Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 45. 

Stort jubilæumsnummer 

maj 

2005

Fra Odense 

til Nyborg 

DA PARTIETS STIFTERE mødtes I 

Odense den 20. og 21. maj 1905 for at 

stifte det ’rigtige‘ venstre-parti, havde 

vinteren 1904/05 budt på et grundigt 

forarbejde med partiprogrammet, som 

blev det nye partis bud på fremtiden. 

Programmet var en smuk blanding af 

klare holdningsmæssige synspunkter 

og helt dagsnære lovinitiativer. Den 

folkelige organisations arbejde gjort til 

råstof for partiets parlamentarikere. 

Derfor var det let for Zahle – gruppeformanden 

for ’Folketingets Venstre’, 

som var blevet stiftet da rebellerne i 

januar 1905 blev smidt ud af Venstre – 

at tilslutte sig programmet med ordene: 

„Hvor der er folkeligt Selvstyre skal 

Vælgerne pege paa Maalet for deres 

Repræsentanters Politik. Vi er villige til 

at arbejde mod de Maal, som denne 

Organisations Program angiver, idet vi 

naturligvis i den øjeblikkelige Politik 

selv maa vælge Veje og Midler, efter 

hvad Rigsdagspolitikkens Gang gør 

muligt og ønskeligt“. 

Programmet blev arbejdsgrundlag og 

inspiration for mange års radikal 

virksomhed – klarest udmøntet 1621 

døgn efter partiets stiftelse, da ministeriet 

Zahle i 1909 blev dannet. Det var i 

kølvandet på den berygtede Venstre- 

NY REDAKTØR 

minister, Albertis, svindelaffærer. En 

mand, Det Radikale Venstre på paradoksal 

måde skylder megen tak! 

Lige nu fejrer vi partiets 100 års 

fødselsdag. Mange har sikkert ikke 

landsmødet i tankerne. Det kommer 

den 17.–18. september, og vi kan jo 

ikke bruge begge dage til gensidig 

skamros over valgsejren. I 1994, 1998 

og 2001 var vi faktisk også både 

redelige og med sammenhængende 

bud på en bedre fremtid, men det gav 

ikke pote som i februar 2005! 

Når man erindrer langtidseffekten af 

1905-landsmødet, kunne det være 

smukt, hvis 2005-landsmødet løftede 

blikket fra syndfloden af detailprægede 

resolutionsforslag, satte en flot standard 

for partiets prioriteringer og gav 

løfterige bud på de kommende års 

arbejde. 

Der er nok at tage fat på, og selv om 

vores 17 mandater var en herlig påskønnelse 

for gedigent politisk arbejde, 

så er der altså stadig 158 mandater, 

der ikke er radikale! Og på godt og 

ondt er vi heller ikke den nuværende 

regerings parlamentariske grundlag. 

Men hvor er den lokalforening eller 

det amt, der sammen med andre 

meningsfæller allerede nu sætter sig til 

Fra og med dette nummer har Radikal Politik fået ny redaktør, 

idet forretningsudvalget har ansat undertegnede til jobbet. 

Jeg er uddannet journalist og har arbejdet free lance som 

reporter og redaktør i det meste af mit arbejdsliv. 

I Det Radikale Venstre har jeg været medlem af Hovedbestyrelsen 

og Forretningsudvalget – to tillidsposter jeg forlader 

i forbindelse med udnævnelsen. Derimod fortsætter jeg som medlem af amtsrådet 

i Sønderjylland og som kandidat i Sønderborg ved det kommende byrådsvalg. 

Alle medier er dybt afhængige af læserne for at få inspiration til, hvilke emner der 

skal behandles. Derfor: send en e-mail, et brev, en fax, en brevdue, et telegram, 

hvis du har en god idé. Eller ring til mig på 24 45 38 45. 

I dette nummer gav emnet dog sig selv: partiets 100 års jubilæum. 

God læselyst. 

Bjarke Larsen 

redaktør af Radikal Politik 

FORMANDEN SKRIVER 

tastaturet og forbereder resolutionsforslag, 

der indholdsmæssigt er præcise 

og skrevet i en stil og med et sprog, 

der gør resolutionsudvalgets dansklærerarbejde 

helt unødvendigt. Og hvor 

folketingsgruppens formand med 

lethed kan gøre Zahles ord til sine! 

Kunne det ikke være en flot fødselsdagsgave 

til os selv, hvis man om 

resolutionshøsten ved jubilæumslandsmøde 

kunne sige: Det var noget, der 

rykkede! Nu er der fokus! Nu vedtog 

landsmødet i forlængelse af folketingsgruppens 

spændende ’Det kreative 

Danmark‘ radikale bud på den fælles 

fremtid – skrevet i korte, fyndige og 

præcise udmeldinger. 

Tænk, hvis der ikke – som i 2004 – 

var 85 resolutionsforslag, der blev til 

57 vedtagne i en blanding af revl og 

krat, men 25 ligeværdige konkurrenter 

om at blive netop 2005-resolutionen, 

der på smukkeste vis viste den radikale 

linje lige nu, men med et fremtidsperspektiv 

indbygget. 

Tænk, hvis man senere talte om 

’Nyborg-resolutionen 2005‘ som man 

taler om ’Odense-programmet 1905‘! 

Det kan du som medlem være med 

til at bestemme. Det kunne du ikke i 

1905! 

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvarshavende), 

Lars Nielsen, Jesper Brieghel, Anne Sofie 

Christensen, Johannes Sørensen, Hans-Jacob 

Randskov, Lasse Bruun og Birgit Voigt. 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). 

Gratis for medlemmer af Det Radikale 

Venstre. 

FOTOS: Jubilæumslagkage – Lene Esthave 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

www.radikale.dk 

radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

Det Radikale Venstre har holdt fast i sin grundlæggende idépolitik i 100 år – at man skal vogte om demokratiet, for det er demokratiet, 

der sikrer den enkelte muligheder. Og hvor andre partier hører på fokusgrupper, så tager vi dialogen med befolkningen. 

Sådan lyder den samstemmende analyse fra landsformanden, Søren Bald, og lederen af folketingsgruppen, Marianne Jelved. 

Tilbage til rødderne 

Den politiske kampplads er 

blevet tømt for debat om, hvilke 

værdier og principper samfundet 

skal bygge på. I stedet kæmper 

partierne om at skabe bestemte 

billeder af virkeligheden, forklarer 

Marianne Jelved og Søren 

Bald i dette jubilæumsinterview 

Tekst: Helle Ib 

Fotos: Nina Lemvigh-Müller 

AVISENS FORSIDEFOTO OG billedtekst 

sagde alt: Helle Thorning-Schmidt 

til morgenmad i Statsministeriet, hvor 

Anders Fogh Rasmussen med et listigt 

smil bemærkede, at det nu omsider er 

muligt at snakke om velfærdsreformer 

med Socialdemokraterne. 

„Den mand“, siger Marianne Jelved 

indigneret, „som har gjort alt, hvad han 

kunne for at udskyde og undgå velfærdsreformer, 

og som har pantsat sin 

handlefrihed hos Socialdemokraterne. I 

en brøkdel af et sekund har Anders 

Fogh fundet ud af, at billedet af virkeligheden 

er ved at skifte – og så skal han 

lige være med.“ 

Billedet fra Statsministeriet er illustrativt 

for den herskende politiske kommunikation 

– forsøgene på at iscenesætte 

virkeligheden ved hjælp af mere eller 

mindre retvisende billeder. 

„Den politiske kamp i dag er blevet 

kampen om billederne af virkeligheden. 

Jeg vil virkelig ønske, at dansk politik 

igen kan komme til at handle om, hvilke 

værdier og principper vi skal indrette 

vores samfund efter. Og hvilke mål og 

midler for Danmarks og verdens fremtid, 

vi som partier vil slås for. Det har været 

fraværende,“ siger Marianne Jelved. 

Men hvad kommer det til at betyde, 

at dansk politik nu har fået en ny hårdtslående 

håndtaske? 

„Vi vil gerne se den hårdtslående 

håndtaske i sving. Med fuld forståelse 

for, at der er grænser for, hvad man kan 

nå på så kort tid i hendes situation. 

Men vi vil meget gerne se den i sving,“ 

siger den radikale leder om Socialdemokraternes 

nye formand Helle Thorning- 

Fortsættes næste side ➤➤ 

Hip hip hurradikal ! 

Dit parti fylder 100 år i maj 

radikalt 1905-2005 er en utraditionel jubilæumsbog, 

der fokuserer på det aktuelle, men i et historisk 

perspektiv. Hvordan går det med mærkesagerne 

– og idégrundlaget? 

Bidrag af Kristian Hvidt, Henrik Stevnsborg, 

Bo Lidegaard, Jacob Christensen, Per Fibæk 

Laursen, Lars Bille og Ebbe Kløvedal Reich 

radikalt 1905-2005 

Red. Bo Lidegaard og Sune Pedersen 

Udkommer 20. maj 2005

4 

Valg 29.05.1906: 

9 mandater 

Valg 25.05.1909: 

15 mandater 

10 ministre i 

regeringen Zahle 

Valg 20.05.1910: 

20 mandater 

TILBAGE TIL RØDDERNE fortsat fra side 3 

➤➤ Schmidt. (Læs mere om Marianne 

Jelveds syn på formandsskiftet hos 

Socialdemokraterne i klummen på side 

15, red.) 

Virkeligheden er 

altings prøve 

Landsformand Søren Bald hilser det 

velkomment, at velfærdsreformer er på 

dagsordenen: 

„Alene det, at der nu lægges op til velfærdsdiskussioner, 

er fint. Anders Fogh har 

set, at han er nødt til at lave et eller andet 

trafikalt. Jeg ved ikke, hvordan man 

ligefrem overhaler ovenom for at blive del 

af et førerfelt. Men vi må lade det komme 

an på virkeligheden – den er altings prøve. 

Det er lige præcis et af brændpunkterne 

for det, jeg ser som radikalismens 

væsen: Vi har en masse ideer om, hvordan 

verden skal se ud, men alt må bero 

på virkeligheden. Og den kan ikke trues 

med en håndtaske,“ siger Søren Bald. 

Er det givet i en eventuel ny SRregering, 

at Helle Thorning-Schmidt skal 

være statsminister? 

„Der er overhovedet ingenting givet,“ 

lyder det kategorisk fra Marianne Jelved, 

mens Søren Bald smilende sparker ind, at 

„de kan nå at skifte formand inden da“. 

Jelved selv spiller efter flere tommelfingerregler: 

„Undervurder aldrig dine modstandere. 

Hav altid flere løsninger. Man skal ikke 

gøre sig selv og sin egen succes afhængig 

af, hvad andre partier gør. Ingen partier vil 

Det Radikale Venstre det godt, så vi skal 

selv ordne den sag. De andre kan være 

fuldstændig sikre på, at vi nok skal gøre 

synligt, hvor vi adskiller os fra dem. Det 

sørgelige er jo, at det på mange strækninger 

kan være svært at se forskel på dem.“ 

’Den almindelige 

danskers‘ bekymringer 

Et af felterne, hvor de radikale i øjeblikket 

skiller sig ud, er fraværet af snak om 

den almindelige danskers mere eller 

mindre almindelige bekymringer. Noget, 

der optager politikere fra Dansk Folkeparti, 

Venstre, Konservative og nu også i 

stigende grad Socialdemokraterne. Til 

Det Radikale Venstre klæber derimod et 

Valg 20.05.1913: 

31 mandater 

11 ministre i regeringen Zahle 2 

Valg 07.05.1915: 

31 mandater 

(Dette valg, der blev udskrevet 

p.gr.a. en grundlovsændring, 

gennemførtes langt de fleste 

steder som fredsvalg). 

image som de elitære, en slags ny tids 

caffe latte-drikkende kystbanesocialister. 

„En masse af de billeder, som bliver 

brugt om os, er forkerte eller i bedste 

fald forenklinger. Det Radikale Venstre 

har holdt fast i sin grundlæggende 

idépolitik i 100 år – at man skal vogte 

om demokratiet, for det er demokratiet, 

der sikrer den enkelte muligheder. Men 

udfordringerne og vilkårene har skiftet. 

Det har været Det Radikale Venstres 

problem til evig tid, at vi er så komplicerede 

i hovederne. Derfor vil vi heller 

ikke føre en politik, der hedder ’vi skal 

lytte til almindelige mennesker‘. Vi 

bestiller ikke andet – men det er noget, 

man bare skal gøre. Man behøver ikke 

sige det. Det ligger i hele vores selvforståelse, 

at det aldrig har været vores 

mål at varetage egne eller en bestemt 

gruppes interesser,“ siger Marianne 

Jelved. 

Søren Bald forklarer det således: 

„Der, hvor vi adskiller os fundamentalt 

fra de andre, er, at når andre partier 

går ud og hører fokusgrupper, siger 

vi, hvad vi mener – og tager dialogen 

med befolkningen.“ 

„Når verden er kompliceret, og man 

ikke kan klare sig med firkantede 

løsninger, er det godt, hvis Det Radikale 

Venstre kan tage hensyn til den nye 

almue. Vores motto fra 2001: ’Vi tænker 

på andre end dig‘ – er den røde tråd,“ 

siger han. 

Med den radikale fremgang i byerne 

er partiet på sin vis tilbage ved rødderne. 

Træsko og laksko trådte de første 

skridt i Det Radikale Venstre, der blev 

født af husmændenes ledere og den 

københavnske intelligentsia. Men Søren 

Bald minder om, at Det Radikale Venstre 

fra begyndelsen stod svagt i Jylland. 

Folketingsvalget i 2005 gav stor 

fremgang ikke bare i København, men 

også i jyske byer. 

„Det store fundamentale skred i sammensætningen 

af det radikale vælgerkorps 

fra land- til byområder skete for 

15 år siden,“ forklarer Søren Bald med 

henvisning til folketingsvalget i 1990, 

hvor de radikale mistede mandater, 

men gik kraftigt frem i byerne. 

RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR 

Valg 22.04.1918: 

32 mandater 

11 ministre i regeringen 

Zahle 3 

Valg 26.04.1920: 

17 mandater 

Valg 06.07.1920: 

16 mandater 

Valg 21.09.1920: 

18 mandater 

Valg 11.04.1924: 

20 mandater 

Valg 02.12.1926: 

16 mandater 

„Virkeligheden ikke trues med en håndtaske“. 

„Den røde tråd er vores valgslogan fra 2001: 

Vi tænker på andre end dig“ 

Medansvar for 

folkestemningen 

I den forløbne periode i opposition er 

Det Radikale Venstre blevet stemplet 

som ekstremt på grund af partiets ensomme 

kamp imod udlændingelovene. 

Foreløbig er der ikke udsigt til, at et 

politisk flertal vil ændre administrationen 

eller reglerne for familiesammenføring, 

Valg 24.04.1929: 

16 mandater 

3 ministre i 

regeringen Stauning 

1 (S,R) 

Valg 16.11.1932: 

14 mandater 

3 ministre i 

regeringen Stauning 

1 (S,R) 

Valg 22.10.1935: 

14 mandater 


Stauning 1 

(S,R) 

Valg 03.04.1939: 

14 mandater 


Stauning 1 

(S,R)

som eksperter har kritiseret for at kollidere 

med internationale konventioner. 

Billedet af Det Radikale Venstre er vel 

også, at I har et medansvar for ikke at 

stramme op i tide med det resultat, at vi i 

dag har et stærkt Dansk Folkeparti og en 

befolkning, der accepterer en udlændingelovgivning 

på kant med konventionerne? 

„Jeg mener ikke, at vi kunne have 

forhindret Dansk Folkeparti. Jeg tror, de 

var kommet under alle omstændigheder. 

Men billedet er heller ikke rigtigt. Vi har 

været villig til at lukke huller og hvert år 

medvirket til stramninger. Vi har i den 

sammenhæng stået vagt om ganske bestemte 

ting, jeg mener, det er vigtigt at 

stå vagt om i et demokrati. En af de største 

forandringer, der sker i det danske 

samfund, er, at nogle af de fundamentale 

principper skrider. Hvis tilstrækkeligt mange 

af de fire millioner vælgere vidste det, 

jeg siger her, ville de ikke stemme, som 

de gør,“ siger Marianne Jelved. 

Det Radikale Venstre skulle have gjort 

endnu mere i regeringstiden med Socialdemokraterne 

for at bremse billedet af, 

at alle dårligdomme i samfundet kunne 

henføres til flygtninge og indvandrere, 

mener hun. 

„Der kan jeg føle, at jeg har svigtet – 

ved ikke meget mere massivt at gå op 

imod den billeddannelse i 90’erne. Vi 

gjorde det ikke, fordi vi ikke ville gøre 

det vanskeligere for Socialdemokraterne. 

Det var en eller anden hensyntagen til 

regeringspartneren. I dag føler jeg mig 

virkelig forpligtet på, at vi skal stå vagt 

om retssikkerhedsprincipper i Danmark. 

Vi kan ikke acceptere, at vi har en regering 

og et herskende flertal, der kan 

affinde sig med, at Integrationsministeriet 

overvåger Integrationsministeriet. Det 

er en skandale,“ siger Marianne Jelved. 

På integrationssiden kunne Det Radikale 

Venstre dog godt have været mere 

udfarende, mener Søren Bald: 

„Vores overdrevne respekt for og beskyttelse 

af enkeltindividet og accepten 

af, at den enkelte skal kunne vælge sit 

eget liv har ført til, at vi måske har været 

for svage i at kombinere pligter og rettigheder 

for de mennesker, der slog sig ned i 

Danmark. Vi har ikke været tilstrækkeligt 

Valg 23.03.1943: 

13 mandater 

Besættelsestiden: 

Ved besættelsen den 9. april 1940 er Th. 

Stauning statsminister i en SR-regering. 

Dagen efter udvidedes regeringen med 

repræsentanter for Venstre og Det 

Konservative Folkeparti. 

Den 8. juli 1940 bliver Scavenius ny 

„Der, hvor jeg kan føle, at jeg har svigtet – det er ved ikke at gøre mere i 90erne for at bremse billedet af, 

at alle dårligdomme i samfundet kunne henføres til flygtninge og indvandrere. Vi gjorde det ikke, fordi vi 

ikke ville gøre det vanskeligere for Socialdemokraterne“ 

krævende og sagt, at man må indstille sig 

på en række vilkår, der er nødvendige for 

at spille med i det danske samfund. Vi 

skulle for eksempel have været mere 

udfarende i spørgsmålet om obligatorisk 

danskundervisning,“ siger Søren Bald. 

Vi skal søge indflydelse 

Trods fremgangen ved 2005-valget er 

de radikales 17 mandater ikke nok til, 

at der kan laves flertal alene med regeringen 

uden om Dansk Folkeparti og 

Socialdemokraterne. Men omdrejningspunktet 

for de radikale er fortsat at gå 

efter resultater, fastslår Søren Bald. Det 

indebærer også, at de radikale i givet 

fald ville kunne gå i regering igen med 

Socialdemokraterne – selv om de 

radikale ikke ville få alle ønsker til 

ændringer af udlændingelovene opfyldt. 

„Sådan som vi er placeret mellem en 

række ideer om, hvordan man synes, et 

ordentlig samfund skal se ud og en praktisk 

vilje til at prøve at gøre ideerne til 

virkelighed – da er det naturligt for os at 

prøve at komme i en regeringssituation. 

Hver gang må det være en afvejning af, 

hvad vi kan få igennem. Vi kan heller ikke 

forestille os, at Socialdemokraterne, hvis 

det bliver med dem, vil sige, at de er 

ligeglade med, om Danmark overholder 

konventioner eller lever op til almindelig 

anstændighed,“ siger Søren Bald: 


udenrigsminister, og P. Munch forlader 

regeringen. 

Da Stauning dør den 3. maj 1942 

udnævnes Buhl til statsminister. Han 

fortætter på posten til den 9. november 

1942, hvor Scavenius bliver ny statsminister. 

Scavenius, som på dette tidspunkt 

ikke er medlem af Det Radikale Venstre, 

er statsminister frem til den 29. august 

„Hvis man vil noget alvorligt med den 

politik, man har fået vælgernes opbakning 

til, bliver man nødt til at gå ind i forhandlinger 

og aftaler med andre partier. Kun 

den, der ikke vil have indflydelse eller 

bekender sig til en eller anden fjern begrebsforestilling, 

kan siges at stå frit.“ 

Arvefølgen 

Interviewet nærmer sig sin afslutning. 

Journalisten samler mod til sig og stiller 

det ubehagelige spørgsmål til Marianne 

Jelved: 

For Frank Jensen var det en erfaring 

fra det socialdemokratiske formandsvalg, 

at det slider at have titel som kronprins 

i mange år. Har du overvejet selv at 

trække dig tidligere, så Margrethe Vestager 

ikke skal lide samme skæbne? 

„Jeg kan ikke følge det der. I Det Radikale 

Venstre er vi imod aldersdiskrimination. 

Det er enhver leders ansvar fra 

dag et at sikre, at der er nogen, der 

kan gå ind, hvis man skulle få en 

tagsten i hovedet. Det er endda en 

fordel, hvis der er flere, der er i 

stand til det. Det har jeg levet op 

til. I virkeligheden forbilledligt – i 

modsætning til Socialdemokraterne. 

Og det synes jeg er svar nok.“ 

Helle Ib er free lance-journalist 

med speciale i dansk politik. 

1943, hvor regeringen træder tilbage på 

grund af de de tyske krav om bl. a. 

dødsstraf. Det kan statsretligt diskuteres, 

om denne regering ’eksisterede‘ frem til 

den 5. maj 1945, men under alle omstændigheder 

er det Buhl, der igen 

træder til som statsminister den 5. maj 

1945. 

Samlingsregeringen træder tilbage efter 

folketingsvalget 30. oktober 1945. 

Valg 30.10.1945: 

11 mandater 

Valg 28.10.1947: 

10 mandater 

Valg 05.09.1950: 

12 mandater 

Valg 21.04.1953: 

13 mandater 5

6 

Valg 22.09.1953: 

14 mandater 

Bog om de første 100 år 

I anledning af den runde fødselsdag i det lille 

parti med den store indflydelse på dansk politik 

i det 20. århundrede udsendes et utraditionelt 

jubilæumsværk med markante bud på, hvordan 

det er gået med en række radikale mærkesager. 

Hvordan er de tilpasset udviklingen? Og hvordan 

ser de ud i dag? Har partiets oprindelige idegrundlag 

overlevet tidens tand – og har partiets 

bud på aktuelle problemstillinger rod i De radikales 

historiske tankegods? 

Bogens titel er ’1905–2005‘. 

Fokus er det aktuelle – perspektivet historisk. 

Værket redigeres af historikerne Bo Lidegaard og 

Sune Pedersen og har bidrag fra en række 

fremtrædende forskere og forfattere: 

Radicoole – Den markante medlemsfremgang blandt især den yngre del af 

befolkningen i hovedstadsområdet har de seneste par år skabt grundlag for 

en særlig nytårsfest. I januar 2005 samledes 500 unge radikale til nytårskur 

i Pumpehuset. Her underholdt de tre tenorer Klaus Bondam, Naser Khader 

og Morten Helveg Petersen bl.a. 

Valg 14.05.1957: 

14 mandater 

4 ministre i regeringen H.C. 

Hansen (S,R,RF) (1957–1960) 

4 ministre i regeringen Kampmann 

1 (S,R,RF) (1960) 

Kristian Hvidt skriver om ’Det Radikale 

Venstre og brudfladerne i dansk politik‘ 

Henrik Stevnsborg skriver om ’Det Radikale 

Venstre og retspolitikken‘ 

Bo Lidegaard skriver om ’Radikal udenrigspolitik’ 

Jacob Christensen skriver om ’Det Radikale Venstres 

velfærdspolitik‘ 

Per Fibæk Laursen skriver om ’Radikal skole, uddannelses- 

og folkeoplysningspolitik‘ 

Lars Bille skriver om ’Den radikale partiorganisation og 

vælger’ 

Ebbe Kløvedal Reich skriver om ’Moderne kulturkamp‘ 

Vi bringer et par uddrag fra bogen, der udsendes i 

samarbejde med forlaget Gyldendal, og som anmeldes 

i næste nummer af Radikal Politik 

Bænkevarmere? 


Valg 15.11.1960: 

11 mandater 

6 ministre i regeringen Kampmann 

2 (S,R) (1960–1962) 

5 ministre i regeringen J.O. 

Krag (S,R) (1962-1964) 

Valg 22.09.1964: 

10 mandater 

Valg 22.11.1966: 

13 mandater 

Valg 23.01.1968: 

27 mandater 


Hilmar 

Baunsgaard (R,V,K) 

FOTO: PETER ELMHOLT/SCANPIX 

I sit bidrag om ’Det Radikale Venstre 

og brudfladerne i dansk politik‘ 

slutter Kristian Hvidt afsnittet 

’Bænkevarmere? 2000–2005‘ om 

de sidste års radikal historie med 

følgende reportage fra sidelinien 

EFTER 2001 BREDTE det indtryk sig, 

at Det Radikale Venstre var ved at blive 

moderne, et mødested for veluddannede 

og unge i storbyerne. ’Det er blevet cool 

at være radikal,‘ hed det i en avisoverskrift 

i 2004. ’Husmændenes gamle parti 

har erobret storbyen i en grad, så det nu 

er en vigtig del af identiteten hos de 

toneangivende, de højtuddannede og de 

velbjergede.’ 

Husmændenes tilslutning til partiet har 

dog allerede i en lang årrække mere været 

symbolsk end reel. Den nye tids få 

husmænd, nu organiseret i organisationen 

Dansk Familiebrug, har mange gange højtideligt 

forladt partiet – ofte med mere 

nostalgiske end konkrete budskaber til 

offentligheden. Men sikkert er det, at Det 

Radikale Venstre fra tiden efter valget 

2001 fik godt 1.000 nye medlemmer pr. år, 

for inden det næste valg at stå med omkring 

10.000 betalende medlemmer. 

Flytningen af vælgerkorpset fra land til 

by var jo begyndt allerede omkring 1980, 

og nu var koncentrationen størst lige midt 

i København og Århus. Efter valget i 2005 

viste det sig overraskende nok, at ➤➤ 

Valg 21.09.1971: 

27 mandater 

Valg 04.12.1973: 

20 mandater 

Valg 09.01.1975: 

13 mandater 

Valg 15.02.1977: 

6 mandater 

Valg 23.10.1979: 

10 mandater 

Valg 08.12.1981: 

9 mandater

➤➤ Det Radikale Venstre nu er det stør-ste 

af alle partier på Vesterbro, Nørrebro og 

Østerbro i København, ja, selv på Frederiksberg. 

Radikalismen i Danmark var vendt 

tilbage til sit udgangspunkt omkring år 

1900, den intellektuelle storbybevægelse. 

Partiet fik 130.000 nye stemmer i februar 

2005. Det flyttede mandattallet fra 9 til 17, 

en stigning svarende ret nøje til det nærmest 

fordoblede medlemstal de foregående 

fire år – vælgerne synes at have besluttet 

sig, længe før valgkampen begyndte. Har 

plakaterne og den omdiskuterede valgvideo 

forud for valgdagen da haft nogen betydning? 

Var den flotte valgsejr ikke mere 

resultatet af Socialdemokraternes svækkelse 

end af radikale valgoplæg? Vælgerne 

flyttede deres stemmer inden for den gamle 

regeringsblok – ligesom der tilsvarende 

blev flyttet mange stemmer fra Venstre til 

Konservative. Set under et bekræftede befolkningen 

Anders Fogh Rasmussens mandat 

som statsminister, skønt hans eget 

parti led tab. Valget 2005 forstærkede 

tendensen fra 2001. 

BESTÅR ’MIDTERSKILNINGEN‘ i partiet 

fra 1905 mellem de socialradikale og de 

liberalradikale stadig? Det påstod journalisten 

Lasse Ellegaard i en artikel i 2004. 

Ifølge ham står de såkaldte Bredgaderadikale 

bag Niels Helveg Petersen, medens 

Marianne Jelveds tilhængere samles under 

betegnelsen højskoleradikale. Skellet mellem 

dem er udflydende – hvis det overhovedet 

eksisterer. 

Marianne Jelved med den berømte håndtaske, 

der nu direkte er blevet et ikon for 

partiet, står nu i spidsen for 17 MF’ere, 

men partiets parlamentariske indflydelse er 

ikke garanteret mere. De nye radikale 

mandater luner, men de tæller ikke i det 

storpolitiske spil. Her må de spille bænkevarmernes 

rolle. Betegnelsen fra balsalens 

verden er dog misvisende. For i udvalgene, 

i det politiske korridorspil og i den offentlige 

debat kan de radikale medlemmer 

ligesom før øve en stor indflydelse. 

I det hele taget glemmer man let den 

betydning, som de mange hundrede menige 

radikale medlemmer af Folketing, amtsråd 

og kommunalbestyrelser i tidens løb 

har haft for skabelsen af det moderne 

Danmark og for den respekt, der altid har 

stået om Det Radikale Venstre. 

Valg 10.01.1984: 

10 mandater 

Valg 08.09.1987: 

11 mandater 

Valg 10.05.1988: 

10 mandater 


Schlüter (K,V,R) 

FOTO: HEINE PEDERSEN, SCANPIX 

Den radikale friskolepolitik forudsætter, at friskolerne vælges af ideelle grunde – ikke fordi forældrene 

synes, at der er for mange tosprogede elever i den lokale folkeskole. På samme måde 

forudsatte forfatterne til Odense-programmet i 1905, at friskolerne er præget af tolerance og 

åndsfrihed – også selv om de er etableret på et bestemt religiøst grundlag. På begge punkter 

udfordrer de seneste års udvikling på skoleområdet de radikale grundholdninger. 

De tosprogede, 

de frie skoler og 

’klasseinteresserne‘ 

Uddrag fra Per Fibæk Laursens 

bidrag ’Åndsfrihed og folkelig 

oplysning‘ om Det Radikale Venstres 

uddannelsespolitik til jubilæumsværket 

INTEGRATIONEN AF indvandrere, flygtninge 

og efterkommere har stillet ikke 

mindst folkeskolen over for store udfordringer. 

Den radikale politik har været at 

respektere indvandrernes kultur, men 

samtidig kræve, at de tilegner sig de 

kundskaber og færdigheder, der er nødvendige 

for integration i det danske samfund. 

Denne politik har først og fremmest 

gjort sig gældende i forhold til sprogundervisningen 

med tilbud om modersmålsundervisning, 

men også med krav 


Valg 12.12.1990: 

7 mandater 

Fra 1993: 3 ministre i 

regeringen Nyrup 1 

(S,R,CD,Q) 

Valg 21.09.1994: 

8 mandater 


Nyrup 2 (S,R,CD) 

Valg 11.03.1998: 

7 mandater 


Nyrup 3 (S,R) 

Valg 20.11.2001: 

9 mandater 

Valg 08.02.2005: 

17 mandater 

EP-valg 79: 

0 mandater 

EP-valg 84: 

0 mandater 

EP-valg 89: 

0 mandater 

om og støtte til tilegnelsen af dansk. 

Hvad der måske har vist sig som et større 

problem end de tosprogede elever – i 

hvert fald i forhold til de radikale principper 

– har været de danske forældres 

reaktion på, at disse elever nogle steder 

kom til at udgøre den dominerende del 

af eleverne i skolen. Selv om det ikke er 

dokumenteret i egentlige undersøgelser, 

er det almindeligt accepteret viden, at 

mange danske forældre har trukket 

deres elever ud af skoler, hvor de tosprogede 

kom i flertal, og i stedet har 

indmeldt dem i en fri skole. Det forstærker 

naturligvis de tosprogedes dominans 

yderligere og svækker deres integration 

i det danske samfund. 


EP-valg 94: 

1 mandat – Lone Dybkjær 

EP-valg 99: 

1 mandat – Lone Dybkjær 

EP-valg 04: 

1 mandat – Anders Samuelsen 

7

8 

Det første radikale 

folketingsmedlem 

Kun godt en måned efter partiets 

stiftelse fik Det Radikale Venstre 

sit første folkeingsmedlem ved et 

suppleringsvalg 

DEN 29. APRIL 1905 var venstre-folketingsmedlemmet 

fra Stege-kredsen 

(Præstø Amts 6. valgkreds), gårdejer 

Jens Jensen, afgået ved døden, og der 

skulle holdes suppleringsvalg. Den 20. – 

21. maj var Det Radikale Venstre blevet 

stiftet, og fredag den 30. juni 1905 

skulle der holdes suppleringsvalg i 

Stegekredsen, der omfattede Stege 

Købstad med landdistrikt og landsogn, 

Magleby, Borre, Elmelunde, Keldby, 

Damsholte, Fanefjord, øerne Bogø og 

Nyord. 

Gårdejer A. L. Andersen fra Elmelunde 

anmeldte sig som radikal kandidat til 

suppleringsvalget. De andre kandidater 

var lærer Emil Petersen, Store Damme, 

der opstillede for det Forenede Venstre, 

husmand H. Christian Jensen fra Testrup 

opstillede for Socialdemokratiet og 

DE TOSPROGEDE, DE FRIE SKOLER... fortsat fra side 7 

➤➤ I den offentlige debat har der været 

en del kritik af de muslimske friskoler for 

at modvirke integrationen ved at oplære 

børnene i islamisk religion og arabisk 

kultur. Disse skoler har de radikale principper 

imidlertid færre problemer med. 

Det er netop friskolepolitikkens pointe at 

sikre forældre mulighed for mod en beskeden 

ekstra udgift at give deres børn 

en skolegang præget af den religion og 

kultur, som forældrene måtte foretrække, 

og det følger af princippet om åndsfrihed, 

at muslimer naturligvis har samme rettigheder 

i så henseende som kristne og 

ateister. Alligevel kan principperne også 

her komme på prøve i den udstrækning 

den enkelte friskole giver indtryk af ikke 

at leve op til de krav om pluralisme og 

tankefrihed, der også er en vigtig del af 

den radikale undervisningsfilosofi. 

HVIS DANSKE FORÆLDRE fjerner 

deres børn fra folkeskolerne, fordi forældrene 

synes, at andelen af tosprogede 

elever giver skolerne en dårlig kvalitet, ja 

så er der tale om noget, der minder om 

varetagelse af ’klasseinteresser‘, og her 

stopper partiets støtte til frie skoler i 

henhold til Odense-programmet. Friskole- 

endelig opstillede for partiet Venstre 

lærer A. K. Kierkegaard fra Agger. Der var 

altså ingen højremand, men to venstremænd. 

Der var 2949 stemmeberettigede 

vælgere i kredsen, og der blev afgivet 

2121 stemmer. Heri indgik 13 uden personnavn. 

Valgdeltagelsen blev 71, 9 %. 

Kredsen havde i årene fra 1869 til og 

med 1901 været repræsenteret af højskoleforstander 

fra Rødkilde Højskole 

Frede Bojsen. Han var en betydningsfuld 

skikkelse på Møn og spillede også i 

Folketinget en vigtig, men ikke afgørende 

rolle. Han var dog formand for Finansudvalget 

fra 1872 – 1890. Politisk 

var han i kraft af sin forligsvilje ikke i 

alliance med hverken Berg eller Hørup, 

som begge bekæmpede Estrups højreregering. 

I 1898 havde redaktionssekretær 

Ove Rode været opstillet i Stege-kredsen 

mod Frede Bojsen og havde tabt. 

Bojsen fik dobbelt så mange stemmer 

som Rode! 1061 mod 505! 

Ved afstemningen den 30. juni 1905 

politikken forudsætter, at friskolerne 

vælges af ideelle grunde. Imidlertid har 

der aldrig i de 100 år været anledning til 

at afklare, hvad princippet om, at de frie 

skoler ikke må varetage klasseinteresser, 

betyder i praktisk politik. 

Hvis en sådan afklaring heller ikke nu 

er mulig eller ønskelig, er der i det mindste 

behov for at intensivere bestræbelserne 

på at sikre, at danske forældre 

ikke føler sig foranlediget til at undgå 

folkeskolen. Og for tiden føler de en 

sådan foranledning: En meningsmåling 

foretaget af Gallup for Uge-brevet A4 i 

oktober 2004 viste, at 36 pct. af forældrene 

mener, at privat- og friskoler er 

bedst til at sikre et højt fagligt niveau, 

men kun 22 pct. tror på folkeskolen i så 

henseende. 39 pct. af de forældre, der 

har børn i folkeskolen, har overvejet et 

skifte til privatskole. Dog hører det også 

med i billedet, at de frie skolers faktiske 

andel af eleverne kun er svagt stigende. 

Per Fibæk Laursen slutter sit bidrag på 

følgende vis: 

DE TRE RADIKALE uddannelsespolitiske 

grundideer – åndsfrihed og skolens 

egenværdi, lige adgang og udelt skole, 

fordelte stemmerne mellem de fire 

kandidater sig som anført herunder: 

• Lærer Emil Petersen (FV) 

54 stemmer – 45,3 % 

• Husmand H. Chr. Jensen (S) 

561 stemmer – 26,6 % 

• Gårdejer A. L. Andersen ( R ) 

458 stemmer – 21,7 % 

• Lærer A. K. Kierkegaard (V) 

135 stemmer – 6,4 % 

Ved det ordinære folketingsvalg 29. 

maj 1906 bliver Emil Petersen genvalgt. 

Der er ingen radikal kandidat, idet 

socialdemokrater og radikale i 1906 

forsøgte at „dele“ kredsene imellem sig 

for at undgå stemmespild. I 1909 vælges 

den første socialdemokrat i kredsen, 

overretssagfører L. Jensen, København, 

som repræsenterede kredsen i flere år. 

Set i forhold til dagens radikale 

stemmetal må vi ydmygt erkende, at 

gårdejer A. L. Andersen gjorde det flot! 

Han fik næsten hver 5. stemme, hvor vi 

i februar 2005 fik næsten hver 10. 

Godt gået, Andersen! 

folkeoplysning og livslang læring – har 

holdt i 100 år. Vil de også holde gennem 

de kommende 100 år? 

Virkeliggjorte i en sådan grad, at de 

ikke længere kan inspirere praktisk 

politik, er de ikke blevet. Anerkendelse 

af skolens egenværdi er truet af tendenser 

til at anskue al uddannelse som 

forberedelse til arbejdsmarkedet. Den 

udelte skole er truet af, at nogle af de 

frie skoler betragtes som skoler for 

’bedre‘ folks børn. Folkeoplysning er 

truet af at blive reduceret til udvikling af 

erhvervsrelevante kompetencer. Nok har 

Det Radikale Venstre haft stor indflydelse 

på uddannelsespolitikken, og nok har de 

radikale ideer præget uddannelsessystemets 

udvikling. Ideerne er dog langt fra 

at være enerådende og hævet over 

modstand og kritik. 

Udfordringerne til uddannelsespolitikken 

stammer fra de samfundstendenser, 

der også udfordrer mange andre politikområder: 

globaliseringen, tendensen til 

et multikulturelt samfund, markedsgørelsen 

og individualiseringen. Tilbage 

står at nytænke de klassiske grundideer, 

så de kan inspirere til svar på de aktuelle 

udfordringer.

Festtalen 

Det, der i dag kan fremtræde 

som gevaldigt nyt og anderledes, 

ligger i virkeligheden i smuk 

forlængelse af en lang, omend 

noget bugtet linie 

Af Torben Krogh 

DEN SÅKALDTE historieløshed slog 

også igennem i mange af kommentarerne 

til Det Radikale Venstres fremgang 

ved folketingsvalget i februar: De kloge 

partistrateger havde læst Robert Floridas 

analyser af ’den kreative klasse“ og 

indrettet partiets appel derefter. Noget 

ganske nyt var sket, hvis man skulle tro 

de mest udbredte analyser i medierne. 

Det, der engang var husmændenes og 

skolelærernes parti, havde nu fået greb 

om de befolkningssegmenter, der befolker 

hovedstadens og de øvrige store 

byers cafeer. Det Radikale Venstre var nu 

– som noget nyt – blevet partiet for den 

intellektuelle og kreative elite og dem, 

der gerne ville tilhøre den. 

Men sagen er jo, at partiet blev etableret 

og ledet af netop en sådan elite 

for 100 år siden. Edvard Brandes, Ove 

Rode, P. Munch, Erik Scavenius og andre 

ledende radikale politikere levede langt 

fra husmænd og landsbylærere. Men de 

formåede at skabe en ganske unik koalition 

med disse dele af det danske folk. 

Forklaringen var utvivlsomt, at dette nye 

parti i modsætning til de øvrige ikke lod 

sig definere som et entydigt stands- eller 

klasseparti. Det så sig selv som både 

den politiske sagligheds fremmeste 

forkæmper og forsvarer for de små og 

dårligt stillede i samfundet. 

Historikeren Søren Mørch er ikke ene 

om at mene, at den radikale regering, 

der førte Danmark igennem første verdenskrig, 

er den bedste, landet nogen- 

FOTO: ANDREAS SZLAVIK/SCANPIX 

Kredsen af partistiftere og deres kampfæller på universitetet og i medierne skabte en unik koalition 

mellem storbyen elite og provinsens husmænd og landsbylærere. Her statuen af Viggo Hørup ved 

Kongeporten (som Hørup selv fik anlagt) i Kongens Have i København. Statuen blev udført af J.F. 

Willumsen i 1908. 

sinde har haft. Og den var så sandelig 

befolket af elitære hoveder, der samtidig 

viste usædvanlig politisk handlekraft. 

Oplevelsen blev ganske givet determinerende 

for den radikale selvforståelse 

igennem de efterfølgende årtier. 

Grundtvigsk 

nationalromantik 

Men samtidig betød udviklingen også, 

at der skete ændringer i den radikale 

identitet og selvforståelse. Generationen 

af partistiftere var i pagt med den 

politiske arv fra Viggo Hørup markante 

modstandere af grundtvigianismen. 

Den var nationalromantik til folkebrug. 

Det radikale alternativ var politik – og 

ikke mindst udenrigspolitik – baseret 

på nøgtern, realpolitisk analyse. Ganske 

vist kunne P. Munch fremtræde 

som en internationalt orienteret idealist, 

men hans vedholdende indsats for 

at give Folkeforbundet den betydning, 

det aldrig fik, var først og fremmest 

båret af hans forståelse for Danmarks 

sikkerhedspolitiske interesser. 

I den følgende generation vandt 

grundtvigianske strømninger imidlertid 

indpas i Det Radikale Venstre – ganske 

som det skete i Socialdemokratiet. 

Jørgen Jørgensen blev den mest markante 

repræsentant, men han fik følgeskab 

af mange inden for højskolebevægelsen 

og folkeoplysningen. Partiet 

ændrede karakter, og den udvikling 

blev så forstærket af den politik, 

der blev fulgt under besættelsen 

og i de første befrielsesår. 

Samarbejdspolitikkens berettigelse 

er netop i denne tid blevet genstand 

for en ny, intens diskussion, 

men det kan næppe betvivles, at den 

lå i direkte forlængelse af den hidtidige, 

radikale linie. Derimod kunne – og 

kan – der med god grund sættes 

spørgsmålstegn ved den politik, der 

blev ført i de første år efter 1945. 


9

10 

➤➤ 

FESTTALEN fortsat fra side 9 

I begyndelsen af partiets historie var de fleste toneangivende politikere markante 

modstandere af Grundtvigianismen, der blev kaldt "nationalromantik til folkebrug". 

Senere generationer tog Grundtvig ind i varmen, og i dag eksisterer begge 

holdninger. På billedet holder Naser Khader grundlovstale i København med 

statuen af N. F. S. Grundtvig i baggrunden. 

En bugtet linje 

Den blev i alt væsentligt udformet af 

de to mangeårige partiledere, Bertel 

Dahlgaard og Jørgen Jørgensen, der 

først forlod aktiv politik, da en ung 

Hilmar Baunsgaard – sammen med Karl 

Skytte – var rede til at overtage ledelsen. 

Det indvarslede en helt nyt fase, 

ikke blot i forholdet til Socialdemokratiet, 

men også i partiets vælgerappel. 

Det blev næsten lige så stort som 

Venstre og Det Konservative Folkeparti, 

og Baunsgaard kunne overtage statsministerposten 

som den første radikale 

siden C. Th. Zahle. Regeringsmagten 

blev tabt, og siden gik det 

hastigt ned ad bakke med mandattallet. 

Den centrale placering i 

midten af den parlamentariske 

balance blev dog fastholdt. 

Formålet med dette korte, historiske 

rids er at minde om, at det, der i 

dag kan fremtræde som gevaldigt nyt 

og anderledes, i virkeligheden ligger i 

smuk forlængelse af en lang, omend 

noget bugtet linie. Valgresultatet i 

februar var smukt, men så langt fra 

enestående. Opbakningen fra de mere 

veluddannede dele af befolkningen er 

heller ikke ny, selv om den er blevet 

stærkere end tidligere. 

Særstandpunkterne 

Men så er der jo de særlige standpunkter. 

Det er hyppigt blevet sagt af partiets 

kritikere, at det i dag har bevæget sig 

væk fra den politiske midte. Det er 

blevet et mere ekstremt parti, først og 

fremmest på grund af en udlændingepolitik, 

der adskiller sig markant fra den 

herskende. Det lette svar her vil naturligvis 

være, at det ikke er Det Radikale 

Venstre, der i nævneværdigt omfang har 

skiftet standpunkt, men derimod de to 

regeringspartier og Socialdemokraterne, 

der har været alt for eftergivende over 

for Dansk Folkeparti. Men det ændrer 

intet ved, at de radikale nu om dage 

står med en udlændingepolitik, der kan 

gøre det vanskeligt at indgå i et nyt 

regeringssamarbejde. 

Men sådan har det jo også været 

tidligere. Spørgsmålet om Danmarks 

medlemskab af NATO var i sin tid helt 

centralt i dansk politik. Ikke desto 

mindre kunne de radikale – på trods af 

deres modstand – arbejde glimrende 

sammen med de socialdemokratiske 

FOTO: THORKILD AMDI/SCANPIX 

tilhængere. De radikale udviste her en 

tilpasningsevne, som nogle har fundet 

beundringsværdig, mens andre har set 

den som udtryk for en til opportunisme 

grænsende pragmatisme. 

Og det er jo i det hele taget dette 

tvetydige omdømme, Det Radikale 

Venstre har måttet leve med i årtier. 

Tilhængerne har set det som fornuftens 

og anstændighedens bedste forvalter, 

mens modstanderne har opfattet det 

som principløst og „glat som håndsæbe“. 

Mange har fundet det uretfærdigt, 

at et parti af så beskeden størrelse 

skulle udøve så central indflydelse på 

regeringsdannelser og udformningen af 

den konkrete politik. Men svaret på den 

indvending har været den indlysende, at 

selv om kun en mindre del af vælgerne 

stemte på partiet, så repræsenterede 

det en rimelig balance mellem de to 

store blokke i dansk politik. 

Ny radikal statsminister? 

100-året for partiets stiftelse bliver markeret 

i en situation, hvor denne centrale 

placering er forsvundet – i hvert fald for 

en tid. VK-partierne kan regere, som de 

vil, hvis blot de kan få Dansk Folkeparti 

med, og det har indtil nu ikke voldt de 

store problemer. Men skal Socialdemokraterne 

gøre sig håb om at vende 

tilbage til regeringsledelsen efter næste 

valg, vil de radikale atter stå i en helt 

central position. 

Det ubesvarede spørgsmål er, hvad de 

vil bruge dén til. Valgsejren i februar må 

have styrket selvtilliden ganske betydeligt. 

Så ved næste valg kan det måske 

ligefrem virke troværdigt, hvis de radikale 

på ny proklamerer, at de selv går efter 

posten som statsminister. 

Torben Krogh er politisk kommentator 

ved bl.a.9 dagbladet Information og 

Orientering på DRs P1. Han har en fortid 

som formand for Radikal Ungdom men 

gik senere til SF, som han var tilknyttet i 

en årrække, bl.a. som chefredaktør på 

Socialistisk Dagblad. Også på dagbladet 

Information har han været chefredaktør.

Den kulturradikale 

udfordring 

Hvad er kulturradikalisme? Genudgivet 

antologi byder på inspirerende 

filosofiske, historiske, og 

politiske svar – men savner selvkritisk 

brod 

Af Jesper Brieghel 

I DEN GENREJSTE kulturkamp har 

kulturradikalismen de seneste år været 

yndlings-prügelknabe for skribenter og 

kommentatorer til højre for midten. Særligt 

Dansk Folkeparti har angrebet den 

som en skæbnesvanger politisk ideologi, 

kynisk brugt af en intellektuel elite til at 

knuse selve den danske folkeånd. Ofte 

nævnes kulturradikalisme og Det Radikale 

Venstre i samme åndedrag. Men hvad 

er egentlig kulturradikalisme, og hvilken 

forbindelse er der til partiet? 

Historisk står navnet Brandes naturligvis 

centralt. Antologiens spændende 

historiske vinkel har et godt blik for, 

hvordan broderskabet mellem Georg og 

Edvard Brandes både forener og skiller 

kulturradikalismen som henholdsvis intellektuel 

strømning og politisk bevægelse. 

Georg Brandes indledte i 1871 en 

skelsættende forelæsningsrække om 

europæisk litteratur, der meget pludseligt 

bragte tidens europæiske intellektuelle 

strømninger ind i det åndeligt noget 

lukkede Danevang. Oplysningstænkningens 

idealer: frihed, frisind og kritik var 

begreberne, med hvilke Brandes ville 

lufte ud i de lumre danske stuer. En 

potent bevægelse, på kollisionskurs 

med samtidens borgerlige samfund, var 

kommet til Danmark: kulturradikalismen. 

I centrum stod opgøret med størknede 

normer, fordomsfuldhed og snæversyn. 

Frem for at ’kende sin plads“ skulle 

det enkelte menneske tage tilværelsen i 

egne hænder og sætte sin egen kritiske 

fornuft over undertrykkende sædvaners 

snærende bånd. Skyldbetyngende 

religion, snerpet seksualmoral, konservativ 

kunst og den disciplinære 

opdragelse stod for skud. Det 

moderne var brudt igennem. 

SKULLE ÅNDSFRIHEDEN 

imidlertid blive mere end en 

sværmerisk drøm, måtte den 

fordomsfri, respektløse kritiske 

fornuft også appliceres politisk. 

Edvard Brandes og 

Viggo Hørup var de utæmmelige 

kræfter, der formåede 

at organisere holdningerne politisk, 

først i dagbladet Politiken og siden i Det 

Radikale Venstre. Realisering af det 

politiske potentiale krævede imidlertid 

en mere pragmatisk tilgangsvinkel, end 

de uforsonlige udfald, kulturkrigeren 

Georg gjorde mod borgerligheden. Mens 

Georg ville føre krig mod den offentlige 

mening ville Edvard erobre den. Dermed 

opstod, som udtrykt i Ebbe Kløvedal 

Reichs bidrag, ’et tilsyneladende uhelbredeligt 

skisma mellem radikal politik og 

kulturradikal samfundskritik‘. En vigtig 

forståelsesnøgle til spændingsforholdet 

mellem de ’frie radikale‘ kulturkritikere 

og det etablerede parti. 

At dette skisma forbliver en udfordring 

ikke mindst for Det Radikale 

Venstre anskueliggøres i antologien 

glimrende af Tøger Seidenfaden og 

Klaus Rifbjerg. Begge slår til lyd for, at 

den kulturradikale ånd, som gennem 

Det Radikale Venstres parlamentariske 

og kulturpolitiske succes kan synes at 

have sejret ad helvede til, ikke slækker 

på samfundskritikken ud fra selvsikker 

politisk pragmatisme. For den gamle 

modstander, den kulturelt endimensionale 

nationalisme, har genåbnet fronten, 

og de gamle sejre må nu vindes på ny. 

ANTOLOGIENS SVAGHED er, at der 

ikke er levnet mere plads til skribenter, 

der er kritiske over for selve det kultur- 

radikalefrisættelsesprojekt. 

Jan Lindhardt står 

meget alene med sin meget 

grundlæggende kritik, hvilket især er 

sørgeligt, fordi Lindhardt aldrig kommer 

ud over en underlødig polemisk karikatur 

af frihedsbegrebet i moderne 

tænkning. Det havde været på sin plads 

med en seriøs og konstruktiv kritik i en 

bog der søger at beskrive en bevægelse, 

for hvem kritik er helt central. Peter 

Madsens afsluttende fremstilling af Villy 

Sørensen har spændende ansatser til 

noget sådant, men får desværre alt for 

lidt plads til en egentlig udfoldelse. 

Hvis kulturradikalismens skarpe 

idealer igen skal sætte sig stærkt 

igennem politisk, trods den langsomt 

oparbejdede magtvante pragmatisme, 

så er det ikke nok at have historisk 

blik for kulturradikalismens udfordring 

til sin samtid. Det er mindst lige så 

vigtigt at forstå samtidens udfordringer 

til kulturradikalismen. Med bogen ’Den 

kulturradikale udfordring‘ er vi godt 

begyndt. Men det er som bekendt kun 

halvt fuldendt. 

Den kulturradikale udfordring, antologi 

med i alt 12 bidrag. Forlaget Tiderne 

Skifter 2005 

11

12 

1 

2 

3 

4 

5 

6 

7 

8 

9 

10 

11 

12 

13 

Er vi blevet partiet 

for den kulturelle klasse? 

ER DU KULTUR-KREATIV? 

Jo flere gange du kan svare ja – desto mere kultur-kreativ er du! 

Elsker du naturen og er dybt bekymret for dens 

ødelæggelse? 

Er du stærkt bevidst om hele klodens problemer 

(global opvarmning, regnskovens ødelæggelse, 

overbefolkning, manglende bæredygtighed, udnyttelse 

af folk i den 3. verden), og ønsker du at se 

mere handling, som f.eks. begrænsning af den 

økonomiske vækst? 

Vil du betale mere i skat og højere forbrugspriser, 

hvis du ved, at pengene vil gå til at forbedre miljøet 

og reducere den globale opvarmning? 

Er du frivillig aktivist for en eller flere velgørende 

organisationer el.lign.? 

Ønsker du mere ligestilling og flere kvindelige 

ledere i politik og erhvervsliv? 

Er religion eller spiritualitet vigtigt i dit liv, men 

er du samtidigt bekymret for den religiøse højrefløjs 

politiske rolle? 

Er du bekymret for vold og undertrykkelse af 

kvinder og børn over hele verden? 

Ønsker du, at politik og økonomi skal være mere 

fokuseret på børns vilkår, genopretning af kvarterer 

og lokalsamfund og miljømæssig bæredygtighed? 

Er du utilfreds med både højre og venstre, og 

ønsker du en anden vej end den mudrede midte? 

Er du overvejende positiv over for fremtiden og 

afvisende over for den kyniske og pessimistiske 

synsvinkel, som dominerer medierne? 

Ønsker du at være involveret i at skabe nye og 

bedre levevilkår i landet? 

Finder du det moderne samfunds fokus på succes 

og forbrug, rigdom og luksus usympatisk? 

Kan du lide mennesker der er eksotiske og fremmede, 

og kan du lide at opleve andre levemåder 

end vores egen? 

Udpluk/oversættelse af Paul H. Ray’s spørgeskema. 

Se originalen i fuld længde på www.culturalcreatives.org 

JA VED IKKE NEJ 

Amerikansk bog viser, at det er 

de klassiske, radikale værdier, 

der vinder frem – og ikke partiet, 

der lefler for en bestemt tidsånd 

Af MF Morten Østergaard 

UNDER VALGKAMPEN og i kølvandet 

på den markante radikale fremgang har 

mangt en kommentator analyseret Det 

Radikale Venstres ’nye‘ vælgere. 

Til trods for at fremgangen for partiet 

var forholdsmæssigt jævnt fordelt over 

landet, har interessen samlet sig om de 

såkaldte ’Cafe Latte’-typer. Storbyens 

unge overskudsmennesker med lang 

uddannelse, høj moral og ’råd‘ til at 

være helligere end paven forstår man. 

Det Radikale Venstre er blevet et 

klasseparti for det, den amerikanske 

sociolog Richard Florida har kaldt Den 

Kreative Klasse. Husmandspartiet er i 

100-året for sin undfangelse blevet et 

storbyparti. Et markant værdiskred, som 

har bragt mange vælgere, men som 

også har betydet et kulturtab i partiet. 

Rigeligt med bekymringsgods i et år, 

hvor vi skuer tilbage på partiets væren 

og meritter gennem 100 år. Men er det 

nu grund til politisk bekymring? Har Det 

Radikale Venstre politisk forladt centrale 

værdier for at tiltrække den såkaldt 

Kreative Klasse? 

Året før Floridas bog kom på gaden 

(den er netop udkommet på dansk), 

skrev en anden amerikaner bogen ’De 

Kultur-Kreative‘ (’The Cultural Creatives‘). 

Poul Ray gennemgår i bogen 

værdierne i den nye kreative klasse, 

som han ved hjælp af statistiske analyser 

hævder består af 50 millioner 

amerikanere. 

LÆSER MAN RAY’S karakteristik af 

De Kultur-Kreative, kan det næsten 

synes som om verden er blevet radikal, 

snarere end at Det Radikale Venstre har 

kastet sig i armene på tidens trends. 

Man fristes til at sige, at disse kulturkreative 

mere synes præget af klassiske 

radikale dyder end, det som vore 

iagttagere ønsker at gøre til ’de nye‘. 

De Kultur-Kreative er for det første 

kendetegnet ved, at de ønsker autenticitet. 

Dine handlinger skal stemme over- 

Fortsættes næste side ➤➤

Lad os diskutere værdier 

og principper, Helle 

Har Helle Thorning-Schmidts projekt 

en fremtid i en moderne verden? 

Af Marianne Jelved 

HJERTELIG TIL LYKKE til Helle Thorning- 

Schmidt med valget til formand for Socialdemokraterne. 

Der er skrevet historie: For første gang 

i partiets historie vælges formanden direkte af 

medlemmerne ved en urafstemning. For første 

gang er det en kvinde. Hun er ikke et ubeskrevet 

blad i den aktive del af partiet, for historien 

begyndte i Europa-Parlamentet. Det er uvant, 

men i sig selv kan det kaldes en fornyelse. Ca. 

24.000 stemmer til vinderen. Ca. 21.000 til 

taberen. Omkring 1500 stemmer skulle have 

været flyttet til taberen for, at det netop var 

blevet vinderen. Det er et tæt løb. Men et flertal 

er et flertal, så vinderen er utvetydigt fundet 

gennem et direkte medlemsvalg. 

Det er en valgmetode, der kan føre til særlige 

former for argumentation. Hvad jeg har sagt 

inden formandsvalget, det står til troende efter 

valget. Hverken mere eller mindre. En særlig 

form for kontraktpolitik? Det er måske værd at 

opholde sig ved, når der nu er tale om formanden 

for Socialdemokraterne. Med en valgkamp 

på to måneder og et i praksis delt-midt-overparti, 

så har formanden nu i sin selvforståelse 

fået mandat til og magt til at fastlægge Socialdemokraternes 

politik på alle områder. Det er 

mig, der bestemmer, for jeg er valgt til at slå 

Fogh, synes argumentationen at være. Vi andre 

kan ønske held og lykke. 

➤➤ ens med dine holdninger. Det kommer 

også til udtryk i en udpræget grad 

af idealistisk aktivisme. De Kultur-Kreative 

er aktivister, som kæmper for deres 

sager, hvor de kan komme til det: som 

frivillige foreningsfolk, indsamlere mv. 

De har også en udpræget helhedstænkning. 

Den kommer f.eks. til udtryk 

ved en insisteren på at anskue miljøproblemer 

på globalt plan – ikke bare 

som forurening af egen andedam. 

Således er global økologisme endnu et 

kendetegn. Endelig er de Kultur-Kreative 

MARIANNES KLUMME 

feminister. De ønsker ligestilling ikke 

blot for retfærdighedens skyld, men 

fordi de tror på kvindelige egenskaber 

som væsentlige i politik og erhvervsliv. 

DET RADIKALE VENSTRE er ikke 

og skal ikke være et klasseparti, men 

spørgsmålet er, at hvis der vitterligt er en 

stadigt voksende gruppe vælgere, som 

bærer de ovenfor nævnte værdier, hvad 

skulle de så stemme andet end radikalt? 

Skal vi begræde at de værdier, der 

har været et omdrejningspunkt i meget 

OG TÆNKE VORES. For har det projekt en 

fremtid i en moderne verden? I den øjeblikkelige 

praksis er der måske ikke så meget forskel 

på den autoritet, der holdt medlemmerne i kort 

snor eller ’tvang‘ f.eks. en efterlønsreform 

igennem, og så den autoritet, der lige netop har 

vundet flertallet og bruger det til at trumfe sin 

politik igennem. Eller rettere et par politiske 

budskaber igennem. 

For indtil videre tyder det på, at den politiske 

kamp mellem de store partier skal fortsætte 

med at handle om symboler og om kampen om 

billedet af virkeligheden. Koste hvad det vil. 

Børnechecken skal ikke være for de rige. Til 

gengæld skal børnepasningen være billigere. 

Pensionsalderen skal op. Eller det skal i al fald 

diskuteres. Må man forstå. Og om tyve år skal 

efterlønnen kun være for de slidte. For alt skal 

kunne diskuteres. Og så skal man høre, at 

Karen Jespersen har ret: integrationen afhænger 

af antallet. Og den politik er ikke til diskussion. 

Men selvfølgelig skal de internationale konventioner 

overholdes. Ja, ikke en dag uden et 

budskab. Hvem er hurtigst på aftrækkeren? 

MEN SNART BLIVER det sommer, og så 

kommer efteråret. Og verden buldrer videre 

rundt om Danmark. Det kunne være en fornyelse, 

hvis den politiske diskussion kunne dreje 

sig om de principper og værdier, som vores 

samfund skal bygge på. Og om mål og midler 

for Danmarks fremtid. Og verdens fremtid. Der 

må være flere end mig, der gerne vil vide, hvori 

forskellen på partierne på midten(?) består. 

af vort partis historie, nu finder grobund 

i en større vælgerskare på 

tværs af by og land? 

Nej. Lad os kæmpe for, at stadigt 

flere kan svare bekræftende 

på det spørgeskema, som er optrykt 

fra Poul Rays bog i forkortet 

udgave. For så længe den udvikling 

pågår – så længe vil Det Radikale Venstre 

gå frem. Og det er der behov for. 

Ray, Poul: The Cultural Creatives, 

Three Rivers Press, New York 2000 

13

JUBILÆUMSARRANGEMENTER 

14 

RECEPTION I ODENSE 

Lørdag den 21. maj holdes der officiel jubilæumsreception 

mellem kl. 13.00 og 15.00 på Odense Rådhus. 

Folketingets formand, CHRISTIAN MEJDAHL, taler, og det 

samme gør borgmester ANKER BOYE, chefredaktør TØGER 

SEIDENFADEN, landsformand SØREN BALD og gruppeformand 

MARIANNE JELVED. 

NIELS HELVEG PETERSEN er toastmaster. 

Der er adgang for alle medlemmer af Det Radikale Venstre. 

TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk 

ODENSE 

Lørdag den 21. maj er der jubilæumsarrangement fra 

kl. 16.00 til 21.30 på Beklædningsfagsskolen i Odense. 

Jubilæet festligholdes med middag, underholdning og festtaler. 

Alle radikale er inviteret med til arrangementet, der koster 

100 kroner. 

TILMELDING nødvendig på: odense@radikale.dk – frist 14. maj. 

MIDDELFART 

Lørdag den 21. maj kl. 10.00 

på Grimmerhus Keramikmuseum, 

Kongebrovej 42 i Middelfart 

Der afholdes jubilæumsreception for at fejre, at Middelfartkredsen 

gennem 100 år har haft ubrudt radikal repræsentation 

i Folketinget. Vi håber, at alle medlemmer i kredsens fem 

lokale vælgerforeninger har lyst og tid til at være med sammen 

med de indbudte gæster. 

KØBENHAVN 

Lørdag 21. maj kl. 19.00 

i DGI-byen, Tietgensgade 65, København V 

Der er radikal jubilæumsfest i DGI-byen, Tietgensgade 65, 

København V. 

100 års jubilæumsfesten er blevet et regulært tilløbsstykke. 

Derfor udvider vi festen og forlænger muligheden for 

at købe billetter til den 12. maj. Der vil være underholdning 

i lange baner, hundredvis af feststemte radikale, 

historiens vingesus. Arrangementet har noget for alle. Vær 

med til partiets fødselsdag og en fest, du sent vil glemme. 

Pris for deltagelse med spisning, underholdning og fest er 

395 kr. plus gebyr. Dørene åbnes kl. 18:30. 

Du er meget velkommen til at tage en ikke-radikal ven, 

veninde, kæreste, mand eller kone med. 

BILLETBESTILLING sker via drv.dk/hovedstaden, hvor 

der også er flere oplysninger. 

SØNDERJYLLAND 

Mandag den 23. maj mellem kl. 17.00 og 20.00 

på Bar de Ville, Gravene 14D, Haderslev 

Der holdes reception i Haderslev mandag den 23. maj. 

Folketingsmedlem BENTE DAHL står for den musikalske 

underholdning. Haderslevs borgmester JENS CHR. GJESING 

holder festtalen ved 19-tiden, og amtsformand PER KLEIS 

BØNNELYKKE giver det historiske tilbageblik. 

Building Partnerships for an International Order 

Internationalt seminar i anledning af 100-års jubilæum 

Fredag den 20. maj er Landstingssalen på Christiansborg rammen om et seminar, der 

skal komme med nogle bud på, hvordan man kan opbygge fremtidens partnerskaber 

for en international orden. Der startes med registrering kl. 12.45. Seminaret slutter kl. 

16:00, hvorefter der er reception i Fællessalen på Christiansborg. 

STROBE TALBOTT, der er tidligere vice-udenrigsminister i USA (1994–2001) og nu sidder 

som direktør for the Brookings Institute, vil præsentere en amerikansk vinkel på den 

transatlantiske debat om den internationale orden. Titlen på hans indlæg er ’Europe & 

the US: Building a Partnership for World Order‘. 

Derefter holder JØRGEN ØRSTRØM MØLLER et oplæg ud fra titlen ’Building a Partnership 

for World Order with Asia‘. Jørgen Ørstrøm Møller er ambassadør i Singapore, Brunei, 

Australien & New Zealand og adjungeret professor ved Copenhagen Business School. 

Der er mulighed for at stille spørgsmål til de to indlæg. 

TILMELDING er nødvendig til Susanne Røder på susanne.roder@ft.dk 

Der er begrænset plads. 

Første del af seminaret vil være på engelsk.

ÅRHUS 


på byens kunstmuseum ARoS 

Nattefest fra kl. 21.00 i Filmbyens Studie 1 

I Århus fejres 100 års fødselsdagen i to 

etaper. Der startes med en officiel jubilæumsmiddag 

på byens nye kunstmuseum ARoS, hvor 

der er følgende program: 

Kl. 17.00: ARoS lukker for offentligheden 

og åbner samtidig dørene for Det 

Radikale Venstre. 

Kl. 17.30: Velkomstdrink i det åbne rum i 

stueetagen 

Kl. 18.00: Middag. Middagen slutter kl. 21.30, 

idet vi skal være ude af ARoS kl. 22.00. 

Alle radikale er indbudt med ledsager. Pris pr. kuvert er 300 

kr. (der betales på dagen) inkl. velkomstdrink. Drikkevarer til 

maden kan købes i baren. 

Senere på aftenen kan de festligt stemte fortsætte festen ved 

et Very Radical Party. Nattefesten finder sted i Filmbyens Studie 

1, hvor dørene åbnes kl. 21.00 til aftenens vilde fest midt på 

Havnen. Der er musik fra starten og barer med yderst rimelige 

priser, så der er på alle måder lagt op til et Very Radical Party. 

Når så aftenen oven i købet musikalsk sparkes i gang af den 

talentfulde R&B sanger PEARL (snart pladeaktuel) med et 10 

mand stort band og fortsættes med disco-bandet Le Freak, så 

er der både fest- og dansegaranti. 

Først på natten overtages festen af en eller flere DJs, og vi 

fortsætter til den lyse morgen. 

Pris: 120 kr. som betales ved indgangen. Deltagere i jubilæumsmiddagen 

på ASoS vil kunne købe billetter til halv pris. 

Husk at tage vennerne med, så vi kan lave et brag af en fest! 

TILMELDING til begge arrangementer på drv.dk/aarhus 

HIMMELBJERGET 

Søndag den 22. maj kl. 13.30 

på Himmelbjerget 

Søndag den 22. maj markeres 100 års jubilæet på Himmelbjerget. 

Det er også et arrangement, der markerer det nye 

samarbejde imellem Det Radikale Venstre i den kommende 

midtjyske region. 

Programmet starter kl. 13.30 med følgende program: 

1. Sang og velkomst. 

2. Fhv. udenrigsminister NIELS HELVEG PETERSEN taler. 

3. Pause. 

4. Musikalsk underholdning 

5. Taler af nogle af regionens radikale folketingsmedlemmer. 

6. Afslutning. 

Det anbefales at tage klapstole med, ligesom madkurven kan 

nydes under de udsprungne bøgetræer på toppen. 

Det kan ligeledes anbefales at parkere ved havnen i Silkeborg 

og tage båden til Himmelbjerget. Der er afgang fra Silkeborg 

kl. 11.00 med ankomst Himmelbjerget kl. 12.15. Der sejles fra 

Himmelbjerget kl. 17.00. 

NORDJYLLAND 


på Hobro Havn i Det Røde Pakhus. 

Det Radikale Venstre i Nordjylland fejrer 100 års dagen den 

21. maj. Festen begynder kl. 16.00 og fortsætter til ud på 

natten. 

Kl. 16.00–17.30: Velkomst og overraskelse med en gæst. 

Kl. 17.30–18.00: Amtsformand PETER HVID holder festtale 

Kl. 18.30–20.00: Buffet 

Kl. 20.00–20.30: MARIANNE JELVED holder festtale. 

Kl. 20.30–??.??: Dans og musik. 

TILMELDING skal foregå til Nikolaj Holm, på mail: 

radikale@mail.dk eller telefon 60 95 89 35. 

Prisen er 135 kr. per person, dog 250 kr. for par. 

Endvidere er der mulighed for at dukke op til arrangementet 

uden spisning for en pris af 20 kr. Der vil være mulighed 

for at købe drikke. Senest tilmelding, hvis man er 

interesseret i spisning, er den 17. maj. 

ESBJERG 


på Byhistorisk arkiv og aftenfest på Hotel Ansgar 

Der er reception og fest i Esbjerg, lørdag den 21.maj i 

anledning af jubilæet. Der startes med et arrangement på 

Byhistorisk arkiv. Om aftenen er der jubilæumsfest på 

Hotel Ansgar i Esbjerg. 

15

16 

ANDERS S. SOM BALKAN-ORDFØRER: 

Her skal man ikke 

være konfliktsky 

ØVERST: Minerydning er et langsommeligt og farligt arbejde. 

Men det er umådeligt vigtigt at få ryddet op efter krigen, så 

man ikke mange år ud i fremtiden risikerer at blive lemlæstet. 

NEDERST: „I den europæiske fredsstyrke EUFOR arbejder 

soldaterne sammen som europæere, og deres indsats er 

en grotesk illustration af begrænsningerne i det danske 

forsvarsforbehold. Så længe NATO ledede styrken, kunne 

vi deltage, men nu, hvor styrken er rent europæisk, ja så 

står vi udenfor,“ siger Anders Samuelsen. 

Anders Samuelsen samler bred 

opbakning i Europa-Parlamentet 

Af Jens Chemnitz Povelsen 

DET ER LYKKEDES Anders Samuelsen 

at samle opbakning fra et næsten enigt 

Europa-Parlament om holdningen til 

fremtiden på det vestlige Balkan. Det 

skete i form af en resolution med henstillinger 

til Kommissionen, Rådet og 

regionens regeringer, der blev vedtaget 

på samlingen i april. 

Det lykkedes at undgå, at resolutionen 

strittede i for mange retninger, selv om 

der lige til det sidste kom ændringsforslag. 

Det samme skete under udvalgsarbejdet, 

hvor Anders Samuelsen og hans 

medarbejdere således havde 116 ændringsforslag 

at holde styr på. 

Anders Samuelsen blev Europa-Parlamentets 

ordfører for det vestlige Balkan i 

efteråret. Det var en kæmpeudfordring 

for den forholdsvis nyvalgte radikale 

parlamentariker – for selv om Balkan 

ikke længere brænder i mediernes 

søgelys, er konflikterne langt fra løst. 

Strid om navnet 

Et af de stridsspørgsmål, der vækker 

stærke følelser i regionen, er, om Den 

Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 

skal have lov til slet og ret at kalde 

sig Makedonien. USA, Kina og Rusland 

har alle anerkendt navnet, men EU tøver. 

Grækerne er nemlig imod, og de holder 

ikke igen med kritikken – de har en 

region med samme navn. 

„Jeg forstår udmærket, at makedonerne 

ønsker et navn, der ikke peger tilbage 

på en ulykkelig fortid. Derfor fremsatte 

jeg et forslag til kompromis, der opfordrede 

Rådet til at overveje en anerkendelse 

af navnet Makedonien – så kan 

parterne komme videre og se fremad,“ 

siger Anders Samuelsen. 

Forslaget har selvsagt ikke sikret ham 

mange græske venner, men i Skopje, 

hvor han var på live-TV, var glæden til 

gengæld stor. Desværre faldt forslaget 

under den endelige afstemning. 

„Der var dog 150 stemmer for, og 

dermed er der sendt et signal om, at 

Parlamentet er opmærksom på problemet. 

Den nuværende holdning i navnestriden 

er uholdbar, og det ved de fleste 

også godt,“ siger Anders Samuelsen. 

Skal general udleveres? 

Et andet aktuelt spørgsmål er Parlamentets 

holdning til udskydelsen af forhandlingerne 

med Kroatien. 

Her så det på forhånd ud til at blive 

vanskeligt at samle Parlamentet om en 

fælles linje. Den ene side står fast på, at 

forhandlingerne ikke kan indledes, før 

General Gotovina overgiver sig til den 

internationale krigsforbryderdomstol i 

Haag. De ønsker, at det skal have 

konsekvenser for de kroatiske myndigheder, 

at de indtil for nylig har skyndt 

sig usædvanligt langsomt med at indfange 

‘krigshelten’Gotovina. Den anden 

side står derimod fast på, at Kroatien nu 

sætter alt ind på finde generalen, og de 

vil ikke tage befolkningen som gidsler i 

årevis, hvis Gotovina – som Bin Laden – 

forsvinder fra jordens overflade. 

„Personligt var jeg enig i udskydelsen 

af forhandlingerne, men begge lejre har 

gode argumenter. Da Kroatiens statsminister 

talte sin sag i Udenrigsudvalget, 

foreslog jeg derfor statsministeren et 

kompromis, som ligner det, Rådet siden 

er blevet enige om. Nemlig en særlig 

EU-task force, der i de kommende 

måneder skal overvåge den kroatiske 

indsats for at finde Gotovina. Viser det 

sig, at myndighederne samarbejder 

optimalt – ja, så skal Kroatien have 

chancen,“ mener Anders Samuelsen. 

Kosovos fremtid 

Et sidste spørgsmål, der vil præge Balkan-diskussionen 

de kommende måneder, 

er Kosovos fremtidige status. Den 

nuværende model med et FN-protektorat 

er uholdbar, og spørgsmålet er nu, om 

der skal opstilles en køreplan med 

uafhængighed som det endelige mål. En 

anden mulighed er at give Kosovo 

udstrakt selvstyre, så det formelt forbliver 

en del af Serbien-Montenegro. 

„For mig at se er selvstændighed det 

mest realistiske mål. Betingelsen er 

imidlertid klar: Kosovos myndigheder 

skal vise, at de beskytter det serbiske 

mindretals rettigheder.“ 

Det er langt fra nogen selvfølge, så 

udfordringerne i Anders Samuelsens 

ordførerskab bliver næppe færre lige 

med det samme. Så er det jo godt, at 

Europa-Parlamentet med Anders Samuelsen 

har en ordfører, der ikke er udpræget 

konfliktsky!

Kofi Annans forslag til en reform af FN 

er et stort skridt i den rigtige retning. 

KIRSTEN LEE er blevet valgt som 

spidskandidat til regionrådsvalget i 

Hovedstadsregionen. Det besluttede de 

radikale partiforeninger i den kommende 

hovedstadsregion på det første fælles 

møde for at forberede efterårets valg til 

regionsrådet. 

Kirsten Lee er folkesundhedschef i 

Københavns Kommune og har tidligere 

repræsenteret Det Radikale Venstre i 

Folketinget 1987–1990. 

På de næste pladser på opstillingslisten 

kommer Vibeke Rosdahl fra Lyngby, 

Kristian Kirk Mailand fra Hasle på Bornholm 

og Georg Møller fra Birkerød. I alt 

opstilles der 41 kandidater 

I Nordjylland har De Radikale valgt 

Vagn Kvist som spidskandidat til regionrådsvalget. 

Vagn Kvist er arkitekt og har 

haft en lang række tillidsposter i Det 

Radikale Venstre, blandt andet som 

folketingskandidat i Sæby Kredsen og 

hovedbestyrelsesmedlem. 

På de næste 3 pladser på opstillingslisten 

kommer Keld Lundager Jørgensen fra 

Støvring, Nikolaj Holm fra Hobro og 

Gustav Sieg Sørensen fra Hørdum. I alt 

opstiles der 27 kandidater. Opstillingen i 

de øvrige regioner er endnu ikke afsluttet. 

På tide med FN-reform 

Generalsekretær Kofi Annans 

forslag til en reform af FN roses 

af den radikale udenrigsordfører, 

Margrethe Vestager 

„FN TRÆNGER TIL fornyelse. Verden 

har ændret sig drastisk i de 60 år, FN 

har eksisteret. Der mangler blandt 

andet en definition af terror og et tidssvarende 

menneskerettighedsorgan. 

Derfor bakker vi stærkt op om Kofi 

Annans appel til verdenssamfundet 

om at reformere FN,“ siger Margrethe 

Vestager, der er udenrigsordfører i Det 

Radikale Venstre. 

Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark 

arbejder målrettet for at styrke 

den internationale retsorden og organisationen 

FN, og har derfor udarbejdet 

et forslag, der blandt andet indebærer 

en styrkelse af Sikkerhedsrådets 

rolle, FN’s evne til civil krisestyring, 

Den Internationale Straffedomstol 

RADIKALT EU-KRITISK Netværk henviser 

i en pressemeddelelse til en nyere 

Gallup, hvoraf det fremgår, at knap 4 

ud af 10 radikale vælgere på nuværende 

tidspunkt vil stemme ja til den nye 

EU-forfatning (EU-grundloven). Hver 

fjerde radikal vil stemme nej, mens lige 

så mange radikale endnu ikke ved, 

hvad de vil stemme. 

Den tidligere radikale MF’er Bjørn 

Elmquist mener på den baggrund, at 

den radikale folketingsgruppe ikke er 

repræsentativ for de radikale vælgeres 

holdning til EU-forfatningen. En anden 

samt en forstærket indsats mod terrorisme. 

Margrethe Vestager mener desuden, 

at der nu er en oplagt mulighed 

for at sikre, at Danmarks udenrigspolitiske 

kurs er rettet mod et internationalt 

retssamfund. Det er vigtigt 

at pointere efter Danmarks rolle i 

krigen i Irak. 

„Med krigen i Irak i 2003 svækkede 

statsminister Anders Fogh Rasmussen 

dansk udenrigspolitik og FN ved 

entydigt at vælge side til fordel for 

Bush. Ved at gå i krig med Irak uden 

FN-mandat undergravede Fogh og 

Bush FN’s myndighed og dermed 

visionen om et internationalt samfund 

af ret i stedet for magt. Som medlem 

af FN’s Sikkerhedsråd har Danmark et 

særligt ansvar for at medvirke til, at 

FN indtager den centrale rolle på 

verdensarenaen for fred, udvikling og 

sikkerhed,“ siger Margrethe Vestager. 

I spidsen ved regionsvalg 

Kirsten Lee går målrettet 

efter at blive regionsborgmester 

i Hovedstadsregionen. 

Det har hun sagt til 

diverse medier i forbindelse 

med opstillingen på 

den radikale liste. 

EU-kritiske radikale 

glæder sig over medvind 

af Radikalt EU-kritisk Netværks ordførere, 

Jørgen Raffnsøe siger: 

„Det er glædeligt, at den radikale 

nej-side og ja-side ikke er længere fra 

hinanden. 40 pct. af de radikale vælgere, 

som har taget stilling i spørgsmålet 

om EU-forfatning, vil stemme nej.“ 

Han suppleres af en anden af netværkets 

ordførere, Lave K. Broch, der 

forventer, at endnu flere radikale vil 

stemme nej, når de ser, „at EU-forfatningen 

strider imod radikale værdier“. 

De radikale EU-kritikere har deres 

egen hjemmeside: radikaleukritik.dk 

17

18 

Vi sikrer balancen 

Af Boye Haure, Frederiksberg 

„VI ER TILBAGE, hvor vi startede“, udtaler 

landsformanden til pressen. Det kan være 

rigtigt nok, i tråd med at dele af pressen og 

enkelte analytikere har påstået, at vi nu for 

alvor som oppositionsparti lever op til 

navnet Det Radikale Venstre forstået som en 

slags venstreorienteret liberalt parti. 

På den anden side påpeger den socialistiske 

venstrefløj, at vi er et borgerligt parti. 

Også dette er ganske rigtigt. 

Mest afgørende kan man sige, at vi tillægger 

nationaløkonomisk ansvarlighed stor 

betydning. Radikale har altid været villige til 

at indgå aftaler, der sikrede balance i tingene, 

således at alle samfundsgrupper bliver tilgodeset. 

Det kan godt være, at betalingsbalancen, 

statsfinanserne, ledighedsprocenten og 

kronekursen er byer i Rusland for mange, men 

bag tallene gemmer sig afgørende forhold af 

betydning for mange mennesker. 

Idépolitisk står vi i gæld til oplysningstiden 

og dele af den franske revolution, 

Ingen konspiration bag Krøyers plads 

Af Lene Dammand Lund, arkitekt MAA, MBA 

LARS VESTERGÅRDS INDLÆG i Radikal 

Politik 2/2005 om Erick van Egeraats projektforslag 

til Krøyers plads i København er 

udtryk for ren konspirationsteori. 

„Hvorfor skal der bygges så stort og så 

særpræget?“ spørger han, og svarer så, at 

det skal der, fordi Frejas direktør på den 

måde kan glæde Venstre-finansministeren 

med en check på mange millioner, hvis han 

vel at mærke, via Venstre-teknikborgmesteren, 

kan få ændret lokalplanen. 

Det forholder sig i korthed således, at 

Freja udskriver arkitektkonkurrencer for at 

belyse, hvordan et givet grundstykke bedst 

kan udvikles. Nogle gange overskrider arkitekternes 

projektforslag de gældende lokalplaner. 

Hvis den kommende ejer ønsker et 

sådant forslag realiseret, må han ansøge om 

at få ændret lokalplanen. Dette var tilfældet 

med Krøyers Plads. Grundens pris afhang 

ikke af udfaldet af denne ansøgning. Tværtimod 

kunne Freja have fået 10 pct. mere for 

byggeretten, hvis man havde solgt grunden 

til et mere traditionelt byggeri. 

Da det radikale tårn væltede 

Af Anne-Marie Malmos, 

medlem af Københavns Amtsråd 

HVOR ER DEN RADIKALE sjæl i dette 

herlige radikale jubilæumsår? Mange betragter 

forliget i marts om geografien i de nye kommuner 

som De Radikales blåstempling af 

strukturreformen. 

Indtil marts måned i år kunne jeg med 

stolthed forsvare, at vore radikale kræfter på 

borgen kæmpede en sober, værdig og strategisk 

god kamp mod strukturreformens 

RADIKAL DEBAT 

DDee rraaddiikkaallee hhaarr aallttiidd ttiillllaaggtt nnaattiioonnaall-øøkkoonnoommiisskk 

aannssvvaarrlliigghheedd ssttoorr bbeettyyddnniinngg.. 

DDeerr sskkaall vvæærree bbaallaannccee ii ttiinnggeennee,, ssåålleeddeess aatt 

aallllee ssaammffuunnddssggrruuppppeerr bblliivveerr ttiillggooddeesseett,, ffaassttssllåårr 

BBooyyee HHaauurree.. 

hvilket har udmøntet sig i menneskerettighederne, 

som vi mere end nogle andre danske 

partier tager alvorligt. Sig ’eksklusivaftaler‘ 

til ’de røde‘, og deres dobbeltmoral i forhold 

indhold. Pludselig føler jeg mig helt tom, 

uden nogen forklaring (undskyldning) eller 

for den sags skyld saglige belæg for dette 

forlig. 

Såvel partiets leder som kommunalordfører 

har den holdning, at der blot er tale om 

en uvæsentlig del af strukturreformen, og at 

de næste to dele er vigtigere, nemlig selve 

reformens indhold (opgavefordelingen) og 

økonomien. Det er er standpunkt, der kan 

tolkes, som at Det Radikale Venstre gerne 

indgår forlig om mindre væsentlige områder, 

til menneskerettigheder er straks afsløret. 

Sig ’flygtninge‘ til ’borgerskabet‘ og effekten 

er ofte den samme. 

(Forkortet af red.) 

Heldigvis fører arkitektkonkurrencerne ofte 

til, at Freja får større udbytte af grundsalget, 

fordi grundens potentiale er blevet visualiseret. 

På denne måde tilfalder en rimelig andel 

af udviklingsgevinsten staten, som er eneaktionær 

i Freja. I modsatte fald var den alene 

tilfaldet den nye ejer. 

Således befriet fra konspirationsteorier 

kan vi måske starte en debat om arkitekturpolitik 

i Det Radikale Venstre. Det er faktisk 

en rigtig god idé! 


mens de vil have frihed til at afstå fra de 

vigtige beslutninger. 

Et afgørende problem er imidlertid, at det 

kun er kommunerne, der fik lov til at give 

deres besyv med om bæredygtigheden i den 

nye struktur. Hvad med den demokratiske 

proces, hvorfor var det ikke væsentligt at høre 

amterne? 

For mig at se er forliget udtryk for en kovending. 

Troede vi ikke på vores egne argumenter 

mere? 

(Forkortet af red.)

RADIKAL DEBAT 

Bio-diesel kan skabe 

arbejdspladser 

Af Martin Sørensen 

REGISTRERINGSAFGIFTEN, der giver en indtægt i 

statskassen på ca. 15 milliarder kr. pr år, kan bruges 

aktivt til at få en mere grøn, miljørigtig udvikling i 

vores transportsektor. Jeg foreslår, at vi som radikale 

skal arbejde aktivt for at et alternativt brændstofmarked 

til traditionel benzin og diesel. De biler, der kan 

køre på bioetanol eller rapsolie, skal slippe for registreringsafgiften. 

Produktionen af biobrændselsmaterialer vil kunne 

skabe en god del ufaglærte jobs i områder, der har 

store problemer med at skabe ufaglærte jobs. Der vil 

ad åre være behov for 5-10 anlæg med en ret stor 

kapacitet Denne produktion vil pr. anlæg minimum 

kunne beskæftige 100-200 personer, så der er tale om 

ca. 2000 jobs bare i produktionen af biobrændsel til 

biler. 

Produktionen af anlæg, der kan danne sukkerstoffer 

fra halm, kan skabe en industri på størrelse med 

vindmølleindustrien, hvor der ad åre vil være basis for 

20.000 jobs i Danmark. 


Produktion af bio-diesel kan danne grundlag for et nyt erhvervseventyr 

som vindmølleindustrien, mener Martin Sørensen. 

Bland dig... 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal 

Politik og på partiets hjemmeside. 

Debatindlæg til bladet kan sendes via email til 

redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, 

debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. 

Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer 

i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig 

under 200 ord, mens bagsidens ’Indspark’ kan rumme 

helt op til 500 ord. 

Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du 

selv kan uploade dine indlæg. 

De små butikker kvæles 

Af Carsten Markussen, Herning 

I SAMARBEJDE MED sit faste støtteparti, Dansk Folkeparti, er regeringen 

kommet med en ny såkaldt lukkelov, der nærmere er en ’24-timers-7-dageom-ugen-åben-lov‘. 

Den støtte til de små butikker og landsbysamfund, der hidtil har været i 

lukkeloven, skal åbenbart fuldstændig afskaffes. Fra nu af må de små bysamfund, 

de små specialbutikker og de ansatte i butikkerne klare sig, som de 

bedst kan, mens der bliver frit spil for Dansk Supermarked, COOP og de andre 

store kæder med kapitalopbakning til den hårde konkurrence om kunderne. 

Det bliver meget svært for den lille specialbutik, der skal leve af kundebetjening, 

eller den lille købmand med en omsætning på måske 5 millioner at 

holde åbent lige så meget som Bilka og Kvickly. Lokalt kan vi aktuelt se, at 

det er meget svært for små/mindre byer som Simmelkær, Vorgod og andre at 

fastholde den lokale handel, og at en stor by som Herning ikke engang kan 

danne grundlag for specialbutikker som f.eks. en ostebutik. 

En liberal lukkelov gør det ikke nemmere at være forbruger, i hvert fald ikke 

hvis man godt vil have en anderledes smagsoplevelse end den, man kan 

købe i supermarkeder, der i kapløbet om større dækningsbidrag indskrænker 

valgmulighederne på hylden. 


Butiksansatte mod 

sygeplejersker 

Af Rune Heiberg Hansen, folketingskandidat, Nørrebro 

Medlem af Hovedbestyrelsen 

LUKKELOVEN ER EN bureaukratisk og formynderisk ordning, der fra 

Slotsholmen forsøger at styre den enkeltes frie valg – både kunder og 

butiksindehavere. Det hverken kan eller skal være en politisk opgave at 

bestemme, hvornår vi skal arbejde, eller hvornår vi må købe ind. Det var 

for mig at se årsagen til, at landsmødet sidste år vedtog på sigt at afskaffe 

lukkeloven. 

Når debatten går om lukkeloven kommer argumentet med de stakkels 

butiksansatte uvægerligt op. Jeg har aldrig forstået, hvorfor HK’s medlemmer 

skulle være mere sarte end medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd. Hvis 

man arbejder om søndagen, har man jo fri en anden dag. 

Vi danskere foretrækker store butikker, hvor vi kan få alt fra sprinklervæske 

over oksesteg til DVD-afspillere. Det kan lokal-Brugsen ikke konkurrere 

med, lukkelov eller ej. Hvis mindre butikker væk fra alfer-vej vil overleve, 

skal de finde deres niche. Enten som specialiseret ostebutik eller som 

glad købmand, der vinder på service. Her er der et voksende marked, men 

markedet skal leve på egne vilkår, ikke gennem stats-formynderi. 

(Forkortet af red.)

20 

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på 

vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 16. maj 2005. 

Radikalisme 

Af Zenia Stampe, landsformand 

for Radikal Ungdom 

DA JEG I SIN TID meldte mig ind i 

Radikal Ungdom og ville have forklaret, 

hvad radikalisme egentlig stod for, blev 

jeg spist af med begrebet socialliberalisme. 

Det er ikke en dårlig forklaring: Foreningen 

af personlig frihed og social 

ansvarlighed spiller jo en central rolle i 

radikalismen. Men det er langt fra en 

udtømmende forklaring. I de sidste år har 

den radikale bevægelse f.eks. været mere 

optaget af at diskutere skismaet mellem 

det moderne og det liberale end mellem 

det sociale og det liberale. 

Radikalismen hviler på et moderne verdensbillede: 

Vores erklærede mål er at fri- 

Af Klaus Bach, formand for Nationalt 

Udvalg, ligestillingsordfører for Radikal 

Ungdom 

LIGESTILLING ER IKKE kønnenes kamp. 

Det er en kamp for at ligestille individer 

ved at give dem lige rettigheder og lige 

muligheder. At se ligestilling som et forsøg 

på gøre de to køn ens er både gammeldags 

og udtrykker et trist syn på verden, 

som bestående af grupper i stedet for 

individuelle mennesker. Vi skal ikke opdele 

befolkningen i grupper. 

Det er midlertidig, hvad Det Radikale 

Venstres Udvalg for kultur, ret og etik gør i 

et forslag til kønsligestillingsprogram, det 

har sendt videre til Hovedbestyrelsen. I forslaget 

står, at begge køn skal være repræsenteret 

med minimum 40 pct. i alle offentlige 

og private bestyrelser, råd, nævn, 

udvalg osv. Nås det ikke inden for en årrække, 

skal der være pressionsmuligheder 

ved lovgivningen i sædvanlig norske stil. 

I forslaget står der nærmest, at kun 

kvinder kan tage kvinder alvorligt. En 

deloverskrift er ’Lige fordeling af magten‘, 

og en af de værste sætninger er: ’Det 

drejer sig også om, at man ikke kan få 

lige rettigheder uden lige magt.‘! Hvad 

sætte mennesker fra arv, miljø, familie, religion 

og etnicitet, og vi arbejder specifikt 

for at fremme borgernes demokratiske 

deltagelse, uddannelse og ligestilling. Vi er 

så langt man kan komme fra at være 

relativister. 

Når vi alligevel ofte bliver beskyldt for 

det, har det som regel noget at gøre med 

vores principielle uvilje mod at påtvinge 

borgerne bestemte forestillinger om det 

gode liv. Vi gør gerne et forsøg på at 

påvirke borgerne, men det sker gennem 

dannelse og oplysning – ikke gennem 

tvangsregulering og kontrol. 

Vi er fundamentalister, når det handler 

om at forsvare retten til selv at definere 

det gode liv – det gælder også i de tilfælde, 

hvor definitionen går på tværs af vores 

Mænd udgør 96 pct. af 

toppen af det danske 

erhvervsliv, men tvungen 

kønskvotering er ikke 

vejen til ligestilling. 

egne forestillinger om det gode liv. Det 

adskiller os fra såvel borgerlige politikere 

som socialdemokrater, der tværtimod 

tenderer til at blive mere og mere autoritære 

i deres forsøg på at pådutte borgerne 

– ikke mindst dem med fremmed baggrund 

– bestemte livsformer. 

Men radikalisme er endnu mere end en 

politisk udkigspost. Det er i høj grad også 

en analytisk tilgang: Radikalismen tager 

afsæt i virkeligheden og konkrete problemstillinger 

frem for i forestillingen om 

et idealsamfund. Den identificerer problemer 

og insisterer på at søge ned til deres 

rødder og løse dem derfra. Radikalismen 

er derfor langt mere virkelighedsnær, 

problem- og løsningsorienteret, konstruktiv 

og pragmatisk end egentlig ideologisk. 

Kvoter giver ikke ligestilling 

blev der af det gamle: ’Del jer efter 

anskuelser?‘ 

Millimeterdemokrati er ikke demokrati. I 

oplægget står der ganske vist, at kønsfordelingen 

ikke skal ske ud fra en millimeterdemokratisk 

logik. Men hvis kun kvinder kan 

repræsentere kvinder, og kun hvis der er 

lige så mange af dem som mænd, så er det 

millimeterdemokrati. Kvoter er at give op. 

Ved kvoter er der ingen tillid til, at vi selv 

kan finde dem, vi selv finder er bedst egnet. 

Der er ingen tvivl om, at der både i 

politik (62 pct. af MF’erne er mænd), i 

toppen af erhvervslivet (96 pct. mænd) og 

på lønsedlerne (19 pct. i forskel) er store 

forskelle i kvinder og mænds andel. Og 

der skal fra radikal side være hjælp til at 

lave om på de skævvridninger. 

I programforslaget – som er af høj kvalitet 

– er der ellers andre gode løsningsforslag, 

som bedre repræsenterer det 

radikale syn på det gode, selvstændige 

menneske. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

Det næste nummer udkommer torsdag den 2. juni 2005. Sidste frist for indlevering 

af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 19. maj kl. 10.00. Meddelelser til 

Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. 

Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail rvhebc@ft.dk 

København/Frederiksberg 

Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg 

• Ny Kongensgade 18 5tv 

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31 

e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

www.radikale.dk/hovedstaden 

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14 

INTROMØDE PÅ KØBENHAVNS RÅDHUS 

Mandag den 9. maj for nye og nyere medlemmer. 

Mødested: foran bagindg. til Københavns Rådhus 

(mellem de to hvalrosser – kunstige, selvsagt – og 

over for brandstationen), præcis kl. 19.00. Der vil 

BR-medlem Manu Sareen vise rundt, der hvor han 

har sit daglige virke, samt fortælle om arbejdet som 

politiker i Danmarks største kommune. Bagefter 

gives en grundig indføring i partiets organisation, 

samt fif til, hvordan du kan blive aktiv i mere eller 

mindre grad. Du møder flere ansigter fra partiet, der 

kan svare på spørgsmål om stort og småt. Hele 

arrangementet slutter kl. ca. 22.00. Tilmelding er 

nødvendig til: hovedstaden@radikale.dk. 

OPSTILLINGSGENERALFORSAMLING I 

VÆLGERFORENINGEN 

Onsdag den 11. maj. kl. 19:30, i Vartov, Farvergade 

27, den store sal. Der skal bl.a. vælges folketingskandidater 

til samtlige kredse i København og på 

Frederiksberg. I løbet af marts indstillede bydelene 

folketingskandidaterne lokalt, men det er alle 

medlemmer af Vælgerforeningen, der til slut bestemmer, 

hvem der skal kæmpe om pladserne til 

Folketinget. Indkaldelse og præsentation af alle 

kandidater findes i Radikal Dialog. 

HAVNERUNDFART 

Tirsdag den 17. maj kl. 17.00 til ca. 19.00. Afgang fra 

Ndr. Toldbod. Sejltur rundt i hele den nordlige del af 

Københavns Havn, der for øjeblikket forandrer sig 

med en utrolig hastighed. Tilmelding til Rita 

Sørensen, rita@presenta.dk eller tlf. 39 20 75 71. 

PEDER ELLER PETER? 

Debat med de to kandidater til posten som formand 

for Hovedstadens RV: Peter Ravn-Olesen, der er 

tidligere folketingskandidat på Vesterbro, og Peder 

Mandrup Knudsen, der stod for det centrale valgteam 

under valgkampen i januar. Der vil også være 

mulighed for at stille spørgsmål til de to næstformandskandidater, 

Heidi Nygaard og Sofie Carsten 

Nielsen. Tid/sted: onsdag den 18. maj i foreningens 

lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv. 1557 Kbh. V. 

HOVEDGENERALFORSAMLING I 

VÆLGERFORENINGEN 

Onsdag den 25. maj. kl. 19.30, i Vartov, Farvergade 

27, den store sal. Der skal vælges ny formand og 

kasserer for Vælgerforeningen samt medlemmer til 

Vælgerforeningens Hovedbestyrelse, fastsættes kontingent 

og meget mere. Indkaldelse findes i Radikal 

Dialog. 

Københavns amt 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofir.dk 

RUNDVISNING PÅ LYNGBY RÅDHUS 

Tirsdag 10. maj kl. 19.30: Rundvisning på Lyngby 

Rådhus for nye medlemmer og andre interesserede. 

Kl. 20.00: ’Hvad er DRV’s hovedemner til Kommunalvalget 

2005 i Lyngby-Taarbæk?‘ Arrangør: Lokalforeningen 

i Lyngby-Taarbæk. 

AMTET: ORDINÆR GENERALFORSAMLING 

Torsdag 19. maj kl. 19.00 på Amtsgården i Glostrup. 

Valg af medlemmer til Hovedbestyrelsen. 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Tirsdag 31. maj på Amtsgården i Glostrup. 

Kl. 19.30–20.00: Amtsbestyrelsen konstituerer sig. 

Kl. 20.00 – 22.00: Temadebat om Kommunalreformen 

med deltagelse af amtets FT-medlemmer, 

amtsrådsmedlemmet og kommunalbestyrelsesmedlemmerne. 

Alle amtets medlemmer er velkomne. 

LYNGBYKREDSEN: GRUNDLOVSMØDE 

Søndag 5. juni kl. 11 til ca. 14 på Raadvad Naturskole. 

Tema: DRV’s 100 års jubilæum. Grundlovstale 

v/kredsens folketingsmedlem Elisabeth Geday. 

Familie-arrangement med quiz for alle aldre. 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35 

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 23. maj kl. 19.30 på Allerød Bibliotek. 

Amtsbestyrelsens møder er åbne for alle amtsforeningens 

medlemmer. 

HELSINGØRKREDSEN: OPSTILLINGSMØDE 

TIL KOMMUNALVALGET NOVEMBER 2005 

Mandag den 23. maj kl.19.30 på Espergærde 

Bibliotek, mødelokalet, Kløvermarken 12, 3060 

Espergærde. 

MØDE MED SPISNING PÅ CHRISTIANSBORG 

Der er besøg med spisning på Christiansborg, hvor 

man kan møde amtets MF, Margrethe Vestager, 

onsdag den 25. maj kl. 18.00. Tilmelding til Birgitte 

Larsen: e-mail Birgitte.Larsen@teliamail.dk eller tlf. 

LANDET RUNDT 

ÅBNE UDVALG 

Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, 

der har lyst til at deltage i udvalgets arbejde, 

er velkomne til udvalgsmøderne. Der er mu- 

lighed for at få refunderet rejseudgifter efter 

billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, 

fratrukket kr. 150). Tilmelding til møderne 

sker til formanden, der vil sørge for, at dags- 

ordenen bliver tilsendt. 

Kultur, ret og etik 

Etikgruppen under Udvalget for Kultur, ret 

og etik skal til at gå igang med arbejdet 

omkring etik. Meget af arbejdet vil foregå 

per mail, men der vil også være møder. 

Hvis man er interesseret i at komme på 

mailinglisten og derved få størst mulighed 

for at deltage, kan man tilmelde sig til 

næstformand for KRE-udvalget/tovholder 

for etikgruppen: Mai Christiansen, e-mail: 

maichri@ruc.dk 

Social- og sundhed 

Møde: Lørdag den 4. juni kl. 10.00-16.00 

på Hotel Nyborg Strand 

Kontakt: Jens Rikardt Andersen 

tlf. 23 34 66 54 

e-mail: jra@post3.tele.dk 

Udenrigs 

Møde: Lørdag den 4. juni kl. 10.00-16.00 

på Hotel Nyborg Strand 

Kontakt: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02 

e-mail: parkvej@post8.tele.dk 

Amtsformandsnetværket 

Møde: Lørdag den 11. juni 

kl. ca. 10.30-16.00 

på First Hotel Grand, Odense 

Kontakt: Peer Tidemand-Petersson 

tlf. 45 76 56 35 

peer.tidemand@mail.tele.dk 

MIDLER TIL LOKALE EU-MØDER 

Det er nu muligt at søge om støtte til lokale 

og regionale EU-arrangementer. 

Landsforbundet har fået en større bevilling, 

som skal anvendes på debat og information 

om EU. Og i den sammenhæng 

har landsforbundet afsat en større del til 

lokale og regionale arrangementer. Send 

ansøgningen direkte til sekretariatet.

LANDET RUNDT 

49 14 37 53. Der er udsendt invitation med nærmere 

oplysninger. 

Roskilde amt 

Aksel Appel • Alfarvejen 33 • Osted 

4000 Roskilde • tlf.: 46 49 76 90 

e-mail: aksel.appel@mail.dk 

LEJRE, HVALSØ OG BRAMSNÆS: 

OPSTILLINGSMØDE TIL KOMMUNALVALG 2005 

Tirsdag den 10. maj kl. 19.30 i Sognegården i Ny 

Tolstrup 4330 Hvalsø. 

Storstrøms amt 

Rikke Skuldbøl Jakobsen • Herbergervej 2 

4840 Nørre-Alslev • tlf.: 54 45 37 87 

e-mail: jak.rikke@tdcadsl.dk 

AMTSPOLITISK UDVALG: AMTSRÅDSARBEJDET 

MED BAGGRUND I AMTSRÅDETS DAGSORDEN 

Mandag den 23. maj, kl. 19.30 i Medborgerhuset, 

Skovvej 2, 4760 Vordingborg. 

AMTSDELEGERETMØDE 

Mandag den 30. maj, kl. 19.30 i Medborgerhuset, 

Skovvej 2, 4760 Vordingborg. 

Alle aktiviteter og referater af møder i Amtsforeningen 

kan findes på drv.dk. Personlig side under 

Storstrøms Amt. Se radikale.dk/demo med vejledningen: 

’Kom godt i gang‘. 

Bornholms amt 

JUBILÆUMSMØDE MED LONE DYBKJÆR 

Tirsdag den 10. maj. Vi fejrer partiets 100 års jubilæum 

på Hoffmann, Ndr. Kystvej 32, Rønne. Kl. 

REGION SJÆLLAND 

(Vestsjælland, Storstrøm 

Roskilde) 

OPSTILLINGSMØDE 

Lørdag den 4. juni kl. 10.30 på Ankerhus Seminarium, 

Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø med følgende 

dagsorden: Valg af dirigent, valg af stemmetællere. 

(Hver amtsforening indstiller 2 stemmetællere), valg 

af procedure for opstillingsmødet, beretning ved 

formanden for regionsudvalget, vedtagelse af valgprogram, 

vedtagelse af valgbudget, vedtagelse om 

evt. valgforbund, præsentation af de kandidater, der 

ønsker at blive valgt til spidskandidat, valg af spidskandidat, 

valg af kandidaterne fra nr. 2 til 10, valg af 

kandidaterne fra nr. 11 til 30. Opstillingsmødet gennemføres 

som delegeretmøde, men alle medlemmer 

er velkomne. Ønsker du at blive opstillet – kontakt 

Hans Skov Andersen, hsa@dalbynet.dk 

18.00 bliver der først lejlighed til at spise sammen 

med Lone, hvorefter der er offentligt møde. 

GENERALFORSAMLING 

Der afholdes generalforsamling for DRV på Bornholm 

tirsdag den 17. maj kl. 19.30 på Centralbiblioteket, 

Pingels Allé 1, Rønne. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. 

Der udsendes et medlemsbrev til alle med nærmere 

oplysninger om de to arrangementer, bl.a. om 

forlods tilmelding til spisning med Lone Dybkjær. 

Fyns amt 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 

5000 Odense C • tlf.: 65 91 10 71 

e-mail: j.ole@webspeed.dk 

MIDDELFARTKREDSEN: GRUNDLOVSMØDE 

Søndag den 5. juni kl. 14.00 holdes Middelfartkredsens 

traditionsrige grundlovsmøde. Talere er Niels 

Helveg Petersen og den lokale spidskandidat til 

byrådsvalget. Alle er velkomne. Sted: Grimmermosehus 

ved Hotel Kongebrogården. 

ODENSE RV: GRUNDLOVSMØDE 

Søndag den 5. juni kl. 15.00 afholdes for tredje år i 

træk grundlovsmøde i Kongens Have. Hovedtalere 

er generalsekretær Jørgen Poulsen, Dansk Røde 

Kors, tidl. udenrigsminister Niels Helveg Petersen 

og byrådsmedlem Erik Simonsen. Alle er velkomne. 

Ribe amt 

Palle Ulsted Andersen • Gl. Vardevej 90 3.–19 

6700 Esbjerg • tlf.: 75 13 96 04 

e-mail: palle.ulsted.andersen@mail.dk 

ESBJERG KREDSEN: OPSTILLINGSMØDE 

Onsdag den 11. maj på La Scala. 

REGION SYDDANMARK 

(Sønderjylland, Ribe, Fyn, 

Vejle syd) 

PRÆSENTATION AF SPIDSKANDIDATER 

Fire kandidater, Ulla Lendal, Gunnar Smidt, Steen 

Friberg Nielsen og Kristian Grønbæk Andersen, 

ønsker at blive den radikale spidskandidat til valg 

til Regionsrådet for den nye Region Syddanmark. 

Dette skal afgøres ved en urafstemning blandt alle 

medlemmer i regionen. 

Forinden kan de fire mødes: 

• Den 10. maj kl. 19.30 på Vejen Gæstgivergård, 

Frederik 7. vej i Vejen 

• Den 17. maj kl. 19.30 i Borgerhuset, Tinglev Midt 2 

i Tinglev 

• Den 18. maj kl. 19.30 på Amtsgården, Ørbævej 100 

i Odense 

DE RADIKALE KREDSE I DEN NYE ESBJERG 

KOMMUNE MØDES 

Tirsdag den 17. maj i Ribe. 

AMTSDELEGERETMØDE 

Onsdag den 18. maj kl. 19.30 på Hotel Kikkenborg, 

Bramming. 

OPSTILLINGSMØDE I BRØRUP 

Mandag den 30. maj. 

GRUNDLOVSARRANGEMENT 

Søndag den 5. juni kl. 14.00 med tale af Thorkild 

Møller og Karsten Degnbol. Sted: Esehaven, 

Esbjerg. 

Sønderjyllands amt 

Per Kleis Bønnelycke • Kragelundvej 8 

Kragelund • 6330 Padborg 

tlf.: 74 67 67 67 • e-mail: per.kleis@mail.dk 

Hjemmeside: www.radikale.dk/sja 

MØDE I TINGLEV OM REGIONSRÅDSVALGET 

Tirsdag den 17. maj kl. 19.30 i Borgerhuset i 

Tinglev, Tinglev Midt 2, 6360 Tinglev. Kandidaterne 

til de 4 første pladser på den radikale liste til 

regionsrådsvalget i Region Syddanmark sidder i 

panelet. Alle radikale er velkomne. 

GRUNDLOVSMØDE I AABENRAA 

MED ASGER BAUNSBAK-JENSEN 

Sønderjyllands RV og Højskolen Østersøen indbyder 

til grundlovsmøde 5. juni kl. 14 på Højskolen 

Østersøen, Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. Asger 

Baunsbak-Jensen har været landsformand for Det 

Radikale Venstre og bestyrelsesmedlem på Højskolen 

Østersøen. Asger Baunsbak-Jensen holder 

foredrag over emnet Grundloven og partiernes 

betydning i Sønderjylland. Alle er velkomne. 

DEN MIDTJYSKE REGION 

(Århus, Ringkøbing, Viborg, 

Vejle nord) 

OPSTILLINGSMØDE – OBS NYT STED 

Onsdag den 11. maj kl. 19.00 i Viborg Musiksal, 

Gravene, Viborg. Præsentation af en radikal vision 

for den midtjyske region. Spidskandidat til 1. 

pladsen vil blive valgt i en særskilt valghandling. 

Derefter vælges kandidaterne til pladserne 2–6 på 

listen. Så skal placeringen af de øvrige kandidater 

godkendes. Se mere på radikale.dk/aarhusamt. 

Amtsradikaleren vil blive udsendt denne gang til 

alle medlemmer i den nye midtjyske region uden 

for Århus Amt med præsentation af de seks 

spidskandidater. ÅRV stiller en bus til rådighed fra 

Rosensgade 24, Århus. Se annoncen i bladet.

Vejle amt 

Michael Højlund Rasmussen 

Risbøge 14, Højrup • 6640 Lunderskov 

tlf.: 75 55 92 40 • e-mail: mhr@post9.dk 

KOLDINGKREDSEN: FORMØDE 

Formøde, før det ordinære byrådsmøde, på Kolding 

Rådhus, mandag den 9. maj kl. 17.00 i det radikale 

gruppeværelse hos byrådsmedlem Henrik Larsen, 

hvor dagsorden og andre aktuelle emner drøftes. 

OBS! Formødet den 23. maj aflyses. 

GRUNDLOVSMØDE 

Der afholdes traditonen tro grundlovsmøde i 

Marielundskoven, søndag den 5. juni kl. 13.00. 

Nærmere om programmet følger i næste nummer. 

Viborg amt 

OPSTILLINGSMØDE TIL KOMMUNALVALGET 

I DEN NYE SKIVE STORKOMMUNE 

Opstillingsmødet foregår tirsdag den 10. maj kl. 

19.00 på Skive Folkeblad. 

SKIVE: FORMØDE TIL BYRÅDSMØDE 

Formøde til byrådsmøde tirsdag den 24. maj kl. 

18.30–19.30 med Martin Bach-Vilhelmsen. 

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE MØDE 

Tirsdag den 17. maj kl. 16–18. Mødestedet er Århus 

Rådhus værelse 310. Kontaktperson: Morten Brænder 

– braender@mail.dk 

AMTSGENERALFORSAMLING PÅ KALØ 

Lørdag den 28. maj kl. 10.00 – 16.00 (Morgenkaffe 

kl. 9.30). Sted: Sproghøjskolen og Den økologiske 

Landbrugsskole på Kalø, Skovriderstedet 1, Rønde. 

Sædvanlig dagsorden (se amtsradikaleren). Taler 

om eftermiddagen v/fhv. MF og lektor Harald 

Westergaard Andersen, som vil fortælle om den 

radikale historie gennem 100 år. 

KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE MØDE. 

Mandag den 30. maj kl. 16–18 på Århus Rådhus 

vær. 310. Kontaktperson: Morten Brænder – 

braender@mail.dk 

GRUNDLOVSMØDET PÅ HOHØJ VED MARIAGER 

Søndag den 5. juni kl. 14 – 16.30. Sted: Hohøj ved 

Mariager. Talere er folketingsmedlem Martin Lidegaard 

(RV) og sognepræst Esben Thuesgaard, 

Hobro. I pausen mellem talerne kan man nyde sin 

medbragte kaffe og kage. Udsigten kan også nydes 

fra højens top. Husk at tage klapstolen og det gode 

humør med. Hohøj er St.St. Blicher og Jeppe Aa- 

kjærs gamle festplads. Arr. Hohøjkomiteen i samarbejde 

med DRV i Århus Amt og Nordjyllands Amt. 

Se aktuelle møder og ændringer af disse på 

radikale.dk/aarhus og radikale.dk/aarhusamt. 

Temagrupperne er ikke altid nævnt i oversigten, 

men se dem på vores kalender på hjemmesiden 

eller blive tilsluttet vores nyhedbrev på 

radikale.dk/aarhus/mailinglisten 

Nordjyllands amt 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76 

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk 

AMTET: DEBATMØDE 

Mandag den 9. maj, kl. 16–18 på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Offentligt debatmøde 

med amtsborgmester Orla Hav (A), udvalgsformand 

Karl Bornhøft (SF) og DRV’s ordfører MF Charlotte 

Fischer om sundheds- og social-arbejdet i de nye 

regioner. Arrangeret i samarbejde med Socialdemokraterne 

og SF i Nordjylland. 

AMTET: MEDLEMSMØDE 

Mandag den 9. maj, kl. 19 på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Medlemsmøde med 

Charlotte Fischer om aktuel politik og om ‘Det 

kreative Nordjylland’i valgkampen til regions- og 

kommunalvalgene. 

AALBORG-KREDSENE: OPSTILLINGSMØDE 

Mandag 23. maj kl. 19 i Medborgerhuset, Rendsburggade 

2. 

AMTET: DELEGERETMØDE 

Onsdag den 25. maj kl. 19 på Amtsgården, Niels 

Bohrs Vej 30, Aalborg Øst. Om amtsrådsarbejde, 

regionsvalg, EU-beretning og -valg. 

GRUNDLOVSMØDET PÅ HOHØJ VED MARIAGER 

Søndag den 5. juni kl. 14–16.30. Se under Århus amt. 

AALBORGKREDSENE: ÅBENT 

BESTYRELSESMØDE OG MEDLEMSMØDE 

Mandag 6. juni. 

HJØRRINGKREDSEN: OPSTILLINGSMØDE 

Torsdag den 4. juni kl. 19.30 i Rådhuskælderen i 

Hjørring, Nørregade. 

AMTET: AMTSBESTYRELSE OG FORMØDE 

Onsdag den 15. juni på Amtsgården, Niels Bohrs Vej 

30, Aalborg Øst. Kl. 19–22: Amtsbestyrelse. 

Byrådsmedlem i Aalborg Preben Pedersen holder 

formøde kl. 17.00 fredagen før byrådsmøder. 

Kontakt 98 31 50 74. Byrådsmøder: den 9. og 23. 

maj samt den 13. juni. 

I Skørping holdes formøde på Rådhuset kl. 19 

dagen før alle byrådsmøder. Se skoerping.dk – 

kontakt: lseb@skoerping.dk, tlf. 96 82 10 77. 

RU-AALBORG: FASTE MØDER 

Hver torsdag kl. 19. Se radikalungdom.dk/aalborg. 

LANDET RUNDT 

SEMINAR: 

Det radikale 

værdigrundlag 

Seminar om socialliberalisme og kulturradikalisme 

– Det Radikale Venstres ideologiske 

grundlag før, nu og i fremtiden 

Er socialliberalismen ikke bare en kunstig sammensætning 

af socialisme og liberalisme? Findes 

der en kulturradikalisme, der ikke er socialistisk? 

Vi prøver at stille alle de svære spørgsmål og 

måske give nogle gode svar i 100-året for Det 

Radikale Venstres fødsel. Det sker ved hjælp af 

oplæg fra filosoffer, samfundsdebattører og radikale 

politikere. Der er lagt op til, at vi alle bliver 

klogere, og at vi kommer med et bud på fremtidens 

radikale værdier. 

Arrangementet foregår 

Lørdag 28. maj kl. 10.30 – 16.30 

i Vartov, store sal, Farvergade 27, Kbh. K 

Der er indlagt brunch, og derfor koster det 70 kr. 

at deltage. Beløbet betales på dagen. 

TILMELDING: Mia Nyegaard og Frederik Berling 

– mail@frederikberling.dk eller tlf. 61 33 38 34, 

senest den 20 maj. Begrænset deltagerantal. 

Ungdomspolitik 

Vil du være med til at diskutere og udarbejde 

et visionsoplæg om Radikal Ungdomspolitik? 

DRV og RU nedsætter sammen en arbejdsgruppe, 

der inviteres til 4–5 møder om emnet og på 

baggrund heraf skal udforme en helt ny politik. 

Første møde om ungdomskultur/ungdomsliv er 

Onsdag den 18. maj kl. 19.30 – 22.00 

på Vartov, Farvergade 27, Kbh. K 

STYREGRUPPEN består af Susanne Danig/KRE, 

Zenia Stampe Mortensen/RU, Maria 

Lindhardt/KRE, Jette Boserup/Socialudvalget og 

Kasper Langberg. TILMELDING til arbejdsgruppen 

hos susanne@danig.dk. 

RADIKAL POLITIK • DE NÆSTE NUMRE 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

5 19.05 02.06 

6 16.06 30.06 

7 18.08 01.09 

Den anførte deadline gælder stof til Landet 

Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk 

Forslag til redaktionelt stof bedes 

sendt til: redaktion@radikale.dk 23

’ 

Margrethe Vestager i Politiken den 23. april. 

Ligestilling er ikke kun et spørgsmål 

om at være til stede. Det er også et 

spørgsmål om måden, man bliver 

behandlet på. 

Vi har i Nordjylland kun en enkelt 

kvinde valgt til Hovedbestyrelsen 

samt fem knalddygtige og arbejdsomme 

mænd. Det er at 

foretrække, frem for at der skal 

vælges flere kvinder, hvis det 

udelukkende sker for at opfylde 

et bestemt mål 

Af Anne Mette Busch, Louise Brændstrup, 

Eva Hjelms, Pia Hesselvig og 

Karina Kroustrup, alle medlem af Det 

Radikale Venstre i Nordjyllands amt 

I DET FORSLAG til kønsligestillingspolitik, 

som Udvalget for kultur, ret og etik 

har sendt til Hovedbestyrelsen, er der 

lagt op til kvoter, således at en arbejdsplads, 

bestyrelse, udvalg eller lignende 

som minimum skal have en vis procentdel 

kvinder. Vi mener, at dette ligger 

meget langt fra det lighedsprincip, som 

er en af grundene til, at vi er radikale. 

Vi er enig i ligestillingstanken så 

langt, at en blanding af kvinder og 

mænd vil være at foretrække frem for 

rene mands- eller kvindedominerede 

arbejdspladser. Men vi er absolut ikke 

interesserede i, at kvoter eller procentdele 

skal sikre en kønslig ligedeling. Det 

er diskriminerende over for de mennesker, 

der muligvis er bedre kvalificerede. 

Desuden vil brugen af kvoter sende et 

signal om, at kvinder har brug for 

specielle regler og en urimelig hensyntagen, 

som tvinger mændene væk fra 

deres poster, når kvinderne skal foretrækkes 

udelukkende i kraft af deres 

køn. Dette er under ingen omstændigheder 

nødvendigt, da der findes mange 

dygtige, ansvarsfulde og motiverede 

kvinder som kan konkurrere om posterne 

på lige fod med mændene. 

En indføring af kvoter vil på den 

Postboks 7777 • 70000 Fredericia 

måde skabe flere fordomme og større 

afstandtagen over for at ansætte kvinder 

i stillinger, der traditionelt set er 

mandsdominerede. Vi skyder med andre 

ord os selv i foden. 

Vi har f.eks. i Nordjylland kun en 

enkelt kvinde valgt til Hovedbestyrelsen 

samt fem knalddygtige og arbejdsomme 

mænd. Det er at foretrække, frem for at 

der skal vælges flere kvinder, hvis det 

udelukkende sker for at opfylde et 

bestemt mål. 

I STEDET SKAL vi gøre adgangen til 

posterne i bestyrelser, udvalg m.v. lige 

for begge køn. Dette kræver en debat 

om det grundlæggende problem: Nemlig 

at kvinder ikke er synlige nok de steder, 

hvor det gælder. Dette bunder i en helt 

anden problemstilling: at mange unge 

kvinder har sværere ved at blive ansat i 

gode jobs, fordi arbejdsgiveren naturligt 

nok forudser at hun: 

1. skal på barsel, hvilket de færreste har 

lyst til at betale for, og 

2. at de er væk i lang tid, da det stadig 

ikke er normen, at mænd tager synderligt 

meget af barslen. 

På grund af den manglende fleksibilitet 

på arbejdsmarkedet vil mange kvinder 

komme til at halte bagefter rent 

karrieremæssigt. De vil derfor i mindre 

grad komme i betragtning til topposter, 

det være sig lederstillinger eller bestyrelsesposter. 

Så dels skal der løbende 

rettes op på dette faktum, og dels skal 

der rettes mere opmærksomhed mod det 

statistisk beviste faktum, at de virksomheder, 

der har kvinder på ledende poster, 

faktisk gennemsnitligt klarer sig bedre 

end andre. 

Det tror vi en radikal kønsligestillingspolitik 

vil hjælpe med til at sætte rette 

fokus på. 

Returneres ved varig adresseændring 

Maskinel magasinpost ID 42158 

INDSPARK 

Vi skyder os selv 

i foden med kvindekvoter 

Det er stadig normen, at kvinderne tager det meste af 

barselsorloven, og det er med til at gøre det sværere 

for kvinder at nå til tops på arbejdsmarkedet.

Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?