TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

More documents

Recommendations

Info

Forsøgsleder Kim Ellermann Planteavlskonsulent Erik Silkjær Pedersen Økologikonsulent Henrik Østergaard Nielsen Planteavlsassistent Jakob Arendt Vækstvilkår og forsøg Vækståret september 2003-august 2004 var for Danmark som helhed lidt mildere end normalt. Efterår og forår var lidt mere tørre end sædvanligt, medens vinteren og sommeren var mere nedbørsrige, og samlet faldt der lidt mere nedbør end normalt. Fordampning og solindstråling var lidt højere end normalt. I oversigt 1 ses foreløbige data for vækstårets vejrforhold for hele Danmark i sammenligning med normalværdier for perioden 1961- 90. Oversigten er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Meteorologiske Institut. Efteråret 2003 bød i september på en god, lang såperiode, og der var flere meget varme dage med temperaturer på helt op til 23-25 grader. Oktober var koldere, og tidligt på måneden var der frostnætter, der gav svidninger i forbindelse med ukrudtssprøjtning i vintersæden. Sidst i oktober blev det igen mildt, og det milde vejr fortsatte ind i november. På let jord var der flere tilfælde af angreb af gåsebillelarver i vintersæd og frøgræsudlæg, hvorimod der ikke var problemer med jordlopper i vinterrapsen. Vinteren var mild og havde lidt mere nedbør end normalt. Midt i december var der frost og glatte veje, og lige før jul blev der ”snestorm” uden sne af betydning – i forbindelse hermed blev det koldt, i Kolind måltes 9 minusgrader. Januar havde mange frostdage, senere på måneden med en del sne og ned til 12 minusgrader. Februar var mild, og midt på måneden lå temperaturen i godt en uge over frysepunktet om dagen og under om natten. Foråret 2004 var mildt og solrigt, og fordampningen var i alle månederne marts-maj højere end nor- 2 malt. Da der på Djursland samtidig faldt mindre nedbør end angivet i oversigt 1, som dækker hele landet, blev der tidligt behov for vanding på de lettere jordtyper, og vanding af vinterraps startede nogle steder sidst i april. Først i maj var det bygevejr uden de helt store nedbørsmængder og med store egnsvise forskelle, medens der lige uden for foreningens område faldt op til ca. 50 mm. Fra midt i maj var det meget tørt i Grenaa-området, og brandpletterne kom til syne i landskabet. Helt usædvanligt sås der også bortsvedne pletter på de bedre jorder. Oversigt 1. Vejrforholdene i tal for Danmark i vækståret 2003/2004 Temperatur (grader C) Nedbør (mm) Solindstråling (MJ/kvm) gns. 03-04 normal 03-04 normal 03-04 normal Efterår 9,2 8,8 152 228 601 499 Vinter 1,9 0,5 209 161 226 194 Forår 7,6 6,2 123 135 1.265 1.182 Sommer 15,5 15,2 256 188 1.589 1.619 Vækståret 8,6 7,7 740 712 3.681 3.494 Vintersæden var betydeligt længere fremme i udvikling end normalt. En periode på omtrent to uger med kraftigt blæsevejr midt i maj gjorde det næsten umuligt at få udført sprøjteopgaverne, og flere majsmarker blev skadet af sandflugt. Der sås mange svidningsskader i korn, dels i vårsæd efter ukrudtssprøjtning, dels i vintersæd efter svampesprøjtning med bestemte tankblandinger. Sommeren og høstperioden. I begyndelsen af juni var det fortsat tørt, men fra midt på måneden og i juli og august faldt der væsentligt mere nedbør end normalt - igen med betydelige forskelle inden for korte geografiske afstande. Omkring den 11. juli faldt der egnsvis kraftige haglbyger. Måneden var derudover kold og havde sammen med august mindre sol end normalt. I vinterhvede var der moderate til kraftige angreb af meldug og Septoria, og melduggen indfandt sig som sædvanlig først på lettere jord med gode læforhold. Resultater af bladprøver udtaget i forsøg bl.a. i Djursland Landboforening viste en betydelig stigning i omfanget af resistens hos Septoria over
for strobiluriner. Bladplet og meldug var udbredte i modtagelige vårbygsorter, medens der i vinterbyg overvejende var svage angreb af svampesygdomme, dog med undtagelse af flere marker med kraftige meldugangreb. I havre, triticale og rug var svampesygdomme ikke et alvorligt problem, i triticale dog med undtagelse af voldsomme meldugangreb i nogle Lamberto-marker. Læs mere om sygdomsforekomsten i de forskellige arter og sorter i forsøgsafsnittet. Bladlus indfandt sig i starten af juli, hvor særlig hvede, men også byg, havre og ærter blev angrebet. Vinterbyghøsten startede i slutningen af juli, og mange steder på vandede eller gode jorder var udbytterne pæne. På de ringeste sandjorder blev vinterbyghøsten derimod katastrofalt dårlig grundet forsommertørken – der tales om udbytter ned til 25 hkg/ha. Vinterraps har haft et særdeles godt år, og udbytter på 4 - 5 tons/ha var ikke usædvanlige. Fra ca. 10. august startede høsten af vinterhvede og vårbyg, men fra midt i august blev høstarbejdet generet af en nedbørsperiode, der - med nogle få tørre dage indimellem - varede til først i september, og som var årsag til et højt vandindhold i den høstede vare. Krafige (torden)byger forårsagede lokalt stærk lejesæd i havre og hvede. I mange marker spirede kernerne i akset. Vinterhvede gav på gode lerjorder flere steder flotte udbytter (se forsøgsafsnittet), men på det østligste Djursland manglede der typisk 10-15 % af udbyttet. Vårbyg lå generelt lidt under normalen, men udbyttet blev dog mange steder bedre, end det en overgang så ud til med grønskud og genvækst forårsaget af overgangen fra tørke til regn. Maltbygkvaliteten var ofte tvivlsom; begyndende spiring i kernerne angives som en hyppig årsag til manglende kvalitet, i mindre omfang nævnes også dårlig sortering og fusariumangreb. Havre har igen i år givet pæne resultater, medens ærter har skuffet. Der blev under de vanskeligste høstbetingelser i adskillige år udvist stor hjælpsomhed mellem kolleger i lokalområderne, og al ledig mejetærskerkapacitet blev sat ind for at få bjærget den sidste avl. Først omkring den 10. september var (næsten) alt korn høstet. TEMA På landsplan forudses en kornhøst på 9,3 mio. tons, hvilket er lidt højere end gennemsnittet for de seneste fem år (9,1 mio. tons). På Djursland forventes en høst under middel. Kornpriserne lå beklageligvis langt under niveauet fra forrige høst, og mange steder har der desuden skullet afholdes betydelige tørringsudgifter. Grovfoder Vækstsæsonens klima har haft forskellig betydning for grovfoderafgrøderne. Græsmarkerne har nydt godt af det forholdsvis fugtige vejr. I andre afgrøder har det ustadige vejr medført ringere betingelser for udførelsen af ukrudtssprøjtningen. Modsat har der også været perioder, hvor sandfygning har generet både roernes og majsens udvikling. Vækstsæsonen for græs har været god. Hyppig og tilstrækkeligt med nedbør har medført en stor og stabil produktion af en god kvalitet. Første slæt græsensilage blev høstet lidt senere end i 2003. Generelt er der høstet 4-5 slæt, hvilket har givet et let fordøjeligt foder. Ligeledes har marginaljordene givet gode udbytter, og først sent på efteråret 2004 måtte afgræsningen ophøre på grund af nedbør. Udbytterne i majsen har været meget varierende. Fra 5-6.000 fe pr. ha på arealer med sandfygning, eller jorderosion på grund af store nedbørsmængder, og op til 10-11.000 fe. pr. ha. Fordøjeligheden set fra koens vinkel er i år god, da der er et højt indhold af fordøjelige cellevægge. Dog har stivelsesindholdet været 4-5 % mindre, da kolbeudviklingen har været ringere end i 2003. Høsttidspunktet 3 Jorderosion i majsmark. Foto: Djursland Landboforening (ESP)
Page 1: Planteavlsforsøg 2004 Foto: Djursl
Page 5 and 6: De mest sygdomsresistente sorter, C
Page 7 and 8: Valentino var sorten med den bedste
Page 9 and 10: Meget lille nettomerudbytte for ukr
Page 11 and 12: Et lille nettomerudbytte i et fors
Page 13 and 14: Forskellige svampestrategier i vår
Page 15 and 16: Sort havre har en næringsværdi (h
Page 17 and 18: Forsøg ved Auning gav under normal
Page 19 and 20: Resultater fra de økologiske fors
Page 21 and 22: Ingen væsentlig effekt af øget ud
Page 23 and 24: Hestebønnerne ædt af rådyr. Hest

TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?