PORTRÆT: JAN GRARUP PÅ KRIGSSTIEN
AF METTE BOM FOTO FRA BOGEN SHADOWLAND Han tager billeder for at dokumentere og for at vække tanker i os, de velnærede danskere. Han kalder sin fotobog, Shadowland for et testamente. Han mener, at billeder kan ændre verden. Og er ikke bleg for at kalde sig politisk. Til dette kunne man vel sige, at fotograf, Jan Grarup, bare passede sit arbejde, når han sådan tog ud til verdens krigszoner og fotograferede mennesker i nød og elendighed. Han tager jo også hjem igen og har masser af job i Danmark. Man kunne vel også tænke, at det kunne være en fin lille cadeau at få lov at trykke en 230 siders lækker coffeetable book, hvor man helt selv valgte cremen af sine billeder og fik selveste H. H. Dalai Lama til at skrive et medrivende forord, som Grarup har fået det med den smukke fotobog, Shadowland. Men der er meget ved fotografen, der taler imod forestillingen om en mand, som bare passer sit arbejde. Der er energi og engagement i stemmen, når han taler om korruption og skjulte dagsordener i FN, om nødhjælpsorganisationer i Afrika, om de udstødte romaer i de gamle østlande, de forfulgte sudanesere, om stanken af lig og lyden af folk, der slås om mad, om at tage et billede af en lille pige, som har fået kløvet hovedet af en machete. Det virker ikke som en ganske almin- “Med velstand og friværdi følger et ansvar. Det ansvar skal ikke forvaltes på at læse indretningsblade.” delig fotograf, der gang på gang alligevel er at finde dér, hvor nyhedsmedierne for længst er stået af, fordi de ikke længere synes historien om etnisk udrensning har nogen nyhedsrelevans eller fordi de har fået ”tsunamitræthed”. Og det er også helt tydeligt, at når man bladrer igennem Shadowland, at den ikke er komponeret for at beskueren skal føle sig godt tilpas, men tværtimod blive provokeret til at stille spørgsmål, sætte kaffekoppen fra sig et øjeblik og tænke over livet. – Det jeg gerne vil med bogen er at fastholde læseren ved nogle af de historier og krige og menneskeskæbner, som nyhedsmedierne allerede har slukket lampen for, fordi de ikke længere går under betegnelsen ”sexede”. Tag Libanon, for eksempel, den konflikt er allerede ”usexet” og er rykket ned på prioriteringslisten, her kun en måned efter konflikten opstod. Her med adskillige døde og lemlæstede og over 800.000 mennesker, som har fået smadret deres livsgrundlag fuldstændigt. Denne historie forsvinder jo ikke, fordi kameraerne gør det. Det er en vedvarende problematik for alle disse beboere, som vil vare i mange år fremover, siger Jan Grarup, her i dag på arbejdet i dagbladet Politikens travle kantine. Ud med indretning - ind med udsyn Der er noget der tyder på, at Grarup har ramt plet med historiefortællingen PORTRÆT: JAN GRARUP Han er en verdenskendt, prisbelønnet, dansk krigsfotograf som netop har begået en smuk men urovækkende fotobog om krig og sult og verdens glemte flygtninge. I fritiden tager han sine børn med på indsamling. Vi talte med fotograf, Jan Grarup, om hans billeder og hans arbejde, og prøvede virkelig at finde noget ”snavs” på ham. Det var ret umuligt. Jan Grarup har valgt tre billeder fra bogen til denne artikel. Her er hans kommentarer til dem. Side 5: Pigen på hospitalet i Kashmir, Pakistan: ”Rahila ligger i stræk. Hun var i skole da jordskælvet ramte. Her ligger hun med brækkede ben i Røde Kors Medical Center. Jeg kan godt lide dette billede, for det viser den ukuelige optimisme, som børn jo har – selv i sådanne situationer.” Side 6: Romansk barn i barnevogn i Trebisov-ghettoen, Slovakiet: ”2000 km herfra lever folk uden helt basale menneskerettigheder, børnene har ingen ret til skolegang, de kan ikke få behandling på hospitalerne. Dette er et billede af europæisk fattigdom anno <strong>2006</strong>, og på sigøjnernes generelle tilstand: De er udstødte og tvunget til at bo på lossepladser, de er hærget af et ry, der ikke holder. Jeg besøgte de her mennesker i en måned og de tog imod mig med åbne arme.” Side 8: Sudansk kvinde slået af arabiske Janjaweed og regeringsstyrker, Darfur: ”Dette billede er meget voldsomt, men det sætter en dagsorden i forhold til folkedrabet i Darfur, som ikke længere får opmærksomhed, selvom det foregår lige nu, mens vi taler. Hun har fået hele ryggen pisket med bælte og stokke, fordi hendes datter stak af med en oprører.” <strong>Socialdemokraten</strong> <strong>september</strong> <strong>2006</strong> 5
Change language