Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

alle sammen, og deres kraftige appel til
resten af verden om ikke at reagere
overilet, er en vigtig lære. Også set i forhold
til Bush-regeringens efterfølgende
reaktion.
Hüseyin Arac: Der var mange fra
Århus Byråd, der opsøgte mig for at
høre, hvad de talte om i Folketinget. Og
der var folk med flygtninge- og indvandrerbaggrund,
som søgte råd hos mig.
Jeg opfordrede til besindighed og ro,
og sagde, at de skulle passe deres arbejde
og hilse på deres naboer, som de
plejede. Men der var mange, der var
nervøse.
Hvordan opfatter og opfattede i mediernes
skildring af begivenhederne?
Hüseyin Arac: Jeg synes, at pressen i
USA reagerede besindigt i forhold til
den danske presse. Jeg kan huske, at vi
havde kongres i Aalborg lige efter. Jeg
kom på talerstolen som nummer tre,
hvor jeg pointerede, at man ikke skulle
skyde skylden på alle flygtninge, indvandrere
eller muslimer. At jeg tog kraftig
afstand fra det, der var sket. Hele
Danmarks presse var til stede, DR, TV2
og TV3 og alle kameraer pegede på
talerstolen. Jeg ringede til min kone, og
sagde, at hun skulle optage nyhederne,
fordi der måske kom en udtalelse fra
mig. Men der kom ikke noget. I stedet
viste tv-kanalerne to idioter i en Mazda,
der jublende viftede med et palæstinensisk
flag. Den scene har alle tv-kanaler
i Danmark vist – ikke en gang eller to
gange, men tusind gange. Det jeg som
folkevalgt sagde ved regeringspartiets
kongres, blev ikke et øjeblik nævnt.
Lotte Bundsgaard: Men jeg synes
alligevel, at mediebilledet med tiden er
blevet mere nuanceret. Man kunne
godt have frygtet, at det hele blev
vendt til et had mod alle muslimer. Jeg
tror, at der er rigtig mange danskere,
som nu ved, at gruppen af muslimer er
meget forskellig.
At langt de fleste bare gerne vil leve
et ganske almindeligt liv, og se deres
unger vokse op. Og så er der selvfølgelig
en lille gruppe, som æder løgnehistorierne
og ekstremismen råt. Så selv
om det var hårdt dagen derpå og ugerne
og månederne efter, så var det alligevel
som om, at mediebilledet gradvist
blev mere nuanceret.
Hüseyin Arac: Jeg er fuldstændig
enig med dig i det, Lotte. Også i at det
er en meget lille gruppe oprindelige
danskere og nydanskere, der er ekstremister.
Og det er rigtig nok, at billedet
vendte en smule. Men der er stadig en
fare for, at det negative vinder frem, for
det vil pressen hellere skrive om. Og det
var der mange flygtninge og indvandrere,
der var utroligt nervøse og bange
for. Men vi, der råbte og skreg og gjorde
alt, hvad vi kunne for at vise, at vi var
imod mediernes ensidige fremstilling,
havde svært ved at trænge igennem. På
et tidspunkt overvejede vi at indrykke
en annonce i de landsdækkende aviser,
hvor vi tog afstand fra det. Men så fik vi
prisen på annoncer…
Hvilke konsekvenser af terrorangrebet
vil I fremhæve som relevante?
Karen Johanne Klint: Som kirkepolitiskordfører
vil jeg sige, at vi efter terrorangrebet
rent faktisk fik en god religionsdebat
og at den har været med til
at holde mig fast i, at vi ikke kun skal
sikre, at vi har religiøse uddannelser i
den danske folkekirke, men at vi altså
også er nødt til at åbne op for, at folk
med andre religiøse overbevisninger
også skal kunne uddanne sig i Danmark,
leve med deres religion, udvikle
den og forholde sig kritisk til den. Jeg
synes også, at terrorangrebet har sat
fokus på, at vi bliver nødt til at gå mere
aktivt i dialog om religion.
John Dyrby: Selvom nogle af reaktionerne
var lidt hysteriske og overdrevne
i begyndelsen, må man jo stadigvæk
sige, at 9-11 gjorde, at vi alle sammen
begyndte at diskutere nogle ting, som
vi ikke havde talt meget om på det tidspunkt.
Fx spørgsmål om der er en muslimsk
fare, om der er noget, vi skal være
opmærksomme på, som vi ikke har set
tidligere. Så hvis der er kommet noget
godt ud af det, er det, at vi alle sammen
er blevet lidt klogere og mere opmærksomme.
Terrorangrebet har haft den negative
konsekvens, at vi i den vestlige verden,
med USA i spidsen, har haft en undskyldning
til at føre mere krig, end der
ellers ville havde været – her tænker jeg
på Afghanistan og Irak. Det er den store
tragik i det her scenario.
Socialdemokraten september 2006 29