Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

16 ANDERS S. SOM BALKAN-ORDFØRER: Her skal man ikke være konfliktsky ØVERST: Minerydning er et langsommeligt og farligt arbejde. Men det er umådeligt vigtigt at få ryddet op efter krigen, så man ikke mange år ud i fremtiden risikerer at blive lemlæstet. NEDERST: „I den europæiske fredsstyrke EUFOR arbejder soldaterne sammen som europæere, og deres indsats er en grotesk illustration af begrænsningerne i det danske forsvarsforbehold. Så længe NATO ledede styrken, kunne vi deltage, men nu, hvor styrken er rent europæisk, ja så står vi udenfor,“ siger Anders Samuelsen. Anders Samuelsen samler bred opbakning i Europa-Parlamentet Af Jens Chemnitz Povelsen DET ER LYKKEDES Anders Samuelsen at samle opbakning fra et næsten enigt Europa-Parlament om holdningen til fremtiden på det vestlige Balkan. Det skete i form af en resolution med henstillinger til Kommissionen, Rådet og regionens regeringer, der blev vedtaget på samlingen i april. Det lykkedes at undgå, at resolutionen strittede i for mange retninger, selv om der lige til det sidste kom ændringsforslag. Det samme skete under udvalgsarbejdet, hvor Anders Samuelsen og hans medarbejdere således havde 116 ændringsforslag at holde styr på. Anders Samuelsen blev Europa-Parlamentets ordfører for det vestlige Balkan i efteråret. Det var en kæmpeudfordring for den forholdsvis nyvalgte radikale parlamentariker – for selv om Balkan ikke længere brænder i mediernes søgelys, er konflikterne langt fra løst. Strid om navnet Et af de stridsspørgsmål, der vækker stærke følelser i regionen, er, om Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien skal have lov til slet og ret at kalde sig Makedonien. USA, Kina og Rusland har alle anerkendt navnet, men EU tøver. Grækerne er nemlig imod, og de holder ikke igen med kritikken – de har en region med samme navn. „Jeg forstår udmærket, at makedonerne ønsker et navn, der ikke peger tilbage på en ulykkelig fortid. Derfor fremsatte jeg et forslag til kompromis, der opfordrede Rådet til at overveje en anerkendelse af navnet Makedonien – så kan parterne komme videre og se fremad,“ siger Anders Samuelsen. Forslaget har selvsagt ikke sikret ham mange græske venner, men i Skopje, hvor han var på live-TV, var glæden til gengæld stor. Desværre faldt forslaget under den endelige afstemning. „Der var dog 150 stemmer for, og dermed er der sendt et signal om, at Parlamentet er opmærksom på problemet. Den nuværende holdning i navnestriden er uholdbar, og det ved de fleste også godt,“ siger Anders Samuelsen. Skal general udleveres? Et andet aktuelt spørgsmål er Parlamentets holdning til udskydelsen af forhandlingerne med Kroatien. Her så det på forhånd ud til at blive vanskeligt at samle Parlamentet om en fælles linje. Den ene side står fast på, at forhandlingerne ikke kan indledes, før General Gotovina overgiver sig til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag. De ønsker, at det skal have konsekvenser for de kroatiske myndigheder, at de indtil for nylig har skyndt sig usædvanligt langsomt med at indfange ‘krigshelten’Gotovina. Den anden side står derimod fast på, at Kroatien nu sætter alt ind på finde generalen, og de vil ikke tage befolkningen som gidsler i årevis, hvis Gotovina – som Bin Laden – forsvinder fra jordens overflade. „Personligt var jeg enig i udskydelsen af forhandlingerne, men begge lejre har gode argumenter. Da Kroatiens statsminister talte sin sag i Udenrigsudvalget, foreslog jeg derfor statsministeren et kompromis, som ligner det, Rådet siden er blevet enige om. Nemlig en særlig EU-task force, der i de kommende måneder skal overvåge den kroatiske indsats for at finde Gotovina. Viser det sig, at myndighederne samarbejder optimalt – ja, så skal Kroatien have chancen,“ mener Anders Samuelsen. Kosovos fremtid Et sidste spørgsmål, der vil præge Balkan-diskussionen de kommende måneder, er Kosovos fremtidige status. Den nuværende model med et FN-protektorat er uholdbar, og spørgsmålet er nu, om der skal opstilles en køreplan med uafhængighed som det endelige mål. En anden mulighed er at give Kosovo udstrakt selvstyre, så det formelt forbliver en del af Serbien-Montenegro. „For mig at se er selvstændighed det mest realistiske mål. Betingelsen er imidlertid klar: Kosovos myndigheder skal vise, at de beskytter det serbiske mindretals rettigheder.“ Det er langt fra nogen selvfølge, så udfordringerne i Anders Samuelsens ordførerskab bliver næppe færre lige med det samme. Så er det jo godt, at Europa-Parlamentet med Anders Samuelsen har en ordfører, der ikke er udpræget konfliktsky!
Kofi Annans forslag til en reform af FN er et stort skridt i den rigtige retning. KIRSTEN LEE er blevet valgt som spidskandidat til regionrådsvalget i Hovedstadsregionen. Det besluttede de radikale partiforeninger i den kommende hovedstadsregion på det første fælles møde for at forberede efterårets valg til regionsrådet. Kirsten Lee er folkesundhedschef i Københavns Kommune og har tidligere repræsenteret Det Radikale Venstre i Folketinget 1987–1990. På de næste pladser på opstillingslisten kommer Vibeke Rosdahl fra Lyngby, Kristian Kirk Mailand fra Hasle på Bornholm og Georg Møller fra Birkerød. I alt opstilles der 41 kandidater I Nordjylland har De Radikale valgt Vagn Kvist som spidskandidat til regionrådsvalget. Vagn Kvist er arkitekt og har haft en lang række tillidsposter i Det Radikale Venstre, blandt andet som folketingskandidat i Sæby Kredsen og hovedbestyrelsesmedlem. På de næste 3 pladser på opstillingslisten kommer Keld Lundager Jørgensen fra Støvring, Nikolaj Holm fra Hobro og Gustav Sieg Sørensen fra Hørdum. I alt opstiles der 27 kandidater. Opstillingen i de øvrige regioner er endnu ikke afsluttet. På tide med FN-reform Generalsekretær Kofi Annans forslag til en reform af FN roses af den radikale udenrigsordfører, Margrethe Vestager „FN TRÆNGER TIL fornyelse. Verden har ændret sig drastisk i de 60 år, FN har eksisteret. Der mangler blandt andet en definition af terror og et tidssvarende menneskerettighedsorgan. Derfor bakker vi stærkt op om Kofi Annans appel til verdenssamfundet om at reformere FN,“ siger Margrethe Vestager, der er udenrigsordfører i Det Radikale Venstre. Det Radikale Venstre ønsker, at Danmark arbejder målrettet for at styrke den internationale retsorden og organisationen FN, og har derfor udarbejdet et forslag, der blandt andet indebærer en styrkelse af Sikkerhedsrådets rolle, FN’s evne til civil krisestyring, Den Internationale Straffedomstol RADIKALT EU-KRITISK Netværk henviser i en pressemeddelelse til en nyere Gallup, hvoraf det fremgår, at knap 4 ud af 10 radikale vælgere på nuværende tidspunkt vil stemme ja til den nye EU-forfatning (EU-grundloven). Hver fjerde radikal vil stemme nej, mens lige så mange radikale endnu ikke ved, hvad de vil stemme. Den tidligere radikale MF’er Bjørn Elmquist mener på den baggrund, at den radikale folketingsgruppe ikke er repræsentativ for de radikale vælgeres holdning til EU-forfatningen. En anden samt en forstærket indsats mod terrorisme. Margrethe Vestager mener desuden, at der nu er en oplagt mulighed for at sikre, at Danmarks udenrigspolitiske kurs er rettet mod et internationalt retssamfund. Det er vigtigt at pointere efter Danmarks rolle i krigen i Irak. „Med krigen i Irak i 2003 svækkede statsminister Anders Fogh Rasmussen dansk udenrigspolitik og FN ved entydigt at vælge side til fordel for Bush. Ved at gå i krig med Irak uden FN-mandat undergravede Fogh og Bush FN’s myndighed og dermed visionen om et internationalt samfund af ret i stedet for magt. Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd har Danmark et særligt ansvar for at medvirke til, at FN indtager den centrale rolle på verdensarenaen for fred, udvikling og sikkerhed,“ siger Margrethe Vestager. I spidsen ved regionsvalg Kirsten Lee går målrettet efter at blive regionsborgmester i Hovedstadsregionen. Det har hun sagt til diverse medier i forbindelse med opstillingen på den radikale liste. EU-kritiske radikale glæder sig over medvind af Radikalt EU-kritisk Netværks ordførere, Jørgen Raffnsøe siger: „Det er glædeligt, at den radikale nej-side og ja-side ikke er længere fra hinanden. 40 pct. af de radikale vælgere, som har taget stilling i spørgsmålet om EU-forfatning, vil stemme nej.“ Han suppleres af en anden af netværkets ordførere, Lave K. Broch, der forventer, at endnu flere radikale vil stemme nej, når de ser, „at EU-forfatningen strider imod radikale værdier“. De radikale EU-kritikere har deres egen hjemmeside: radikaleukritik.dk 17
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 45. Stort jubilæum
Page 3 and 4: Det Radikale Venstre har holdt fast
Page 5 and 6: som eksperter har kritiseret for at
Page 7 and 8: ➤➤ Det Radikale Venstre nu er d
Page 9 and 10: Festtalen Det, der i dag kan fremtr
Page 11 and 12: Den kulturradikale udfordring Hvad
Page 13 and 14: Lad os diskutere værdier og princi
Page 15: ÅRHUS Lørdag den 21. maj kl. 17.0
Page 19 and 20: RADIKAL DEBAT Bio-diesel kan skabe
Page 21 and 22: Det næste nummer udkommer torsdag
Page 23 and 24: Vejle amt Michael Højlund Rasmusse

Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?