Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

8 Det første radikale folketingsmedlem Kun godt en måned efter partiets stiftelse fik Det Radikale Venstre sit første folkeingsmedlem ved et suppleringsvalg DEN 29. APRIL 1905 var venstre-folketingsmedlemmet fra Stege-kredsen (Præstø Amts 6. valgkreds), gårdejer Jens Jensen, afgået ved døden, og der skulle holdes suppleringsvalg. Den 20. – 21. maj var Det Radikale Venstre blevet stiftet, og fredag den 30. juni 1905 skulle der holdes suppleringsvalg i Stegekredsen, der omfattede Stege Købstad med landdistrikt og landsogn, Magleby, Borre, Elmelunde, Keldby, Damsholte, Fanefjord, øerne Bogø og Nyord. Gårdejer A. L. Andersen fra Elmelunde anmeldte sig som radikal kandidat til suppleringsvalget. De andre kandidater var lærer Emil Petersen, Store Damme, der opstillede for det Forenede Venstre, husmand H. Christian Jensen fra Testrup opstillede for Socialdemokratiet og DE TOSPROGEDE, DE FRIE SKOLER... fortsat fra side 7 ➤➤ I den offentlige debat har der været en del kritik af de muslimske friskoler for at modvirke integrationen ved at oplære børnene i islamisk religion og arabisk kultur. Disse skoler har de radikale principper imidlertid færre problemer med. Det er netop friskolepolitikkens pointe at sikre forældre mulighed for mod en beskeden ekstra udgift at give deres børn en skolegang præget af den religion og kultur, som forældrene måtte foretrække, og det følger af princippet om åndsfrihed, at muslimer naturligvis har samme rettigheder i så henseende som kristne og ateister. Alligevel kan principperne også her komme på prøve i den udstrækning den enkelte friskole giver indtryk af ikke at leve op til de krav om pluralisme og tankefrihed, der også er en vigtig del af den radikale undervisningsfilosofi. HVIS DANSKE FORÆLDRE fjerner deres børn fra folkeskolerne, fordi forældrene synes, at andelen af tosprogede elever giver skolerne en dårlig kvalitet, ja så er der tale om noget, der minder om varetagelse af ’klasseinteresser‘, og her stopper partiets støtte til frie skoler i henhold til Odense-programmet. Friskole- endelig opstillede for partiet Venstre lærer A. K. Kierkegaard fra Agger. Der var altså ingen højremand, men to venstremænd. Der var 2949 stemmeberettigede vælgere i kredsen, og der blev afgivet 2121 stemmer. Heri indgik 13 uden personnavn. Valgdeltagelsen blev 71, 9 %. Kredsen havde i årene fra 1869 til og med 1901 været repræsenteret af højskoleforstander fra Rødkilde Højskole Frede Bojsen. Han var en betydningsfuld skikkelse på Møn og spillede også i Folketinget en vigtig, men ikke afgørende rolle. Han var dog formand for Finansudvalget fra 1872 – 1890. Politisk var han i kraft af sin forligsvilje ikke i alliance med hverken Berg eller Hørup, som begge bekæmpede Estrups højreregering. I 1898 havde redaktionssekretær Ove Rode været opstillet i Stege-kredsen mod Frede Bojsen og havde tabt. Bojsen fik dobbelt så mange stemmer som Rode! 1061 mod 505! Ved afstemningen den 30. juni 1905 politikken forudsætter, at friskolerne vælges af ideelle grunde. Imidlertid har der aldrig i de 100 år været anledning til at afklare, hvad princippet om, at de frie skoler ikke må varetage klasseinteresser, betyder i praktisk politik. Hvis en sådan afklaring heller ikke nu er mulig eller ønskelig, er der i det mindste behov for at intensivere bestræbelserne på at sikre, at danske forældre ikke føler sig foranlediget til at undgå folkeskolen. Og for tiden føler de en sådan foranledning: En meningsmåling foretaget af Gallup for Uge-brevet A4 i oktober 2004 viste, at 36 pct. af forældrene mener, at privat- og friskoler er bedst til at sikre et højt fagligt niveau, men kun 22 pct. tror på folkeskolen i så henseende. 39 pct. af de forældre, der har børn i folkeskolen, har overvejet et skifte til privatskole. Dog hører det også med i billedet, at de frie skolers faktiske andel af eleverne kun er svagt stigende. Per Fibæk Laursen slutter sit bidrag på følgende vis: DE TRE RADIKALE uddannelsespolitiske grundideer – åndsfrihed og skolens egenværdi, lige adgang og udelt skole, fordelte stemmerne mellem de fire kandidater sig som anført herunder: • Lærer Emil Petersen (FV) 54 stemmer – 45,3 % • Husmand H. Chr. Jensen (S) 561 stemmer – 26,6 % • Gårdejer A. L. Andersen ( R ) 458 stemmer – 21,7 % • Lærer A. K. Kierkegaard (V) 135 stemmer – 6,4 % Ved det ordinære folketingsvalg 29. maj 1906 bliver Emil Petersen genvalgt. Der er ingen radikal kandidat, idet socialdemokrater og radikale i 1906 forsøgte at „dele“ kredsene imellem sig for at undgå stemmespild. I 1909 vælges den første socialdemokrat i kredsen, overretssagfører L. Jensen, København, som repræsenterede kredsen i flere år. Set i forhold til dagens radikale stemmetal må vi ydmygt erkende, at gårdejer A. L. Andersen gjorde det flot! Han fik næsten hver 5. stemme, hvor vi i februar 2005 fik næsten hver 10. Godt gået, Andersen! folkeoplysning og livslang læring – har holdt i 100 år. Vil de også holde gennem de kommende 100 år? Virkeliggjorte i en sådan grad, at de ikke længere kan inspirere praktisk politik, er de ikke blevet. Anerkendelse af skolens egenværdi er truet af tendenser til at anskue al uddannelse som forberedelse til arbejdsmarkedet. Den udelte skole er truet af, at nogle af de frie skoler betragtes som skoler for ’bedre‘ folks børn. Folkeoplysning er truet af at blive reduceret til udvikling af erhvervsrelevante kompetencer. Nok har Det Radikale Venstre haft stor indflydelse på uddannelsespolitikken, og nok har de radikale ideer præget uddannelsessystemets udvikling. Ideerne er dog langt fra at være enerådende og hævet over modstand og kritik. Udfordringerne til uddannelsespolitikken stammer fra de samfundstendenser, der også udfordrer mange andre politikområder: globaliseringen, tendensen til et multikulturelt samfund, markedsgørelsen og individualiseringen. Tilbage står at nytænke de klassiske grundideer, så de kan inspirere til svar på de aktuelle udfordringer.
Festtalen Det, der i dag kan fremtræde som gevaldigt nyt og anderledes, ligger i virkeligheden i smuk forlængelse af en lang, omend noget bugtet linie Af Torben Krogh DEN SÅKALDTE historieløshed slog også igennem i mange af kommentarerne til Det Radikale Venstres fremgang ved folketingsvalget i februar: De kloge partistrateger havde læst Robert Floridas analyser af ’den kreative klasse“ og indrettet partiets appel derefter. Noget ganske nyt var sket, hvis man skulle tro de mest udbredte analyser i medierne. Det, der engang var husmændenes og skolelærernes parti, havde nu fået greb om de befolkningssegmenter, der befolker hovedstadens og de øvrige store byers cafeer. Det Radikale Venstre var nu – som noget nyt – blevet partiet for den intellektuelle og kreative elite og dem, der gerne ville tilhøre den. Men sagen er jo, at partiet blev etableret og ledet af netop en sådan elite for 100 år siden. Edvard Brandes, Ove Rode, P. Munch, Erik Scavenius og andre ledende radikale politikere levede langt fra husmænd og landsbylærere. Men de formåede at skabe en ganske unik koalition med disse dele af det danske folk. Forklaringen var utvivlsomt, at dette nye parti i modsætning til de øvrige ikke lod sig definere som et entydigt stands- eller klasseparti. Det så sig selv som både den politiske sagligheds fremmeste forkæmper og forsvarer for de små og dårligt stillede i samfundet. Historikeren Søren Mørch er ikke ene om at mene, at den radikale regering, der førte Danmark igennem første verdenskrig, er den bedste, landet nogen- FOTO: ANDREAS SZLAVIK/SCANPIX Kredsen af partistiftere og deres kampfæller på universitetet og i medierne skabte en unik koalition mellem storbyen elite og provinsens husmænd og landsbylærere. Her statuen af Viggo Hørup ved Kongeporten (som Hørup selv fik anlagt) i Kongens Have i København. Statuen blev udført af J.F. Willumsen i 1908. sinde har haft. Og den var så sandelig befolket af elitære hoveder, der samtidig viste usædvanlig politisk handlekraft. Oplevelsen blev ganske givet determinerende for den radikale selvforståelse igennem de efterfølgende årtier. Grundtvigsk nationalromantik Men samtidig betød udviklingen også, at der skete ændringer i den radikale identitet og selvforståelse. Generationen af partistiftere var i pagt med den politiske arv fra Viggo Hørup markante modstandere af grundtvigianismen. Den var nationalromantik til folkebrug. Det radikale alternativ var politik – og ikke mindst udenrigspolitik – baseret på nøgtern, realpolitisk analyse. Ganske vist kunne P. Munch fremtræde som en internationalt orienteret idealist, men hans vedholdende indsats for at give Folkeforbundet den betydning, det aldrig fik, var først og fremmest båret af hans forståelse for Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. I den følgende generation vandt grundtvigianske strømninger imidlertid indpas i Det Radikale Venstre – ganske som det skete i Socialdemokratiet. Jørgen Jørgensen blev den mest markante repræsentant, men han fik følgeskab af mange inden for højskolebevægelsen og folkeoplysningen. Partiet ændrede karakter, og den udvikling blev så forstærket af den politik, der blev fulgt under besættelsen og i de første befrielsesår. Samarbejdspolitikkens berettigelse er netop i denne tid blevet genstand for en ny, intens diskussion, men det kan næppe betvivles, at den lå i direkte forlængelse af den hidtidige, radikale linie. Derimod kunne – og kan – der med god grund sættes spørgsmålstegn ved den politik, der blev ført i de første år efter 1945. Fortsættes næste side ➤➤ 9
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 45. Stort jubilæum
Page 3 and 4: Det Radikale Venstre har holdt fast
Page 5 and 6: som eksperter har kritiseret for at
Page 7: ➤➤ Det Radikale Venstre nu er d
Page 11 and 12: Den kulturradikale udfordring Hvad
Page 13 and 14: Lad os diskutere værdier og princi
Page 15 and 16: ÅRHUS Lørdag den 21. maj kl. 17.0
Page 17 and 18: Kofi Annans forslag til en reform a
Page 19 and 20: RADIKAL DEBAT Bio-diesel kan skabe
Page 21 and 22: Det næste nummer udkommer torsdag
Page 23 and 24: Vejle amt Michael Højlund Rasmusse

Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?