Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

More documents

Recommendations

Info

TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN Kendetegn: Mønsterbryder Hvorfor er nogle unge i stand til at bryde med familiens tradition for manglende uddannelse, mens andre aldrig kommer videre end folkeskolen? To nye rapporter går i dybden med de unge og udpeger nogle af de ting, som skiller vindere fra tabere i det danske uddannelsessystem. AF HANNE SKOVBY ILLUSTRATION LONE LARSEN + PLUSVIDEN Rapporterne om Mønsterbryderprojektet og Unge uden Uddannelse kan læses i sin helhed på: > www.ug.dk > www.sfi.dk 12 Socialdemokraten september 2006 Hvem er mønsterbryderne, og hvordan kan samfundet være med til at lette vejen for dem? Det spørgsmål har i årtier hjemsøgt de danske politikere, som ønsker et endeligt opgør med den negative sociale arv, der gør børn og unge ude af stand til at vælge en anden vej end deres forældre. Nogle af landets klo- geste hoveder har de seneste år gennemført to store projekter, som skal hjælpe med at besvare dette spørgsmål,”Mønsterbryderprojektet” og undersøgelsen ”Unge uden uddannelse”. – Der er mange ting, der spiller ind på, om en ung får en uddannelse. Men den mest vigtige faktor er, om forældrene har en uddannelse ud over folkeskolen, forklarer Ulla Højmark Jensen, som er professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) og har arbejdet med begge projekter. Mens nogle unge følger i forældrenes fodspor som ufaglærte, er der nogle, som fortsætter med deres uddannelse efter folkeskolen. Det er dem, man kalder mønsterbrydere. – Hjemmets opbakning er vigtig i forhold til mønsterbryderne. At der er en interesse og en opmærksomhed omkring den unge. Og at der er en diskussionskultur derhjemme, så man taler sammen over middagsbordet om skolen og om hvad der foregår i samfundet. Og at de bruger
de kulturelle tilbud: går i biografen, læser bøger og den slags, siger Ulla Højmark Jensen. Indvandrerunge rykker Mønsterbryderprojektet afslørede, at unge med anden etnisk baggrund end dansk faktisk er bedre til at bryde mønsteret, end danske unge er, hvilket er overraskende i en tid, hvor man konstant hører negative historier om dårligt integrerede unge. – Folk med indvandrerbaggrund har ofte haft elendige arbejdsforhold og nedslidende job, så de ved godt, hvilken værdi uddannelse har. Forældre og børn er enige om, at de skal videre, mens danske børn ikke er helt så skræmte af et liv, der minder om forældrenes. De etniske forældre forventer ikke, at deres børn skal hygge sig undervejs og finde sig selv. ”Det kan du gøre bagefter, men nu bider du tænderne sammen og tager den uddannelse først,” siger de, for de har erfaret på egen krop, hvad det betyder ikke at have en uddannelse, forklarer Ulla Højmark Jensen. I den anden ende af uddannelsesskalaen finder man de unge, som aldrig kommer videre end folkeskolen. Det drejer sig om cirka hver fjerde. Et tal, der ikke har ændret sig synderligt Selvlært >> INTERVIEW MED LOTTE HEISE: Hvordan havde du det med at gå i skole? – Jeg elskede det. Det var skide skægt at gå i gymnasiet. Og hvis det ikke var fordi, jeg vidste, at jeg ville være skuespiller, så havde jeg stensikkert også taget en uddannelse. Jeg var nok blevet simultantolk eller sådan noget, for der skal man jo snakke hurtigt… Men jeg har kun en studentereksamen, og jeg har vist aldrig fået hentet mit eksamensbevis. Det ligger nok stadig ude på gymnasiet, for jeg har aldrig haft brug for det. Begge mine forældre har akademiske uddannelser, men der har aldrig været et pres for, at jeg skulle det samme. Jeg går ikke og tænker, nej hvor er det pinligt, at jeg ikke har en. Du har klaret dig godt. Hvordan har du gjort det uden uddannelse? de senere år. Og ud af de 25-årige, der ikke har en ungdomsuddannelse, er en fjerdedel på overførselsindkomst. Uddannelse giver bedre liv Mange undersøgelser har vist, at mennesker uden uddannelse ofte også er belastede på anden vis. De er mere syge, de er mere fraværende fra arbejde, de deltager ikke i efteruddannelse, de deltager ikke i den offentlige debat og stemmer ikke til valgene. De bliver på alle måder ekskluderet fra samfundet. Derfor er det så vigtigt – ikke bare for den enkeltes skyld men for samfundets – at man forebygger, så man ikke får folk skubbet uden for indflydelse, mener Ulla Højmark Jensen. – Når man tænker på dem, der ikke kommer videre, tænker man ofte på de meget belastede, men det er kun én gruppe. Der er også nogle velfungerende unge, der bare vil nogle andre ting. Og dem er der kommet tommelskruer på nu. De trives godt nok, men de vil bare have lidt tid til at tænke sig om. Hvis man presser denne gruppe for hårdt til at gå lige igennem uddannelsessystemet, risikerer man, at de falder helt fra. Vi burde have mere fleksible muligheder i et samfund, der er så rigt som det danske, siger Ulla Højmark Jensen. – Jeg har aldrig haft et almindeligt job. Jo, jeg stod i en brugs, mens jeg gik i skole. Men tingene er ligesom sket tilfældigt. Andre har vist taget beslutningerne for mig. Altså ikke på en dårlig måde, men tingene er bare kommet og så er det kørt. Jeg overvejede at læse videre, mens jeg arbejde som model, men så skete der alt muligt andet. Jeg tror der er tre ting, der er ekstremt vigtige, hvis man skal klare sig: Man skal være heldig, man skal være umådeligt flittig, og så skal man have en eller anden form for talent. TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN “De etniske forældre forventer ikke, at deres børn skal hygge sig undervejs og finde sig selv.” Engang kunne man klare sig igennem på talent, og mange arbejder ikke med det, de er uddannet til. Vi har spurgt to selvlærte kulturpersonligheder, som altid har haft turbo på karrieren om uddannelse og valg. AF HANNE SKOVBY. FOTO POLFOTO Socialdemokraten september 2006 13
Page 1 and 2: 3 September 2006 4 9 27 Jan Grarup
Page 3 and 4: Leder AF HELLE THORNING-SCHMIDT Par
Page 5 and 6: AF METTE BOM FOTO FRA BOGEN SHADOWL
Page 7 and 8: den sociale samvittighed kan prente
Page 9 and 10: Vindere og tabere Allerede på den
Page 11: har en ungdomsuddannelse. 3F’eren
Page 15 and 16: TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN FED FAG
Page 17 and 18: Cuba Libre? Socialdemokraternes EU-
Page 19 and 20: være rettet mod Danmark. Det er kl
Page 21 and 22: EU - NOTER EU-redaktionen: Malene C
Page 23 and 24: DE UDSATTE BØRN HAR DET SVÆRERE A
Page 25 and 26: foran 85.000 mennesker på en mark
Page 27 and 28: Bogen på bordet Kim Mortensen Soci
Page 29 and 30: alle sammen, og deres kraftige appe
Page 31 and 32: Nordisk velfærd - alle skal med Ju
Page 33 and 34: land og byrødder, som dagens samh
Page 35 and 36: S-dialog Sådan gør du Du kan selv

Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?