografier, 

fordi de giver en god indgang til historien 

og specielt den politiske historie. 

ners artikelunivers. Når en politiker er 

forfatter, er der som regel en politisk 

dagsorden tilkoblet. Det er også tilfældet 

her. Dan Jørgensen skriver selv indledning 

og afslutning, som han på listig 

vis har vendt rundt på for at illustrere 

sin pointe. Således er bogens indledning 

benævnt ’afslutning’ og de sidste 

sider kalder han ’begyndelse’, for i sit 

udgangspunkt at gøre op med ”en forældet 

og fordummende EU-debat i 

Danmark”. Det er på tide, at tingene 

sættes i perspektiv, at ekspertisen genopdages, 

og at det saglige og objektive 

kommer i fokus. I ’begyndelsen’ er der 

sammenhæng - mellem de elleve eksperters 

bidrag og mellem Dan Jørgensens 

visioner for fremtidens europapolitik. 

De 41 forslag han opremser, er møntet 

på EU’s beslutningstagere og trækker 

bogen som samlet udtryk ud af 

dens ellers filosofisk debatterende kontekst 

og ind i den virkelige europapolitik, 

uden at kaste læsere, der ikke er 

drevne europapolitikere på porten.

Tilbageblik: 11. september 2001 

For fem år siden blev terrorisme indprentet i den kollektive bevidsthed og verden blev forandret 

for altid. Næsten 3000 mennesker døde den 11. september 2001, da to passagerfly fløj ind 

i World Trade Center. Her fortæller fire socialdemokratiske folketingsmedlemmer, Hüseyin Arac, 

integrationsordfører Lotte Bundsgaard, skatteordfører John Dyrby og kirkeordfører Karen 

Johanne Klint, hvordan angrebet påvirkede dem personligt og politisk. 

AF SIGNE HANSEN 

FOTO JESPER N. SØRENSEN 

Hvad lavede I, da I hørte om terrorangrebet 

på WTC i New York? 

Lotte Bundsgaard: Jeg var bolig- og 

ligestillingsminister på det tidspunkt og 

var i gang med at blive interviewet af en 

journalist, da jeg hørte det. Jeg husker 

tydeligt det øjeblik, hvor ministeriets folk 

kom ind og sagde, at der var noget fuldstændig 

galt. Og så stoppede vi interviewet, 

tror jeg. Og så sad jeg der med 

medarbejderne og tænkte, at nu skal jeg 

bare hjem. Så jeg tog hjem, så jeg hurtigt 

jeg kunne. Og havde hele tiden en frygt 

for, om der måske skete flere angreb. 

John Dyrby: Jeg var til en konference 

på Eksperimentariet i København. 

Det var en konference med masser af 

gang i den, og pludselig kom nyheden. 

Det ændrede dagen fuldstændig for os 

alle sammen. Jeg kan ikke engang 


huske, hvad konferencen drejede sig 

om, men man kan jo huske de tanker, 

der går gennem ens hoved, hvad er det 

her og stopper det her? På det tidspunkt 

vidste man jo ikke, om det kun 

var USA, der var ramt. Det var ligesom 

du siger, Lotte, denne her meget store 

usikkerhed. 

Karen Johanne Klint: Jeg var på vej 

i tog fra København til Jylland og ved 

Høje Taastrup station, svarer en forretningsmand 

sin telefon i kupeen. Jeg 

kunne fornemme, at det var en helt forkert 

samtale eller meddelelse, han 

modtog. Derpå ringede han til sit firma 

og sagde: ”Stop alle aftaler, vi har med 

USA, for nu har de også taget tårn nummer 

to”. Og der blev fuldstændig stille i 

kupeen. Så spurgte jeg ham, hvad det 

her handlede om, hvorpå han fortalte, 

at et fly var fløjet ind i WTC. Jeg havde 

det som om, tiden gik fuldstændig i stå. 

Og pludselig var der meget lang vej til 

Jylland. Det jeg synes er vigtigt at huske 

fra den og de efterfølgende dage var, at 

det udadtil så ud til at være nogle ret 

almindelige mennesker, der havde 

udført terrorangrebet. At man derfor 

ikke skal tro, at man ved magt kan stoppe 

sådan nogle angreb fremover. 

Hüseyin Arac: Jeg var i Århus til et 

møde, da beskeden kom. Jeg troede 

ikke på, at det kunne være rigtigt. Vi var 

helt chokerede. Alle sammen. Og så løb 

vi op på byrådskontoret, hvor der var et 

fjernsyn. Vi så på hinanden, for vi var i 

tvivl, om det var rigtigt. Jeg kunne også 

læse usikkerheden i de andres ansigter. 

Hvordan reagerede I politisk på terrorangrebet? 

Karen Johanne Klint: Socialdemokraterne 

opfordrede til at slå koldt vand i 

blodet, og lade være med at dømme 

nogen eller noget, indtil vi fik nogle 

facts at forholde os til. Førstereaktionen 

fra newyorkerne var, at vi skal være her

alle sammen, og deres kraftige appel til 

resten af verden om ikke at reagere 

overilet, er en vigtig lære. Også set i forhold 

til Bush-regeringens efterfølgende 

reaktion. 

Hüseyin Arac: Der var mange fra 

Århus Byråd, der opsøgte mig for at 

høre, hvad de talte om i Folketinget. Og 

der var folk med flygtninge- og indvandrerbaggrund, 

som søgte råd hos mig. 

Jeg opfordrede til besindighed og ro, 

og sagde, at de skulle passe deres arbejde 

og hilse på deres naboer, som de 

plejede. Men der var mange, der var 

nervøse. 

Hvordan opfatter og opfattede i mediernes 

skildring af begivenhederne? 

Hüseyin Arac: Jeg synes, at pressen i 

USA reagerede besindigt i forhold til 

den danske presse. Jeg kan huske, at vi 

havde kongres i Aalborg lige efter. Jeg 

kom på talerstolen som nummer tre, 

hvor jeg pointerede, at man ikke skulle 

skyde skylden på alle flygtninge, indvandrere 

eller muslimer. At jeg tog kraftig 

afstand fra det, der var sket. Hele 

Danmarks presse var til stede, DR, TV2 

og TV3 og alle kameraer pegede på 

talerstolen. Jeg ringede til min kone, og 

sagde, at hun skulle optage nyhederne, 

fordi der måske kom en udtalelse fra 

mig. Men der kom ikke noget. I stedet 

viste tv-kanalerne to idioter i en Mazda, 

der jublende viftede med et palæstinensisk 

flag. Den scene har alle tv-kanaler 

i Danmark vist – ikke en gang eller to 

gange, men tusind gange. Det jeg som 

folkevalgt sagde ved regeringspartiets 

kongres, blev ikke et øjeblik nævnt. 

Lotte Bundsgaard: Men jeg synes 

alligevel, at mediebilledet med tiden er 

blevet mere nuanceret. Man kunne 

godt have frygtet, at det hele blev 

vendt til et had mod alle muslimer. Jeg 

tror, at der er rigtig mange danskere, 

som nu ved, at gruppen af muslimer er 

meget forskellig. 

At langt de fleste bare gerne vil leve 

et ganske almindeligt liv, og se deres 

unger vokse op. Og så er der selvfølgelig 

en lille gruppe, som æder løgnehistorierne 

og ekstremismen råt. Så selv 

om det var hårdt dagen derpå og ugerne 

og månederne efter, så var det alligevel 

som om, at mediebilledet gradvist 

blev mere nuanceret. 

Hüseyin Arac: Jeg er fuldstændig 

enig med dig i det, Lotte. Også i at det 

er en meget lille gruppe oprindelige 

danskere og nydanskere, der er ekstremister. 

Og det er rigtig nok, at billedet 

vendte en smule. Men der er stadig en 

fare for, at det negative vinder frem, for 

det vil pressen hellere skrive om. Og det 

var der mange flygtninge og indvandrere, 

der var utroligt nervøse og bange 

for. Men vi, der råbte og skreg og gjorde 

alt, hvad vi kunne for at vise, at vi var 

imod mediernes ensidige fremstilling, 

havde svært ved at trænge igennem. På 

et tidspunkt overvejede vi at indrykke 

en annonce i de landsdækkende aviser, 

hvor vi tog afstand fra det. Men så fik vi 

prisen på annoncer… 

Hvilke konsekvenser af terrorangrebet 

vil I fremhæve som relevante? 

Karen Johanne Klint: Som kirkepolitiskordfører 

vil jeg sige, at vi efter terrorangrebet 

rent faktisk fik en god religionsdebat 

og at den har været med til 

at holde mig fast i, at vi ikke kun skal 

sikre, at vi har religiøse uddannelser i 

den danske folkekirke, men at vi altså 

også er nødt til at åbne op for, at folk 

med andre religiøse overbevisninger 

også skal kunne uddanne sig i Danmark, 

leve med deres religion, udvikle 

den og forholde sig kritisk til den. Jeg 

synes også, at terrorangrebet har sat 

fokus på, at vi bliver nødt til at gå mere 

aktivt i dialog om religion. 

John Dyrby: Selvom nogle af reaktionerne 

var lidt hysteriske og overdrevne 

i begyndelsen, må man jo stadigvæk 

sige, at 9-11 gjorde, at vi alle sammen 

begyndte at diskutere nogle ting, som 

vi ikke havde talt meget om på det tidspunkt. 

Fx spørgsmål om der er en muslimsk 

fare, om der er noget, vi skal være 

opmærksomme på, som vi ikke har set 

tidligere. Så hvis der er kommet noget 

godt ud af det, er det, at vi alle sammen 

er blevet lidt klogere og mere opmærksomme. 

Terrorangrebet har haft den negative 

konsekvens, at vi i den vestlige verden, 

med USA i spidsen, har haft en undskyldning 

til at føre mere krig, end der 

ellers ville havde været – her tænker jeg 

på Afghanistan og Irak. Det er den store 

tragik i det her scenario. 


Karen Johanne Klint: Jeg ser ikke 

11. september alene som et religiøst 

opgør. Jeg ser det også som et udtryk 

og et oprør mod uligheden og fattigdommen 

i verden. Det man også ønskede 

at vise var jo, at den vestlige økonomi 

var sårbar, for ellers ville man have 

ramt en time senere, hvor dødstallet 

havde været fire eller femdoblet, fordi 

flere folk havde været mødt på arbejde. 

Så jeg synes også, at vi skal tale om ulighed 

i samfundet, når vi taler om religiøse 

spændinger. 

John Dyrby: Det ved jeg ikke, om jeg 

er enig med dig i. Tidligere var jeg overbevist 

om at fattigdom skaber terrorister, 

men det tror jeg ikke længere, er 

rigtigt. Det kan godt være sandt til en 

vis grænse, men jeg tror ikke, at vi kan 

udrydde terrorisme, hvis vi får udryddet 

fattigdommen. 

Lotte Bundsgaard: Men hvor kommer 

den opbakning til de hér vanvittige 

fanatikere så fra? Det er vel fordi, der er 

mennesker, som ikke har noget at 

“Man kan undre sig over, at 

vi har en statsminister, som hellere 

vil cykle rundt med USA’s 

præsident i stedet for at løse 

akutte problemer i Mellemøsten.” 

miste, ikke har noget håb for fremtiden, 

og ikke kan se, at deres børn kan vokse 

op og få et ordentligt liv…? Jeg tror 

altid, at der vil være fanatikere. Hvad 

enten det er religiøse eller politiske 

fanatikere, men det, at der er så stor 

opbakning til de ekstreme grupper 

rundt om i verden, er vel fordi at USA, 

godt hjulpet af vores egen regering, bliver 

ved med at føre en udenrigspolitik, 

som bruger vold og krig som det eneste 

middel til at bekæmpe kriser og problemer. 

Som vi ser det lige nu i Mellemøsten. 

Svaret på vold er ofte vold. Så 

USA har et kæmpestort ansvar, men det 

har vores statsminister også. Det er 

fuldstændig forrykt at regeringen bliver 

ved med at bakke op om USA’s udenrigspolitik, 

som ikke går ud på at skabe 

en mere tryg verden, men konstant at 

pleje USA’s interesser. 

Karen Johanne Klint: Og hvor retssikkerheden 

simpelthen er i minus. 

John Dyrby: Ja, og det er jo det, der 


også er det tragiske ved 9-11, at det har 

kunnet bruges til at mobilisere til krig. 

Min pointe er netop, at vi ikke udrydder 

terrorisme ved blot at udrydde fattigdom. 

Der er andre ting på spil. For 

eksempel også religiøs fanatisme. Der 

er mange gange, hvor religiøse fanatikere 

gerne vil have sammenstød, fordi 

det gavner deres egen sag. 

Lotte Bundsgaard: Men ved at 

mindske fattigdommen mindsker du 

også hadet mod Vesten. 

Karen Johanne Klint: Ja, eller grobunden 

for terrorisme. Vi udrydder jo 

heller ikke mord i Danmark ved at spærre 

10 sindssyge mordere inde. 

Hüseyin Arac: Noget af det positive 

som er fundet sted i kølvandet på 

11.september er, at man ikke længere i 

så høj grad ser muslimer som en gruppe. 

Nu hører man flere fornuftige muslimske 

stemmer. Der er også mange, 

der er kommet på banen efter Muhammedtegningerne. 

Vores partis og måske 

også regeringens opgave må være, at 

støtte de fornuftige kræfter, der er 

interesserede i demokrati, humanisme, 

samvær og sameksistens. Det er det, vi 

skal satse på. 

Hvori består Socialdemokratiets styrke 

i forhold til at håndtere en fremtid med 

potentiel terror? 

Lotte Bundsgaard: Vi vil gå på to ben 

i integrationsdebatten. Vi tager stærkt 

afstand fra og forsøger at stoppe dem, 

der søger at ødelægge vores demokrati 

med terrorangreb, men vi vil samtidig 

gøre alt for at integrere de mennesker, 

der yder en positiv indsats i vores fællesskab. 

Denne dobbeltsidede indsats er 

den store forskel på os og de borgerlige. 

Vi har en regering, som tager afstand fra 

fanatismen, men som slet ikke gør nok 

for integrationen. Der er flere, der er 

blevet isoleret fra det danske fællesskab, 

som ikke synes, de er en del af det danske 

fællesskab – på trods af, at regeringen 

jo har vundet to valg på at sige, at 

de vil mere integration. Det er dér, vi kan 

vise både danskere og danskere med 

anden etnisk baggrund, at i denne her 

debat, og når sådan nogle frygtelige terrorangreb 

sker, så har vi et klart svar på, 

hvad der skal gøres. Man kan undre sig 

over, at vi har en statsminister, som hellere 

vil cykle rundt med USA’s præsident 

i stedet for at løse akut opståede problemer 

i Mellemøsten. 

John Dyrby: Hos os kommer men- 

nesket først. Og det gælder uanset, 

hvad det drejer sig om. Krig løser altså 

ikke problemer. Det har vi set mange 

eksempler på, men alligevel er militær 

magt angrebsvinklen fra højrefløjen. 

Der spiller man med musklerne, og prisen 

er ligegyldig. Skal man gå i krig i et 

land eller to lande, for at holde sig gode 

venner med USA, så gør de det. Det er 

forrykt. 

I forhold til mennesker eller hele 

befolkninger og deres tilfredshedsfølelse, 

hvordan kan man forhindre terror? 

Hüseyin Arac: Integration og tilknytning 

er alfa omega for at forhindre terror. 

Nogle af vores flygtninge og indvandrere 

føler ikke, at de hører til i Danmark. 

Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi har 

lidt mere samvær med hinanden i skolen, 

i fritiden, på arbejdet og i boligområderne. 

Det er også utroligt vigtigt for 

Socialdemokratiet og regeringen, at 

man belønner dem, der gør en indsats. 

Jeg oplever tit at personer, der har en 

høj uddannelse, kommer ud for de 

samme problemer på arbejdsmarkedet, 

som dem, der ikke har rørt en finger. 

Reel integration er, at man behandler 

folk på lige fod, og belønner dem, der 

gør en indsats. Vi skal tage godt imod 

flygtninge og indvandrere. Danmark 

skal stå i folks bevidsthed som det land, 

man føler stærkt for og det land, man vil 

forsvare. Jeg kom selv udefra og blev 

taget godt imod, og jeg vil ikke svigte 

det her land på nogen måde. 

John Dyrby: Det er lige nøjagtig det, 

der er forskellen mellem regeringen og 

vores integrationsforståelse. Vi mener, 

at der i fællesskabet ligger et ansvar for 

integration, hvor mange borgerlige 

mener, at integration er en privatsag. 

Karen Johanne Klint: Og så kan 

man måske også gøre, som du, Hüseyin, 

da du var nyvalgt, og gik op på talerstolen, 

sagde dit navn og derefter, at du 

kom fra Jylland. Det er vigtigt, hvis man 

har boet i Danmark i flere generationer, 

at man viser tilhørsforhold til Danmark 

– uden selvfølgelig at give slip på sin 

historie. 

Lotte Bundsgaard: Og som Hüseyin 

siger, at man viser, at man har forventninger 

til folk, ved at stille krav til dem. 

Man må kunne kræve at en person, der 

er kommet til Danmark, at han/ hun selvfølgelig 

skal lære dansk og være en del af 

vores samfund, fordi det også er en måde 

at vise respekt overfor andre på.

Nordisk velfærd – alle skal med 

Jubilæer ender ofte i en lovprisning af fortidens sejre 

og bedrifter. Men da det nordiske SAMAK-samarbejde 

fyldte 120 år, var det ikke fortiden men fremtiden 

der optog de delegerede. 

AF HANNE SKOVBY, FOTO SAMAK 

I juni samledes næsten 200 delegerede 

fra hele norden for 22. gang til Nordisk 

Arbejderkongres. Og solen, som bagte 

ned over det finske Kiljava Institut, 

symboliserede på passende vis det 

varme samarbejde, som har eksisteret 

mellem de nordiske landes fagbevægelser 

og socialdemokratiske partier 

siden SAMAK blev stiftet i 1886. 

Formanden for SAMAK, den norske 

statsminister, Jens Stoltenberg, bød 

velkommen og 

lagde straks op til 

den store udfordring, 

som de nordiskearbejderbevægelser 

står overfor: 

– Vi skal være verdensmestre 

– ikke 

bare i år, men også til 

næste år, sagde han. 

Det blev startskuddet til en livlig 

debat, ikke bare fra kongressens talerstol, 

men også i de fire workshops, hvor 

de delegerede for alvor fik mulighed for 

at diskutere politik. Der blev blandt 

andet talt om de problemer, de nordiske 

lande lige nu oplever med den vel- 

færd, der er tættest på borgerne – ældreplejen, 

familiepolitikken og sundhedssystemer, 

der ikke altid lever op til 

forventningerne. 

Andre valgte at se nærmere på den 

nordiske arbejdsmarkedsmodel, integration 

eller prostitution og trafficking. 

Også formand, Helle Thorning- 

Schmidt, var til SAMAK-kongres i Finland. 

Hun lagde blandt andet vægt på de 

udfordringer, som de 

danske socialdemokrater 

kæmper med 

efter fem år med en 

borgerlig regering: 

– Samtidig med 

at en stadig rigere 

befolkning kræver 

højere kvalitet fra 

det offentlige, så strammer regeringen 

skruen om det offentlige. Vi ser nu tendenserne 

til, at middelklassen, der har 

råd, flygter væk fra de fælles offentlige 

tilbud over til private løsninger; private 

skoler, private sygehuse. De svageste 

bliver hængende i de offentlige tilbud, 

der hver dag bliver ringere og ringere. 

En ond cirkel er i gang, og hvis de 

borgerlige får lov at fortsætte, bliver det 

ikke blot de svageste, der taber. Det bli- 

ver hele vores velfærdsmodel, sagde 

hun. 

Hermed slog den danske formand 

endnu en gang fast, hvad der er de nordiske 

socialdemokraters fornemste pligt: 

at sikre en velfærd, hvor alle er med. 

+ PLUSVIDEN 

På www.samak.info – kan du læse 

resolutionerne og udspillene fra 

Arbejderkongressen. 

Ny bog 

En ny publikation og hjemmeside 

om den nordiske model set med 

socialdemokraternes og fagbevægelsens 

øjne er udkommet. De hedder 

”Nordicmodel.info - historien om 

samfund bygget på velfærd og retfærdighed”. 

Publikationen udgives 

på dansk/svensk, finsk og engelsk i 

et samarbejde mellem SAMAK, Socialdemokraterne 

i Danmark og Den 

Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk 

Råd. 


Navne & Noter VED 

KIRKEPOLITISK NETVÆRK 

– NU SKER DET 

Vi har siden sidste menighedsrådsvalg 

et par gange taget tilløb til at få indsamlet 

navne på socialdemokratiske medlemmer 

af menighedsrådene. Men vi 

har ikke fået gjort alvor af det. Det gør vi 

så nu. Dog ikke på den måde, at vi centralt 

sammenligner partiets medlemsoversigter 

med valgte i menighedsrådene. 

Vi vil hellere, at I selv melder, om I har 

lyst til at være med i et netværk, hvor vi 

kan debattere og udveksle informationer 

om det, der sker i og omkring Folkekirken. 

Andre end menighedsrådsmedlemmer 

er også velkomne til at tilmelde 

sig netværket. 

Vi har fået mange opfordringer til at 

afholde en konference om partiets kirkepolitiske 

holdninger. Jeg håber, vi på 

et tidspunkt kan imødekomme dette 

ønske. 

For at komme med i netværket, skal du 

tilmelde dig til partikontoret ved at sende 

en mail til info@socdem.dk, og skrive hvilket 

menighedsråd du er medlem af, om 

du er ansat ved folkekirken eller har en 

anden relation til denne. Husk at skrive 

navn, adresse og telefonnummer. 

KONKURRENCEVINDERE 

Vinderne af sidste nr. læserkonkurrence 

om 10 stk. årsabonnement til HUS FORBI 

er: Tove Pedersen, Vejle, Ole S.Christensen, 

Bevtoft, Lis Boukaïdi-Laghzaoui, 

Søbog, Poul Smed, Solbjerg, Mie Foder, 

Nordborg, Bodil Pedersen Knudsen, 

Them, Birgit Pedersen, Nykøbing, John 

Hansen, Køge, Marianne Jensen, Grenaa 

og Mogens Christensen, Valby. 

Vinderne vil blive kontaktet direkte. 

KOM TIL 

INTEGRATIONSKONFERENCE 

Socialdemokraternes Integrationsudvalg 

holder 10-11.november en konfe- 


MORTEN K. R. NIELSEN 

rence om "Integration i Praksis". Formålet 

er at diskutere konkrete integrationsudfordringer 

og skabe netværk i 

partiet blandt medlemmer med interesse 

for integrationspolitik. 

Blandt oplægsholderne er ordfører, 

Lotte Bundsgaard, MF Huseyin Arac. 

Tilmelding på S-dialog på kursusnummer 

060005 eller læs mere på: 

socialdemokraterne.dk 

DØDSFALD 

Tidligere amtsformand i Århus, Bjarne 

Østergaard-Jensen og tidligere fællesledelsesformand 

Erik Houmann Sørensen 

er gået bort. Redaktionen har modtaget 

følgende mindeord: 

Bjarne Østergaard-Jensen 

Tidligere amtsformand Bjarne Østergaard-Jensen 

er død. Han var amtsformand 

for Århus Amt i årene 1994-2000, 

sad i Hovedbestyrelsen og i Forretningsudvalget. 

I Bjarnes tid som amtsformand skete 

der en markant modernisering af amtsorganisationen. 

Bestyrelsens møder fik 

faste politiske temaer, udvalgsstrukturen 

blev strammet op, kommunikationen 

mellem bestyrelse og organisation 

forbedret. Eget kontor og fast mødelokale 

var en stor gevinst. 

Bjarne Østergaard-Jensen var en 

afholdt og højt respekteret leder af et 

værested for vanskeligt stillede børn og 

unge. Socialpolitikken stod i det hele 

taget hans hjerte nær. Han var formand 

for partiets centrale socialpolitiske 

udvalg, men måtte trække sig fra alle 

poster, da kræftsygdommen blev for 

voldsom. 

Bjarne var et meget venligt og seriøst 

menneske, dybt engageret i sit civile 

virke og i det politiske arbejde. Han 

havde en jysk humor og underfundighed, 

som gjorde vanskelige beslutninger 

noget nemmere. Han krævede ordent- 

lighed. At være ordentlig er at være 

redelig, retfærdig, samvittighedsfuld, 

afbalanceret. Det var en fornøjelse at 

arbejde sammen med Bjarne. Vi vil altid 

mindes ham med stor glæde og taknemmelighed. 

Det har været et privilegium 

at kende Bjarne. 

Kirsten Johannsen, Inga Hygum 

og Leo Schmidt. 

Erik Houmann Sørensen 

Den 11/8 døde Erik Houmann Sørensen 

efter lang tids sygdom. 

Dermed mistede familien en elsket 

søn, mand og far. Socialdemokraterne i 

Århus mistede en markant tillidsmand, 

ideolog og leder. Allerede i 2000 konstaterede 

lægerne kræft hos Erik. Men 

først i 2004 efter tre store operationer, 

kemo og strålebehandling havde kræften 

et så stærkt tag i Erik, at han stoppede 

som førstemand og fællesformand 

for Socialdemokraterne i Århus efter 14 

år på posten. Erik Houmann Sørensens 

kamp mod kræften var en demonstration 

af den styrke og livsvilje der har 

karakteriseret såvel hans private liv som 

hans offentlige virke i socialdemokraternes 

tjeneste. 

Fra han som ung vibydreng meldte 

sig ind i DSU har en stærk vilje og et 

imponerende aktivt niveau kendetegnet 

hans engagement. 

Med valgsproget “klare holdninger 

og vilje til kompromis” har Erik Houmann 

Sørensen, gennem hele sit aktive 

virke deltaget som frivillig ulønnet tillidsmand. 

Erik har brugt utallige timer 

på den socialdemokratiske politik og 

det socialdemokratiske organisationsarbejde. 

Som ny formand i 1991 tog han fat 

på at løfte humøret og selvtilliden i partiorganisationen 

og samtidig skabe 

samhørighed mellem partibaglandet 

og politikerne i Århus byråd. Han fik 

grundlagt et godt forhold mellem bag-

land og byrødder, som dagens samhørighed 

hos Socialdemokraterne i dag 

bygger videre på. I 1993 vandt Socialdemokraterne 

15 mandater i Århus 

byråd under Erik Houmann Sørensens 

og Thorkild Simonsens ledelse. 

RØD FRONT, FEST OG 

FREJDIG GADEFODBOLD 

Socialdemokraternes suveræne gadefodboldhold, 

"Sosserne", var atter på 

asfalten lørdag den 26. august på Israels 

Plads i København til årets gadefodboldstævne, 

hvor over 500 kvinder i alle 

aldre deltager. 

Stævnet sætter fokus på glæden ved 

at spille fodbold og på den manglende 

(sponsor)støtte til kvindefodbold. Sosserne 

vandt deres pulje med en flot 7-1 

sejr, men så ramte uheldet desværre, og 

holdet måtte se i øjnene, at sidste års 

4. plads og fair play pris var – historie. 

I år var der desuden gæstespillere fra 

New York, hvortil gadefodbolden rykker 

næste år. Københavns Overborgmester 

kiggede også forbi og heppede på 

holdet. 

Erik var en menneskekender, der 

kunne håndtere såvel person – som 

politiske konflikter med stor behændighed 

og elegance. Erik var en enestående 

politisk leder og hædersmand. 

Et af Eriks valgsprog var “i Socialde- 

mokratiet har vi tillid til vores tillidsmænd”. 

Han var selv foregangsmand 

for det udtryk, for var der nogen man 

kunne have tillid til, var det Erik Houmann 

Sørensen. 

Morten Pless og Nicolai Wammen. 

FAMILIEKURSUS I ESBJERG 

Det traditionsrige familiekursus på Esbjerg Højskole satte i år 

rekord med 120 deltagere i alle aldersgrupper. 

Ud over at deltagerne havde nogle gode oplevelser for 

hele familien, var der også forskellige workshops om formiddagen, 

hvor ungdomsgruppen (12 – 18 år) f.eks. var i Danmarks 

største badeland og ude at køre go-cart. Børnene hyggede 

sig bl.a. med at fremstille våben til rollespil. 

For de voksne var der gode debatter om partiorganisationen, 

Europapolitik og det faglige politiske samarbejde. Det 

gode vejr var selvfølge medvirkende til, at der kunne forgå 

en masse udendørs, hvor der blev spillet fodbold, rundbold 

og rappellet. Især workshoppen om krop og ernæring gjorde 

stor glæde, da de lavede mad til alle deltagere på deres 

“udendørskomfur”. Familiekurset vil blive afholdt igen i 2007, 

formentlig i uge 28. 


KOPLEVS CORNER 

> BROKKERE 

OG KLYNKERE 


AF JOURNALIST KJELD KOPLEV FOTO PRIVAT 

Der er gået et eller andet skævt i det 

store velfærdsprojekt. I stedet for at 

nyde de goder samfundet tilbyder os, er 

vi endt som en nation af brokkere og 

klynkere. 

De seneste undersøgelser viser, at de 

gamle 68ere, som jeg tilfældigvis tilhører, 

drikker mere end nogen tidligere 

generation i historien. Vi kører i de 

nyeste biler, går tidligt på pension eller 

efterløn og rejser verden rundt. Til trods 

for det, er vi nok den mest sure, bitre og 

vrisne generation nogensinde. Ozonlaget 

tyndes ud, iskalotterne smelter, 

orkanerne raser, krigene og konflikterne 

rundt om i verden eskalerer, mens vi 

sidder med hænderne i skødet, surmuler, 

og taler om at vi bliver flået i skat. 

Og mens vi gamle brokker os, klynker 

de unge over at pengene ikke slår 

til. Og det til trods for, at de får udbetalt 

verdens bedste SU. Tilsammen modtager 

danske studerende 9 milliarder kroner 

årligt. Alle, der har evner til det, kan 

få en gratis uddannelse. Deres forældre 

kan tilmed bruge af friværdien og købe 

lejligheder til dem på skatteydernes 

regning. De unge har pladsgaranti til 

deres kommende børn i vuggestuer og 

børnehaver, de får børnecheck og lang 

barselsorlov osv. De bliver betalt for at 

tage en uddannelse. Uanset hvordan 

man end vender og drejer tallene, så 

lever de fleste danske studerende i dag 

meget bedre end tidligere generationer 

gjorde det – og langt bedre end studerende 

i noget andet land i verden. De 

studerende har ofte flere penge til 

rådighed end f.eks. deres lærere har - og 

ofte mange flere end en børnefamilie 

har at gøre godt med. 

Men SU’en og alle de øvrige goder er 

dem vel undt. Faktisk var vi mange i min 

generation, der arbejdede politisk for, 

at studerende skulle få rimelige økonomiske 

vilkår. Vi havde ikke selv haft råd 

til at studere, vores forældre kunne ikke 

betale, så vi kæmpede for at generationerne 

efter os skulle kunne få en videregående 

uddannelse - også selvom 

deres familie ikke havde råd til at betale 

den af egen lomme. 

Det er forunderligt, at vi tilsyneladende 

har fået en stat af brokkere og 

klynkere i stedet for den velfærdstat, vi 

ellers kunne være så stolte af. Når vi nu 

har alle de goder til rådighed, som en 

hel verden i øvrigt misunder os, hvorfor 

er vi så ikke den mest tilfredse nation i 

verden? Hvorfor er det ikke lykkedes 

vores politikere, at fortælle os, at de 

penge vi betaler i skat bliver brugt til at 

skabe de velfærdsgoder, som vi alle 

sammen er så glade for? Hvorfor er vi 

nået dertil, at vi efterhånden tror på, at 

skatten bare er noget, der forsvinder 

ned i et sort hul i statskassen og at livet 

ville blive så meget bedre, hvis blot der 

fulgte skattelettelser og højere SU i kølvandet 

på vores brokken og klynken?

S-dialog 

Sådan gør du 

Du kan selv opdatere din mailadresse direkte i vores medlemssystem, 

således at du altid vil modtage vigtig information og 

materiale fra partiet. 

> Gå ind på S-dialog via vores hjemmeside: 

www.socialdemokraterne.dk . Her skal du logge på med dit 

medlemsnummer og adgangskode øverst til højre. 

> Mangler du en adgangskode kan du klikke ’Ny adgangskode’ 

og herefter vælge om du vil modtage koden elektronisk 

eller på papir. Du skal udfylde formularen med dit navn og 

adresse og klikke ’udfør’ til sidst. (Billed 2). 

> Hvis du skal have din adgangskode elektronisk, kræver det, 

at vi har din emailadresse i vores medlemssystem. Har vi ikke 

registreret din emailadresse endnu, kan du vælge at få din 

kode tilsendt på papir. 

> Har du valgt at få koden elektronisk vil du modtage en email 

med et link, som virker i en begrænset tidsperiode. Brug linket 

til at logge på S-dialog med. Du kan nu skrive din nye 

adgangskode. (Billed 3) 

> Har du allerede en kode til S-dialog, kan du rette din mailadresse 

ved at logge på S-dialog og via ’Min side’ gå til topmenuen 

’Personlige oplysninger’ og ændre din mailadresse 

her. (Billed 4). 

SOCIALDEMOKRATERNES DIGITALE NETVÆRK 

Vi mangler din mailadresse! 

Når der sker afgørende politiske forandringer, eller når Helle Thorning-Schmidt hurtigt vil 

informere dig om den politiske situation, vil vi gerne kommunikere med dig per mail. 

Derfor opfordrer vi dig til at melde tilbage med din mailadresse eller at opdatere din mailadresse, 

så du kan modtage nyt fra Socialdemokraterne. 

Billede 3 

Billede 1 

Billede 2 

Billede 4 


Globalt Ved 

www.overStepperne.dk 

Under overskriften ”socialdemokraterne 

over stepperne” er international afdelings 

nye hjemmeside gået i luften. På overStepperne.dk 

kan du finde oplysninger om partiets 

internationale arbejde og samarbejde, 

finde invitationer til møder og blive opdateret 

på aktuelle politiske udspil og aktiviteter, 

samt meget andet. 

Overraskelser i USA 

Det demokratiske primærvalg i starten 

af august blev mere dramatisk end forventet. 

Den siddende senator, Joe Lieberman, 

tabte til Ned Lamont. Valget skyldtes 

især Liebermans støtte til krigen i Irak. Dette 

spørgsmål kommer højst sandsynligt til at 

spille en stor rolle ved valget til den amerikanske 

kongres i november. 

Bliv PESaktivist og tag med 

på PES kongres i Portugal! 

Meld dig ind i de europæiske socialdemokraters 

parti på www.pes.org. Alle PES aktivister 

er velkomne på de europæiske socialdemokraters 

kongres i Porto, Portugal 7-8. december 

2006. International afdeling tilbyder at 

koordinere transport, læs mere på: 

overStepperne.dk 

Drama i Mexico 

Bølgerne går stadig højt efter det kun 

andet demokratiske valg i Mexicos dramatiske 

historie den. 2. juli. Valget efterlod den 

konservative kandidat, Felipe Calderon, og 

den venstreorienterede Andrés Manuel 

Michael Johnson 

Fremtidens velfærd 

Deltag på kursus i det lyse Nordjylland 

Ideologi og politik 

• Hvor bevæger vi os hen 

– politisk og ideologisk 

Oplæg ved bl.a. Ole Stavad, MF (S) 

Frit valg/udlicitering/tilkøb/privatisering 

• Er der en grænse for, hvilke opgaver, der kan udliciteres til private? 

• Er kvaliteten den samme - og er nærheden ved den private 

udbyder højere end den, kommunens tilbud giver? 

• Det offentlige må ikke tilbyde tilkøbsydelser. 

Er dét frit valg - og hvad synes Socialdemokraterne? 

Oplæg ved bl.a. Bjarne Laustsen, MF (S) 

Lopez Obrador i næsten dødt løb. Efter den 

første optælling havde Calderon en føring på 

kun 0,56 %. Da Obradors krav om en fuldstændig 

genoptælling af stemmerne blev 

afvist af domstolene, kaldte han sine tilhængere 

på gaden. Mere end 3 mio. deltog i 

demonstrationerne de følgende uger. 

Det hviderussiske diktatur 

strammer grebet 

Seks måneder efter det dramatiske valg i 

Hviderusland, som sikrede Præsident Lukasjenko 

endnu en periode ved magten, er det 

ikke blevet nemmere for oppositionen. En 

hård kampagne er sat i gang imod alle, der 

deltog i oppositionens kamp for demokrati. 

Mange folk er blevet smidt ud af deres 

uddannelsessted, eller har mistet deres job 

og en del har været i fængsel. Den ene af 

oppositionslederne Alexander Kozulin er 

blevet idømt 5 1 ⁄2 års fængsel og ser ud til at 

være sat ud af spillet frem til næste valg. 

Congo: Fred og demokrati i sigte? 

Den Demokratiske Republik Congo, 

der i mange år var plaget af en blodig borgerkrig, 

afholdt i juli måned præsidentvalg 

og valg til parlamentet. Valget foregik under 

massiv international bevågenhed, da FN for 

tiden har udstationeret sin hidtil største 

fredsbevarende operation i landet. Den 20. 

august meddelte den uafhængige valgkommission 

at ingen kandidater sikrede sig det 

fornødne flertal. En ny valgrunde er derfor 

planlagt til den 29. oktober. 

Kurset afholdes 7. – 8. oktober på 

Feriecenter Slettestrand, Fjerritslev 

Deltagelse på kurset incl. måltider og 

overnatning er gratis. Der overnattes på 

dobbeltværelse. 

Tilmelding senest 26. september 

via hjemmesiden eller til 

Socialdemokraterne 

Boulevarden 34, 

9000 Aalborg, 

tlf. 72 13 23 49 

fax 72 13 23 99 

eller mmh@aof-danmark.dk 

Læs mere på 

www.socialdemokraterne-nordjylland.dk 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42 486 

Afsender 

Schultz PortoService 

Postboks 9490 

9490 Pandrup 

Danasvej 7 

1910 Frederiksberg C 

www.socialdemokraterne.dk

Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?