Radikale Venstre

som eksperter har kritiseret for at kollidere
med internationale konventioner.
Billedet af Det Radikale Venstre er vel
også, at I har et medansvar for ikke at
stramme op i tide med det resultat, at vi i
dag har et stærkt Dansk Folkeparti og en
befolkning, der accepterer en udlændingelovgivning
på kant med konventionerne?
„Jeg mener ikke, at vi kunne have
forhindret Dansk Folkeparti. Jeg tror, de
var kommet under alle omstændigheder.
Men billedet er heller ikke rigtigt. Vi har
været villig til at lukke huller og hvert år
medvirket til stramninger. Vi har i den
sammenhæng stået vagt om ganske bestemte
ting, jeg mener, det er vigtigt at
stå vagt om i et demokrati. En af de største
forandringer, der sker i det danske
samfund, er, at nogle af de fundamentale
principper skrider. Hvis tilstrækkeligt mange
af de fire millioner vælgere vidste det,
jeg siger her, ville de ikke stemme, som
de gør,“ siger Marianne Jelved.
Det Radikale Venstre skulle have gjort
endnu mere i regeringstiden med Socialdemokraterne
for at bremse billedet af,
at alle dårligdomme i samfundet kunne
henføres til flygtninge og indvandrere,
mener hun.
„Der kan jeg føle, at jeg har svigtet –
ved ikke meget mere massivt at gå op
imod den billeddannelse i 90’erne. Vi
gjorde det ikke, fordi vi ikke ville gøre
det vanskeligere for Socialdemokraterne.
Det var en eller anden hensyntagen til
regeringspartneren. I dag føler jeg mig
virkelig forpligtet på, at vi skal stå vagt
om retssikkerhedsprincipper i Danmark.
Vi kan ikke acceptere, at vi har en regering
og et herskende flertal, der kan
affinde sig med, at Integrationsministeriet
overvåger Integrationsministeriet. Det
er en skandale,“ siger Marianne Jelved.
På integrationssiden kunne Det Radikale
Venstre dog godt have været mere
udfarende, mener Søren Bald:
„Vores overdrevne respekt for og beskyttelse
af enkeltindividet og accepten
af, at den enkelte skal kunne vælge sit
eget liv har ført til, at vi måske har været
for svage i at kombinere pligter og rettigheder
for de mennesker, der slog sig ned i
Danmark. Vi har ikke været tilstrækkeligt
Valg 23.03.1943:
13 mandater
Besættelsestiden:
Ved besættelsen den 9. april 1940 er Th.
Stauning statsminister i en SR-regering.
Dagen efter udvidedes regeringen med
repræsentanter for Venstre og Det
Konservative Folkeparti.
Den 8. juli 1940 bliver Scavenius ny
„Der, hvor jeg kan føle, at jeg har svigtet – det er ved ikke at gøre mere i 90erne for at bremse billedet af,
at alle dårligdomme i samfundet kunne henføres til flygtninge og indvandrere. Vi gjorde det ikke, fordi vi
ikke ville gøre det vanskeligere for Socialdemokraterne“
krævende og sagt, at man må indstille sig
på en række vilkår, der er nødvendige for
at spille med i det danske samfund. Vi
skulle for eksempel have været mere
udfarende i spørgsmålet om obligatorisk
danskundervisning,“ siger Søren Bald.
Vi skal søge indflydelse
Trods fremgangen ved 2005-valget er
de radikales 17 mandater ikke nok til,
at der kan laves flertal alene med regeringen
uden om Dansk Folkeparti og
Socialdemokraterne. Men omdrejningspunktet
for de radikale er fortsat at gå
efter resultater, fastslår Søren Bald. Det
indebærer også, at de radikale i givet
fald ville kunne gå i regering igen med
Socialdemokraterne – selv om de
radikale ikke ville få alle ønsker til
ændringer af udlændingelovene opfyldt.
„Sådan som vi er placeret mellem en
række ideer om, hvordan man synes, et
ordentlig samfund skal se ud og en praktisk
vilje til at prøve at gøre ideerne til
virkelighed – da er det naturligt for os at
prøve at komme i en regeringssituation.
Hver gang må det være en afvejning af,
hvad vi kan få igennem. Vi kan heller ikke
forestille os, at Socialdemokraterne, hvis
det bliver med dem, vil sige, at de er
ligeglade med, om Danmark overholder
konventioner eller lever op til almindelig
anstændighed,“ siger Søren Bald:
RADIKALE OP- OG NEDTURE GENNEM 100 ÅR
udenrigsminister, og P. Munch forlader
regeringen.
Da Stauning dør den 3. maj 1942
udnævnes Buhl til statsminister. Han
fortætter på posten til den 9. november
1942, hvor Scavenius bliver ny statsminister.
Scavenius, som på dette tidspunkt
ikke er medlem af Det Radikale Venstre,
er statsminister frem til den 29. august
„Hvis man vil noget alvorligt med den
politik, man har fået vælgernes opbakning
til, bliver man nødt til at gå ind i forhandlinger
og aftaler med andre partier. Kun
den, der ikke vil have indflydelse eller
bekender sig til en eller anden fjern begrebsforestilling,
kan siges at stå frit.“
Arvefølgen
Interviewet nærmer sig sin afslutning.
Journalisten samler mod til sig og stiller
det ubehagelige spørgsmål til Marianne
Jelved:
For Frank Jensen var det en erfaring
fra det socialdemokratiske formandsvalg,
at det slider at have titel som kronprins
i mange år. Har du overvejet selv at
trække dig tidligere, så Margrethe Vestager
ikke skal lide samme skæbne?
„Jeg kan ikke følge det der. I Det Radikale
Venstre er vi imod aldersdiskrimination.
Det er enhver leders ansvar fra
dag et at sikre, at der er nogen, der
kan gå ind, hvis man skulle få en
tagsten i hovedet. Det er endda en
fordel, hvis der er flere, der er i
stand til det. Det har jeg levet op
til. I virkeligheden forbilledligt – i
modsætning til Socialdemokraterne.
Og det synes jeg er svar nok.“
Helle Ib er free lance-journalist
med speciale i dansk politik.
1943, hvor regeringen træder tilbage på
grund af de de tyske krav om bl. a.
dødsstraf. Det kan statsretligt diskuteres,
om denne regering ’eksisterede‘ frem til
den 5. maj 1945, men under alle omstændigheder
er det Buhl, der igen
træder til som statsminister den 5. maj
1945.
Samlingsregeringen træder tilbage efter
folketingsvalget 30. oktober 1945.
Valg 30.10.1945:
11 mandater
Valg 28.10.1947:
10 mandater
Valg 05.09.1950:
12 mandater
Valg 21.04.1953:
13 mandater 5