TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

More documents

Recommendations

Info

har i 2004 været ca. en måned senere og udbyttet 20 % lavere i forhold til de seneste år. Med det stigende majsareal bliver helsædsarealerne mindre og mindre. Årets udbytte og kvalitet har været ringere end i tidligere år. Andelen af roer bliver også mindre år for år. De få roemarker, der har været, har til gengæld givet et godt udbytte. Generelt ligger udbyttet på 12-15.000 fe pr. ha og med et højt indhold af tørstof. Forsøgsarbejdet Forsøgsarbejdet i Djursland Landboforening gennemføres efter kvalitetssikringssystemet Kvalitet i Landsforsøgene. NIT-apparatur til analysering af kornprøver er velvilligt stillet til rådighed af DLG-Djursland. Der blev i 2004 gennemført 36 forsøg, samme niveau som i 2003. Foreningen råder over et fastliggende forsøgsareal hos Jakob Arendt, Auningvej 5 mellem Auning og Gjesing. Jordtypen på arealet er JB 4, og der er mulighed for vanding. Seks af årets forsøg var anlagt på dette areal. Ud over de 36 forsøg blev der gennemført et antal undersøgelser for at belyse aktuelle spørgsmål. Enkelte forsøg er ikke med i beretningen. Det kan f.eks. skyldes, at forsøget løber over flere år, og at der på nuværende tidspunkt ikke kan drages endelige konklusioner. Det opnåede udbytte i forsøgene angives i de fleste tilfælde som bruttoudbytte. I nogle tilfælde angives et nettoudbytte, som er bruttoudbyttet fratrukket omkostninger til midler og udbringning. Der er kommet gæster i forsøget. Foto: Djursland Landboforening (ESP) 4 Som i tidligere år var der anlagt et areal med demonstration af vintersædssorter fordelt på vinterbyg, vinterhvede, vinterrug og vintertriticale, i alt 51 sorter. Udviklingen af skadegørere i vinterhvede, vinterbyg og vårbyg er fulgt også i 2004 via deltagelse i registreringsnettet. Et godt værktøj, som er med til at danne grundlag for rådgivning i behandling af aktuelle svampesygdomme. På Djursland Landboforenings hjemmeside har der i det sidste par år været mulighed for at se de ugentlige resultater fra registreringsnettet. I 2004 er der registreret i ni vinterhvedesorter. Derudover blev der registreret i fire vinterbygsorter og tre vårbygsorter. Der bliver registreret i både behandlede og ubehandlede sorter, hvorfor man kan følge svampesygdommenes udvikling. Få timer efter registreringen kan resultatet læses på foreningens hjemmeside. Der blev i efteråret 2003 optalt rapsjordlopper ved at opstille fangbakker fire forskellige steder på Djursland. Formålet med denne optælling er at kortlægge udbredelsen af rapsjordlopper og behovet for bekæmpelse rettet mod larverne. Med henblik på at avle kvalitetsærter til konsum og fremavl har vi i 2004 haft opstillet fangstfælder til ærteviklere. Ved at følge ærteviklernes flyvning får man et indtryk af, hvor stort et behov der er for bekæmpelse af dette skadedyr. Jo flere ærteviklere desto større risiko for beskadigelse af ærterne. I dette års beretning har vi ændret layoutet. Væk er de detaljerede, men også små og sværtlæselige tabeller. Ind er kommet flere, tydelige søjlediagrammer og nogle få, enkle tabeller, ligesom vi har prioriteret fotos fra vækstsæsonen højt. Derudover er der til hvert forsøg en ultrakort konklusion skrevet med fed skrift, efterfulgt af en lidt mere uddybende tekst. Fordelen ved disse ændringer skulle gerne være en bedre overskuelighed. Ulempen er, at der redegøres for færre detaljer og delresultater, og ikke alle data, der kommenteres i teksten, kan nu ses i form af tal eller diagrammer. Vi har naturligvis disse oplysninger og videregiver dem gerne på anmodning.
De mest sygdomsresistente sorter, Carola og Chess, gav det højeste udbytte både med og uden svampebekæmpelse. Vinterbygforsøget er et dobbeltforsøg med og uden svampebekæmpelse. Forsøget blev anlagt på JB 6. Både fremspiringen og overvintringen var god i alle sorter. Der blev i alle sorter konstateret svampesygdomme. Det var især meldug, der var dominerende. Forsøget blev svampebehandlet den 3. og 18. maj, hvilket reducerede svampeangrebet meget. Carola og Chess var mindst angrebet af svampesygdomme og gav også de højeste udbytter, både med og uden svampebekæmpelse. Sorterne havde mest tendens til lejesæd i den ikke-svampebehandlede del af forsøget, da svampeangrebet var med til at gøre strået porøst. Forsøgstitel: Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse Forsøgsvært: Claudi Lange, Fårupvej 51, Fårup, 8410 Rønde Vinterbygsorter under efterårshimmel. Foto: Djursland Landboforening (ESP) I vinterbygsortsforsøget på vandet JB 4 blev det højeste udbytte opnået i Carola efterfulgt af Chess. Ludo gav det laveste udbytte. Alle sorter overvintrede tilfredsstillende. Der er gennemført en effektiv svampebekæmpelse, som har holdt sygdomsangrebene på et lavt niveau; dog var der i Ludo tydeligt mere meldug end i de øvrige sorter. Carola havde det længste strå (101 cm), de øvrige var 10-15 cm kortere - der var ikke lejesæd i nogen af sorterne. Kernekvaliteten udtrykt som hektolitervægt var lavest i den flerradede Carola, men også Chess var mere småkernet end de øvrige sorter. Der er i tre år i træk udført forsøg med vinterbygsorter på denne lokalitet, og i alle årene har Carola givet det højeste udbytte. Forsøgstitel: Vinterbygsorter Forsøgsvært: Jakob Arendt, Auningvej 5, Gjesing, 8963 Auning Udbytte hkg pr. ha Udbytte hkg pr. ha 90 85 80 75 70 65 60 90 85 80 75 70 65 60 TEMA Vinterbygsorter med og uden svampebekæmpelse 11 8 28 uden med meldug 14 Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape Vinterbygsorter Blanding Himalaya Ludo Cleopatra Carola Vanessa Chess Escape 2 23 2 5 8 30 25 20 15 10 5 0 % dækning meldug ubehandlet
Page 1 and 2: Planteavlsforsøg 2004 Foto: Djursl
Page 3: for strobiluriner. Bladplet og meld
Page 7 and 8: Valentino var sorten med den bedste
Page 9 and 10: Meget lille nettomerudbytte for ukr
Page 11 and 12: Et lille nettomerudbytte i et fors
Page 13 and 14: Forskellige svampestrategier i vår
Page 15 and 16: Sort havre har en næringsværdi (h
Page 17 and 18: Forsøg ved Auning gav under normal
Page 19 and 20: Resultater fra de økologiske fors
Page 21 and 22: Ingen væsentlig effekt af øget ud
Page 23 and 24: Hestebønnerne ædt af rådyr. Hest

TEMA Planteavlsforsog - Djursland Landboforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?