Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

6 Valg 22.09.1953: 14 mandater Bog om de første 100 år I anledning af den runde fødselsdag i det lille parti med den store indflydelse på dansk politik i det 20. århundrede udsendes et utraditionelt jubilæumsværk med markante bud på, hvordan det er gået med en række radikale mærkesager. Hvordan er de tilpasset udviklingen? Og hvordan ser de ud i dag? Har partiets oprindelige idegrundlag overlevet tidens tand – og har partiets bud på aktuelle problemstillinger rod i De radikales historiske tankegods? Bogens titel er ’1905–2005‘. Fokus er det aktuelle – perspektivet historisk. Værket redigeres af historikerne Bo Lidegaard og Sune Pedersen og har bidrag fra en række fremtrædende forskere og forfattere: Radicoole – Den markante medlemsfremgang blandt især den yngre del af befolkningen i hovedstadsområdet har de seneste par år skabt grundlag for en særlig nytårsfest. I januar 2005 samledes 500 unge radikale til nytårskur i Pumpehuset. Her underholdt de tre tenorer Klaus Bondam, Naser Khader og Morten Helveg Petersen bl.a. Valg 14.05.1957: 14 mandater 4 ministre i regeringen H.C. Hansen (S,R,RF) (1957–1960) 4 ministre i regeringen Kampmann 1 (S,R,RF) (1960) Kristian Hvidt skriver om ’Det Radikale Venstre og brudfladerne i dansk politik‘ Henrik Stevnsborg skriver om ’Det Radikale Venstre og retspolitikken‘ Bo Lidegaard skriver om ’Radikal udenrigspolitik’ Jacob Christensen skriver om ’Det Radikale Venstres velfærdspolitik‘ Per Fibæk Laursen skriver om ’Radikal skole, uddannelses- og folkeoplysningspolitik‘ Lars Bille skriver om ’Den radikale partiorganisation og vælger’ Ebbe Kløvedal Reich skriver om ’Moderne kulturkamp‘ Vi bringer et par uddrag fra bogen, der udsendes i samarbejde med forlaget Gyldendal, og som anmeldes i næste nummer af Radikal Politik Bænkevarmere? RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR Valg 15.11.1960: 11 mandater 6 ministre i regeringen Kampmann 2 (S,R) (1960–1962) 5 ministre i regeringen J.O. Krag (S,R) (1962-1964) Valg 22.09.1964: 10 mandater Valg 22.11.1966: 13 mandater Valg 23.01.1968: 27 mandater 6 ministre i regeringen Hilmar Baunsgaard (R,V,K) FOTO: PETER ELMHOLT/SCANPIX I sit bidrag om ’Det Radikale Venstre og brudfladerne i dansk politik‘ slutter Kristian Hvidt afsnittet ’Bænkevarmere? 2000–2005‘ om de sidste års radikal historie med følgende reportage fra sidelinien EFTER 2001 BREDTE det indtryk sig, at Det Radikale Venstre var ved at blive moderne, et mødested for veluddannede og unge i storbyerne. ’Det er blevet cool at være radikal,‘ hed det i en avisoverskrift i 2004. ’Husmændenes gamle parti har erobret storbyen i en grad, så det nu er en vigtig del af identiteten hos de toneangivende, de højtuddannede og de velbjergede.’ Husmændenes tilslutning til partiet har dog allerede i en lang årrække mere været symbolsk end reel. Den nye tids få husmænd, nu organiseret i organisationen Dansk Familiebrug, har mange gange højtideligt forladt partiet – ofte med mere nostalgiske end konkrete budskaber til offentligheden. Men sikkert er det, at Det Radikale Venstre fra tiden efter valget 2001 fik godt 1.000 nye medlemmer pr. år, for inden det næste valg at stå med omkring 10.000 betalende medlemmer. Flytningen af vælgerkorpset fra land til by var jo begyndt allerede omkring 1980, og nu var koncentrationen størst lige midt i København og Århus. Efter valget i 2005 viste det sig overraskende nok, at ➤➤ Valg 21.09.1971: 27 mandater Valg 04.12.1973: 20 mandater Valg 09.01.1975: 13 mandater Valg 15.02.1977: 6 mandater Valg 23.10.1979: 10 mandater Valg 08.12.1981: 9 mandater
➤➤ Det Radikale Venstre nu er det stør-ste af alle partier på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro i København, ja, selv på Frederiksberg. Radikalismen i Danmark var vendt tilbage til sit udgangspunkt omkring år 1900, den intellektuelle storbybevægelse. Partiet fik 130.000 nye stemmer i februar 2005. Det flyttede mandattallet fra 9 til 17, en stigning svarende ret nøje til det nærmest fordoblede medlemstal de foregående fire år – vælgerne synes at have besluttet sig, længe før valgkampen begyndte. Har plakaterne og den omdiskuterede valgvideo forud for valgdagen da haft nogen betydning? Var den flotte valgsejr ikke mere resultatet af Socialdemokraternes svækkelse end af radikale valgoplæg? Vælgerne flyttede deres stemmer inden for den gamle regeringsblok – ligesom der tilsvarende blev flyttet mange stemmer fra Venstre til Konservative. Set under et bekræftede befolkningen Anders Fogh Rasmussens mandat som statsminister, skønt hans eget parti led tab. Valget 2005 forstærkede tendensen fra 2001. BESTÅR ’MIDTERSKILNINGEN‘ i partiet fra 1905 mellem de socialradikale og de liberalradikale stadig? Det påstod journalisten Lasse Ellegaard i en artikel i 2004. Ifølge ham står de såkaldte Bredgaderadikale bag Niels Helveg Petersen, medens Marianne Jelveds tilhængere samles under betegnelsen højskoleradikale. Skellet mellem dem er udflydende – hvis det overhovedet eksisterer. Marianne Jelved med den berømte håndtaske, der nu direkte er blevet et ikon for partiet, står nu i spidsen for 17 MF’ere, men partiets parlamentariske indflydelse er ikke garanteret mere. De nye radikale mandater luner, men de tæller ikke i det storpolitiske spil. Her må de spille bænkevarmernes rolle. Betegnelsen fra balsalens verden er dog misvisende. For i udvalgene, i det politiske korridorspil og i den offentlige debat kan de radikale medlemmer ligesom før øve en stor indflydelse. I det hele taget glemmer man let den betydning, som de mange hundrede menige radikale medlemmer af Folketing, amtsråd og kommunalbestyrelser i tidens løb har haft for skabelsen af det moderne Danmark og for den respekt, der altid har stået om Det Radikale Venstre. Valg 10.01.1984: 10 mandater Valg 08.09.1987: 11 mandater Valg 10.05.1988: 10 mandater 5 ministre i regeringen Schlüter (K,V,R) FOTO: HEINE PEDERSEN, SCANPIX Den radikale friskolepolitik forudsætter, at friskolerne vælges af ideelle grunde – ikke fordi forældrene synes, at der er for mange tosprogede elever i den lokale folkeskole. På samme måde forudsatte forfatterne til Odense-programmet i 1905, at friskolerne er præget af tolerance og åndsfrihed – også selv om de er etableret på et bestemt religiøst grundlag. På begge punkter udfordrer de seneste års udvikling på skoleområdet de radikale grundholdninger. De tosprogede, de frie skoler og ’klasseinteresserne‘ Uddrag fra Per Fibæk Laursens bidrag ’Åndsfrihed og folkelig oplysning‘ om Det Radikale Venstres uddannelsespolitik til jubilæumsværket INTEGRATIONEN AF indvandrere, flygtninge og efterkommere har stillet ikke mindst folkeskolen over for store udfordringer. Den radikale politik har været at respektere indvandrernes kultur, men samtidig kræve, at de tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der er nødvendige for integration i det danske samfund. Denne politik har først og fremmest gjort sig gældende i forhold til sprogundervisningen med tilbud om modersmålsundervisning, men også med krav RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR Valg 12.12.1990: 7 mandater Fra 1993: 3 ministre i regeringen Nyrup 1 (S,R,CD,Q) Valg 21.09.1994: 8 mandater 4 ministre i regeringen Nyrup 2 (S,R,CD) Valg 11.03.1998: 7 mandater 6 ministre i regeringen Nyrup 3 (S,R) Valg 20.11.2001: 9 mandater Valg 08.02.2005: 17 mandater EP-valg 79: 0 mandater EP-valg 84: 0 mandater EP-valg 89: 0 mandater om og støtte til tilegnelsen af dansk. Hvad der måske har vist sig som et større problem end de tosprogede elever – i hvert fald i forhold til de radikale principper – har været de danske forældres reaktion på, at disse elever nogle steder kom til at udgøre den dominerende del af eleverne i skolen. Selv om det ikke er dokumenteret i egentlige undersøgelser, er det almindeligt accepteret viden, at mange danske forældre har trukket deres elever ud af skoler, hvor de tosprogede kom i flertal, og i stedet har indmeldt dem i en fri skole. Det forstærker naturligvis de tosprogedes dominans yderligere og svækker deres integration i det danske samfund. Fortsættes næste side ➤➤ EP-valg 94: 1 mandat – Lone Dybkjær EP-valg 99: 1 mandat – Lone Dybkjær EP-valg 04: 1 mandat – Anders Samuelsen 7
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 45. Stort jubilæum
Page 3 and 4: Det Radikale Venstre har holdt fast
Page 5: som eksperter har kritiseret for at
Page 9 and 10: Festtalen Det, der i dag kan fremtr
Page 11 and 12: Den kulturradikale udfordring Hvad
Page 13 and 14: Lad os diskutere værdier og princi
Page 15 and 16: ÅRHUS Lørdag den 21. maj kl. 17.0
Page 17 and 18: Kofi Annans forslag til en reform a
Page 19 and 20: RADIKAL DEBAT Bio-diesel kan skabe
Page 21 and 22: Det næste nummer udkommer torsdag
Page 23 and 24: Vejle amt Michael Højlund Rasmusse

Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?