Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

de kulturelle tilbud: går i biografen, læser bøger
og den slags, siger Ulla Højmark Jensen.
Indvandrerunge rykker
Mønsterbryderprojektet afslørede, at unge med
anden etnisk baggrund end dansk faktisk er
bedre til at bryde mønsteret, end danske unge
er, hvilket er overraskende i en tid, hvor man
konstant hører negative historier om dårligt
integrerede unge.
– Folk med indvandrerbaggrund har ofte haft
elendige arbejdsforhold og nedslidende job, så
de ved godt, hvilken værdi uddannelse har. Forældre
og børn er enige om, at de skal videre,
mens danske børn ikke er helt så skræmte af et
liv, der minder om forældrenes. De etniske forældre
forventer ikke, at deres børn skal hygge sig
undervejs og finde sig selv. ”Det kan du gøre
bagefter, men nu bider du tænderne sammen
og tager den uddannelse først,” siger de, for de
har erfaret på egen krop, hvad det betyder ikke
at have en uddannelse, forklarer Ulla Højmark
Jensen.
I den anden ende af uddannelsesskalaen finder
man de unge, som aldrig kommer videre
end folkeskolen. Det drejer sig om cirka hver
fjerde. Et tal, der ikke har ændret sig synderligt
Selvlært >>
INTERVIEW MED LOTTE HEISE:
Hvordan havde du det med at gå i skole?
– Jeg elskede det. Det var skide skægt at gå i
gymnasiet. Og hvis det ikke var fordi, jeg vidste,
at jeg ville være skuespiller, så havde jeg stensikkert
også taget en uddannelse. Jeg var nok blevet
simultantolk eller sådan noget, for der skal
man jo snakke hurtigt… Men jeg har kun en studentereksamen,
og jeg har vist aldrig fået hentet
mit eksamensbevis. Det ligger nok stadig ude på
gymnasiet, for jeg har aldrig haft brug for det.
Begge mine forældre har akademiske uddannelser,
men der har aldrig været et pres for, at jeg
skulle det samme. Jeg går ikke og tænker, nej
hvor er det pinligt, at jeg ikke har en.
Du har klaret dig godt. Hvordan har du gjort det
uden uddannelse?
de senere år. Og ud af de 25-årige, der ikke har
en ungdomsuddannelse, er en fjerdedel på
overførselsindkomst.
Uddannelse giver bedre liv
Mange undersøgelser har vist, at mennesker
uden uddannelse ofte også er belastede på
anden vis. De er mere syge, de er mere fraværende
fra arbejde, de deltager ikke i efteruddannelse,
de deltager ikke i den offentlige debat og
stemmer ikke til valgene. De bliver på alle måder
ekskluderet fra samfundet. Derfor er det så vigtigt
– ikke bare for den enkeltes skyld men for
samfundets – at man forebygger, så man ikke får
folk skubbet uden for indflydelse, mener Ulla
Højmark Jensen.
– Når man tænker på dem, der ikke kommer
videre, tænker man ofte på de meget belastede,
men det er kun én gruppe. Der er også nogle velfungerende
unge, der bare vil nogle andre ting.
Og dem er der kommet tommelskruer på nu. De
trives godt nok, men de vil bare have lidt tid til at
tænke sig om. Hvis man presser denne gruppe
for hårdt til at gå lige igennem uddannelsessystemet,
risikerer man, at de falder helt fra. Vi
burde have mere fleksible muligheder i et samfund,
der er så rigt som det danske, siger Ulla Højmark
Jensen.
– Jeg har aldrig haft et almindeligt job. Jo, jeg
stod i en brugs, mens jeg gik i skole. Men tingene
er ligesom sket tilfældigt. Andre har vist
taget beslutningerne for mig. Altså ikke på en
dårlig måde, men tingene er bare kommet og så
er det kørt. Jeg overvejede at læse videre, mens
jeg arbejde som model, men så skete der alt
muligt andet.
Jeg tror der er tre ting, der er ekstremt vigtige,
hvis man skal klare sig: Man skal være heldig,
man skal være umådeligt flittig, og så skal man
have en eller anden form for talent.
TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN
“De etniske forældre
forventer ikke, at
deres børn skal
hygge sig undervejs
og finde sig selv.”
Engang kunne man klare sig igennem
på talent, og mange arbejder ikke med
det, de er uddannet til. Vi har spurgt to
selvlærte kulturpersonligheder, som
altid har haft turbo på karrieren om
uddannelse og valg.
AF HANNE SKOVBY. FOTO POLFOTO
Socialdemokraten september 2006 13