TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

har i 2004 været ca. en måned senere og udbyttet
20 % lavere i forhold til de seneste år.
Med det stigende majsareal bliver helsædsarealerne
mindre og mindre. Årets udbytte og kvalitet har været
ringere end i tidligere år.
Andelen af roer bliver også mindre år for år. De få
roemarker, der har været, har til gengæld givet et
godt udbytte. Generelt ligger udbyttet på 12-15.000
fe pr. ha og med et højt indhold af tørstof.
Forsøgsarbejdet
Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres
efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i
Landsforsøgene. NIT-apparatur til analysering af kornprøver
er velvilligt stillet til rådighed af DLG-Djursland.
Der blev i 2004 gennemført 36 forsøg, samme
niveau som i 2003. Foreningen råder over et fastliggende
forsøgsareal hos Jakob Arendt, Auningvej
5 mellem Auning og Gjesing. Jordtypen på arealet
er JB 4, og der er mulighed for vanding. Seks af årets
forsøg var anlagt på dette areal.
Ud over de 36 forsøg blev der gennemført et antal
undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål.
Enkelte forsøg er ikke med i beretningen. Det kan
f.eks. skyldes, at forsøget løber over flere år, og at
der på nuværende tidspunkt ikke kan drages endelige
konklusioner.
Det opnåede udbytte i forsøgene angives i de fleste
tilfælde som bruttoudbytte. I nogle tilfælde
angives et nettoudbytte, som er bruttoudbyttet fratrukket
omkostninger til midler og udbringning.
Der er kommet gæster i forsøget.
Foto: Djursland Landboforening (ESP)
4
Som i tidligere år var der anlagt et areal med
demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg,
vinterhvede, vinterrug og vintertriticale, i alt
51 sorter.
Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg
og vårbyg er fulgt også i 2004 via deltagelse i registreringsnettet.
Et godt værktøj, som er med til at
danne grundlag for rådgivning i behandling af aktuelle
svampesygdomme. På Djursland Landboforenings
hjemmeside har der i det sidste par år
været mulighed for at se de ugentlige resultater fra
registreringsnettet. I 2004 er der registreret i ni vinterhvedesorter.
Derudover blev der registreret i
fire vinterbygsorter og tre vårbygsorter. Der bliver
registreret i både behandlede og ubehandlede sorter,
hvorfor man kan følge svampesygdommenes
udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet
læses på foreningens hjemmeside.
Der blev i efteråret 2003 optalt rapsjordlopper ved
at opstille fangbakker fire forskellige steder på
Djursland. Formålet med denne optælling er at
kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet
for bekæmpelse rettet mod larverne.
Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum
og fremavl har vi i 2004 haft opstillet fangstfælder
til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning
får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for
bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere
desto større risiko for beskadigelse af ærterne.
I dette års beretning har vi ændret layoutet. Væk
er de detaljerede, men også små og sværtlæselige
tabeller. Ind er kommet flere, tydelige søjlediagrammer
og nogle få, enkle tabeller, ligesom vi har
prioriteret fotos fra vækstsæsonen højt. Derudover
er der til hvert forsøg en ultrakort konklusion skrevet
med fed skrift, efterfulgt af en lidt mere uddybende
tekst.
Fordelen ved disse ændringer skulle gerne være en
bedre overskuelighed. Ulempen er, at der redegøres
for færre detaljer og delresultater, og ikke alle
data, der kommenteres i teksten, kan nu ses i form
af tal eller diagrammer. Vi har naturligvis disse
oplysninger og videregiver dem gerne på anmodning.