29.07.2013 Views

ROKOKO SAL 214 SYD ramme Dansk rokoko, 1750 Med rocailler ...

ROKOKO SAL 214 SYD ramme Dansk rokoko, 1750 Med rocailler ...

ROKOKO SAL 214 SYD ramme Dansk rokoko, 1750 Med rocailler ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

indtil materialet er tilstrækkeligt findelt.<br />

Arbejdet ved løber og rivesten har inden den<br />

industrielle fremstilling af malerens materialer<br />

været en af de mest tidkrævende processer<br />

i maler og forgylderhåndværket. Det blev<br />

varetaget af lærlinge i løbet af deres oftest<br />

mangeårige læretid (Cennini Cennini (1300-<br />

1400-tallet) var f.eks. i lære i 12 år).<br />

Maratta-<strong>ramme</strong><br />

Se Salvator Rosa-<strong>ramme</strong><br />

marketeri<br />

En type finerarbejde, hvor små stykker tynde<br />

træ bliver limet sammen på en bund for at<br />

danne dekorative mønstre eller billeder. I modsætning<br />

til intarsia og dekupørarbejde bliver<br />

træstykkerne ikke nedfældet eller indlagt, men<br />

udelukkende limet oven på en bund af en som<br />

regel mindre fin træsort (som f.eks. fyr eller<br />

lind). Ud over træfiner bruges der også finer<br />

af skildepaddeskjold, elfenben, eller metal.<br />

marmorering<br />

Dekorativ maleteknik til efterligning af<br />

marmor.<br />

masværk<br />

Dekorativ efterligning af det sindrige mønster<br />

af ribber og sprosser i gotiske vinduer.<br />

mellemlæg<br />

Refererer her til et materiale som lægges<br />

imellem guldbladene i guldslagningsprocessen.<br />

Mellemlæg lavet af membraner af<br />

okse- eller kalvetarm var fra 1600-tallet en<br />

vigtig opfindelse, som muliggjorde meget<br />

tynde guldblade.<br />

mordant<br />

Oprindelig en betegnelse for et klistrende<br />

bindemiddel, som bliver brugt til at fæstne<br />

bladguldet til grunden. Den oliebaserede<br />

guldgrund er den bedst kendte form for<br />

mordant, men andre former har også været<br />

anvendt, heriblandt mordanter baseret på<br />

øl, vin, æggehvider og lak. Senere brugt som<br />

en betegnelse for et dekorativt skema bestående<br />

skiftevis af malede og (mordant-) forgyldte<br />

områder. Se også luminolegno og<br />

staffering, som dog begge kan være udført<br />

i mordant- eller vandforgyldning.<br />

DANSK ORDLISTE<br />

moresk<br />

Dekorativt ornament med elementer efter<br />

nærøstlige forbilleder, f.eks. Arabesker.<br />

nashiji<br />

Eftertragtet form for japansk lakarbejde,<br />

hvor flager af guld og sølv danner mønstre<br />

eller billeder i lakken.<br />

olieforgyldning<br />

Forgyldning ved brug af guldgrund, hvor<br />

bladguldet lægges oven på den halvhærdede<br />

og klistrende oliebaserede guldgrund.<br />

Når guldgrunden er næsten tør, presses<br />

guldet på plads, og overskydende blade<br />

børstes væk. Bruges tit til forgyldning med<br />

slagmetal.<br />

ovolo<br />

Konveks, kvartcirkelformet profil<br />

palmette<br />

Stiliseret palmeblad, anvendt siden oldtiden,<br />

især også i empire-stilen i 1800-tallet<br />

passepartout<br />

Omslag af papir eller karton, som regel med<br />

udskåret rude, som bruges til at beskytte<br />

grafiske værker mod håndtering og, ved<br />

montering i <strong>ramme</strong>r, mod kontakt med glas.<br />

pastiglia<br />

En dekorationsteknik udviklet i italiensk<br />

maleri i tidlig middelalder. Pastiglia betegner<br />

en reliefteknik udført med grunderingsmasse<br />

oven på den færdigbehandlede grundering.<br />

Pastiglia er (næsten) altid forgyldt efterfølgende.<br />

patinering<br />

Efterbehandling af en forgylding, som regel<br />

med lasur, for at ændre farvetonen eller efterligne<br />

alder.<br />

pediment<br />

Frontispice. Gavllignende topstykke, som<br />

hviler oven på entablementet på en tabernakel<strong>ramme</strong>.<br />

perlestaf<br />

Ornament bestående skiftevis af perler og<br />

stave.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!