Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

More documents

Recommendations

Info

Debatten skriger efter visioner Netop som EU’s stats- og regeringsledere valgte at forlænge tænkepausen, udkom MEP Dan Jørgensens bog ‘Eurovisioner’, en samling essays fra førende danske og internationale EU-forskere, hvor Dan Jørgensen også selv kommer med sit bud på, hvad EU skal tage sig af i fremtiden. AF MALENE CHAUCHEPRAT, BRUXELLES FOTO: LARS SVANKJÆR – Vi har tænkepause på andet år i EU. Det synes jeg er en lidt kunstig konstruktion, som meget nemt bliver en sovepude. Det er jo ikke fordi politikere og debattører er faldet over hinanden for at komme med nye bud på et fremtidens EU. Faktisk synes jeg, debatten skriger efter visioner. Det er det, jeg gerne vil bidrage til med min bog, siger Dan Jørgensen. Idéen til bogen fik han, fordi han undrede sig over, hvorfor vi aldrig bruger vores hjemlige forskere på universiteterne til at komme med bud på, hvordan vi skal løse problemerne. – Jeg kunne se, at man i udlandet i langt højere grad bruger forskerne på universiteterne som rådgivere for politikere. Det er synd, at vi ikke gør det mere i Danmark. For det er jo blandt andet dem, der ved allermest om EU, og så er det jo ærgerligt, at de kun kan optræde som objektive og neutrale eksperter i medierne. De mener selvfølgelig også noget om EU’s fremtid, og det er de holdninger, jeg gerne vil høre, siger Dan Jørgensen. – Det er meget gavnligt som politiker, at man prøver at hæve blikket op over det daglige rugbrødsarbejde engang imellem. Det er vigtigt at se tingene i sammenhæng. Ligesom man skal være kritisk overfor det system, man selv er en del af. Jeg er stor tilhænger af EU, men jeg ser det alligevel som en mærkesag at være benhård i analysen af, hvad der ikke er godt nok i samarbejdet i dag. Og det er desværre en del. 20 Socialdemokraten september 2006 Dan Jørgensen har arbejdet på bogen i et års tid. Processen begyndte med, at han tog kontakt til en række forskere, herunder Anthony Giddens, Ulrick Beck og hjemlige forskere som Gorm Rye Olsen, Anne Mette Vestergaard og Uffe Østergaard for at høre, om de ikke ville være med til at tænke højt og komme med deres – ikke analyser – men personlige bud på, hvad der skal gøres i EU lige nu. – Jeg synes, der er kommet nogle utrolig spændende og også provokerende idéer på bordet. F.eks. skriver Gorm Rye Olsen, at EU også skal være en militærmagt. For at vi kan hjælpe verdens fattigste lande f.eks. i Afrika, er det nemlig nødvendigt, at EU ikke kun er en civilmagt, som arbejder ved hjælp af diplomati og økonomisk bistand og samarbejde. Der skal også være lidt mere håndfaste midler bag, hvis man vil sikre fred og demokrati, som det f.eks. sker med EU’s tilstedeværelse i Congo og Sudan lige nu. Det interessante er, at Gorm Rye ikke ser nogen modsætning mellem det at være civilmagt og være militærmagt, men mener, at de to er hinandens forudsætninger i nogle af de konflikter, vi gerne vil være med til at løse i verden. Det er jo et opgør med den traditionelle venstrefløjstankegang om, at EU ikke skal have en hær. Til spørgsmålet om, hvorvidt folk ikke har fået nok af EU, og om de overhovedet gider høre på de visioner Jørgensens bog præsenterer, siger han: – Der bliver altid talt meget om, at folk ikke gider EU. Det er ikke mit indtryk. Jeg var selv med til den store folkehøring i Odense i foråret, hvor 400 danskere var inviteret, og der manglede sådan set ikke interesse for EU. Det der kom frem var, at folk egentlig gerne ville vide mere og også engagere sig, men at de synes, det var svært, og at debatten gik i tomgang. Og begge dele kan jeg godt forstå. Derfor er denne bog et forsøg på dels at præsentere svære problemstilligner på en læseværdig og tilgængelig måde og dels at være lidt mere “fremme i skoene”, end man normalt er i debatten. Det er derfor, jeg også præsenterer 41 konkrete bud på, hvor EU kan bevæge sig hen. Et af de konkrete bud, som Dan Jørgensen kommer med er, at der bør oprettes en form for europæisk FBI, samt at EU skal samarbejde tættere om strafferet. – De kriminelle har for længst forstået at udnytte det grænsefrie Europa. De handler med våben og narkotika og endda med kvinder i sexindustrien. Tænk sig, der foregår regulær slavehandel i vores del af verdenen. Det er jo forfærdeligt. Derfor må vi gøre noget. I dag er det 25 selvstændige myndigheder, der arbejder sammen i Europol. Og det fungerer slet ikke godt nok. De kriminelle bagmænd har det alt for nemt. I fremtiden skal vi have en 26ende overordnet myndighed, som kan efterforske alvorlige grænseoverskridende problemer. Læs anmeldelse af bogen på side 27.
EU – NOTER EU-redaktionen: Malene Chaucheprat/mail: psedelegdk@europarl.eu.int Tea Tramontana/mail: pnrasmussen-assistant@europarl.eu.int Mads Emil Lidegaard/mail: psedelegdk@europal.eu.int SLAGSMÅL OM FORSKNINGEN Hvad skal EU’s forskningspenge bruges til? Det blev diskuteret hedt, da Europa- Parlamentet den 18. juni skulle stemme om, hvordan EU’s forskningspenge de næste syv år skal fordeles. Og det er ikke småpenge, der er tale om. Med sine over 380 milliarder kroner er forskningsprogrammet den tredjestørste post på EU’s budget. Den mest livlige debat var om et af de områder, der udgør den mindste del af budgettet, nemlig debatten om stamceller. Blandt andre har den katolske kirke presset på for, at EU ikke skulle give nogen form for støtte til stamcelleforskning. – Det er en uhørt blanding af forskning og religion, mener Britta Thomsen, som har arbejdet intenst med EUs forskningsprogram. Hun var derfor glad for, at det lykkedes at finde et kompromis, der sikrer, at forskningen i stamceller foregårunder strikse etiske retningslinjer. – Der er jo ikke tale om kloning af mennesker, men om f.eks. at bruge forskningen til at skabe nye behandlingsmuligheder for ellers uhelbredelige sygdomme, siger hun. HVOR SKAL VI FÅ ENERGIEN FRA? Når vi tænder lyset eller skruer op for varmen, er vi i næsten alle EU-lande afhængige af enten olie eller gas. Det er både dyrt og forurenende og bliver ofte importeret fra ustabile områder. De stigende oliepriser, vinterens gaskrise mellem Rusland og Ukraine og den tiltagende drivhuseffekt har sat energipolitikken helt op på den europæiske dagsorden. EU-Kommissionen arbejder på en ny energipolitik, og i den forbindelse har Britta Thomsen sammen med en kollega fra de tyske socialdemokrater fremsat forslag om, at 2 ⁄3 af EU’s energiforskning skal gå til vedvarende energi og energieffektivitet. Parlamentet vedtog forslaget under behandlingen af forskningsprogrammet den 18. juni. Desværre har hverken forskningsminister Helge Sander eller forskningsministrene fra de øvrige medlemslande vist vilje til aktivt at støtte den forskning i vedvarende energiteknologi, der er helt nødvendig for Europa. DE FEM SLÅR TIL Europa-Parlamentet er ikke et gummistempel. Den tid er forbi. I en ny bog tager de fem socialdemokrater i Europa-Parlamentet læserne med til forhandlinger og beslutninger i Parlamentet – både de formelle i udvalg og plenarforsamling og – især – alt det, der foregår i kulissen: Interessekampene, de politiske diskussioner og forhandlinger, kompromis’er, sejre og nederlag. De første to år har været dramatiske og intense, og det bliver skildret i bogen, der udkommer den 22. september. Bogen er gratis og kan fås ved at kontakte Kirsten Jensen på Partikontoret. HVOR MEGET KOSTER EN REN SAMVITTIGHED? Når vi ser, at Jysk sælger 5 håndklæder for 99 kr., eller når Bilka sælger 5 havestole for 200 kr., eller Hennes & Mauritz sælger en T-shirt til 49,kr., skulle vi måske stoppe op, og stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan det laves så billigt? Desværre ofte fordi arbejdstagerne udnyttes på det groveste. Leverandører af varer til Danmark bruger børnearbejdere og leder stærkt forurenet spildevand direkte ud i naturen. Indiske ansatte arbejder med giftige kemikalier uden nogen form for beskyttelse. Cheminova sælger f.eks. kemikalier til Indien, som er forbudte i Danmark og i EU. Mens H&M har rekordoverskud, og sit på det tørre, må deres syersker nøjes med 12 øre pr. T-shirt. – Det er på tide, vi stiller krav. Vi skal sikre, at de varer vi køber er produceret med respekt for arbejdstagerrettigheder og miljøet, siger Ole Christensen. Nogle af overnævnte firmaer har allerede ændret praksis, og mange danske virksomheder gør det godt internationalt. Men der skal gøres meget mere. – Vi skal bruge EU til at sprede de værdier, vi har i Europa til resten af verden. Det er ikke nok, at vi i Danmark stiller krav til vores virksomheder – det skal gøres på EU-plan. EU skal være med til at sætte en dagsorden, hvor den sociale udvikling bliver lige så vigtig som økonomiske vækst. Vi skal sørge for, at der ikke konkurreres på dårlige arbejdsforhold som lave lønninger og dårligt arbejdsmiljø. Men det har vi som forbrugere ingen forudsætninger for i dag. Derfor har Ole Christensen krævet, at Kommissionen indfører en mærkningsordning for varer, så man kan se, om de er produceret under forsvarlige forhold. – Indiske arbejdere skal ikke stå i syre til hofterne, for at danske virksomheder kan tjene lidt ekstra. Globaliseringen har været en god gevinst for danske virksomheder, nu er det på tide at de tager ansvar for de arbejdere der producerer varerne. EN GENSTRIDIG LILLE FYR VED NAVN SALMONELLA Sommeren over har fundet af udenlandsk salmonellainficeret kød i supermarkederne betydet, at frygten for mavepine og det der er værre, har været med til bords, når der blev fyret op under grillen i de små haver. Problemet med salmonella er ikke nyt, og det er en stor udfordring at løse, fordi salmonellabakterien er en genstridig lille fyr, der findes i over 2000 varianter. Vi har gjort meget for at bekæmpe salmonella i Danmark, men i resten af EU er der ikke sket ret meget. Fra dansk side kæmper vi derfor nu, alt hvad vi kan for at få nogle særregler i EU, som gør, at vi kan forhindre import af salmonellainficeret udenlandsk kød. Men det er dog helt afgørende, at vi samtidig arbejder for at sikre, at der bliver gjort noget for at løse salmonellaproblemet på EU-niveau. Hvis vi skal sikre et velfungerende Indre Marked, er nationale forbud og lukkede grænser ikke en langtidsholdbar løsning. Socialdemokraten september 2006 21
Page 1 and 2: 3 September 2006 4 9 27 Jan Grarup
Page 3 and 4: Leder AF HELLE THORNING-SCHMIDT Par
Page 5 and 6: AF METTE BOM FOTO FRA BOGEN SHADOWL
Page 7 and 8: den sociale samvittighed kan prente
Page 9 and 10: Vindere og tabere Allerede på den
Page 11 and 12: har en ungdomsuddannelse. 3F’eren
Page 13 and 14: de kulturelle tilbud: går i biogra
Page 15 and 16: TEMA: ULIGHED I UDDANNELSEN FED FAG
Page 17 and 18: Cuba Libre? Socialdemokraternes EU-
Page 19: være rettet mod Danmark. Det er kl
Page 23 and 24: DE UDSATTE BØRN HAR DET SVÆRERE A
Page 25 and 26: foran 85.000 mennesker på en mark
Page 27 and 28: Bogen på bordet Kim Mortensen Soci
Page 29 and 30: alle sammen, og deres kraftige appe
Page 31 and 32: Nordisk velfærd - alle skal med Ju
Page 33 and 34: land og byrødder, som dagens samh
Page 35 and 36: S-dialog Sådan gør du Du kan selv

Socialdemokraten, september 2006 (905 KB) - Hanne Skovby

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?