Radikale Venstre

8
Det første radikale
folketingsmedlem
Kun godt en måned efter partiets
stiftelse fik Det Radikale Venstre
sit første folkeingsmedlem ved et
suppleringsvalg
DEN 29. APRIL 1905 var venstre-folketingsmedlemmet
fra Stege-kredsen
(Præstø Amts 6. valgkreds), gårdejer
Jens Jensen, afgået ved døden, og der
skulle holdes suppleringsvalg. Den 20. –
21. maj var Det Radikale Venstre blevet
stiftet, og fredag den 30. juni 1905
skulle der holdes suppleringsvalg i
Stegekredsen, der omfattede Stege
Købstad med landdistrikt og landsogn,
Magleby, Borre, Elmelunde, Keldby,
Damsholte, Fanefjord, øerne Bogø og
Nyord.
Gårdejer A. L. Andersen fra Elmelunde
anmeldte sig som radikal kandidat til
suppleringsvalget. De andre kandidater
var lærer Emil Petersen, Store Damme,
der opstillede for det Forenede Venstre,
husmand H. Christian Jensen fra Testrup
opstillede for Socialdemokratiet og
DE TOSPROGEDE, DE FRIE SKOLER... fortsat fra side 7
➤➤ I den offentlige debat har der været
en del kritik af de muslimske friskoler for
at modvirke integrationen ved at oplære
børnene i islamisk religion og arabisk
kultur. Disse skoler har de radikale principper
imidlertid færre problemer med.
Det er netop friskolepolitikkens pointe at
sikre forældre mulighed for mod en beskeden
ekstra udgift at give deres børn
en skolegang præget af den religion og
kultur, som forældrene måtte foretrække,
og det følger af princippet om åndsfrihed,
at muslimer naturligvis har samme rettigheder
i så henseende som kristne og
ateister. Alligevel kan principperne også
her komme på prøve i den udstrækning
den enkelte friskole giver indtryk af ikke
at leve op til de krav om pluralisme og
tankefrihed, der også er en vigtig del af
den radikale undervisningsfilosofi.
HVIS DANSKE FORÆLDRE fjerner
deres børn fra folkeskolerne, fordi forældrene
synes, at andelen af tosprogede
elever giver skolerne en dårlig kvalitet, ja
så er der tale om noget, der minder om
varetagelse af ’klasseinteresser‘, og her
stopper partiets støtte til frie skoler i
henhold til Odense-programmet. Friskole-
endelig opstillede for partiet Venstre
lærer A. K. Kierkegaard fra Agger. Der var
altså ingen højremand, men to venstremænd.
Der var 2949 stemmeberettigede
vælgere i kredsen, og der blev afgivet
2121 stemmer. Heri indgik 13 uden personnavn.
Valgdeltagelsen blev 71, 9 %.
Kredsen havde i årene fra 1869 til og
med 1901 været repræsenteret af højskoleforstander
fra Rødkilde Højskole
Frede Bojsen. Han var en betydningsfuld
skikkelse på Møn og spillede også i
Folketinget en vigtig, men ikke afgørende
rolle. Han var dog formand for Finansudvalget
fra 1872 – 1890. Politisk
var han i kraft af sin forligsvilje ikke i
alliance med hverken Berg eller Hørup,
som begge bekæmpede Estrups højreregering.
I 1898 havde redaktionssekretær
Ove Rode været opstillet i Stege-kredsen
mod Frede Bojsen og havde tabt.
Bojsen fik dobbelt så mange stemmer
som Rode! 1061 mod 505!
Ved afstemningen den 30. juni 1905
politikken forudsætter, at friskolerne
vælges af ideelle grunde. Imidlertid har
der aldrig i de 100 år været anledning til
at afklare, hvad princippet om, at de frie
skoler ikke må varetage klasseinteresser,
betyder i praktisk politik.
Hvis en sådan afklaring heller ikke nu
er mulig eller ønskelig, er der i det mindste
behov for at intensivere bestræbelserne
på at sikre, at danske forældre
ikke føler sig foranlediget til at undgå
folkeskolen. Og for tiden føler de en
sådan foranledning: En meningsmåling
foretaget af Gallup for Uge-brevet A4 i
oktober 2004 viste, at 36 pct. af forældrene
mener, at privat- og friskoler er
bedst til at sikre et højt fagligt niveau,
men kun 22 pct. tror på folkeskolen i så
henseende. 39 pct. af de forældre, der
har børn i folkeskolen, har overvejet et
skifte til privatskole. Dog hører det også
med i billedet, at de frie skolers faktiske
andel af eleverne kun er svagt stigende.
Per Fibæk Laursen slutter sit bidrag på
følgende vis:
DE TRE RADIKALE uddannelsespolitiske
grundideer – åndsfrihed og skolens
egenværdi, lige adgang og udelt skole,
fordelte stemmerne mellem de fire
kandidater sig som anført herunder:
• Lærer Emil Petersen (FV)
54 stemmer – 45,3 %
• Husmand H. Chr. Jensen (S)
561 stemmer – 26,6 %
• Gårdejer A. L. Andersen ( R )
458 stemmer – 21,7 %
• Lærer A. K. Kierkegaard (V)
135 stemmer – 6,4 %
Ved det ordinære folketingsvalg 29.
maj 1906 bliver Emil Petersen genvalgt.
Der er ingen radikal kandidat, idet
socialdemokrater og radikale i 1906
forsøgte at „dele“ kredsene imellem sig
for at undgå stemmespild. I 1909 vælges
den første socialdemokrat i kredsen,
overretssagfører L. Jensen, København,
som repræsenterede kredsen i flere år.
Set i forhold til dagens radikale
stemmetal må vi ydmygt erkende, at
gårdejer A. L. Andersen gjorde det flot!
Han fik næsten hver 5. stemme, hvor vi
i februar 2005 fik næsten hver 10.
Godt gået, Andersen!
folkeoplysning og livslang læring – har
holdt i 100 år. Vil de også holde gennem
de kommende 100 år?
Virkeliggjorte i en sådan grad, at de
ikke længere kan inspirere praktisk
politik, er de ikke blevet. Anerkendelse
af skolens egenværdi er truet af tendenser
til at anskue al uddannelse som
forberedelse til arbejdsmarkedet. Den
udelte skole er truet af, at nogle af de
frie skoler betragtes som skoler for
’bedre‘ folks børn. Folkeoplysning er
truet af at blive reduceret til udvikling af
erhvervsrelevante kompetencer. Nok har
Det Radikale Venstre haft stor indflydelse
på uddannelsespolitikken, og nok har de
radikale ideer præget uddannelsessystemets
udvikling. Ideerne er dog langt fra
at være enerådende og hævet over
modstand og kritik.
Udfordringerne til uddannelsespolitikken
stammer fra de samfundstendenser,
der også udfordrer mange andre politikområder:
globaliseringen, tendensen til
et multikulturelt samfund, markedsgørelsen
og individualiseringen. Tilbage
står at nytænke de klassiske grundideer,
så de kan inspirere til svar på de aktuelle
udfordringer.