TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

Planteavlsforsøg 2004
Foto: Djursland Landboforening - Erik Silkjær Pedersen.

Forsøgsleder
Kim Ellermann
Planteavlskonsulent
Erik Silkjær
Pedersen
Økologikonsulent
Henrik Østergaard
Nielsen
Planteavlsassistent
Jakob Arendt
Vækstvilkår og forsøg
Vækståret september 2003-august 2004 var for
Danmark som helhed lidt mildere end normalt.
Efterår og forår var lidt mere tørre end sædvanligt,
medens vinteren og sommeren var mere nedbørsrige,
og samlet faldt der lidt mere nedbør end normalt.
Fordampning og solindstråling var lidt højere
end normalt. I oversigt 1 ses foreløbige data for
vækstårets vejrforhold for hele Danmark i sammenligning
med normalværdier for perioden 1961-
90. Oversigten er udarbejdet på baggrund af data
fra Danmarks Meteorologiske Institut.
Efteråret 2003 bød i september på en god, lang
såperiode, og der var flere meget varme dage med
temperaturer på helt op til 23-25 grader. Oktober
var koldere, og tidligt på måneden var der frostnætter,
der gav svidninger i forbindelse med
ukrudtssprøjtning i vintersæden. Sidst i oktober blev
det igen mildt, og det milde vejr fortsatte ind i
november.
På let jord var der flere tilfælde af angreb af gåsebillelarver
i vintersæd og frøgræsudlæg, hvorimod
der ikke var problemer med jordlopper i vinterrapsen.
Vinteren var mild og havde lidt mere nedbør end
normalt. Midt i december var der frost og glatte veje,
og lige før jul blev der ”snestorm” uden sne af betydning
– i forbindelse hermed blev det koldt, i Kolind
måltes 9 minusgrader. Januar havde mange frostdage,
senere på måneden med en del sne og ned
til 12 minusgrader. Februar var mild, og midt på
måneden lå temperaturen i godt en uge over frysepunktet
om dagen og under om natten.
Foråret 2004 var mildt og solrigt, og fordampningen
var i alle månederne marts-maj højere end nor-
2
malt. Da der på Djursland samtidig faldt mindre nedbør
end angivet i oversigt 1, som dækker hele landet,
blev der tidligt behov for vanding på de lettere
jordtyper, og vanding af vinterraps startede nogle
steder sidst i april. Først i maj var det bygevejr uden
de helt store nedbørsmængder og med store egnsvise
forskelle, medens der lige uden for foreningens
område faldt op til ca. 50 mm. Fra midt i maj var
det meget tørt i Grenaa-området, og brandpletterne
kom til syne i landskabet. Helt usædvanligt sås
der også bortsvedne pletter på de bedre jorder.
Oversigt 1. Vejrforholdene i tal for Danmark i vækståret 2003/2004
Temperatur (grader C) Nedbør (mm) Solindstråling (MJ/kvm)
gns. 03-04 normal 03-04 normal 03-04 normal
Efterår 9,2 8,8 152 228 601 499
Vinter 1,9 0,5 209 161 226 194
Forår 7,6 6,2 123 135 1.265 1.182
Sommer 15,5 15,2 256 188 1.589 1.619
Vækståret 8,6 7,7 740 712 3.681 3.494
Vintersæden var betydeligt længere fremme i udvikling
end normalt. En periode på omtrent to uger med
kraftigt blæsevejr midt i maj gjorde det næsten umuligt
at få udført sprøjteopgaverne, og flere majsmarker
blev skadet af sandflugt.
Der sås mange svidningsskader i korn, dels i vårsæd
efter ukrudtssprøjtning, dels i vintersæd efter
svampesprøjtning med bestemte tankblandinger.
Sommeren og høstperioden. I begyndelsen af juni
var det fortsat tørt, men fra midt på måneden og
i juli og august faldt der væsentligt mere nedbør end
normalt - igen med betydelige forskelle inden for
korte geografiske afstande. Omkring den 11. juli
faldt der egnsvis kraftige haglbyger.
Måneden var derudover kold og havde sammen med
august mindre sol end normalt.
I vinterhvede var der moderate til kraftige angreb
af meldug og Septoria, og melduggen indfandt sig
som sædvanlig først på lettere jord med gode
læforhold. Resultater af bladprøver udtaget i forsøg
bl.a. i Djursland Landboforening viste en betydelig
stigning i omfanget af resistens hos Septoria over

for strobiluriner. Bladplet og meldug var udbredte
i modtagelige vårbygsorter, medens der i vinterbyg
overvejende var svage angreb af svampesygdomme,
dog med undtagelse af flere marker med kraftige
meldugangreb. I havre, triticale og rug var
svampesygdomme ikke et alvorligt problem, i triticale
dog med undtagelse af voldsomme meldugangreb
i nogle Lamberto-marker. Læs mere om
sygdomsforekomsten i de forskellige arter og sorter
i forsøgsafsnittet.
Bladlus indfandt sig i starten af juli, hvor særlig
hvede, men også byg, havre og ærter blev angrebet.
Vinterbyghøsten startede i slutningen af juli, og
mange steder på vandede eller gode jorder var
udbytterne pæne. På de ringeste sandjorder blev
vinterbyghøsten derimod katastrofalt dårlig grundet
forsommertørken – der tales om udbytter ned til 25
hkg/ha.
Vinterraps har haft et særdeles godt år, og udbytter
på 4 - 5 tons/ha var ikke usædvanlige.
Fra ca. 10. august startede høsten af vinterhvede
og vårbyg, men fra midt i august blev høstarbejdet
generet af en nedbørsperiode, der - med nogle få
tørre dage indimellem - varede til først i september,
og som var årsag til et højt vandindhold i den høstede
vare. Krafige (torden)byger forårsagede lokalt
stærk lejesæd i havre og hvede. I mange marker
spirede kernerne i akset.
Vinterhvede gav på gode lerjorder flere steder flotte
udbytter (se forsøgsafsnittet), men på det østligste
Djursland manglede der typisk 10-15 % af
udbyttet. Vårbyg lå generelt lidt under normalen, men
udbyttet blev dog mange steder bedre, end det en
overgang så ud til med grønskud og genvækst
forårsaget af overgangen fra tørke til regn.
Maltbygkvaliteten var ofte tvivlsom; begyndende spiring
i kernerne angives som en hyppig årsag til manglende
kvalitet, i mindre omfang nævnes også dårlig
sortering og fusariumangreb.
Havre har igen i år givet pæne resultater, medens
ærter har skuffet.
Der blev under de vanskeligste høstbetingelser i
adskillige år udvist stor hjælpsomhed mellem kolleger
i lokalområderne, og al ledig mejetærskerkapacitet
blev sat ind for at få bjærget den sidste
avl. Først omkring den 10. september var (næsten)
alt korn høstet.
TEMA
På landsplan forudses en kornhøst på 9,3 mio. tons,
hvilket er lidt højere end gennemsnittet for de seneste
fem år (9,1 mio. tons). På Djursland forventes
en høst under middel.
Kornpriserne lå beklageligvis langt under niveauet
fra forrige høst, og mange steder har der desuden
skullet afholdes betydelige tørringsudgifter.
Grovfoder
Vækstsæsonens klima har haft forskellig betydning
for grovfoderafgrøderne. Græsmarkerne har nydt
godt af det forholdsvis fugtige vejr. I andre afgrøder
har det ustadige vejr medført ringere betingelser
for udførelsen af ukrudtssprøjtningen. Modsat
har der også været perioder, hvor sandfygning har
generet både roernes og majsens udvikling.
Vækstsæsonen for græs har været god. Hyppig og
tilstrækkeligt med nedbør har medført en stor og
stabil produktion af en god kvalitet. Første slæt græsensilage
blev høstet lidt senere end i 2003. Generelt
er der høstet 4-5 slæt, hvilket har givet et let fordøjeligt
foder. Ligeledes har marginaljordene givet
gode udbytter, og først sent på efteråret 2004
måtte afgræsningen ophøre på grund af nedbør.
Udbytterne i majsen har været meget varierende.
Fra 5-6.000 fe pr. ha på arealer med sandfygning,
eller jorderosion på grund af store nedbørsmængder,
og op til 10-11.000 fe. pr. ha. Fordøjeligheden
set fra koens vinkel er i år god, da der er et højt indhold
af fordøjelige cellevægge. Dog har stivelsesindholdet
været 4-5 % mindre, da kolbeudviklingen
har været ringere end i 2003. Høsttidspunktet
3
Jorderosion i
majsmark.
Foto: Djursland
Landboforening
(ESP)

har i 2004 været ca. en måned senere og udbyttet
20 % lavere i forhold til de seneste år.
Med det stigende majsareal bliver helsædsarealerne
mindre og mindre. Årets udbytte og kvalitet har været
ringere end i tidligere år.
Andelen af roer bliver også mindre år for år. De få
roemarker, der har været, har til gengæld givet et
godt udbytte. Generelt ligger udbyttet på 12-15.000
fe pr. ha og med et højt indhold af tørstof.
Forsøgsarbejdet
Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres
efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i
Landsforsøgene. NIT-apparatur til analysering af kornprøver
er velvilligt stillet til rådighed af DLG-Djursland.
Der blev i 2004 gennemført 36 forsøg, samme
niveau som i 2003. Foreningen råder over et fastliggende
forsøgsareal hos Jakob Arendt, Auningvej
5 mellem Auning og Gjesing. Jordtypen på arealet
er JB 4, og der er mulighed for vanding. Seks af årets
forsøg var anlagt på dette areal.
Ud over de 36 forsøg blev der gennemført et antal
undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål.
Enkelte forsøg er ikke med i beretningen. Det kan
f.eks. skyldes, at forsøget løber over flere år, og at
der på nuværende tidspunkt ikke kan drages endelige
konklusioner.
Det opnåede udbytte i forsøgene angives i de fleste
tilfælde som bruttoudbytte. I nogle tilfælde
angives et nettoudbytte, som er bruttoudbyttet fratrukket
omkostninger til midler og udbringning.
Der er kommet gæster i forsøget.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)
4
Som i tidligere år var der anlagt et areal med
demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg,
vinterhvede, vinterrug og vintertriticale, i alt
51 sorter.
Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg
og vårbyg er fulgt også i 2004 via deltagelse i registreringsnettet.
Et godt værktøj, som er med til at
danne grundlag for rådgivning i behandling af aktuelle
svampesygdomme. På Djursland Landboforenings
hjemmeside har der i det sidste par år
været mulighed for at se de ugentlige resultater fra
registreringsnettet. I 2004 er der registreret i ni vinterhvedesorter.
Derudover blev der registreret i
fire vinterbygsorter og tre vårbygsorter. Der bliver
registreret i både behandlede og ubehandlede sorter,
hvorfor man kan følge svampesygdommenes
udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet
læses på foreningens hjemmeside.
Der blev i efteråret 2003 optalt rapsjordlopper ved
at opstille fangbakker fire forskellige steder på
Djursland. Formålet med denne optælling er at
kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet
for bekæmpelse rettet mod larverne.
Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum
og fremavl har vi i 2004 haft opstillet fangstfælder
til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning
får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for
bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere
desto større risiko for beskadigelse af ærterne.
I dette års beretning har vi ændret layoutet. Væk
er de detaljerede, men også små og sværtlæselige
tabeller. Ind er kommet flere, tydelige søjlediagrammer
og nogle få, enkle tabeller, ligesom vi har
prioriteret fotos fra vækstsæsonen højt. Derudover
er der til hvert forsøg en ultrakort konklusion skrevet
med fed skrift, efterfulgt af en lidt mere uddybende
tekst.
Fordelen ved disse ændringer skulle gerne være en
bedre overskuelighed. Ulempen er, at der redegøres
for færre detaljer og delresultater, og ikke alle
data, der kommenteres i teksten, kan nu ses i form
af tal eller diagrammer. Vi har naturligvis disse
oplysninger og videregiver dem gerne på anmodning.

De mest sygdomsresistente sorter, Carola og
Chess, gav det højeste udbytte både med og
uden svampebekæmpelse.
Vinterbygforsøget er et dobbeltforsøg med og uden
svampebekæmpelse. Forsøget blev anlagt på JB 6.
Både fremspiringen og overvintringen var god i alle
sorter. Der blev i alle sorter konstateret svampesygdomme.
Det var især meldug, der var dominerende.
Forsøget blev svampebehandlet den 3. og
18. maj, hvilket reducerede svampeangrebet meget.
Carola og Chess var mindst angrebet af svampesygdomme
og gav også de højeste udbytter, både
med og uden svampebekæmpelse. Sorterne havde
mest tendens til lejesæd i den ikke-svampebehandlede
del af forsøget, da svampeangrebet var
med til at gøre strået porøst.
Forsøgstitel: Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse
Forsøgsvært: Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup,
8410 Rønde
Vinterbygsorter under efterårshimmel.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)
I vinterbygsortsforsøget på vandet JB 4 blev det
højeste udbytte opnået i Carola efterfulgt af
Chess. Ludo gav det laveste udbytte.
Alle sorter overvintrede tilfredsstillende. Der er
gennemført en effektiv svampebekæmpelse, som
har holdt sygdomsangrebene på et lavt niveau;
dog var der i Ludo tydeligt mere meldug end i de
øvrige sorter. Carola havde det længste strå (101
cm), de øvrige var 10-15 cm kortere - der var ikke
lejesæd i nogen af sorterne. Kernekvaliteten udtrykt
som hektolitervægt var lavest i den flerradede
Carola, men også Chess var mere småkernet end
de øvrige sorter.
Der er i tre år i træk udført forsøg med vinterbygsorter
på denne lokalitet, og i alle årene har Carola
givet det højeste udbytte.
Forsøgstitel: Vinterbygsorter
Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning
Udbytte hkg pr. ha
Udbytte hkg pr. ha
90
85
80
75
70
65
60
90
85
80
75
70
65
60
TEMA
Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse
11
8
28
uden med meldug
14
Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape
Vinterbygsorter
Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape
2
23
2
5
8
30
25
20
15
10
5
0
% dækning meldug ubehandlet

Udbytte hkg pr. ha
N-min, kg pr. ha
80
70
60
50
40
30
20
10
0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 39 og
0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 60
0,125 l Amistar + 0,125 l Folicur st. 49
0,25 l Amistar + 0,25 l Folicur st. 49
Såtider og udsædsmængder i vinterbyg
Sået 28/8 Sået 15/9 Sået 3/10
0,2 l Proline st. 49
0,4 Proline st. 49
0,2 l Proline + 0,25 l Amistar st. 49
0,125 l Amistar + 0,125 kg Unix st. 49
0,25 l Amistar + 0,25 kg Unix st. 49
0,25 l Tilt Top st. 32 og 0,25 l Amistar +
0,25 kg Unix st. 49
Ubehandlet
6
udbytte N-min % ukrudt
Bladsvampe i vinterbyg
60 62 64 66 68 70 72 74
14
12
10
8
6
4
2
0
% dækning af ukrudt forår
Den optimale såtid i vinterbyg har været midt i september.
200 planter/kvm var tilstrækkeligt i dette
års forsøg.
Såning af vinterbyg sidst i august og først i oktober
har – uanset udsædsmængde - givet store udbyttetab
i forhold til såning midt i september. Der kan
ikke angives noget eksakt tal for den optimale
udsædsmængde - nettoudbyttet er omtrent ens fra
200 til 500 planter pr. kvm.
Overvintringen har været tilfredsstillende i alle situationer.
Det fremgår tydeligt, at jo tidligere der blev sået,
desto mere ukrudt er der spiret frem.
Det ses også, at de tidligt såede forsøgsled har optaget
betydeligt mere kvælstof, end hvor der er sået
til normal tid eller sent efterår.
Der var en tendens til mindst meldug, men mest
bygrust og skoldplet ved den tidlige såning.
Et tilsvarende forsøg blev gennemført i 2003 på
samme lokalitet, og resultaterne fra de to år falder
ganske godt i tråd.
Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i vinterbyg
Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning
I afprøvning af en række løsninger
mod svampesygdomme i vinterbyg
(Ludo) har Proline 250 EC, et
endnu ikke markedsført produkt,
vist sig meget effektivt mod meldug
og skoldplet.
Ud over Proline indgik de kendte
midler Tilt Top, Amistar, Unix og
Folicur i forsøget. Det ubehandlede
led var meget stærkt angrebet af
meldug, herudover fandtes i mindre
omfang bladplet, bygrust og skoldplet.
Det fremgik klart, at de lave doser
(BI 0,25) af Amistar+Unix hhv.
Amistar+ Folicur i led 4 og 9 ikke har
været i stand til at bekæmpe melduggen
tilstrækkeligt. Derimod har
alle løsninger haft god effekt på de øvrige sygdomme.
Udbytteforskellene er ikke statistisk sikre.
Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterbyg - middelafprøvning
Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning

Valentino var sorten med den bedste sygdomsresistens
og højeste udbytte, tæt efterfulgt af
Algalo, Talentro, Versus og California.
Årets forsøg med triticalesorter blev anlagt midt i
september på JB 6. Sorterne havde en pæn fremspiring
og overvintringen var god. Ved skridning
midt i maj måned var angrebet af meldug stort i sorterne
Tricolor, Versus, Lamberto og California. Det
store meldugangreb især i sorterne Tricolor og
Lamberto medførte ca. 15 % lavere udbytte ved høst
i forhold til de bedste sorter. I dette forsøg var der
kun svag tendens til Septoria. Forsøget blev svampesprøjtet
én gang som den omgivende mark med
0,35 l/ha Zenit.
Forsøgstitel: Triticalesorter
Forsøgsvært: Grev Adam Knuth, Vosnæsgård, Vosnæsvej 9, 8541
Skødstrup
Der er gennemført ialt fem vinterhvedesortsforsøg
- ved Balle (JB4), Følle (JB 6) og Ingerslev (JB
7). Forsøgene er behandlet som omgivende mark,
dog er der ikke vækstreguleret. Forfrugten var vinterhvede
i to forsøg og vinterraps i tre. Bemærk det
høje udbytteniveau i to af forsøgene på lerjord – der
er opnået udbytter på over 100 hkg/ha.
Smuggler har givet det højeste udbytte, men også
Robigus, Hattrick og Skater har klaret sig godt.
Det samme gælder Solist i forsøgene på lerjord,
mens udbyttet på sandjord halter lidt efter.
Vinterhvedesorter, hvor især sorten Agrestis skillersig
ud med sin neongrønne farve.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)
Udbytte hkg pr. ha
70
68
66
64
62
60
58
56
54
14
9
0,03
Triticalesorter
udbytte meldug
15
Udvikling af svampesygdomme i
planteavlskonsulenternes registreringsnet
6
0,02
Tricolor Versus Sw Lamberto California SW
Valentino
Talentro
TEMA
0,5 0,2
Algalo Cyclus
7
16
14
12
10
8
6
4
2
0
% dækning meldug

Udbytte hkg. pr. ha
Udbytte hkg pr. ha
105
100
95
90
85
80
75
70
65
60
115
110
105
100
95
90
85
80
75
70
65
60
8
Vinterhvedesorter
Balle Følle Ingerslev
Blanding Symbol Hattrick Robigus Senat Bill Solist Galicia
Vinterhvedesorter
Balle Følle
Blanding Grommit Skater Agrestis Biscay Deben Opus Smuggler
Senat, Bill, Galicia, Grommit og til dels Opus og
Agrestis har skuffet.
Biscay, Deben og Symbol lå i et felt mellem disse
to ydergrupper.
Bemærk, at der mellem de forskellige forsøgssteder
kan være væsentlig forskel på udbyttet af
samme sort.
De højstydende sorter har generelt haft en lav sygdomsforekomst,
dog var Hattrick mere angrebet af
Septoria end de øvrige i denne gruppe.
Blandt de øvrige sorter var der mest meldug i
Agrestis og i Solist og Bill på JB 4, medens Bill og
Galicia var mest angrebet af Septoria. Senat var
mest modstandsdygtig over for denne sygdom.
Symbol har vist sig som mindre modtagelig over for
svampesygdomme.
Forsøgstitel: Vinterhvedesorter
Forsøgsværter: Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle
Peter Helbo, Føllevej 10, Skrejrup, 8410 Rønde
Ove Sørensen, Århusvej 10, Følle, 8410 Rønde
Ingerslevgården, v. Børge Hald, Ingerslevvej 70,
8950 Ørsted

Meget lille nettomerudbytte for
ukrudtsbekæmpelse i sent sået
vinterhvede.
Forsøget blev anlagt på en vandet
JB 4. Forsøget blev placeret
netop her, da der indgår bl.a.
agerstedmoder i ukrudtsfloraen.
Marken blev sået den 30. september,
hvilke medførte, at fremspiring
af ukrudt var moderat i
efteråret. Ved sprøjtning den 31.
oktober blev der således optalt
134 tokimbladede ukrudtsplanter
pr. kvm. Heraf var der 46 hyrdetaske
og 36 agerstedmoder.
Græsukrudtet bestod af et moderat
antal enårig rapgræs. Led 2-
9 blev behandlet om efteråret, og
en supplerende forårssprøjtning
blev udført i led 3. Den 17.
november ca. 3 uger efter sprøjtning,
blev der konstateret en
farveforskel i led 7 og 9. Dette
havde dog ingen påvirkning på
udbyttet. Forsøget viste, at der var en god effekt på
agerstedmoder med 0,029 l/ha DFF udbragt om
foråret. Desuden ses, at effekten af Lexus ikke har
været god nok over for agerstedmoder. Det højeste
udbytte blev høstet i led 2 hvor 1,5 l/ha Stomp
Pentagon + 1,5 l/ha Boxer blev anvendt.
Forsøgstitel: Græsukrudt og tokimbladet ukrudt i vinterhvede.
Forsøgsvært: Jens Rønstrup, Markvangen 2 B, Gjesing, 8963 Auning
10 g Lexus + Lissapol
1 l Stomp P + 0.8 l Boxer + 5 g Lexus
2 l SuperStomp + 10 g Lexus
1 l SuperStomp + 5 g Lexus
I vinterhvede på humusjord har en ukrudtsløsning
med 1,0 l Boxer + 0,03 l DFF Super i efteråret fulgt
op med 50 g Hussar + olie i foråret givet det højeste
merudbytte og en tilfredsstillende ukrudtsbekæmpelse.
Ukrudtsbestanden var domineret af vindaks, forglemmigej,
fuglegræs, stedmoder, kamille og forårsfremspiret
hanekro.
Der blev afprøvet dels kendte midler, dels produkter
under afprøvning.
DFF-Super består af den kendte DFF tilsat aktiv-
2 l SuperStomp
1 l SuperStomp
0,9 l Stomp P + 5 g Lexus + Lissapol
31/10 og 0,029 l DFF + 0,15 l Oxitril 2/5
1,5 l Stomp P + 1,5 l Boxer
Ubehandlet
Beregnet effekt %
Ukrudt i vinterhvede
udbytte tokimbladet ukrudt
100
80
60
40
20
0
Tokimbladet ukrudt pl. pr. kvm forår
TEMA
0 10 20 30 40 50 60 70 80
60 65 70 75 80
Udbytte hkg pr. ha
Effektprofil af Stomp Pentagon og Lexus
Agerstedmoder Hyrdetaske Eenårig rapgræs
1 l Stomp P 2 l Stomp P 10 g Lexus
stoffet pyraflufen. Grasp er et middel med effekt
på flyvehavre og græsukrudt. Atplus er en penetreringsolie.
Vurderet i foråret var den bedste effekt på vindaks
opnået i led 4, hvor efterårsbekæmpelse med
Stomp Pentagon+Boxer+Lexus blev fulgt op med
50 g Hussar i foråret. Den gode effekt af denne
behandling holdt helt til høst.
Sluteffekten mod vindaks var dårligst efter ren
efterårsbehandling (led 2 og 3). Af disse to led var
renheden størst i led 3, muligvis grundet bladvirk-
9

ningen af Lexus (på humusjord er jordvirkningen ofte
nedsat). Også led 5 og 8 med hhv. Grasp eller med
kun 25 g Hussar i foråret halter lidt bagefter effektmæssigt.
Mod tokimbladet ukrudt var der tilfredsstillende
effekt af alle løsninger, hvori der indgik forårssprøjtning.
I det ubehandlede led samt i led 2 og
3, der udelukkende blev behandlet i efteråret, var
der en stor bestand af hanekro.
Led 1, ubehandlet.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)
10
Efter sprøjtning i efteråret med DFF-Super var der
tydelig svidning grundet nattefrost omkring sprøjtetidspunktet.
Også andre steder er der gjort erfaringer
med hård påvirkning af afgrøden, hvilket har
bevirket, at firmaet ikke søger om godkendelse for
produktet.
Forsøgstitel: Vindaks i vinterhvede
Forsøgsvært: Thomas Bager, Langagervej 15, Hammelev,
8500 Grenaa
led dato behandling Kamille, Vindaks, Udbytte og
% frøbærende merudbytte
dækning strå/kvm hkg/ha
1 ubehandlet 13 28 55,2
2 15-10 2 Boxer + 0,05 DFF-Super 6 8 12,6
3 15-10 1 Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus 1 5 18,0
4 15-10 1 Stomp P. + 0,8 Boxer + 5 g Lexus og 0 0 17,4
13-04 50 g Hussar + 0,5 Renol
5 15-10 1 Boxer + 0,03 DFF-Super og 0 9 16,3
13-04 0,4 Grasp + 5 g Ally + 0,1 Atplus 463
6 15-10 1 Boxer +0,03 DFF-Super og 0 1 17,8
13-04 100 g Hussar + 0,5 Renol
7 15-10 1 Boxer + 0,03 DFF-Super og 0 1 20,7
13-04 50 g Hussar + 0,5 Renol
8 15-10 0,5 Boxer + 0,03 DFF-Super og 1 3 15,7
13-04 25 g Hussar + 0,5 Renol
Led 4, effektiv bekæmpelse.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)

Et lille nettomerudbytte i et forsøg med tidligt sået
Latitude-bejdset vinterhvede efter vinterhvede på
JB 4.
Forsøget med bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede
blev anlagt på en JB 4 med forfrugt vinterhvede.
Sorten var Solist (nomalbejdset). Led 3
var desuden Latitude-bejdset. I forsøget blev effekten
af Amistar og Latitude mod goldfodsyge sammenlignet.
Der var en tendens til, at der i led 3, hvor
Latitudebejdse blev anvendt, var der mindre goldfodsyge
og færre planter med hvidaks. Det højeste
udbytte blev høstet i led 3 med Latitudebejdse, hvilket
også medførte et nettomerudbytte på 2,6 hkg
pr. ha.
Forsøgstitel: Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede
Forsøgsvært: Arne Mikkelsen, Hovedgaden 13, Lime, 8544 Mørke
I forsøg med vinterhvede af sorten
Deben blev det største nettomerudbytte
og den største forgrønnende
effekt opnået, hvor
bl.a. strobiluriner indgik efter
anvisning fra Planteværn Online.
Dette forsøg havde til formål at
belyse det optimale middelvalg
ved en delt aksbeskyttelse. I
behandlingerne indgår midler,
hvor de fleste anvendes i praksis.
Som en del af projektet
”Vurdering af Planteværn Onlines
økonomiske og miljømæssige
effekt”, der støttes af
Miljøstyrelsen, indgår der i forsøgsplanen
2 forsøgsled, som
skal sammenligne den eksisterende
version af Planteværn
Online og en version, som skal
vurdere, om registreringsmetodikken
kan rationaliseres.
Udbytte hkg pr. ha
0,28 l Opus st. 37 og 0,16 l Opus +
0,2 l Opera st. 65
0,19 l Opus + 0,18 Tern + 0,1 l
Comet st. 37 og 0,16 l Opus + 0,2 l
Opera st. 65
0,25 l Opus Team st. 32 og 0,3 l
Opera + 0,09 l Opus st. 37 og 0,3 l
Opera + 0,09 l Opus st. 59
0,25 l Opus team st. 32 og 0,35 l
Opus st. 37 og 0,2 l Opus st. 59
I forsøget blev der ligeledes foretaget en monitering
af resistens hos hvedegråplet mod strobiluriner.
Moniteringen viste, at der i løbet af vækstsæsonen
2004 skete en kraftig stigning i graden af resistens
hos Septoria mod strobiluriner.
Der blev ved optælling i juli vurderet, at der i det
ubehandlede led var 14 % dækning af Septoria. De
enkelte behandlinger havde reduceret dette angreb
til mellem 2 og 4 % dækning.
60
58
56
54
52
50
48
46
44
42
TEMA
Bekæmpelse af goldfodsyge i vinterhvede
-3,3
udbytte nettomerudbytte
-6
Ubehandlet 0,4 l Opus Team og 0,3 l Bejdset med 0,2 l 0,7 l Amsitar + 0,4 l Opus
Amistar + 0,3 l Opus Latitude + 0,4 Opus Team og 0,3 l Amistar +
Team og 0,3 l Amistar +
0,3 l Opus
0,3 l Opus
Forskellige løsninger mod Septoria i hvede
Ubehandlet
udbytte nettomerudbytte
2,6
Nettomerudbytte hkg pr. ha
4 4,5 5 5,5 6 6,5 7 7,5
50 55 60 65 70 75 80 85
Udbytte hkg pr. ha
Midt i juli blev antallet af grønne blade optalt. Noget
tyder derfor på, at der er en forgrønnende effekt
eller anden fysiologisk effekt af strobiluriner.
Forsøgstitel: Bladsvampe i vinterhvede – forskellige løsninger
mod Septoria.
Forsøgsvært: Henrik Poulsen, Århusvej 33, Ring, 8963 Auning
11
-5
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Nettomerudbytte hkg pr. ha

Udbytte hkg pr. ha
Udbytte hkg pr. ha
70
65
60
55
50
45
40
70
65
60
55
50
45
40
Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse
0,1 0,06 0,2 0,06
10,9
10,2
12
Vårbygsorter til malt
11
uden med bygbladplet
udbytte % råprotein i tørstof
11,3
11,2
10,5
10,7 11,1
Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class
5
0,1 0,04 0,03
Blanding Troon Landora Alliot Prestige Sebastian Power Class
12
11,5
11
10,5
10
9,5
9
6
5
4
3
2
1
0
% dækning bygbladplet i ubehandlet
% råprotein i tørstof
Det højeste udbytte i et vårbygforsøg på JB 6 blev
målt i sorterne Power og Landora med 63 hkg pr.
ha.
I dette forsøg indgik der 7 maltbygsorter. Forsøget
var et dobbeltforsøg med og uden svampebekæmpelse.
Ved sygdomsbedømmelsen før første
svampesprøjtning, blev der ikke uventet i sorten
Prestige fundet en del bygbladplet. I Sebastian,
Power og Landora blev der konstateret meldug.
Således blev meldug også fundet først i juli i sorterne
Sebastian og Power. Ligeledes blev der også
fundet bygbladplet i moderat grad i næsten alle ubehandlede
sorter, dog var Prestige stadig kraftigt
angrebet. Den svampebehandlede del af forsøget
blev sprøjtet den 27. maj og den 18. juni.
Merudbyttet for svampebekæmpelsen har varieret
fra 2,1 hkg pr. ha i Landora til 8,4 hkg pr. ha i
Sebastian og Power. Det største udbytte blev målt
i sorten Power med ca. 63 hkg pr. ha.
Forsøgstitel: Vårbygsorter med og uden svampebekæmpelse
Forsøgsvært: Ivar Skovgård Jensen, Skovgårdsvej 4, Bjødstrup,
8410 Rønde
Power topscorer i forsøg med maltbygsorter efterfulgt
af Sebastian og Class.
Det er værd at bemærke, at alle sorter med undtagelse
af Prestige har givet et signifikant merudbytte
i forhold til sortsblandingen.
Der var stor forskel på sorternes sygdomsmodtagelighed.
Mest bladplet fandtes i Prestige, medens
Sebastian var stærkt angrebet af meldug ved
bedømmelsen før svampesprøjtning i maj.
Strålængden var 60-67 cm, dog havde Sebastian
et meget kort strå på kun 54 cm. Der var ingen lejesæd
i forsøget, men alle sorter – og særlig Power
- var i et vist omfang knækket i strået ved den sene
høst først i september.
Forsøget var anlagt på en JB 4 og gødet med 103
kg kvælstof/ha, hvilket resulterede i et proteinindhold
på mellem 10,2 og 11,3 %. Med den høstede
kvalitet i dette forsøg vil nogle sorter således
få fradrag for højt proteinindhold.
Forsøgstitel: Vårbygsorter
Forsøgsvært: Børge Thomasen, Borupvej 5, Voldby, 8500 Grenaa

Forskellige svampestrategier i vårbygsorterne
Simba, Hydrogen og Brazil har ikke resulteret i positive
nettomerudbytter. Sygdomstrykket på arealet
var lavt.
Amistar og Stereo blev udsprøjtet med forskellige
doser, behandlingstidspunkter og med en eller to
behandlinger i tre sorter med forskellig sygdomsmodtagelighed.
Der var et meget lavt niveau af blad-
TEMA
plet og skoldplet i alle sorter, i Brazil fandtes desuden
meldug. I forhold til ubehandlet blev der
opnået positive bruttomerudbytter for alle behandlinger,
men merudbyttet har generelt ikke kunnet
dække omkostningerne.
Forsøgstitel: Fungicidstrategier i fodersorter af vårbyg
Forsøgsvært: Leif Christiansen, Steensgårdsvej 1, 8444 Balle
led dato behandling BI Simba
Nettoudbytte, hkg/ha
Hydrogen Brazil
hkg/ha hkg/ha hkg/ha
1 - ubehandlet 0 46,7 44,1 47,5
2 31-05 0,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 43,5 47,1
3 06-06 0,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,0 44,5 47,7
4 12-06 0,25 Amistar + 0,4 Stereo 0,58 45,9 44,4 48,2
5 31-05 0,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,2 44,8 48,1
6 06-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,5 44,7 48,2
7 12-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo 0,29 46,1 44,5 48,3
8 31-05 0,25 Amistar + 0,4 Stereo og 0,88 45,2 42,2 46,0
12-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo
9 31-05 0,125 Amistar + 0,2 Stereo og 0,58 45,4 43,6 47,6
12-06 0,125 Amistar + 0,2 Stereo
10 31-05 0,06 Amistar + 0,1 Stereo og 0,29 45,0 44,3 47,3
12-06 0,06 Amistar + 0,1 Stereo
Højeste nettomerudbytter med
lavest behandlingsindeks i et
forsøg med lavt sygdomsangreb.
Forsøget med middelafprøvning
i vårbyg blev anlagt i sorten Brazil
på JB 4. Ved sprøjtning den 13.
juni blev der kun observeret lidt
meldug. Ca. 3 uger senere blev
der også fundet angreb af
bygbladplet. Alle de prøvede midler
har haft en god og ens effekt
på svampesygdommene. Det
største merudbytte på 8,5 hkg pr.
ha blev høstet i led 5, hvor det
endnu ikke godkendte middel
Proline 250EC indgik i blanding
med Amistar. Andelen af grønne
blade pr. strå blev optalt i led 5.
Ud over Proline blev også Acanto
Prima afprøvet. Effektmæssigt
Udbytte hkg. pr. ha
60
55
50
45
40
Ubehandlet 0,125 l
Amistar +
0,125 kg
Unix
Svampebekæmpelse i vårbyg
0,52
0,33
0,47
0,25 0,29 0,25 0,25 0,25 0,25 0,25 0,23
0,125 l
Amistar +
0,2 l Stereo
0,35 kg
Acanto
Prima
0,125 l
Amistar +
0,1 l
Proline
udbytte BI
0,2 l
Proline
0,125 l
Amistar +
0,125 l
Folicur
0,2 l
Amistar +
0,2 l Zenit
0,125 l
Amistar +
0,125 l
Zenit
0,125 l
Amistar +
0,125 l
Opus Team
0,5 l Opera 0,25 l
Opera
13
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
Behandlingsindex (BI)

Udbytte hkg pr. ha
75
70
65
60
55
50
45
40
Udbytte hkg pr. ha
lå den på linie med de øvrige midler. Midlet er ikke
godkendt. Merudbytterne varierede fra 3,5 til 8,5
hkg pr. ha. Blandt behandlingerne, hvori der kun forekom
godkendte midler, blev det højeste nettomerudbytte
målt i led 7 med et BI på 0,25 og led 8 med
et BI på 0,52.
55
50
45
40
35
30
25
14
Discountdyrkning af vårbyg
Traditionelt Discountetablering Discountdyrkning
Discountetablering har givet næsten samme udbytte
i vårbyg på sandjord som traditionel pløjning og
såning. En total discountdyrkning, hvor der også
blev sparet på udsæd, gødning og plantebeskyttelse,
har givet udbyttetab.
Der er dog en tendens til, at discountetablering har
givet mindre end traditionel afgrødeetablering, men
forskellen er ikke statistisk sikker.
Havresorter
Markant Gunhild Corrado Freddy Revisor Rasputin Auteuil
Forsøgstitel: Bladsvampe i vårbyg – middelafprøvning
Forsøgsvært: Kurt Bak, Stampenvej 7, Hørning,
8900 Randers
Det lave udbytte af discountdyrkning (led 3) kan i
nogen grad forklares med angreb af svampesygdomme
og skadedyr.
Formålet med dette forsøg var at undersøge, om
det på sandjord er muligt at dyrke vårbyg med lave
etableringsomkostninger (led 2) og lave stykomkostninger
(led 3) og samtidig opnå et tilfredsstillende
nettoresultat.
I led 1 er afgrøden dyrket traditionelt - både med
hensyn til jordbehandling, gødskning og plantebeskyttelse
- og der er tilført 120 kg kvælstof/ha.
I led 2 (discountetablering) er udsæd og gødning
udspredt og nedharvet, øvrige behandlinger er som
i led 1.
Led 3 (total discountdyrkning) har afgrødeetablering
som led 2, men der er anvendt egen udsæd, 90
kg kvælstof/ha, ingen mangantilførsel og ingen
sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse.
I et tilsvarende forsøg gennemført i 2003 var der
ingen sikker udbytteforskel på de tre behandlinger.
Forsøgstitel: Discountdyrkning af vårbyg
Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8693 Auning
Markant, Freddy og Rasputin var højstydende i
sortsforsøg med havre. Auteuil, som er en sort
havre, gav væsentligt mindre end de traditionelle
sorter.
Gunhild, Corrado og Revisor lå udbyttemæssigt i en
gruppe under den førende trio, men langt over
Auteuil. Strålængden blev i de fleste sorter målt til
omkring 100 cm, dog havde Corrrado et strå på 110
cm, medens Auteuil målte 88 cm. Der var ingen lejesæd
i forsøget, men på høsttidspunktet sidst i
august var der betydelig stråknækning i alle sorter.
Gunhild udmærker sig som den eneste af de prøvede
sorter ved at være nematodresistent.

Sort havre har en næringsværdi (højt fedt- og energiindhold),
som gør den specielt egnet til fodring af
heste.
Forsøgstitel: Havresorter
Forsøgsvært: Tonny Bang, Attrupvej 12, 8550 Ryomgård
Sort havre og almindelig havre.
Foto: Djursland Landboforening (KFN)
Økonomisk optimal kvælstofmængde til vinterhvede
efter vinterhvede på vandet JB 4 var 172
kg N/ha.
Det maksimale udbytte blev opnået ved 198 kg
N/ha. Proteinindholdet blev forøget og stivelseindholdet
formindsket med stigende kvælstofmængder.
Der var ikke lejesæd i forsøget, som var
vækstreguleret med CCC og Cerone.
Forsøgstitel: Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning
Forsøgsvært: Jens Rønstrup, Markvangen 2b, Gjesing, 8963 Auning
Ingen effekt af tildelingstidspunkt for kvælstof,
svovlmængde og stalosantilførsel på udbyttet af
gyllegødet vinterhvede.
Hele forsøget blev tilført 30 tons svinegylle/ha
først i maj. Alle led blev derudover gødet med 70
kg kvælstof/ha, men på forskellige tidspunkter og
med forskellige gødningstyper. Stalosan blev tilført
i form af Stalosan G eller NS 28-5 med Stalosan.
Svovltilførslen varierede mellem 13 og 34 kg/ha.
Selv om udbyttet var upåvirket af gødningstype og
gødskningstidspunkt, var der mere meldug, hvor hele
kvælstofmængden blev givet på én gang, end hvor
kvælstoffet blev tildelt ad to gange.
Djursland Landboforening har i flere år gennemført
forsøg med gødskning af vinterhvede. Resultaterne
fra disse forsøg viser generelt det samme billede
som dette års forsøg.
Udbytte hkg pr. ha
80
70
60
50
40
30
20
TEMA
Kvælstof til vinterhvede uden husdyrgødning
9,6
8,3
Gødningstyper og Stalosan i vinterhvede
13 kg Stalosan G + 70 kg N i 28-5 15/3
13 kg Stalosan G 3/3 og 70 kg N i 28-5 15/3
70 kg N i 28-5 3/3
70 kg N i 28-5 m. Stalosan + 13 kg Stalosan G 3/3
30 kg N i 20-10 15/3 og 40 kg N i 20-10 15/5
30 kg N i 20-10 15/3 og 40 kg N i 24-7 15/5
30 kg N i 24-7 15/3 og 40 kg N i 24-7 15/5
70 kg N i 20-10 14/4
70 kg N i 24-7 14/4
70 kg N i 20-10 15/3
70 kg N i 24-7 15/3
udbytte % råprotein i tørstof
8,1
0 50 100 150 200 250
Kg kvælstof pr. ha
9,2
10,4
30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80
Udbytte hkg pr. ha
Forsøgstitel: Gødningstyper og Stalosan til gyllegødet
vinterhvede
Forsøgsvært: Lars Christensen, Århusvej 89, Homå, 8500 Grenaa
15
11,3
12
11
10
9
8
7
6
% råprotein i tørstof

Udbytte hkg pr. ha
70
60
50
40
30
20
Udbytte std. kvalitet kg pr. ha
6000
5800
5600
5400
5200
5000
4800
4600
4400
4200
4000
Kvælstof til vårbyg uden husdyrgødning
11,4
-271
10
Ubehandlet 1 liter
Folicur
Svampekæmpelse i vinterraps
16
udbytte % råprotein i tørstof
153
0,5 liter
Folicur
10,1
0 40 80 120 160 200
Kg kvælstof pr. ha
frøudbytte nettomerudbytte
198
1 liter
Juventus
103
11,6
0,5 liter
Juventus
-197
12,6
0,5 kg
Cantus
-78
0,25 kg
Cantus
13,6
466
0,5 liter
Juventus +
0,25 kg
Cantus
14
13
12
11
10
9
% råprotein i tørstof
600
500
400
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
Nettomerudbytte kg pr. ha
Økonomisk optimal kvælstofmængde til vårbyg på
grovsandet jord var 124 kg N/ha.
Det maksimale udbytte blev opnået ved 159 kg
kvælstof/ha.
Der var stigende proteinindhold med stigende
kvælstofmængde. Den økonomisk optimale kvælstofmængde
er beregnet for foderbyg. Ved 124 kg
kvælstof/ha ligger proteinindholdet (11,6 %) over
fradragsgrænsen for maltbyg.
Forsøgstitel: Kvælstofmængder til vårbyg uden husdyrgødning
Forsøgsvært: Niels Holger Rasmussen,
Kristiansmindevej 1, 8500 Grenaa
Intet nettomerudbytte ved anvendelse af 1,0 l
Folicur til svampebekæmpelse i vinterraps.
På en vandet JB 4 blev der afprøvet forskellige midler
og doser ved svampebekæmpelse i vinterrapssorten
Elan. Der var et meget beskedent
angreb af svampesygdomme i forsøget. Ligesom der
heller ikke var angreb af knoldbægersvamp. Af de
tre midler, der blev anvendt, er kun Folicur EC 250
godkendt til anvendelse i vinterraps.
Svampebekæmpelsen blev gennemført den 6. maj
i st. 65.
Det højeste udbytte blev høstet i led 8, hvor en blanding
af Juventus og Cantus blev anvendt. På trods
af meget svage sygdomsangreb blev der dog høstet
nettomerudbytter i led 4, 5 og 8.
Bemærk iøvrigt det generelt meget høje udbytteniveau
på 4900 - 5600 kg/ha.
Forsøgstitel: Svampebekæmpelse i vinterraps
Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning
Vinterrapsforsøg klar til tærskning.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)

Forsøg ved Auning gav under normale nedbørsforhold
i marts og april ingen økonomiske fordele
ved at tilsætte nitrifikationshæmmere til gødningen
i vinterraps.
Formålet i dette forsøg var at undersøge kvælstofeffekten
af en kvælstofgødning, som er tilsat et nitrifikationshæmmende
middel kaldet ENTEC.
I de fleste typer handelsgødning er ca. halvdelen
af kvælstoffet på ammoniumform og den anden halvdel
på nitratform. Kvælstof på nitratform er mere
udsat for udvaskning end kvælstof på ammoniumform.
Omsætningen fra ammonium til nitrat
sker ved hjælp af bakterier i løbet af få uger efter
udbringningen. For at hæmme denne omsætning
tilsættes gødningen ENTEC.
Forsøget var anlagt på en vandet JB 4.
I forsøget blev der ikke målt et økonomisk merudbytte
for at tilsætte ENTEC ved samme kvælstofmængde
og samme udbringningstidspunkt. Det
økonomisk optimale udbytte blev målt til 5208 kg
pr. ha. med en N-mængde på 222 kg pr. ha.
Desuden viser forsøget klart, at kvælstoffet skal
tildeles, så snart vinterrapsen starter væksten
Ved ukrudtsbekæmpelse i majs har 3 x 0,5 l
Calaris haft bedst effekt på tokimbladet ukrudt.
Løsninger med MaisTer har haft en overbevisende
effekt på græsukrudt.
Der er en tendens til, at Calaris uden blandingspartner
og en løsning foreslået af Planteværn
Online har resulteret i det største udbytte. Se tabel
næste side.
Sluteffekten af ukrudtsbekæmpelsen blev opgjort
før høst i oktober. Den bedste renhed blev i de fleste
tilfælde opnået med tre sprøjtninger, men alle
løsninger har efterladt mindre end 10 % af jordoverfladen
dækket af tokimbladet ukrudt, hvilket må
betegnes som tilfredsstillende. Snerlepileurt kan
være et besværligt bekendtskab i majs; her blev den
bedste effekt opnået, hvor Starane var anvendt to
gange, og med Calaris.
Såvel kendte som nye produkter blev afprøvet i dette
forsøg. Harmony anvendes normalt i vårbyg med
kløvergræsudlæg og i fodergræsmarker. Calaris
(mesotrion + terbuthylazin) forventes på markedet
i 2005. Dette middel blev afprøvet i et forsøg på
samme lokalitet i 2003 (som nummermidlet
A13726E) og havde også dengang en meget tilfredsstillende
ukrudtseffekt.
TEMA
Gødning med nitrifikationshæmmer - ENTEC
i vinterraps
120 kg N + ENTEC 12/3
150 kg N + ENTEC 12/3
180 kg N + ENTEC 12/3
180 kg N 13/4
60 kg N 12/3 og 180 kg N 13/4
60 kg N 12/3 og 120 kg N 13/4
60 kg N 12/3 og 60 kg N 13/4
Ingen N i foråret
Majsprøver fra forsøget.
Foto: Djursland Landboforening (PWJ)
2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000
Udbytte std. kvalitet kg pr. ha
om foråret. Hele forsøget blev tildelt 25 kg N pr. ha
den 15. september.
Forsøgstitel: Gødning med nitrifikationshæmmere
– ENTEC til vinterraps
Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning
17

Landscentrets majssnitter.
Foto: Djursland Landboforening (PWJ)
18
Led 11 og 12 blev behandlet efter anvisning af en
prototype af Planteværn Online. En model af dette
program bliver muligvis frigivet til brug til sæson
2005.
Forsøgstitel: Ukrudt i majs
Forsøgsvært: Arne Porse, Rygårdevej 2, 8961 Allingåbro
% dækning udbytte/ha
led dato behandling tokimbl. græs hkg tørstof
1 ubehandlet 74 10 35,9
2 17-05 0,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob 3 13 99,2
29-05 0,75 Laddok TE + 0,2 Starane + 0,5 Actirob
11-06 0,8 Laddok TE + 0,5 Actirob
3 17-05 1,0 Laddok TE 5 1 94,8
29-05 75 g MaisTer + 1,0 MaisOil
4 17-05 0,75 Calaris 5 10 104,3
29-05 0,75 Calaris
5 17-05 0,5 Calaris 2 30 110,3
29-05 0,5 Calaris
11-06 0,5 Calaris
6 17-05 7,5 g Harmony + 0,2 Starane + 0,2 Lissapol Bio 7 1 96,9
29-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane
7 17-05 0,5 Calaris 4 15 94,9
29-05 7,5 g Harmony + 0,5 Calaris
8 17-05 0,75 Calaris 4 1 97,1
29-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil
9 17-05 40 g MaisTer + 0,53 MaisOil + 0,75 Calaris 4 1 90,9
29-05 40 g MaisTer + 0,53 MaisOil
10 17-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane 6 1 95,3
29-05 50 g MaisTer + 0,67 MaisOil + 0,2 Starane
11 17-05 1,21 Lido SC Planteværn Online 80% effektniveau 4 12 103,3
29-05 0,24 Calaris + 0,1 Starane
11-06 0,39 Stomp + 0,19 Starane
12 17-05 1,38 Lido SC Planteværn Online 85 % effektniveau 4 8 95,7
29-05 0,26 Calaris + 0,17 Starane
11-06 0,43 Stomp + 0,28 Starane

Resultater fra de økologiske forsøg
I 2004 blev der gennemført i alt 7 økologiske forsøg
i Djursland Landboforening. Alle forsøg med undtagelse
af lupinsortsforsøget var placeret på et sydskrånende
areal på Kalø Avlsgård, hvor boniteten
Såning af triticale midt i september gav højere
udbytte end såning i starten af oktober – 300 planter
pr. kvm var nok.
Forsøget med såtider og udsædsmængder i triticale
blev i efteråret 2004 etableret for fjerde år i træk.
Såtidspunkterne i efteråret 2003 var henholdsvis
16/9 og 3/10, og der blev udsået 300, 400 og 500
spiredygtige kerner pr. kvm. Det tidligste såtidspunkt
gav i dette forsøg et statistisk sikkert merudbytte
på et par hkg kerne pr. ha. Der var i dette forsøg
ikke statistisk sikker udbytteforskel som følge af
de forskellige udsædsmængder. I efteråret var der
tydeligvis mest ukrudt i det tidligt såede triticale.
Denne forskel var tydelig gennem foråret, men ved
høst var der ikke nævneværdig forskel på forekomsten
af ukrudt. Optællinger i april indikerede,
at der var en mindre forekomst af ukrudt ved de to
højeste udsædsmængder, men denne forskel var
også udlignet ved høst.
Der var tendens til højere meldugangreb (sorten var
Lamberto) i de sene såede parceller.
Meldugmodtagelige sorter som Lamberto og Tricolor
bør derfor ikke såes for sent.
I den første danske sortsafprøvning af vinterspelt
viste sorten Ceralio sig som den højestydende.
I forsøget blev fire vinterspeltsorter afprøvet. Spelt
er nært beslægtet med hvede, og er efterspurgt af
visse bagerier pga. særlige kvalitetsmæssige egenskaber.
Den gamle schweiziske landsort Oberkulmer
Rotkorn er den mest udbredte sort i dag fordi, den
er kendt og efterspurgt af de bagerier, der laver
speltbrød. Men i forsøget gav den nyere sort Ceralio
ca. 25 % højere udbytte end Oberkulmer Rotkorn.
Speltsorter.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)
TEMA
er JB 6 – 7. Forsøget med lupinsorter var placeret
på grovsandet jord (JB 3) på Brusgård syd for
Randers.
Udbytte hkg pr. ha
55
50
45
40
35
30
Såtider og udsædsmængder i økologisk triticale
300 pl. pr. kvm
16/9
400 pl. pr. kvm
16/9
udbytte % ukrudt
500 pl. pr. kvm
16/9
300 pl. pr. kvm
3/10
400 pl. pr. kvm
3/10
De forrige tre års resultater indikerede ikke nogen
sikker forskel i udbytte mellem forskellige såtider
og udsædsmængder.
Forsøgstitel: Såtider og udsædsmængder i økologisk dyrket
triticale
Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde
19
500 pl. pr. kvm
3/10
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
Ukrudt % dækning af jord i st. 25

Hkg pr. ha
Udbytte hkg pr. ha
50
45
40
35
30
25
20
15
50
45
40
35
5
20
Økologiske vinterspeltsorter
skalandel af udbyttet i råvaren udbytte afskallet vare % meldug
12
Oberkulmer Rot Schwabenspelz Ceralio Brun Spelt
Pilleret hønsegødning som startgødning til vårbyg
0,3
blandet med udsæd placeret før såning
ubehandlet 10 kg N 20 kg N 30 kg N
7
14
12
10
8
6
4
2
0
% dækning med meldug
ved skridning
Dette er dog ikke i tråd med tyske sortsforsøg, hvor
Oberkulmer Rotkorn i år har givet højere udbytter
end Ceralio. Spelt er som regel noget modtagelig
for meldug og septoria. Der har dog ikke i dette forsøg
været ret meget septoria. Alle sorter på nær
Ceralio blev angrebet af meldug. Da avnerne bliver
siddende på kernerne efter tærskning, er skalandelen
også en vigtig parameter ved bedømmelse
af spelt. Ceralio havde den højeste skalandel og
Oberkulmer Rotkorn den laveste.
Sorternes bageegenskaber er i skrivende stund
endnu ikke testet. Dette er selvsagt vigtige
parametre for fremtidig efterspørgsel på givne sorter.
Forsøgstitel: Vinterspeltsorter
Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde
Placeret gødning gav kun lidt mindre ukrudt og kun
en lille tendens til højere udbytter i vårbyg.
Forsøget med placering af pilleret hønsegødning i
vårbyg havde til formål at undersøge, om placeret
startgødning har en gunstig effekt på vårbygs konkurrenceevne
overfor ukrudt. I tre led i forsøget blev
gødningen blandet i såsæden og udsået med
denne i en dosering svarende til 10, 20 og 30 kg
total-N pr. ha. I tre andre led blev gødningen placeret
i 7 cm dybde inden såning af vårbyggen med de
samme doseringer som ved iblanding af gødningen
i såsæden. Den anvendte gødning var tørret pilleret
hønsegødning af typen Binadan NPK 5-2-4.
Forsøget har ikke fået tilført anden gødning end det
placerede.
Forsøget viste en lille tendens til et lavere ukrudtstryk,
hvis gødning blev placeret frem for, at der slet
ikke blev tilført gødning. Også udbyttemæssigt var
der tendens til en effekt af placering af gødning frem
for slet ikke at gødske. Der er dog ikke tale om statistisk
sikre forskelle. Effekten af placering er i dette
forsøg ikke så tydelig, som man ellers vil kunne forvente.
Dette skyldes formentlig, at der i forvejen var
et højt næringsstofindhold i jorden, hvilket udbyttet
i det ugødede led indikerer.
Forsøgstitel: Pilleret hønsegødning som startgødning til økologisk
vårbyg
Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde

Ingen væsentlig effekt af øget udsædsmængde i
ærter som værn mod ærtesyge.
For at undersøge om en øget udsædsmængde i
ærter kunne minimere angreb af ærtesyge i den
høstede vare, blev der i et forsøg udsået tre forskellige
udsædsmængder. Den anvendte sort til forsøget
var Algarve, som forventes at have en relativ
lav afgrødehøjde ved høst. Dette har betydning
for smitten med ærtesyge, idet bælge tæt på jordoverfladen
nemmere inficeres med sygdommen, end
bælge der er placeret højere og længere væk fra
jordoverfladen. Baggrunden for forsøget var at
undersøge, om en øget udsædsmængde ville bevirke
en højere afgrøde gennem sæsonen som følge
Den nye ærtesort Exclusive gav højeste udbytte
i årets forsøg – sorten havde en stor afgrødehøjde
ved høst.
Et sortsforsøg med syv forskellige ærtesorter blev
anlagt med en plantebestand på ca. 80 planter pr.
kvm. I forsøget indgik både modenhedstyper og helsædstyper,
men i forsøget blev alle dyrket til modenhed.
Som målesort blev anvendt en blanding af
Attika, Sponsor, Jackpot og Pinochio.
Kun to sorter i renbestand gav mere end sortsblandningen,
nemlig Pinochio og den nye sort
Exclusive. Sidstnævnte var forsøgets højestydende
sort. Dette er stort set i overensstemmelse med
resultaterne fra de øvrige ærtesortsforsøg, som blev
udført andre steder i landet i år. Generelt set var
der i dette forsøg tale om et meget lavt udbytteniveau.
Det kan skyldes et meget kraftigt bladlusangreb
midt i juli.
Den højeste sort ved høst var Pinochio, men
Exclusive var dog kun seks cm lavere.
Forsøgstitel: Ærtesorter, økologisk
Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14,
8410 Rønde
Udbytte hkg pr. ha
18
16
14
12
10
8
6
Blanding
Canis
Pinochio
Økologiske ærtesorter
Attika
Javlo
Caeline
TEMA
af, at en tættere afgrøde holder sig bedre oprejst.
Der blev udsået 60, 80 og 120 ærter pr. kvm. Der
blev ikke fundet ærtesyge i forsøget. Der kunne
observeres en øget afgrødehøjde ved at øge
udsædsmængden til mere end 60 ærter pr. kvm.
Imidlertid blev dette forsøg også udført andre steder
i landet i både 2003 og 2004 uden nogen sikre
forskelle i afgrødehøjde og i angrebsgrad af ærtesyge
som følge af større udsædsmængder.
Forsøgstitel: Udsædsmængder og ærtesyge i ærter, økologisk
Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14,
8410 Rønde
udbytte højde ved høst
Tinker
21
Exclusive
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Højde ved høst i cm

Udbytte hkg pr. ha
25
20
15
10
5
0
Bora og Rose igen højestydende i dette års lokale
lupinforsøg.
Året 2004 var ikke noget godt lupinår. Den megen
nedbør igennem sæsonen gav en meget sen afmodning
af lupinerne. Ikke mindst de forgrenede sorter
som f.eks. Bora og Rose var mange steder
ikke høsttjenlige før ind i oktober måned. Dertil kommer,
at de fugtige forhold mange steder gav ideelle
betingelser for sygdomme som især gråskimmel,
hvilket kan være en meget udbyttekrævende sygdom.
22
Økologiske lupinsorter
udbytte eks. spild udbytte inkl. spild
Prima Sonet Rose E105 Bora Boruta
Sortsforsøget på Brusgård blev høstet sidst i september,
som var første gang vejret artede sig efter
lupinernes afmodning. På dette tidspunkt var de tidlige
sorter som f.eks. Prima, Sonet og de middeltidlige
sorter E105 og Boruta begyndt at smide frøene,
hvorfor der blev opgjort et stort spild ved disse
sorter lige efter høst. Derfor fortæller de ”rene”
udbyttetal ikke hele sandheden om sorternes ydeevne.
I illustrationen er der derfor tillagt spild til udbyttet
for at give et mere reelt billede af sorternes udbytteniveauer.
Bora og Rose har været de to sorter,
der har de højeste udbytter beregnet både med og
uden spild tillagt. Dette er i overensstemmelse
med forsøgene på landsplan. Rose og Bora har også
været de højestydende sorter i tidligere års forsøg.
I det lokale forsøg har der været tale om meget lave
udbytter, hvilket er overraskende, da lupinerne i dette
forsøg sæsonen igennem har fremstået som flotte
afgrøder uden nævneværdige sygdomsangreb.
Forsøgstitel: Lupinsorter, økologisk
Forsøgsvært: Den Økologiske Produktionshøjskole Mimers Brønd,
Brusgårdvej 17,
8900 Randers
Boruta Bora E105 Rose Sonet Prima
Foto: Djursland Landboforening (ESP)

Hestebønnerne ædt af rådyr.
Hestebønnerne var i sortsforsøget på Kalø meget
længe om at modne af. De fem hestebønnesorter
Marcel, Columbo, Scirocco, Gloria og Aurelia blev
afprøvet i forsøget, der langt ind i sæsonen så ud
til at blive et godt forsøg. Men først d. 16. september
var de første sorter høstklare. Denne dag blev de
to sorter Columbo og Gloria høstet med henholdsvis
27 og 33 % vandindhold. De øvrige sorter vurderedes
at være for umodne på dette tidspunkt, og
det blev derfor besluttet at udskyde høsten af
disse sorter. Det betød, at parcellerne med disse
TEMA
sorter var de eneste tilbageværende i marken,
hvilket tiltrak rådyr, der åd størstedelen af de tilbageværende
parceller. Derfor er der ingen udbytteresultater
fra disse forsøg. Resultaterne fra 6 øvrige
sortforsøg viste, at Marcel, Scirocco og Gloria
var de højestydende sorter.
Forsøgstitel: Hestebønnesorter, økologisk
Forsøgsvært: Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde
Hampmark på Lykkesholm. En af fire marker med hamp på Djursland der indgår i et fiberprojekt.
Foto: Djursland Landboforening (KFN)
23

Nedenstående har været værter for enten forsøg, som ikke er vist ovenstående, eller for registreringsnet
og monitering.
Forsøg Titel
Knud Bay-Smidt, Nedergårdsvej 2, Langkastrup, 8900 Randers Demo – Langtidseffekter ved pløjefri dyrkning, 2. år
Erling Andersen, Rodehøj, Koustrup 4, 8560 Kolind Agerpadderokke i stub
Erik Andersen, Saldrupvej 3, Lyngby, 8570 Trustrup Værdien af strobiluriners forgrønnende/fysiologiske effekt
Steen Hansen, Troldhøjvej 10, Gjerrild, 8500 Grenaa Tidspunkt for manganberigelse i vinterbyg
Lars og Jørgen Jensen I/S, Hovedvejen 32, Mastrup, 8586 Ørum Djurs Demonstrationssorter
Registreringsnet
Jens Erik Nielsen, Hammelevvej 26, 8500 Grenaa Ærteviklere
Niels-Ole Jensen, Rolsøgård, 8420 Knebel Ærteviklere
Robert Ric-Hansen, Stensmarkvej 1, 8500 Grenaa Rapsjordlopper
Lars Christensen, Århusvej 89, Homå, 8500 Grenaa Rapsjordlopper
Knud Helbo, Dejret Bygade 4, Dejret, 8420 Knebel Rapsjordlopper
Claus Bilde, Glatvedvej 1, 8444 Balle Svampe og skadedyr i vinterhvede
Ove Sørensen, Århusvej 10, Følle, 8410 Rønde Svampe og skadedyr i vinterhvede
Peter Helbo, Føllevej 10, Følle, 8410 Rønde Svampe og skadedyr i vinterhvede
Jens Rønstrup, Markvangen 2 B, Gjesing, 8963 Auning Svampe og skadedyr i vinterhvede
Knud Smedegård, Gundestrupvej 16, 8900 Randers Svampe og skadedyr i vinterhvede
Peter Worre Jensen, Lykkeskovvej 7, Hørning, 8900 Randers Svampe og skadedyr i vinterhvede
Knud Sejersen, Rougsøvej 74, 8950 Ørsted Svampe og skadedyr i vinterhvede
Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup, 8410 Rønde Svampe i vinterbyg
Ivar Skovgård Jensen, Skovgårdsvej 4, Bjødstrup, 8410 Rønde Svampe og skadedyr i vårbyg
Leif Christiansen, Steensgårdsvej 1, 8444 Balle Svampe og skadedyr i vårbyg
Monitering
Kalø Avlsgård, Grenåvej 14, 8410 Rønde Vinterraps
Skaføgård, Skaføgårdsvej 19, 8544 Mørke Vinterraps
Skaføgård, Skaføgårdsvej 19, 8544 Mørke Smalbladet lupin
BraDana v/Hans Jørgensen, Dyrhøjvej 26, 8410 Rønde Smalbladet lupin
Mimers Brønd v/Henrik Kjærgård, Brusgårdsvej 17, 8900 Randers Hestebønner
Landbocentret Allingåbro
Markedsplads 6, 8961 Allingåbro
Tlf.: 8648 1411- Fax: 8648 1030
Kontorets åbningstid:
Mandag-torsdag kl. 8,00-16,00
Fredag kl. 8,00-13,00.
Landbocentret Følle
Føllevej 5, 8410 Rønde
Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2001
Kontorets åbningstid:
Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00
Fredag kl. 8,00-13,00
www.landboforening.dk djursland@landboforening.dk
Landbocentret Grenaa
Grønland 24, 8500 Grenaa
Tlf.: 8791 2000 - Fax: 8791 2002
Kontorets åbningstid:
Mandag - torsdag kl. 8,00-16,00
Fredag kl. 8,00-13,00