Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

More documents

Recommendations

Info

TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN Viden giver valg ”Lyst til at lære – hele livet” lyder titlen på det oplæg fra Socialdemokraternes uddannelsesudvalg, som partiets medlemmer skal debattere på den kommende kongres. Uddannelsesordfører, Christine Antorini, taler her om de nye tanker og visioner – som måske ikke er så nye endda. + PLUSVIDEN ”Lyst til at lære – hele livet” er de samlede bud på den fremtidige socialdemokratiske uddannelsespolitik, og vil fungere som principprogram på uddannelsesområdet. Oplægget bliver en hovedsatsning for Socialdemokraterne op til næste valg. > Der skal være lige muligheder for alle til at starte og færdiggøre grundskolen og mindst tre års ungdomsuddannelse. > Uddannelserne skal tage udgangspunkt i eleverne og de studerende – ikke i systemerne > Integrationen skal styrkes gennem uddannelse > Der skal være sammenhæng mellem krop, kost og læring > Alle skal have adgang til uddannelse indenfor en rimelig afstand > Fælles mål og evaluering skal styres lokalt > Dygtig ledelse skal fremme øget selvbestemmelse for medarbejderne > Uddannelserne skal opdrage til demokrati. Derfor skal demokratiet på uddannelserne styrkes Læs hele oplægget på socialdemokraterne.dk 10 Socialdemokraten september 2006 AF HANNE SKOVBY Christine Antorini, hvor er nyskabelserne i uddannelsesudvalgets oplæg? – Denne gang har vi ikke lavet et delprogram enten for folkeskolen eller for erhvervsskolerne eller for de videregående uddannelser. Vi har forsøgt at formulere nogle principper, der kan gælde for hele uddannelsessystemet. Det er det nye. Der er en masse godt gammelt gods i, men vi har for længe ladet De Radikale tegne den uddannelsespolitiske linje, fordi det har været så stærk en mærkesag for dem i regeringssamarbejdet. Der har vi måske forsømt at fortælle, hvad den socialdemokratiske linje er. Hvilke grundtanker ligger der bag oplægget? – Det hedder ”Lyst til at lære - hele livet”, for vi må se på uddannelse, som noget der varer hele livet, og noget der er drevet af lyst. Alt for mange voksne har kun en ganske kort uddannelse, og de kunne ikke drømme om at tage efteruddannelse, fordi de måske har haft en meget dårlig skoleoplevelse. Hvis vi har en ambition om, at alle skal lære hele livet, skal de være glade for at gå i skole. – Vi forsøger at lave et mellemvej mellem Grundtvig og folkeoplysningstraditionen og så den socialdemokratiske lighedssøgende, sociale og faglige uddannelsestradition. I debatten har det ofte været enten-eller. Enten rundkredspædagogik eller faglighed. Men det skal ikke være et enten eller. Vi er ikke bange for at snakke om faglighed hos Socialdemokraterne. Det har altid – helt tilbage fra fagbevægelsens start – været vores mål, at ungerne skulle lære noget mere, så de kunne komme længere i livet. Er det bare et spørgsmål om at danskerne skal have mere uddannelse? – Vi må nok se i øjnene, at fremtidens kompetencer kræver, at man har grundskolen og mindst tre års ungdomsuddannelse oveni. Det perspektiv skal vi give til de voksne, der for længst har afsluttet grundskolen, men som ikke
har en ungdomsuddannelse. 3F’eren ude på fabrikken skal vide, at den dag han/hun har lyst til det, kan han/hun gå ind og bygge oven på sin uddannelse, så han/hun ender med det, som svarer til en erhvervsuddannelse. Det kan være, han/hun skal have noget dansk og matematik, eller noget almen uddannelse, eller en faglig, eller en studieforberedende vej. Det vil vi ikke begrænse. Efteruddannelse er jo ikke gratis i dag, men hvis man bygger ovenpå, så det svarer til en ungdomsuddannelse, så skal det være gratis. Hvad skal der til for at løse ulighedsproblemet? – Vi skal have sammenhæng på tværs i uddannelsessystemet. Hvis man skal bryde den negative sociale arv og øge den sociale udvikling, så børnene kan klare sig bedre end deres forældre, skal vi tænke alle elementer af uddannelsessystemet sammen. Men vi skal også tænke uddannelse sammen med arbejdsmarkeds- og bolig- og socialpolitik. Vores mål har altid været at bekæmpe, at der kom en underklasse. Nu er opgaven så at sørge for, at for eksempel børn med anden etnisk baggrund ikke udvikler sig til en ny underklasse. Vi skal løfte dem på sproget og med moderne pædagogiske metoder. Skolen skal ikke være delt mellem stærke og svage elever. Hvordan undgår man den opdeling, når så mange elever og forældre flygter over i privatskolerne? – Alle skal have lyst til at bruge folkeskolen. Og så skal der være plads til alternativer, som fx friskolerne. Når der er så stor offentlig finansiering af friskolerne – 75% – skal de også bidrage til at skabe social sammenhængskraft gennem grundskolen. Kommunerne skal kunne lave forpligtende aftaler om, at børn med særlige behov også kan begynde på friskoler. At vælge en friskole skal ikke være frihed fra en skole med mange forskellige børn. Her har folkeskolen og friskolerne en fælles opgave. I oplægget står det blandt andet: ”En god uddannelse er forudsætningen for at få et godt liv og en plads på arbejdsmarkedet”…? – Det at du har viden gør, at du kan forholde dig til, hvad der sker i den nære og den fjerne omverden. Viden giver dig nogle redskaber til at forstå, hvad de taler om i tv-avisen. Det giver overskud til, at du fx tager et ansvar i skolebestyrelsen. Hvis du ikke har viden er det svært at skabe sammenhæng og overblik og se, hvor du selv kan handle. Viden giver flere valgmuligheder. RESPONS FRA DSU AF JACOB BJERREGAARD, FORBUNDSFORMAND, DSU Uddannelsespolitik er en af DSU’s absolutte mærkesager. Derfor er jeg glad for, at vi i partiet har valgt at sætte uddannelse til debat på kongressen. Jeg synes, at uddannelsesprogrammet er godt og indeholder mange gode retningslinjer og principper om de danske uddannelser. Når vi så alligevel har valgt at stille 23 ændringsforslag, er det fordi, vi gerne vil have lidt mere nerve i nogle af forslagene, samt at vi gerne vil udvide programmet. Jeg mener, at uligheden er den største udfordring for vores samfund. Her må vi erkende, at uddannelse er nøglen til lige muligheder – også for de mange, der i dag bliver tabt i systemet. Det kræver nogle grundige opgør med vores nuværende uddannelsessystem og er udgangspunktet for vores forslag, som bl.a. går ud på at opprioritere og reformere folkeskolen, erhvervsskolerne og de videregående uddannelser. Når det handler om folkeskolen, ønsker vi nogle anderledes fysiske rammer og gratis sund mad til alle elever. Vi ønsker også et kontant opgør med de privatskoler, der ikke vil tage et socialt ansvar. Endvidere vil vi TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN stramme op i forhold til det frie skolevalg. Vi mener også, at 10. klasse skal være et positivt tilbud til elever, der har lyst til det. Regeringens nedslagtning af erhvervsskoler og unge menneskers mulighed for praktik er katastrofal. Vi foreslår, at det skal være slut med lærerfri timer, og at det er virksomhedernes fulde ansvar at oprette praktikpladser til alle unge. Endvidere trænger vi til at reformere vores videregående uddannelser for at kunne begå os i den globaliserede tidsalder. Alt for mange studerende sygner hen og er langt fra arbejdsmarkedet den dag, de bliver færdiguddannede. Derfor foreslår vi, at alle studerende på videregående uddannelser skal i praktik. Dertil kommer, at specialet maksimalt må vare 6 måneder. Det handler om at støtte folk i at blive færdige. Helt overordnet slår vi fast, at uddannelse principielt skal være en gratis ret for alle, og endelig vil vi gerne sørge for, at alle unge mennesker kommer til at læse i udlandet i en periode. Socialdemokraten september 2006 11
Page 1 and 2: 3 September 2006 4 9 27 Jan Grarup
Page 3 and 4: Leder AF HELLE THORNING-SCHMIDT Par
Page 5 and 6: AF METTE BOM FOTO FRA BOGEN SHADOWL
Page 7 and 8: den sociale samvittighed kan prente
Page 9: Vindere og tabere Allerede på den
Page 13 and 14: de kulturelle tilbud: går i biogra
Page 15 and 16: TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN FED FAG
Page 17 and 18: Cuba Libre? Socialdemokraternes EU-
Page 19 and 20: være rettet mod Danmark. Det er kl
Page 21 and 22: EU - NOTER EU-redaktionen: Malene C
Page 23 and 24: DE UDSATTE BØRN HAR DET SVÆRERE A
Page 25 and 26: foran 85.000 mennesker på en mark
Page 27 and 28: Bogen på bordet Kim Mortensen Soci
Page 29 and 30: alle sammen, og deres kraftige appe
Page 31 and 32: Nordisk velfærd - alle skal med Ju
Page 33 and 34: land og byrødder, som dagens samh
Page 35 and 36: S-dialog Sådan gør du Du kan selv

Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?