6 5 Sprogdidaktisk model - tekst.pdf - Sprogpakken

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Sprogdidaktisk model
Model 1: Sproget i
dagtilbuddet
1
Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden
ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse
af SMTTE modellens anvendelse i relation til sprogpakken. Dernæst følger en nærmere
beskrivelse af brug af SMTTE – herunder arbejdet med de fem kategorier: Sammenhæng,
mål, tiltag, tegn og evaluering.
Sprogpakken og den sprogdidaktiske
model, SMTTE
SMTTE tænkes som sprogdidaktisk model anvendt til arbejdet med følgende centrale elementer
i metoder og strategier til at udvikle og understøtte børns sprog, jvf. forskningsoversigten
i sprogpakken:
• Arbejdet med sprogindsatser generelt – herunder: Understøttende sprogstrategier,
dialogisk læsning, samtaler i hverdagen, strukturerende aktiviteter (tematiseret
sprogarbejde)
• Fokuseret indsats
• Forældreinddragelse
Overordnet opereres med 2 SMTTE modeller
1. Arbejdet med sprog i dagtilbuddet.
2. Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinvolvering
For arbejdet med model 1 gælder, at man i kategorien ’sammenhæng’ forholder sig til
centrale og relevante parametre på flere niveauer, nemlig det individuelle (barnet), børnegruppen
og sprogmiljøet, således, at man sikrer sig et helhedsorienteret og kontekstuelt
perspektiv. I feltet ’sammenhæng’ formuleres altså det for målet relevante ift.:
1. Barnet – Individuelt
1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS
1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer
1.3. Barnets styrker og udfordringer

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Model 2: Sproget i
hjemmet og forældreinddragelse
2
2. Børnegruppen
2.1. Sprog, kommunikation og relationer i gruppen
2.2. Styrker og udfordringer i gruppen
3. Sprogmiljøet
3.1. Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen
3.2. Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale
3.3. Personale
For arbejdet med model 2 gælder – som ved model 1 - at man i kategorien ’sammenhæng’
forholder sig til centrale og relevante parametre på niveauerne: Barnet i dagtilbuddet, barnet
i hjemmet, sprogmiljø i hjemmet og forældreinddragelse.
1. Barnet i dagtilbuddet
1.1. SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS
1.2. Barnets sprog, kommunikation og relationer
1.3. Barnets styrker og udfordringer
2. Barnet i hjemmet – forældreperspektiv
2.1. Barnets sprog, kommunikation og relationer
2.2. Barnets styrker og udfordringer
3. Sprogmiljøet i hjemmet
3.1. Hverdagens organisering i hjemmet
3.2. Forældre
4. Forældreinddragelse
4.1. Vejledning
4.2. Inddragelse
4.3. Samarbejde mellem hjem og dagtilbud

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Således bliver
modellerne
3
Model 1: Sproget i dagtilbuddet:
Emne: Fx: barn, gruppe, personale, organisering, struktur m.m.
Tidsperiode:
Ansvarlig:
Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation
og evaluering
Barn
Børnegruppe
Sprogmiljø
Model 2: Sproget i hjemmet og samarbejde mellem hjem og dagtilbud
Evalueringsplan
Selve evalueringen
Emne: Barnet, sprogmiljøet i hjemmet, samarbejde mellem hjem og dagtilbud, forældreinddragelse
m.m.
Tidsperiode:
Ansvarlig:
Sammenhæng Mål Tiltag Tegn Dokumentation
og evaluering
Barnet i dagtilbuddet
Barnet i hjemmet
Sprogmiljø i
hjemmet
Forældreinddragelse
Evalueringsplan
Selve evalueringen

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Indledning
Om SMTTE-
modellen
4
Brug af SMTTE som sprogdidaktisk model
Det følgende er baggrundstekst om modellen og brug af denne: hvad og hvordan til 6 dages
kurserne.
SMTTE modellen har overordnet det mål at initiere udviklingsprocesser - gennem en tilgang
båret af refleksivitet, målrettethed og systematik. Herigennem skal modellen bidrage
til at skabe fælleshed og ejerskab over en udviklingsproces – både blandt kolleger i et
dagtilbud og mellem forældre og dagtilbud. Gennem arbejdet med modellen arbejder man
konstant undersøgende på.
• Gør vi det, vi tror vi gør?
• Hvordan kan vi sikre at komme til at gøre det, som vi ønsker at gøre?
• Hvordan kan vi lære af vore erfaringer?
SMTTE-modellen 1
Centralt i SMTTE er, at de 5 kategorier forstås som indbyrdes sammenhængende og derved
bliver det en dynamisk model. SMTTE modellens kategorier er indbyrdes forbundne. Der
er som sådan intet hierarki eller givet begyndelsespunkt. Man bevæger sig frem og tilbage
mellem kategorierne til der er tegnet et gyldigt billede af den ønskede udvikling. Kriterierne
for indholdet
- Overensstemmelse mellem de forskellige kategorier
- Kategorierne støtter hinanden optimalt
- Tegnene er operationelle og iagttagelige som udtryk for målene
1 Andersen, F.B.: Tegn er noget vi bestemmer - evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af
SMTTE-tænkningen. JCVU, 2000.

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
SMTTE til
planlægning
SMTTE til
vurdering
Udfordringer ved
brug af SMTTE
Fordele ved SMTTE
5
Typisk anvendes SMTTE til at planlægge pædagogiske forløb med henblik på at opnå et
bestemt mål. Modellen skal sikre, at man under planlægningen gør sig de nødvendige
overvejelser ift. at sikre, at de valgte tiltag/aktiviteter netop fører til det ønskede mål og at
processen løbende kan følges og der sluttelig kan evalueres på forløbet. Kategorien ’sammenhæng’
sikrer, at de pædagogiske aktiviteter er justeret ift. barnet/børnene, den aktuelle
kontekst (sprogmiljøet), overordnede krav (fx love) og rammer.
SMTTE kan også anvendes bagudskuende–retrospektivt, dvs. til at vurdere sammenhæng
mellem tiltag (aktiviteter) og mål (effekter) – eller vurdere sammenhæng mellem teori og
praksis – gør vi i praksis som teori eller loven (fx læreplansarbejdet) foreskriver? Dette
kan fx indgå i forberedelser til brug af SMTTE til planlægning. På denne måde er SMTTE
modellen deslige et dynamisk model, idet evalueringen af et arbejde med SMTTE kan indgå
i kategorien ’sammenhæng’ for et nyt udviklingsprojekt – og en ny SMTTE.
Modellen signalerer at alle 5 kategorier er lige vigtige, men det målorienterede kommer
i fokus. Der lægges op til en systematisk og struktureret planlægning af det pædagogiske
arbejde med henblik på at opnå bestemte mål. Dvs. at kategorien MÅL bliver styrende for
bestemmelse af de øvrige fire kategorier. Denne tilgang har medført nogen kritik fra pædagogprofessionen,
da en tilgang styret af målrationalitet, brug af modeller og udvikling af
et standardiseret fagsprog synes at komme på tværs af den traditionelle identitet for pædagogfaggruppen.
Det har også vist sig, at det systematiske og strukturerede arbejde med
pædagogiske planlægningsmodeller ikke synes at vise sig umiddelbart i praksis – i hverdagens
mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger. 2 Arbejdet med modellen
sikrer altså ikke i sig selv spor i den daglige praksis, hvilket kan skyldes at praksis også
styres af handlingstvang og mere ureflekterede handlinger sat i gang af den kropsliggjorte
dømme- og handlekraft, ligesom en begrundelse også kan være en vis uvanthed med at
arbejde intenderet og målrettet med børns læring, hvor der fokuseres på enkeltelementer
i læringsforløbet – som kan være svær at udskille/adskille fra det samlede læringsreservoir.
For at se effekt af arbejdet med modellen, skal der ifølge Andersen og Hjort (2008) arbejdes
mere offensivt med implementeringsmodeller (Ibid.).
SMTTE modellen giver mulighed for at styre sine pædagogiske aktiviteter og handlinger
frem mod bestemte og eksplicitte mål – og det giver mulighed for, at der i i kollegagruppen
og sammen med forældrene kan arbejde med fælles og synlige mål – det skaber fælleshed
om opgaven og et fælles fagligt sprog. Det giver mulighed for fælles refleksion og
fælles vurdering af indsatser – hvilket er egnede elementer til at arbejde konstruktivt med
implementering. På denne vis giver modellen mulighed for at planlægge og vurdere sammenhæng
mellem mål og tiltag, mellem aktivitet og effekt og mellem teori og praksis. Set
i et større perspektiv kan SMTTE bruges til arbejdet med dokumentation og evaluering,
som stemmer overens med den eksisterende og typiske styringsform i den offentlige sektor.
2 Andersen, P.Ø., Hjort, K. & Kaarsberg, L.S: Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik.
Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. KBH Universitet, 2008, side 90.

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Sammenhæng
6
Konkret arbejde med SMTTE
Her følger en gennemgang af de fem forskellige kategorier i brug af SMTTE modellen og
forslag til, hvordan man kan arbejde med modellen.
I dette kapitel beskrives den kontekst og de rammer hvori den pædagogiske indsats skal
ske ift fokusområdet. Som nævnt arbejdes med to modeller af SMTTE. I kategorien sammenhæng
noteres om følgende temaer for at sikre et kontekstuelt og helhedsorienteret
perspektiv.
Model 1: Arbejdet med sprog i dagtilbuddet
Barnet – Individuelt
• SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS
• Barnets sprog, kommunikation og relationer
• Barnets styrker og udfordringer
Børnegruppen:
• Sprog, kommunikation og relationer i gruppen
• Styrker og udfordringer i gruppen
Sprogmiljøet
• Sammenhæng med øvrigt arbejde med læreplanen 3
• Hverdagens organisering og struktur - herunder det fysiske rum og materiale
• Personale 4
3 Overvej her hvordan I skaber sammenhæng med det øvrige læreplansarbejde og evt. om der er
områder i læreplansarbejdet der skal justeres ift. arbejdet med sprog.
4 Hvordan den voksne stiller sig til rådighed som rollemodel.

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
7
Model 2: Arbejdet med sprog i hjemmet og forældreinddragelse
Barnet i dagtilbuddet
• SPROGPROFIL (overføres fra sprogvurderingen) eller anden test, fx TRAS
• Barnets sprog, kommunikation og relationer
• Barnets styrker og udfordringer
Barnet i hjemmet - forældreperspektiv
• Barnets sprog, kommunikation og relationer
• Barnets styrker og udfordringer
Sprogmiljøet i hjemmet
• Hverdagens organisering i hjemmet
• Forældre 5
Forældreinddragelse
• Vejledning,
• inddragelse
• Samarbejde mellem hjem og dagtilbud
Konkret kan man komme i gang med at udfolde temaerne ved at gøre sig overvejelser
over:
- sammenhængen (kontekst) ved at beskrive baggrund (vilkår) og begrundelse (værdier)
for den ønskede udvikling.
o Hvad har vi gjort hidtil?
o Hvor langt er vi?
o Hvorfor skal vi arbejde med fokusområdet?
o Hvad er opretholdende faktorer for tilstanden pt.?
- Beskriv status dvs. lav en kortfattet beskrivelse af fokusområdet – set ift. gældende
mål
- Hvilke ressourcer/vilkår har vi?
5 Hvordan forældrene stiller sig til rådighed som sprogmodel og samtidig bruger en række sproglige strategier
til at bringe barnet sprogligt på banen og derved støtte barnets sproglige udvikling (Tekst som v. personale).

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Mål
Tiltag
Tegn
8
Målene ålene kan være individ- og og resultatorienterede resultatorienterede begrundet begrundet i i det det enkelte enkelte barn barn og og en en konkonkret
praksis; og målene kan også være rettet mod en børnegruppe, og er her mere brede
og fællesskabsorienterede. Det kan være en fordel at operere med specifikke og konkrete
mål, da det ellers kan være vanskeligt at måle om et givent mål er opfyldt. Således kan
man starte med at beskrive mere overordnede og generelle mål for derefter at afklare specifikke
og konkrete delmål. Der kan her fx opereres med tre led. Langsigtede overordnede
mål (sproglig udvikling), mellemlange mål (øget ordforråd) og umiddelbare mål (dialog og
aktiv deltagelse i dialogisk oplæsning).
Konkret fx:
- Beskriv målet så konkret som muligt
o Hvad vil vi gerne opnå?
o Beskriv en ønsket fremtidig tilstand konkret og realistisk
- Målet formuleres så præcist, at grad af målopfyldning efterfølgende kan vurderes/
evalueres
De konkrete aktiviteter og indsatser, som sættes i gang for at nå målet. Her beskrives de
konkrete handlinger/aktiviteter, samt den planlægning, der skal sættes i gang og de pædagogiske
rum, der skal etableres for at nå målene.
Konkret fx
o Hvilke handlinger skal vi sætte i værk for at opnå de opstillede mål?
o En handlingsplan udformes, så der for hvert enkelt aftalt mål kort angives,
hvilke handlinger/aktiviteter, der skal bidrage til at nå målet.
Tegn er indikatorer på, at en bestemt proces eller aktivitet udvikler sig i en ønsket retning.
Tegn/indikatorer kommer til udtryk i praksis. Tegn beskriver, hvordan vi kan registrere, at
vi er på vej mod målet og er billeder på den ønskede udvikling, som kan iagttages i praksis.
Tegn er således billeder af den ønskede udvikling, som vil kunne iagttages i praksis. Tegn
er ikke selve dokumentationen. Man bruger dokumentation til at identificere tegnene.
Tegn er målepunkter, der giver viden om, hvorvidt man arbejder hen mod målet, og gennem
en systematisk indsamling og bearbejdning af denne viden kan man undersøge og
sandsynliggøre den virkning, som tiltagene har. Tegn kan angives kvantitativt (antal, hyppighed,
mængde) eller mere kvalitativt (oplevelse, stemning, indtryk etc.).
Det er vigtigt at man ikke blot formulerer tegn, der referer direkte til mål – altså at barnets
ordforråd er styrket. Tegn skal ideelt set også formulere generelt ift. sprogmiljøet fx,
hvordan de voksne skal stille sig til rådighed som rollemodel, hvordan de voksne bruger
sprogindsatserne, hvordan sprogarbejdet organiseres etc. Således at hele sprogmiljøet
omkring barnet også indgår i formuleringen af ’tegn’. Konkret fx:
- Beskriv forlods tegn/indikatorer, som kan sandsynliggøre, at
vi bevæger os i retning af målet.

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Evaluering
9
- Tydeliggør den bagvedliggende teori om sammenhæng mellem mål og aktiviteter
- Man kvalificerer arbejdet med ’tegn’ ved at spørge: ’På hvilken måde bidrager xx
(aktiviteter) til at nå målet …?’
- Når vi om et år peger på det, der er lykkedes for os, hvad vil vi da pege på? Giv
konkrete eksempler
Evaluering er en vurdering, en værdisættelse af, om målet er nået godt nok. Hertil kræves
en status, dvs. en opgørelse af om målet er nået… Og derefter sammenlignes status med
indsatsens værdier, succeskriterier. Fx: Hvis der arbejdes med dialogisk oplæsning som
tiltag, og målet er at børnene motiveres for og deltager aktivt i dialogisk oplæsning. Status
vil da være synliggørelse af, om denne motivation og aktive deltagelse faktisk registreres
samt fx om de voksne har stillet sig til rådighed som sprogmodel og brugt de sproglige
strategier. Værdien eller succeskriteriet kan være, at alle børn indenfor en given tidsperiode
har deltaget aktivt i dialogisk oplæsning og vist motivation herfor (fx ved at henvende
sig til andre børn og voksne med bøger og aktivt tilkendegivet lyst til at være i dialog om
indholdet). Til at opgøre status kan anvendes forskellige dokumentationsmetoder, der beskrives
nedenfor.
Evalueringsspørgsmålet handler om, hvorvidt ’det vi tror virker, også faktisk virker’: ’Gør
vi det vi tror vi gør og virker det efter hensigten? Således stilles evalueringsspørgsmålet i
forholdet mellem mål og tiltag, mellem teori og praksis. 6
Konkret fx:
- Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger
sig/har bevæget sig i den ønskede retning (formativ eller summativ evaluering)
- Evalueringsplanen er en kort beskrivelse af: Hvem evaluerer hvad, hvordan og
hvornår
- Hvad ved vi? (status gennem dataindsamling, og dokumentation)
- Hvad er værdien af det, vi ved – er det godt nok i forhold til vore kriterier (succeskriterier)
- Undersøg undervejs og efter forløbet gennem beskrivelse og refleksion: hvad har vi
nået med det vi har nået?
- Hvad er effekten af vores handlinger set i forhold til de opstillede mål?
6 Næsby, T: Dokumentation og evaluering – mellem teori og praksis. I: SOCIALXPRESS, juni 2007, s. 39.

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
Kvalitetssikring af
arbejdet med modellen
Dokumentation
10
Modellen hviler på en forståelse af sammenhæng mellem mål og tiltag, dvs. for at kunne
beskrive denne sammenhæng må den bagvedliggende teori for sammenhæng beskrives.
Fx sammenhæng mellem sproglig udvikling og dialogisk læsning. Kvalitetssikring kan
skabes gennem hvis-så-fordi sætninger, altså en tydeliggørelse af hvordan sammenhængen
tænkes at være. Hvis jeg laver dialogisk læsning med børn, så udvikles barnets sprog,
fordi… xx. Det er netop dette fordi, der tydeliggør sammenhængen mellem mål og tiltag.
I den samfundsvidenskabelige og socialfaglige verden omfatter dokumentation metoder,
som gør det muligt at skabe overblik over, hvordan en konkret indsats virker i forhold til
sociale eller sundhedsmæssige problemer. Heroverfor er evaluering svar på spørgsmål om,
i hvor høj grad indsatsen derved har indfriet en række – ofte på forhånd givne – kriterier,
værdier.
Dokumentationsmetoder kan være mangfoldige: Billeder, video, lyd, narrative fortællinger,
notater, observationer etc. Dokumentation vil aldrig kunne udtrykke hele praksis, men vil
altid være udsnit af praksis. Valg af dokumentationsmetode skal være styret af evalueringsspørgsmålet
og derfor kræver, at man bliver klar på hvilke typer af data, der vil kunne belyse
det udsnit af praksis, som man ønsker at evaluere.