You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
➤➤ Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong> nu er det stør-ste<br />
af alle partier på Vesterbro, Nørrebro og<br />
Østerbro i København, ja, selv på Frederiksberg.<br />
Radikalismen i Danmark var vendt<br />
tilbage til sit udgangspunkt omkring år<br />
1900, den intellektuelle storbybevægelse.<br />
Partiet fik 130.000 nye stemmer i februar<br />
2005. Det flyttede mandattallet fra 9 til 17,<br />
en stigning svarende ret nøje til det nærmest<br />
fordoblede medlemstal de foregående<br />
fire år – vælgerne synes at have besluttet<br />
sig, længe før valgkampen begyndte. Har<br />
plakaterne og den omdiskuterede valgvideo<br />
forud for valgdagen da haft nogen betydning?<br />
Var den flotte valgsejr ikke mere<br />
resultatet af Socialdemokraternes svækkelse<br />
end af radikale valgoplæg? Vælgerne<br />
flyttede deres stemmer inden for den gamle<br />
regeringsblok – ligesom der tilsvarende<br />
blev flyttet mange stemmer fra <strong>Venstre</strong> til<br />
Konservative. Set under et bekræftede befolkningen<br />
Anders Fogh Rasmussens mandat<br />
som statsminister, skønt hans eget<br />
parti led tab. Valget 2005 forstærkede<br />
tendensen fra 2001.<br />
BESTÅR ’MIDTERSKILNINGEN‘ i partiet<br />
fra 1905 mellem de socialradikale og de<br />
liberalradikale stadig? Det påstod journalisten<br />
Lasse Ellegaard i en artikel i 2004.<br />
Ifølge ham står de såkaldte Bredgaderadikale<br />
bag Niels Helveg Petersen, medens<br />
Marianne Jelveds tilhængere samles under<br />
betegnelsen højskoleradikale. Skellet mellem<br />
dem er udflydende – hvis det overhovedet<br />
eksisterer.<br />
Marianne Jelved med den berømte håndtaske,<br />
der nu direkte er blevet et ikon for<br />
partiet, står nu i spidsen for 17 MF’ere,<br />
men partiets parlamentariske indflydelse er<br />
ikke garanteret mere. De nye radikale<br />
mandater luner, men de tæller ikke i det<br />
storpolitiske spil. Her må de spille bænkevarmernes<br />
rolle. Betegnelsen fra balsalens<br />
verden er dog misvisende. For i udvalgene,<br />
i det politiske korridorspil og i den offentlige<br />
debat kan de radikale medlemmer<br />
ligesom før øve en stor indflydelse.<br />
I det hele taget glemmer man let den<br />
betydning, som de mange hundrede menige<br />
radikale medlemmer af Folketing, amtsråd<br />
og kommunalbestyrelser i tidens løb<br />
har haft for skabelsen af det moderne<br />
Danmark og for den respekt, der altid har<br />
stået om Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>.<br />
Valg 10.01.1984:<br />
10 mandater<br />
Valg 08.09.1987:<br />
11 mandater<br />
Valg 10.05.1988:<br />
10 mandater<br />
5 ministre i regeringen<br />
Schlüter (K,V,R)<br />
FOTO: HEINE PEDERSEN, SCANPIX<br />
Den radikale friskolepolitik forudsætter, at friskolerne vælges af ideelle grunde – ikke fordi forældrene<br />
synes, at der er for mange tosprogede elever i den lokale folkeskole. På samme måde<br />
forudsatte forfatterne til Odense-programmet i 1905, at friskolerne er præget af tolerance og<br />
åndsfrihed – også selv om de er etableret på et bestemt religiøst grundlag. På begge punkter<br />
udfordrer de seneste års udvikling på skoleområdet de radikale grundholdninger.<br />
De tosprogede,<br />
de frie skoler og<br />
’klasseinteresserne‘<br />
Uddrag fra Per Fibæk Laursens<br />
bidrag ’Åndsfrihed og folkelig<br />
oplysning‘ om Det <strong>Radikale</strong> <strong>Venstre</strong>s<br />
uddannelsespolitik til jubilæumsværket<br />
INTEGRATIONEN AF indvandrere, flygtninge<br />
og efterkommere har stillet ikke<br />
mindst folkeskolen over for store udfordringer.<br />
Den radikale politik har været at<br />
respektere indvandrernes kultur, men<br />
samtidig kræve, at de tilegner sig de<br />
kundskaber og færdigheder, der er nødvendige<br />
for integration i det danske samfund.<br />
Denne politik har først og fremmest<br />
gjort sig gældende i forhold til sprogundervisningen<br />
med tilbud om modersmålsundervisning,<br />
men også med krav<br />
RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR<br />
Valg 12.12.1990:<br />
7 mandater<br />
Fra 1993: 3 ministre i<br />
regeringen Nyrup 1<br />
(S,R,CD,Q)<br />
Valg 21.09.1994:<br />
8 mandater<br />
4 ministre i regeringen<br />
Nyrup 2 (S,R,CD)<br />
Valg 11.03.1998:<br />
7 mandater<br />
6 ministre i regeringen<br />
Nyrup 3 (S,R)<br />
Valg 20.11.2001:<br />
9 mandater<br />
Valg 08.02.2005:<br />
17 mandater<br />
EP-valg 79:<br />
0 mandater<br />
EP-valg 84:<br />
0 mandater<br />
EP-valg 89:<br />
0 mandater<br />
om og støtte til tilegnelsen af dansk.<br />
Hvad der måske har vist sig som et større<br />
problem end de tosprogede elever – i<br />
hvert fald i forhold til de radikale principper<br />
– har været de danske forældres<br />
reaktion på, at disse elever nogle steder<br />
kom til at udgøre den dominerende del<br />
af eleverne i skolen. Selv om det ikke er<br />
dokumenteret i egentlige undersøgelser,<br />
er det almindeligt accepteret viden, at<br />
mange danske forældre har trukket<br />
deres elever ud af skoler, hvor de tosprogede<br />
kom i flertal, og i stedet har<br />
indmeldt dem i en fri skole. Det forstærker<br />
naturligvis de tosprogedes dominans<br />
yderligere og svækker deres integration<br />
i det danske samfund.<br />
Fortsættes næste side ➤➤<br />
EP-valg 94:<br />
1 mandat – Lone Dybkjær<br />
EP-valg 99:<br />
1 mandat – Lone Dybkjær<br />
EP-valg 04:<br />
1 mandat – Anders Samuelsen<br />
7