Sikker og nem montage DRAIN DESIGN - Techmedia

Sikker og nem montage 

DRAIN DESIGN 

Det nye monteringsbeslag gør det ekstra nemt at montere 

BLÜCHER’s populære baderumsrender. Monteringsbeslaget 

holder renden fast på væggen, så du har begge hænder fri til 

at finjustere højden. Bagefter smider du monteringsbeslaget 

væk, så gulv og væg kan arbejde uafhængigt af hinanden. 

Nemmere og mere fuldendt bliver det ikke. 

Fleksibelt og vandtæt 

Baderumsrenden består af en underdel som støbes ned i rågulvet, 

og en højdejusterbar overdel der passer til alle fliser 

mellem 6 og 14 mm. Dette giver en helt vandtæt løsning, 

idet overdelen har fast forbindelse til underdelen gennem en 

gummimembran. 

Du får altså en præcis, fleksibel og vandtæt løsning, der bygger 

på det bedste fra vores 40 års erfaring med afløbssystemer 

i rustfrit stål. 

Pugdalvej 1 · 7480 Vildbjerg · Tel.: 99 92 08 10 · Fax: 99 92 08 11 · www.blucher.dk

I n d h o l d 

Fem skarpe til økonomi- og erhvervsministeren 

Kvaliteten i det danske byggeri skal højnes. Der er for mange fejl. 

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen taler nu om en 

obligatorisk byggeskadeforsikring. 8 

Fuld fart på VVS-branchen 

Det går rigtig godt hele vejen rundt i VVS-branchen. Det viser de 

seneste opgørelser fra Rørforeningen, og adm. direktør Kim Holst 

er heller ikke i tvivl om, at opsvinget fortsætter langt ind i 2007. 10 

Fremtidens løsning 

– fjernvarme eller individuelle løsninger? 

Det spørgsmål besvares i lyset af de krav, som er stillet i det nye 

bygningsreglement og de muligheder, som dukker op i 

kølvandet på ny teknologi. 18 

Integrerede units er fremtiden 

På årets IKK kølemesse i Nürnberg havde Danfoss fokus 

på integrerede units, som er gennemtestede på fabrikken 

og hurtigt kan monteres. 34 

Verdens dyreste undervisningslokaler 

På DTU har man netop taget renoverede undervisningslokaler 

i brug. De er spækket med avanceret teknologi og er dermed blevet 

til nogle af verdens dyreste undervisningslokaler. 42 

Godt indeklima i fokus på Clima 2007 

Professor Olli Seppänen slår til lyd for, at der ikke gås på 

kompromis med sikkerheden, driften og vedligeholdelse af 

moderne rørsystemer. 44 

Sundhed og installationsteknik hører sammen 

Mennesker tilbringer størstedelen af tiden indendørs 

– i op til 90 procent af tiden. Derfor skal indeklimaet gøres endnu 

bedre, lyder det fra SBi. 46 

Lyden – indeklimaets tredje dimension 

Lyden er en af indeklimaets vigtigste parametre. I artiklen peges 

på flere muligheder i forbindelse med dimensioneringen. 58 

4 

Inspiration på kølemesse 

Årets IKK kølemesse i Nürnberg blev et tilløbsstykke. 

Og messegæsterne fik fuld valuta for pengene – mange 

nyheder og kompakte units, der er energibesparende. 

52 

Børn skal have et godt indeklima 

Indeklimaet i børneinstitutioner påvirkes af mange 

faktorer – bl.a. luftbåren forurening. 

Der har hidtil ikke været forsket i småbørns oplevelse 

af komfort. SBi har netop afsluttet et pilotprojekt om 

indeklima i småbørnsinstitutioner. 

64 

22 

Dansk fi rmas gennembrud i USA 

Danske Meinertz Danica A/S leverer produkter, som 

har givet virksomheden et internationalt gennembrud 

- leverancen af specialdesignede konvektorer til New 

York Times 52 etagers bygning. 

HVAC 12 · 2006

lindab ventilation 

Silent Duct 

Læg mærke til lyden af stilhed ... 

Silent Duct har givet større arbejdsglæde 

og færre sygedage hos elever 

og lærere på Høje Kolstrup Skole i 

Aabenraa. 

Silent Duct er et komplet system af lyddæmpende 

kanaler, der sikrer effektiv 

dæmpning af støj – det kan vi dokumentere. 

Systemet er med sine rene linier særligt 

velegnet som lyddæmpning i bygninger 

med synlige kanalsystemer. Silent Duct 

udnytter kanalens længde til dæmpning, 

og sikrer derved effektive løsninger under selv de 

mest trange pladsforhold. 

Læs mere om Silent Duct på www.lindab.dk eller 

kontakt Lindab for nærmere information. 

6100 Haderslev 73 23 23 23 (Hovedkontor) · 2650 Hvidovre 73 23 27 27 · 2740 Skovlunde 73 23 27 77 

3520 Farum 73 23 25 25 · 5260 Odense S 73 23 22 22 · 8260 Viby J. 73 23 21 21 · 9220 Aalborg Ø 73 23 21 81 www.lindab.dk 

00035 11.2006

L e d e r 

”Begynd med slutningen” er en af ledelsesguruen 

Stephen R. Coveys bud på 

gode vaner, der kan ændre vores liv. 

Jeg skal ikke bruge lederplads på, at 

vurdere om Coveys otte vaner er korrekte, 

ej heller tilføre ledelsesfilosofi til 

HVAC magasinets formålsparagraf. Men 

Coveys anden vane ”Begynd med slutningen” 

dukkede op i mine tanker, da 

jeg deltog i ASHRAE Summer Meeting i 

Quebec. 

Emnet, der bragte tankerne hen på Coveys 

anden vane, var diskussionen af 

problemerne i det amerikanske byggeri. 

Nogle af problemerne i byggeriet i USA 

er f.eks. at bygherren ikke får leveret 

det, han forventer i henhold til kravspecifikationen; 

byggeriet er behæftet med 

større og mindre fejl; budgettet overskrides; 

forventet energiramme overholdes 

ikke, og at installationerne modvirker 

hinanden mere end de samarbejder. 

Listen er lang, og jeg fornærmer vel 

Begynd med 

slutningen 

Af centerchef Henrik Poulsen, 

Teknologisk Institut 

næppe nogen ved at konstatere, at problemerne 

er analoge for byggeriet i Danmark 

i større eller mindre omfang. 

Ingen hurtige løsninger 

De forskellige møder og seminarer ved 

ASHRAE-mødet bragte ikke nogen 

”quick fix løsning”, men prøvede mere 

at afdække, hvorfor problemstillingerne 

opstår. Således var det tydeligt for 

alle, at der stort set ikke sker en koor- 

Vi skal have 

driftserfaringerne integreret 

bedre i projekteringsfasen - 

og værktøjerne er ved at 

være til stede. 

" 

" 

dineret erfaringsopsamling - hverken 

fra byggeri til byggeri hos den enkelte 

rådgiver, entreprenør etc. eller samlet i 

branchen. 

Flere fortalte desuden, at en meget stor 

del af den amerikanske byggebranche lider 

af, at der ikke overføres erfaring fra 

en byggeopgave til den næste, ligesom 

driftserfaringer ikke integreres i designfasen. 

Commissioning blev nævnt som 

en af mulighederne for bygherren til at 

reducere nogle af de ovennævnte problemstillinger, 

men i USA er det kun ca. 

ti procent af nybyggeri, der har en såkaldt 

commissioning agent tilknyttet. 

Der kan ikke laves analoge betragtninger 

for dansk byggeri. 

Innovation i byggeriet 

Der snakkes meget om og investeres 

meget i innovation i byggeriet i Danmark. 

Eksempelvis er innovationen i 

byggeriet stor inden for især det digitale 

byggeri, nye materialer, nye samarbejdsformer 

og energibesparelser, hvilket 

forhåbentlig også er med til at bringe 

produktiviteten i byggeriet op på niveau 

med andre brancher. Nogle mener 

måske ligefrem, at udviklingen og innovationen 

i byggeriet løber så hurtigt, at 

det ikke er muligt at videreføre erfaringerne 

fra opførelsen og driften af et byggeri 

til det næste. Men den holder ikke. 

Der er nød til at ske et ”tilbageloop” fra 

driften af bygningen til opførelsen, hvis 

vi skal have velfungerende byggeri med 

bl.a. tilfredse brugere, godt indeklima 

og fornuftige driftsomkostninger. 

Set over bygningens levealder vil energiforbruget 

til opførelsen af bygningen 

ofte kun være en brøkdel af det samlede 

energiforbrug til driften af bygningen. 

Derfor skal vi have driftserfaringerne 

integreret bedre i projekteringsfasen - 

og værktøjerne er ved at være til stede. 

Eksempelvis bør den stigende brug af 

IKT i byggeriet udnyttes til bedre dataopsamling, 

generering af drifts- og belastningsprofiler 

som så igen kan danne 

basis for fremtidens byggeri. 

Der skal derfor lyde en opfordring til 

drifts- og projekteringsfolkene om at 

snakke bedre sammen, så dansk byggeri 

kan få en førerposition internationalt. 

6 HVAC 12 · 2006

Komfortventilation 

sat i system 

EXHAUSTOs kompetencer knytter sig til dokumenterede 

systemløsninger med sigte på at skabe det optimale flow 

indenfor komfortventilation. Det gælder i forhold til et 

bredt sortiment af kvalitetsprodukter og i forhold 

til den viden, som EXHAUSTO stiller 

til rådighed. 

Optimalt indeklima 

- er afgørende for slutbrugernes 

oplevelse af velvære og trivsel. 

En løsning fra EXHAUSTO sikrer de 

mest optimale rammer for et godt 

og sundt indeklima. 

EXHAUSTO leverer gennemarbejdede systemløsninger, der sikrer optimal 

funktionalitet og lever op til gældende lovkrav inden for: Boligventilation, 

Kontorventilation, Institutionsventilation, Skoleventilation m.m. 

EXHAUSTO A/S 

Odensevej 76 

DK-5550 Langeskov 

Tel. +45 65 66 12 34 

Fax +45 65 66 11 10 

exhausto@exhausto.dk 

www.exhausto.dk 

Design emhætter 

- udgør en del af sortimentet inden for 

komfortventilation til moderne etageboliger. 

En serie af tidløse design emhætter matcher 

tidens krav til såvel funktionalitet som æstetik. 

Rådgivning 

- omfatter hjælp i enhver fase. 

For alle parter. Fra projektering 

til udførelse og brug. EXHAUSTOs 

viden er til rådighed i hele 

processen. 

Innovativ udvikling 

- markerer EXHAUSTO med den forbedrede 

VEX100 serie med krydsvarmevekslere og 

den nyudviklede VEX200 serie med 

roterende varmevekslere. 

Living Working Caring Learning

D a g e n s b y g g e r i 

8 

Fem skarpe til økonomi- 

og erhvervsministeren 

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er på vej med en obligatorisk byggeskadeforsikring, der 

skal imødegå forbrugernes problemer med fejl, mangler og skimmelsvamp i privat boligbyggeri 

Af redaktør Katrine Meyn 

Initiativet bygger på Byggeskadefondens 

erfaringer for det 

støttede byggeri. Endvidere 

strammes der op i bygningsreglementet 

for at mindske omfanget 

af fugt i nybyggeri og dermed 

problemer med skimmelsvampe. 

HVAC-magasinet stillede i den 

forbindelse økonomi- og erhvervsministeren 

fem skarpe 

spørgsmål: 

Hvorfor er der så mange fejl og 

mangler i dansk byggeri? 

- Årsagerne findes i hele byggeriets 

værdikæde. Der er svigt i 

projektmaterialet, svigt i byggevarer, 

dårlig planlægning og 

dårlig arbejdsudførelse. Et af de 

væsentligste problemer er, at 

der er en kompleks sammenhæng 

mellem fejl begået af én 

aktør og problemer, som derefter 

opstår hos en anden. F.eks. 

kan murerens fejl have indflydelse 

på elektrikerens og malerens 

arbejde o.s.v. 

En forsikring er et værktøj, 

der kan bruges, når skaden er 

sket – hvad kan man gøre 

for at forebygge? 

- En vigtig del af den kommende 

byggeskadeforsikring er også at 

opnå og formidle viden om årsager 

til fejl og mangler netop for 

at forebygge. Jeg forestiller mig 

to professionelle eftersyn af boligen 

efter et år og fem år. Resultaterne 

lagres i en database, og 

denne viden tilbageføres til 

branchen med henblik på læring. 

Vi får et stærkt landsdækkende 

videncenter for fejl og mangler. 

- Et andet forebyggelsestiltag 

kunne være at graduere forsikringspræmien, 

så firmaer, der 

kan dokumentere god kvalitet 

med et lille antal fejl og mangler, 

får en billigere forsikring. 

Hvilke erfaringer/gode ideer fra 

byggeområdet kan man hente i 

udlandet, og fra hvilke lande? 

- England f.eks. Der er i England 

interesse og erfaringer 

med partnering og OPP. Udviklingen 

har været i gang i nogle 

år, og de nye samarbejdsformer 

er langt mere udbredt end i 

Danmark. 

- Udviklingen afspejler også en 

voksende interesse for driften af 

de færdige bygninger. Der er således, 

som også i Danmark, stor 

opmærksomhed på totaløkonomiske 

beregninger. Driften må 

grundigt vurderes under planlægningen. 

- Englænderne vil nu gå et 

skridt videre og planlægger i det 

offentlige byggeri at kræve målinger 

af, hvorvidt en bygning 

under brugen lever op til beregningerne. 

Der er tale om at opbygge 

yderligere nøgletal i fortsættelse 

af nøgletallene vedrørende 

byggeprocessen. Der er 

gennemgående fokus på den 

størst mulige værdi for brugerne. 

Er håndværkernes 

uddannelse for dårlig? 

- En rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut 

peger bl.a. 

på manglende viden om f.eks. 

nye materialer. Og i det hele 

taget opfordrer jeg branchen 

til stærkt fokus på uddannelse. 

Kan rådgivere/bygherrer 

gøre noget for at stramme op? 

- Byggeskadeforsikringen har 

et præventivt element, fordi fejl 

og mangler med stor sandsynlighed 

opdages. Rådgiver/bygherre 

får yderligere incitament 

til så godt som muligt at kvalitetssikre 

byggeriet. Det har vist 

sig at være en af forklaringerne 

på, at Byggeskadefonden for 

den almene sektor har haft så 

stor succes i det almene byggeri. 

Og endelig vil jeg også pege på, 

at et klart og overskueligt projektmateriale 

altid er vigtigt. I 

den sammenhæng vil udviklingen 

af det digitale byggeri, som 

er et krav for statsbyggeriet fra 

1. januar 2007, fremme samarbejdet 

mellem parterne og medvirke 

til optimering af kommunikationen. 

 

HVAC 12 · 2006

L o g i s t i k 

Fuld fart på i VVS-branchen 

– det fortsætter 

langt ind i 2007 

10 

Direktør Kim Holst, Rørforeningen, ser mange tegn på, at det aktuelle opsving holder sig et godt stykke ind 

Af Annemarie Balle 

- I branchen kan alle glæde sig 

over, at det går så godt hele vejen 

rundt. Ja, det er vist ikke 

forkert at sige, at det går fantastik 

godt, siger Rørforeningens 

adm. direktør Kim Holst. 

Og det aktuelle opsving og høje 

niveau vil fortsætte mindst til 

og med tredje kvartal næste år, 

vurderer han. 

- Vi kan se, at ordrerne ikke er 

faldende lige nu. Desuden ved 

vi, at der ligger mange projekter 

og venter på at blive udbudt. 

Nogle projekter er blevet 

udskudt på grund af travlhed – 

eller simpelthen fordi der ikke 

er kommet tilbud ind i forbindelse 

med licitationen. Andre 

arkitekter og rådgivere har læst 

situationen og lader projekterne 

blive i skuffen indtil der 

igen er arbejdskraft til at udføre 

dem. 

Så i de kommende måneder vil 

der fortsat være fuld fart på i 

VVS-branchen. Hver anden måned 

samles omsætningstal fra 

landets VVS-grossister, så man 

kan se, hvordan udviklingen er 

– geografisk og fordelt på brancheområderne 

rør, varme, sanitet 

og andet. 

- I opgørelsen fra årets første tre 

kvartaler er der en fremgang i 

den realiserede omsætning på 

ca. 14 procent. Da prisstigningerne 

har været på omkring tre 

procent er den reelle stigning på 

12 procent, lyder det fra Kim 

Holst. 

- At omsætningen har været så 

høj kommer formentlig ikke bag 

Lageromsætning 1/1-30/9 2006/2005 fordelt på RØR – VARME – SANITET – ANDET 

tus. kr. 2006 procent tus. kr. 2005 procent Difference procent 

RØR 2.294.513 47,92 % 2.026.014 48,00 % 13,25 % 

VARME 1.283.337 26,80 % 1.147.658 27,19 % 11,82 % 

SANITET 977.427 20,41 % 877.032 20,78 % 11,45 % 

ANDET 232.950 4,87 % 170.539 4,04 % 36,60 % 

4.788.227 100,00 % 4.221.243 100,00 % 13,43 % 

VVS-omsætning 1. januar – 30. september 2006/2005 

på nogen. Ledigheden er i bund, 

og der er mangel på arbejdskraft 

de fleste steder. I alt et billede, 

som viser, at der er fuld fat 

på over hele linjen. 

Mange baderum 

- En del af stigningen kan formentlig 

stadig tilskrives en stor 

travlhed med at bygge nye badeværelser. 

Der er fortsat en klar 

tendens til, at sanitetsdelen fylder 

meget på nummersiden, 

mens omsætningssiden holder 

sig på et konstant, men stigende 

niveau. 

Selv om landets byggevaremarkeder 

også oplever en stadig stigende 

omsætning på sanitet og 

armaturer, så vokser omsætningen 

også hos de professionelle. 

Det skyldes, vurderer Kim 

Holst, at interessen for det individuelle 

bad stiger. 

Kim Holst understreger, at opgørelserne 

skal bruges som en 

indikator, for naturligvis kan 

der være udsving, som skyldes 

større byggerier eller særlige 

sæsonudsving. 

 

Rørforeningen udarbejder 

hver anden måned en oversigt 

om VVS-omsætningen 

og lageromsætningen inden 

for områderne rør, varme, 

sanitet og andet. 

HVAC magasinet bringer en 

omtale af disse tal med kommentarer 

fra adm. dir. Kim 

Holst fra Rørforeningen. 

I opgørelserne sammenlignes 

omsætningstal fra tilsvarende 

periode i 2005 i 

kolonnerne ”Diff.” 

Opgørelsen ”lager” dækker 

over det direkte salg fra lager. 

Opgørelsen ”forskrivning” 

dækker over salg af produkter 

til større opgaver. 

Under punktet ”andet” 

gemmer sig omsætning af 

bl.a. værktøj og el på simpel 

niveau. 

Tus. kr. Lager 2006 Forskr. 2006 Total 2006 Lager 2005 Forskr. 2005 Total 2005 Diff. Lager Diff. Forskr. Diff. Total 

Sum Nord 507.717 96.457 604.174 422.058 85.884 507.942 20,30 12,31 18,95 

Sum Syd 688.863 149.665 838.528 604.484 104.828 709.312 13,96 42,77 18,22 

Sum Øst 813.842 178.655 992.497 690.787 142.091 832.878 17,81 25,73 19,16 

Sum Vest 447.815 113.166 560.981 417.124 92.932 510.056 7,36 21,77 9,98 

Sum Fyn 403.422 74.623 478.045 374.837 60.051 434.888 7,63 24,27 9,92 

Sum Sjælland 1.926.568 281.117 2.207.685 1.711.953 271.151 1.983.104 12,54 3,68 11,32 

Sum Total 4.788.227 893.683 5.681.910 4.221.243 756.937 4.978.180 13,43 18,07 14,14 

HVAC 12 · 2006

Makita bore-/ 

skruemaskine 

2 V med 2 gear. Leveres i 

kuffert. Type 6270DWALE. 

16 momenttrin + boretrin. 

Med gummigreb, 2 stk. 

2,0 Ah akku batterier og 1 

stk. lader 

BD nr. 50 5120.212 

Normalpris kr. 2.240,- 

1.299,- 

Alto støv- og vådsuger 

27 ltr. Med automatisk startstop 

for elværktøj, fi lterrengøring 

”push & clean”med udstyr 

samt adaptor for elværktøj. 

Vaskbart polyesterfi lter M 

klasse for sundhedsfarligt 

støv. ATTIX 360-21 

BD nr. 50 5500.436 

Normalpris kr. 3.060,- 

2.195,- 

Porsche Multihammer 

Type P´7911. Gearhus i aluminium og karbon. 705W. 

Lang levetid. Ø 20 mm i beton. Trinløs hastighed. 

To gear: 0-1.000 / 0-2.800 o/min. Mejsel-funktion. 

Multifunktions-omskifter. Selvspændende patron. 

Drejemoment 15/6 Nm. Enkeltslagenergi 0-2,0 joule. 

Leveres i transportkasse. 

BD nr. 50 5010.911 

Normalpris kr. 3.995,- 2.999,- 

StærkeTILBUD 

Makita 6722DW Akku stav skruemaskine 

Med knækfunktion højre/venstre løb, automatisk 

spindelarretering, LED lys, gummigreb og integreret 

4,8V batteri. Kuffert med lader, rem og 80 dele tilbehør. 

BD nr. 50 5133.300 

Normalpris kr. 550,- 

Nippon 

kalveskindshandske 

Tætsiddende, blød og uforet 

med bomuldsoverhånd og 

velkro-luk. Velegnet til pakkearbejde. 

Str. 7-11. 

BD nr. 50 8005.0XX 

Normalpris kr. 90,- 

44,- 

279,- 

Priserne er ekskl. moms. Gældende både ved afhentning og levering, fra 1. november 2006 til 25. november 2006. Priserne er nettopriser baseret på salg i hele emballager og udenfor 

gældende samhandelsaftale. Mellemsalg forbeholdt. Normalpriser er gældende pr 1. november 2006, der tages forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer.

F j e r n v a r m e 

Fjervarme – en fortsat en succes efter BR06? 

12 

Skal fremtiden bygge på 

fjernvarme eller 

individuelle løsninger? 

Af Bjarne Lykkemark og 

civilingeniør Jesper Møller 

Larsen, Rambøll Energi & Miljø 

Vil vi i fremtiden i de nye boligområder 

fortsat se kollektiv 

varmeforsyning med fjernvarme, 

eller vil de individuelle løsninger 

dominere? 

Det er efter vores vurdering et 

centralt spørgsmål, og når vi 

gennemser de udmærkede artikler 

om nye produkter i HVAC 

magasinet, fornemmes det, at 

de individuelle løsninger vinder 

frem på opvarmningsmarkedet, 

selvom det fortsat er fjernvarme 

og til dels individuel naturgas, 

der dominerer. 

Hvad vil der så ske fremover, 

efter det nye bygningsreglement 

er trådt i kraft? 

Vil fjernvarme, der dækker 

mere end 60 procent af rumopvarmningen 

og som udnytter 

kraftvarme, spilvarme, biomasse 

og lavværdige brændsler fortsat 

have en rolle at spille i områder 

med et lavt energiforbrug? 

Opvarmningsformer i nye 

boligområder 

I mange kommuner sker der i 

dag en kraftig vækst i antallet af 

nye boliger, og nye boligområder 

ser dagens lys i mange forstæder. 

Nye krav i bygningsreglementet 

til varmeforbruget i 

nybyggeri, stigende brændselspriser 

samt lempede krav om 

tilslutning af lavenergihuse til 

kollektive forsyningsområder 

betyder, at mange kommuner – 

både varmeselskaber og den nye 

boligejer – i dag er i vildrede, 

når der skal vælges varmeforsyningsform. 

Rambøll har med støtte fra 

Energistyrelsens Energiforskningsprogram 

(EFP) 2005 udført 

et forskningsprojekt om 

varmeforsyning i nye boligområder. 

Baggrunden for projektet 

var først og fremmest de nye 

krav i bygningsreglementet til 

bygningers energiforbrug til opvarmning, 

der trådte i kraft fra 

april i år, og som betyder, at 

35.000.000 

30.000.000 

25.000.000 

20.000.000 

15.000.000 

10.000.000 

5.000.000 

0 

-5.000.000 

Oliefyring (reference) 

energirammen til opvarmning 

reduceres med ca. 30 procent. 

Hvis fjernvarmen fortsat skal 

være en attraktiv opvarmningsform 

for både forbrugere og 

samfundet som helhed, skal 

varmetabet i ledningsnettet og 

omkostningerne forbundet med 

etableringen af nettet reduceres 

væsentligt. 

I rapporten er det bl.a. belyst, 

hvordan effektbehovet for et nyt 

hus kan reduceres med 80 procent, 

hvis der vælges varmtvandsbeholder 

frem for gennemstrømningsvandvarmer. 

En 

reduktion i effektbehovet forplanter 

sig op gennem systemet 

og giver store besparelser. 

I projektet er et traditionelt og 

et optimeret fjernvarmesystem 

sammenlignet med en række 

individuelle varmeforsyningsløsninger 

samt opvarmning 

med naturgas. Resultatet viser, 

at den optimerede fjernvarmeløsning 

både miljømæssigt som 

samfundsøkonomisk vil være 

den bedste løsning, kun overgået 

af en luftbaseret varmepumpeløsning. 

Usikkerheden 

omkring teknologien og hensy- 

Antal boliger forsynet med fjernvarme 

Naturgas (traditionelt) 

Træpillekedel 

Varmep umpe (jord/vand) 

Varmepumpe (luft/luft)+sol 

Kilde: Danmarks Statistik 

Brændeovn+sol 

Fjernvarme - traditionel VVB 

Fjernvarme - traditionel GVV 

Fjernvarme - optimeret VV B 

Fjernv arme - optimeret VVB/so l 

Fjernvame - optimeret VVB/bio 

Fje rnvarme - optimere VVB/central 

Figur 1. Samfundsøkonomiske besparelser ved belyste varmeforsyningsløsninger i forhold til individuel oliefyring – for et helt 

boligområde. Nutidsværdi i 2006-priser over 20 år. 

HVAC 12 · 2006

Uponor A/S indgår i den verdensomspændende Uponor-koncern, der har hovedsæde i 

Finland. Koncernen er blandt verdens førende producenter inden for rørsystemer i plast, 

som anvendes til vandforsyning, naturgasdistribution, VVS, telekommunikation og spildevandsafledning. 

Uponors systemløsninger bruges både til offentlige og private bygge- og 

anlægsopgaver. I Danmark foretages salg og distribution fra Uponors kontorer i Glostrup 

og Hadsund. 

Vil du være en del af VVS-branchens ledende 

brand „seksdobler“ vi din chance 

Hos Uponor VVS har vi forrygende travlt og søger derfor 6 nye medarbejdere til vores kontor i Glostrup. 

Hvis du er typen som gerne vil være en del af en verdensomspændende koncern med masser af personlige 

udviklingsmuligheder, er det nu dine drømme kan blive indfriet. 

Produktchefer med pondus 

Vi søger to produktchefer til at styrke organisationen. Én produktchef til Brugsvand-segmentet og én 

til Varme-segmentet. Det er nyoprettede stillinger, og du får derfor mulighed for at præge dine egne 

arbejdsopgaver. Desuden kommer du til at medvirke til udviklingen af Uponors fremtidige produktportefølje 

i dit segment. 

Vi forestiller os, at du har erfaring med eller interesse for VVS-branchen. Du er sikkert uddannet VVSingeniør, 

VVS-installatør eller VVS-tekniker, men vi er åbne for anden relevant teknisk baggrund og 

uddannelse. 

Salgs- og udviklingsingeniør med VVS speciale 

Er du en af vores to nye salgs- og udviklingsingeniører, som skal udvikle området for Uponors rørsystemløsninger 

i segmentet kontor- og etagebyggeri? Det drejer sig om én stilling øst for Storebælt og én vest 

for Storebælt. Dine primære arbejdsopgaver bliver opsøgende rådgivning og salgsarbejde ved udvalgte 

kunder i segmentet. 

Det er vigtigt, at du har praktisk erfaring fra byggebranchen enten som entrepriseleder, byggepladsleder, 

projektleder eller lignende. Du har sikkert en uddannelse som bygningsingeniør, bygningskonstruktør 

eller byggetekniker med speciale i eller interesse for VVS. 

Key account manager med analytiske evner 

Vi søger en resultatorienteret key account manager til at hjælpe med at fastholde og udbygge den vækst, 

som vi i øjeblikket oplever. Som key account manager hos Uponor får du ansvaret for kundebesøg i hele 

Danmark. 

Stillingen sætter krav til stor teknisk indsigt, og du har sikkert en baggrund inden for VVS-branchen, enten 

som VVS-installatør eller VVS-grossist, men vi er åbne overfor en anden baggrund eller uddannelse. 

VVS-konsulent med drive 

Vi søger en VVS-konsulent til at betjene og udvikle vores kundekreds i Storkøbenhavn. En anden vigtig 

del af dine arbejdsopgaver er at undersøge projektmarkedet, fremskaffe viden om området samt skabe 

tætte relationer til dine kunder, som primært er VVS-installatører og VVS-grossister. 

Vi forestiller os, at du har erfaring som sælger eller rådgiver inden for VVS-branchen. Din uddannelsesmæssige 

baggrund er ikke afgørende, men en uddannelse indenfor VVS-branchen, f.eks. VVS-montør, 

VVS-tekniker eller lignende, vil være en god ballast til jobbet. 

Flere oplysninger på www.uponor.dk 

Læs mere om alle stillingerne og få praktisk information på www.uponor.dk. Vi ser frem til at modtage 

din ansøgning. 

Uponor A/S Banemarksvej 2 A T 43 26 34 00 

Uponor VVS 2600 Glostrup F 43 26 34 84 

W www.uponor.dk


Skal fremtiden bygge på... 

Fortsat 

net til komforten får dog mange 

til at fravælge varmepumper 

frem for de kollektive varmeløsninger. 

Nye vilkår for opvarmning 

af byggeri 

Ændringerne af bygningsreglementet 

betyder i praksis, at 

energirammen for nyt byggeri 

samt større ændringer af eksisterende 

bygninger reduceres. 

Metoden til beregningen af 

energirammen ændres samtidigt 

som en konsekvens af EU’s 

bygningsdirektiv fra 2002. Efter 

den nye beregningsmetode omfatter 

energirammen nu også 

energibehovet til varmt brugsvand 

samt eventuelt køling i 

bygninger. Den nye beregningsmetode 

betyder endvidere, at 

varmetilskud fra et VE-anlæg - 

f.eks. et solvarmeanlæg monteret 

på bygningen - kan modregnes 

i energirammen. 

Eksempelvis er energirammen 

13,4 MWh for et hus på 160 kvadratmet, 

mens energirammen 

er 9,2 MWh for et hus på 100 

kvadratmeter. Energirammen 

er et udtryk for den maksimale 

mængde energi, der må leveres 

boligen til: opvarmning, ventilation, 

køling, varmt brugsvand 

samt belysning for visse bygningsformer. 

På den baggrund må varmebehovet 

for boliger, hvor der sker 

et konverteringstab i en kedel, 

være mindre end varmebehovet 

for en bolig, der modtager energien 

via en fjernvarmeunit. En 

lav kedelvirkningsgrad må med 

andre ord kompenseres gennem 

bedre isolering. 

Endeligt er der i de nye energibestemmelser 

indført bestemmelser 

om lavenergibygninger. I 

bygningsreglementet opereres 

med to lavenergiklasser, hvor 

energirammerne er reduceret 

med ca. 30 procent og 50 procent 

i forhold til almindeligt 

byggeri. En ændring af tilslutningsbekendtgørelsen 

betyder 

samtidigt, at kommunerne efter 

ansøgning skal give dispensa- 

14 

tion fra tilslutningspligten for 

bygninger, der opfylder energikravene 

til lavenergibyggeri. 

Dispensationsmuligheden 

har 

været udsat 

for hård 

kritik fra 

flere sider og 

kan i værste 

konsekvens 

betyde, at de 

kollektive 

varmeleverandørerseksistensgrundlag 

udhules. Det er 

dog tvivlsomt 

hvorvidt omkostningerne 

forbundet med 

den ekstra isolering af lavenergibebyggelse 

står mål med 

de årlige besparelser, der kan 

opnås på varmeregningen. 

Ikke desto mindre har flere 

kommuner og forsyningsselskaber 

valgt at stoppe udbygningen 

af de kollektive varmeforsyningssystemer 

i visse udbygningsområder, 

der således er 

overladt til individuelle varmeforsyningsløsninger. 

EFP-projekt 

De økonomiske konsekvenser 

for forbrugerne og samfundet 

som helhed spiller en nøglerolle, 

når nye varmeforsyningsprojekter 

skal godkendes i dag. 

Med vedtagelsen af de nye energibestemmelser 

skal der fortsat 

udarbejdes projektforslag for 

nye varmeforsyningsprojekter, 

hvor de samfunds-, selskabs- og 

brugerøkonomiske konsekvenser 

ved projektet belyses. Samtidigt 

skal projekternes energi- 

og miljømæssige konsekvenser 

vurderes – i tråd med varmeforsyningslovensformålsbestemmelser. 

Udover de energi- og miljømæssige 

samt økonomiske analyser i 

projektet er der kigget på mulighederne 

for minimering af 

omkostningerne ved etableringen 

og driften af fjernvarmedistributionsnettet.Omkostningerne 

forbundet med etablering 

af ledningsnettet og ikke 

mindst driftsomkostningerne 

relateret til varmetabet i ledningerne 

vil med 

de skærpede 

energikrav 

udgøre en 

forholdsmæssigt 

større andel 

af de 

samlede 

varmeomkostninger 

end 

tidligere. 

I projektet 

er 

umiddelbartrealiserbare 

besparelsespotentialer 

i forhold til gængs praksis (referencen) 

således undersøgt for: 

• Bygningens effektbehov 

• Distributionsnettets rørtyper 

• Distributionsnettets tracering 

• Distributionssystemernes 

differenstryk 

• Varmetab og flow i 

distributionssystemet 

Metoderne er i projektet anvendt 

på standardbebyggelse 

(tæt-lav og åben-lav) i to modelområder 

i Støvring henholdsvis 

Aalborg og resultaterne herfra 

er anvendt som grundlag for 

sammenligning af fjernvarme 

med individuelle forsyningsformer. 

Store 

besparelsespotentialer 

Undersøgelsen viste, at der fortsat 

eksisterer en række muligheder 

for optimeringer af ledningsnettet 

set i forhold til traditioneldimensioneringspraksis. 

Ved at benytte varmtvandsbeholdere 

(VVB) i bygninger frem 

for gennemstrømningsvandvarmere 

(GVV) kan effektbehovet 

for den enkelte bolig reduceres 

med op til 80 procent. Reduktionen 

betyder en besparelse på 

mere end 6000 kr. pr. bolig i anlægsomkostninger 

og et reduceret 

årligt varmetab i ledningsnettet 

på ca. 1,7 MWh pr. bolig. 

Besparelserne forudsætter korrekt 

dimensionering af distri- 

butionsnet og brugerinstallationer, 

hvilket bl.a. kan sikres gennem 

værkets leveringsbestemmelser. 

Anlægsbesparelserne 

bør komme til udtryk i tilslutningsbidraget, 

så brugerinstallationen 

med VVB bliver anlægsøkonomisk 

neutral over for 

brugerinstallationer med GVV. 

Besparelserne ved at anvende 

twin-rør frem for standard rørpar 

i projektet er opgjort til ca. 

1.250 kr. pr. bolig i anlægsomkostninger 

og et årligt reduceret 

varmetab på ca. 1,2 MWh pr. 

bolig. 

Markedet for de nye rørtyper 

har været ”tøvende” og det er i 

projektet forudsat, at udbudet 

af twin-rør udvides med dimensionerne 

Ø15, Ø12 og Ø10. Andre 

rørtyper som f.eks. æggeformede 

rør kan formodentlig på længere 

sigt give anledning til 

yderligere besparelser, men vurderes 

ikke pt. at være et generelt 

alternativ på markedet. 

Distributionssystemets samlede 

længde i et udbygningsområde 

kan variere meget afhængig af 

bebyggelsens udformning og 

bygningernes placering på 

grundene. Beregninger af et optimeret 

rør-tracé i de undersøgte 

udbygningsområder har givet 

anledning til besparelser i anlægsomkostninger 

fra 0 kr. til 

ca. 1.450 kr. pr. bolig og i et årligt 

reduceret varmetab fra 0 

MWh til ca. 0,2 MWh pr. bolig 

afhængigt af størrelsen af og 

afstanden mellem boligerne. 

Et alternativt rørtrace forudsætter 

typisk at der er taget højde 

herfor i lokalplanlægningen 

ligesom der kan være visse 

praktiske problemstillinger forbundet 

med f.eks. rørføring 

over fremmed grund. 

Ved større udstykninger bør 

boosterpumper overvejes. Under 

hensyntagen til trykforhold 

i det eksisterende distributionsnet 

og terrænforhold i udbygningsområdet 

kan boosterpumpen 

anvendes til at minimere 

dimensionerne i distributionsnettet. 

I projektet udgør den beregnede 

besparelse ved boosterpumper 

i anlægsomkostninger 

fra 0 til 1.200 kr. pr. bolig afhængigt 

af størrelsen af det respektive 

udbygningsområde - 

HVAC 12 · 2006

Ny køreglad Trafic! Prøv den.. 

Et design ikon i det danske gadebillede er blevet endnu bedre. Den nye faceliftede Renault Trafic, der netop er “landet” i Danmark, er blevet stærkt optimeret på 

varebilens kerneområder - design, komfort, teknologi og økonomi. Trafic fører sig frem med nyt dynamisk frontparti, et kompakt varerum på 5-8 m 3 , nye Common Rail 

turbo dieselmotorer med op til 145 hk og 6-trins superøkonomisk Quick-Shift automatgearkasse. Typisk Renault er Trafic tilført et overdimensioneret bremsesystem, der 

gør bremseegenskaberne endnu mere sublime. Kom ind og oplev Trafic’s køreglæde. Er den for lille, anbefaler vi storebroderen - den nye kubikstærke Renault Master. 

Den nye Master og Trafic tilbyder mere 

Trafic: 3 nye 2.0/2.5 dCi motorer 

Master: 3 nye 2.5 dCi motorer 

Trafic: Op til 170 km/t - 12,7 km/l 

Master: Op til 160 km/t - 11,5 km/l 

Trafic: fra 5-8 m 3 varerum 

Master: fra 8-13,9 m 3 varerum 

Trafic: 12 års rustbeskyttelsesgaranti 

Master/Trafic: 2 års vejhjælp 

Master/Trafic: Drivliniegaranti 3 år/200.000 km 

Master/Trafic: Quick-Shift automatgearkasse 

Master/Trafic: Klassens korteste bremselængde 

..oplev også den nye kubikstærke Master! 

Trafic fra kr. 

EUROPAS STØRSTE VAREBIL-LEVERANDØR 

www.renault.dk 

Modelprogrammet fra Europas største varebilleverandør 

omfatter udover Master og Trafic også 

Renault Scénic og Renault Espace. 

Master fra kr. 

158.900 164.900 

Priser er ekskl. moms og ekskl. leveringsomkostninger.


Skal fremtiden bygge på... 

Fortsat 

med ekstraudgifterne til pumperne 

indregnet. 

Anvendelsen af pumperne vil 

ligeledes give anledning til en 

mindre reduktion i varmetabet 

i ledningsnettet på omkring 0,1 

MWh pr. bolig. 

Ved etablering af boosterpumper 

i forbindelse med udbygningsområder, 

bør disse endvidere 

anvendes til at sænke 

fremløbstemperaturen lokalt. 

Der er beregnet en årlig besparelse 

i varmetab på ca. 0,6 MWh 

pr. bolig uanset størrelsen af 

udbygningsområdet ved at sænke 

fremløbstemperaturen i områderne. 

Sænkningen af temperaturen 

i fremløbet kan bl.a. 

være med til at gøre anvendelsen 

af boosterpumper rentabelt 

selv i mindre udbygningsområder. 

Gennem valg af installation, 

rørtyper, stikledning, boosterpumper 

samt en optimeret ledningsdimensionering 

generelt – 

bl.a. trykniveauer - findes der 

samlet set et stort potentiale for 

at reducere effektbehovet og 

dermed omkostningerne for 

ledningsnettet ved kollektive 

varmeforsyningsløsninger. 

Optimeringen betyder i de konkrete 

projekter, at anlægsprisen 

for fjernvarme pr. bolig kan reduceres 

med omkring 12.000 

kr. Varmetabet i ledningsnettet 

er i samme forbindelse reduceret 

fra omkring 32 procent til 17 

procent. Det kan alene på den 

baggrund undre, at de anvendte 

optimeringsprincipper ikke anvendes 

i langt større grad i dag, 

end de gør. 

God samfundsøkonomi 

I projektet er seks forskellige 

fjernvarmescenarier holdt op 

mod en række individuelle varmeforsyningsløsninger.Fjernvarmescenarierne 

omfatter anvendelse 

af traditionelle henholdsvis 

optimerede distributionssystemer. 

Derudover er der 

set på konsekvenserne ved forskellige 

varmeproducerende 

enheder. Decentral kraftvarme 

med og uden sol, biomasse 

16 

samt varme produceret på et 

centralt kraftvarmeværk er 

blevet analyseret. 

For alle varmeløsningerne er 

de samfundsøkonomiske konsekvenser 

vurderet. Resultatet 

fremgår af nedenstående figur. 

Beregningerne i projektet viser, 

at individuelle luft/luft varmepumper 

vil være det samfundsøkonomisk 

bedste alternativ og 

giver anledning til den største 

besparelse i forhold til individuel 

oliefyring, der er benyttet 

som reference. Varmepumpeløsningerne 

vurderes dog at 

være forbundet med en vis 

usikkerhed omkring især levetiden 

samt virkningsgraden af 

anlæggene. Varmepumperne er 

imidlertid den eneste løsning, 

hvor anvendelsen af elopvarmning 

alene vil være muligt. 

Gulvvarmen vælges ofte af 

komfortmæssige eller æstetiske 

årsager og på landsplan kan 

der konstateres en stigende 

tendens til anvendelse af gulvvarme 

alene. Gulvvarme er 

ikke mulig med luft/luft varmepumper, 

hvor varmen til opvarmning 

fordeles med et ventilationssystem 

og en væsentlig 

forklaring på at luft/luft varmepumper 

er det bedste samfundsøkonomiske 

alternativ er 

den manglende anlægsinvestering 

i et bekosteligt gulvvarmesystem, 

som er indeholdt i 

alle de øvrige løsninger. 

De individuelle varmeforsyningsløsninger 

baseret på faste 

biobrændsler er samfundsøkonomisk 

set neutrale løsninger i 

forhold til olie – uden at konsekvenserne 

ved partikelforureningen 

er indregnet. 

Beregningerne viser endvidere, 

at fjernvarmeløsningerne i forhold 

til oliefyring samt individuel 

naturgasforsyning vil udgøre 

de samfundsøkonomisk 

set bedste resultater i alle tilfælde. 

Blandt de undersøgte 

fjernvarmescenarier er der 

imidlertid stor forskel på resultaterne. 

Ved at reducere effekt- 

Opvarmning af Danmarks 

ca. 2,5 mio. boliger 

Oliefyr 

18% 

Naturgas 

15% 

Fjernvarme uden 

elproduktion 4% 

Elvarme 

6% 

Fastbrændsel 3% 

Varmepumpe 0.4% 

Central 

37% 

Decentral 

kraftvarme 

17% 

behovet gennem valg af varmtvandsinstallationer 

og et optimeret 

design af ledningsnettet 

kan de samfundsøkonomiske 

besparelser ved fjernvarmen 

således øges med mere end 30 

procent. 

I projektet er det forudsat, at 

det øgede varmebehov i udbygningsområderne 

kan dækkes af 

de eksisterende produktionsanlæg, 

ligesom der ikke er indregnet 

udgifter til evt. anlæg af 

transmissionsledninger frem 

til udstykningsområdet. 

Yderligere investeringer kan i 

praksis betyde, at de ”dårligste” 

fjernvarmeløsninger, hvor 

der bl.a. benyttes GVV samt 

traditionelle dimensioneringsprincipper, 

ikke vil være konkurrencedygtige 

løsninger i 

forhold til f.eks. individuel na- 

turgas. I projektet er der endvidere 

udført en række følsomhedsvurderinger, 

hvor konsekvenserne 

ved bl.a. stigende 

brændselspriser, større investeringer 

og mindre tilslutning 

er vurderet. 

Store potentialer 

Samlet set viser EFP-projektet, 

at fjernvarme stadigt er en fornuftig 

og konkurrencedygtig 

løsning, når nye boligområder 

skal varmeforsynes. Det reducerede 

varmebehov betyder dog, 

at fjernvarmens status som 

foretrukken opvarmningsform 

for såvel forbrugeren og samfundet 

som helhed ikke længere 

kan tages for givet. 

De nye rammebetingelser fordrer, 

at der tænkes i nye baner 

og nogle af de nye dimensioneringsprincipper 

for fjernvarmesystemer 

i højere grad tages i 

brug. Der vurderes fortsat at 

være et stort potentiale for forbedringer 

af systemerne – både 

her og nu og på længere sigt. 

Der er med den nye Projektforslagsbekendtgørelse 

fra Energistyrelsen 

fortsat stor fokus på 

samfundsøkonomi, hvilket 

præger projektet. For det enkelte 

fjernvarmeværk skal der 

også fortsat være stor opmærksomhed 

om ”at det skal kunne 

betale sig at få de nye forbrugere 

med” samtidig med at anlægsbidrag 

og tariffer vurderes nøje. 

Fra politisk hold er der stillet 

krav om yderligere energibesparelser 

i de kommende år og 

Energistyrelsen har bebudet 

yderligere stramninger af bygningsreglementet 

i både 2010 og 

2015. Hvis ikke potentialet for 

forbedringer af fjernvarmesystemerne 

udnyttes kan en naturlig 

konsekvens blive en fritstilling 

af alle boliger til den tid 

mht. valg af opvarmningsform. 

Set i det lys kan det kun gå for 

langsomt med at få ”opdaget” 

og implementeret de mange forbedringspotentialer, 

der ligger 

på vejen – klar til at blive samlet 

op – hvis fjernvarmen fortsat 

skal levere den økonomisk 

og miljømæssigt set bedste 

komfort i de danske stuer. 

 

HVAC 12 · 2006


Globaliseringens konsekvenser for danske forbrugere: 

18 

Skal fjernvarmekunderne 

betale for liberaliseringen 

af energisektoren? 

Af Lars Gullev, 

direktør i VEKS og 

formand for DBDH 

Den 21. august 2006 blev 

konferencen ”Fjernvarmens 

placering i globaliseringen - 

de erhvervsmæssige potentialer” 

afholdt i Industriens 

Hus i København. Konferencen, 

der var arrangeret i 

samarbejde mellem Fjernvarmens 

Informations Fond 

– FIF – og Danish Board of 

District Heating – DBDH – 

havde bl.a. indlæg fra Dansk 

Industri, Logstor, Danfoss, 

Energistyrelsen og EA Energianalyse. 

Disse indlæg er 

tidligere refereret i HVAC 

Magasinet nr. 10-2006. 

I indlægget ”Fjernvarmens placering 

i rummet mellem privat 

og offentlig virksomhed” blev 

der ikke direkte fokuseret på 

det erhvervsmæssige potentiale 

i forbindelse med globaliseringen. 

Indlægget havde fokus på 

globaliseringens konsekvenser 

for fjernvarmens fremtid i Danmark. 

Hvis man ser på udviklingen i 

København, så har liberaliseringen 

af elsektoren betydet, at 

der fra den 1. juli 2006 er blevet 

to aktører som ejere af de københavnske 

kraftvarmeværker 

– DONG Energy, der er ejet af 

den danske stat og Vattenfall, 

der er ejet af den svenske stat. 

Indtil juli 2006 var alle kraftvarmeværkerne 

i København 

ejet af samme selskab – Energi 

E2 -, der nu er en del af DONG 

Energy. 

Efter de politiske udmeldinger 

er det planen inden for få år at 

privatisere en væsentlig del af 

DONG Energy ved en børsintroduktion. 

Der er derfor væsentlig 

interesse omkring DONG Energy’s 

indtjening frem mod børsintroduktionen. 

Umiddelbart vil mange nok 

mene, at to producenter i stedet 

for én vil betyde mere konkurrence 

og dermed lavere priser 

for fjernvarmekunderne. Virkeligheden 

bliver sandsynligvis 

en ganske anden. 

To konkurrerende producenter 

betyder, at mange af de data, 

der tidligere blev lagt åbent 

frem for at kunne sandsynliggøre 

en korrekt kalkulation af 

varmeprisen, fremover vil blive 

klassificeret som kommercielle 

data, der ikke kan fremlægges. 

Fremlægges data alligevel, vil 

det sandsynligvis bringe Konkurrencestyrelsen 

på banen, da 

oplysningerne kan begrænse 

konkurrencen! 

Prissætningen af varmeleverancer 

er dermed blevet mindre 

gennemsigtig. 

Tidligere har Energi E2 købt naturgas 

hos DONG Energy på en 

langtidskontrakt til en fornuftig 

pris. Fra nu er DONG Energy 

ikke alene ejer af de naturgasfyrede 

kraftvarmeværker i København, 

men selskabet er også 

gasleverandør til disse. Det giver 

en enestående mulighed for 

at fastsætte en høj gaspris i perioder 

med stor efterspørgsel på 

fjernvarmeproduktion for derigennem 

at øge indtjeningen på 

varmeproduktion. Samtidig kan 

anvendes en anden gaspris internt 

i koncernen, når elproduktionen 

skal prissættes. 

Set fra en fjernvarmekundes 

verden er der ingen sikkerhed 

for, at privat ejerskab af fjernvarmesektoren 

giver lavere priser. 

Derimod står det klart, at 

uanset hvilken ejerskabsstruktur, 

der fremover vil være gældende 

for den danske fjernvarmesektor, 

er den nuværende 

varmeforsyningslov ikke tilstrækkelig 

til at beskytte fjernvarmekunderne 

økonomisk. 

Det nuværende ”hvile-i-sigselv”-princip 

kan let gennem- 

Varmepris i kr. pr. år inkl. moms 

24.000 

21.000 

18.000 

15.000 

12.000 

9.000 

6.000 

3.000 

0 

hulles, såfremt fjernvarmeselskabet 

drives som et holdingselskab. 

Herved kan flyttes penge 

fra fjernvarmekunderne til andre 

aktiviteter. 

Som eksemplet fra København 

viser, kan prissætningen af 

fjernvarmeleverancer blive 

fuldstændig vilkårlig, hvis samme 

selskab ejer produktionsanlæg 

og samtidig er brændselsleverandør. 

Den nuværende varmeforsyningslov 

– og herunder også afgiftslovgivningen 

– har behov 

for en gennemgribende ajourføring, 

der inddrager de ændrede 

rammebetingelser i energisektoren. 

Fjernvarme – et koncept 

Men hvad er baggrund for at en 

ellers fornuftig fungerende 

dansk fjernvarmesektor kommer 

i den situation? 

Gennem de seneste 30 år har 

politisk fokus på udbygning af 

Udvikling i fjernvarmeprisen 2004/05 

2001 2002 2003 2004 2005 

Fjernvarmepris Olie Naturgas 

Fig. 1 - Kilde: Dansk Fjernvarme, årsberetning 2005 

fjernvarme og en høj prioritering 

af kombineret el og varmeproduktion 

– kraftvarme – været 

med til at sikre en meget høj 

energieffektivitet og brændselseffektivitet 

i det danske samfund. 

Den effektive energiudnyttelse 

HVAC 12 · 2006

Produktnyhed 

NaVent ® med vindues- og luftmængdestyring 

NaVent ® Controller er videreudviklet, således det nu er muligt både at styre 

vinduesåbninger og luftflow. 

Systemet fungerer på den måde at den friske luft tages ind igennem 

NaVent ® vægenhed. Styringen kan samtidig kobles til et vindue med automatisk 

åbningsfunktion. En føler i NaVent vægenhed måler luftgennemstrømningen 

- eventuelt i kombination med en luftkvalitets/CO2 sensor. 

Er luftgennemstrømningen igennem vægenheden for lav eller luftkvaliteten i 

lokalet for dårlig, åbnes vinduet gradvist med et 0-10 V signal. 

Såfremt luftgennemstrømningen eller luftkvaliteten herefter stadig er for 

dårlig opstartes den indbyggede EC energispareventilator således det ønskede 

luftskifte sikres. 

Systemet kan kobles til regn-/vindsensor således vinduet lukker ved signal herfra. 

Industrivej 59 

9600 Aars 

Tlf. 98 62 48 22 

www.airmaster.dk 

CO2 sensor 

NaVent ® Displaypanel 

NaVent ® Vægenhed


Skal fjernvarmekunderne... 

Fortsat 

ved kraftvarmeproduktion er 

efterhånden erkendt af de fleste, 

men alt for mange glemmer, 

at for at udnytte kraftvarmeproduktion 

er det tvingende 

nødvendigt, at der også er et 

ledningsnet og ikke mindst 

kunder! 

Mange opfatter fjernvarme som 

et alternativ til olie og naturgas, 

20 

i 1.000 

Antal 

1.600 

1.400 

1.200 

1.000 

800 

600 

400 

200 

0 

1988 

1989 

Antal boliger forsynet med fjernvarme 

1990 

1991 

1992 

1993 

1994 

1995 

Fig. 2 – Kilde: Dansk Fjernvarme, årsberetning 2005 

men dette er ikke korrekt. Olie 

og naturgas er brændsler, mens 

fjernvarme – og kraftvarmeproduktion 

– er et koncept. 

Konceptet muliggør udnyttelse 

af overskudsvarme fra affaldsforbrænding, 

industri samt elproduktion, 

anvendelse af forskellige 

brændsler som biomasse, 

kul, olie og naturgas og en- 

delig udnyttelse af geotermi og 

solvarme i større skala. Lidt forenklet 

kan fjernvarme opfattes 

som ”varme klunsning” – en 

opsamling af overskudsvarme, 

som ingen andre kan udnytte. 

Organisatorisk har Dansk Fjernvarme 

siden starten i 1903 og 

indtil begyndelsen af 1990’erne 

været organiseret som ”non-profi 

t” selskaber ejet af kommuner 

eller af fjernvarmekunderne. 

Selskaberne har økonomisk 

skulle hvile i sig selv og et even- 

Kilde: Danmarks Statistik 

1996 

1997 

År 

tuelt overskud skulle komme 

fjernvarmekunderne til gode. 

Med liberaliseringen af elsektoren 

er strukturen i måden at organisere 

fjernvarmeselskaber 

også begyndt at ændre sig. Nogle 

af disse ny organisationsformer 

har vi allerede set i Danmark 

og andre må forventes at 

være undervejs. 

Er bygningen utæt? 

– kontrollér med nyt InfraCAM og Minneapolis BlowerDoor 

Det nye bygningsreglement øger kravet til lufttæthed og energiforbrug. 

Præcisions Teknik har produkterne inden for termografi 

som sparer dig tid og øger indtjeningen. 

Ring eller klik ind på www.praetek.dk hvis du vil vide mere! 

Kommunalt holdingselskab 

Her organiserer kommunen de 

basale kommunale opgaver – f. 

eks. forsyning med elektricitet, 

gas, fjernvarme, vand og spildevand 

samt kollektiv transport - 

i et holdingselskab med det sigte 

at opnå stordriftsfordele og 

eventuelt skattebesparelser. Afhængig 

af den aktuelle lovgivning 

kan holdingstrukturen 

sikre, at overskud i en aktivitet 

kan modregnes i underskud i en 

1998 

1999 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

% af alle boliger 

anden aktivitet, hvilket reducerer 

den efterfølgende skattebetaling 

til staten (Eksempel fra 

Krakow i Polen). 

Leasing til 

den private sektor 

Her indgås en leasing kontrakt 

mellem den nuværende ejer af 

Præcisions Teknik as | Bjerringbrovej 74-76 | 2610 Rødovre | Tlf.: 44 54 01 70 | Fax: 44 54 01 71 | praetek@praetek.dk | www.praetek.dk 

fjernvarmeselskabet – typisk 

kommunen – og et privat selskab. 

Aftalen har typisk en løbetid 

på 15-25 år. Det private 

selskab overtager herefter ansvaret 

for administration, drift, 

vedligeholdelse og etablering af 

nyanlæg, mens kommunen fortsat 

har ejerskabet til aktiverne. 

Leasing-kontrakten indeholder 

forhold omkring regler for kalkulation 

af tarif, værdisætning 

af anlægsaktiver samt regler for 

afskrivninger. 

Blandt de mange udfordringer 

ved en sådan aftale er, hvordan 

man fastlægger ”kvalitetskrav” 

til levering, hvordan kunderne 

kompenseres ved manglende 

”kvalitet” samt hvordan aktiver 

værdisættes ved udløb af leasingperioden. 

Hvordan vurderes 

f.eks. restlevetid for kedler, 

ledningsnet, vekslerstationer, 

automatik og software? 

Leasing-selskabet leverer en årlig 

betaling til kommunen og 

ved leasingperiodens udløb opgøres 

værdien af aktiverne, 

hvilket som konsekvens kan 

have, at kommunen skal betale 

for at ”overtage” aktivt igen 

(Eksempel fra Vilnius i Litauen). 

Salg af fjernvarmeselskab 

En kommune kan også stå med 

et ønske om at sælge sin fjernvarmeforsyning. 

Baggrunden 

for en sådan beslutning kan 

være et ønske om fremadrettet 

udelukkende at fokusere på 

kommunale kerneydelser, et ønske 

om at få en professionel le- 

Priser fra 

kr. 49.900 ex. moms 

HVAC 12 · 2006

delse af fjernvarmeselskabet 

eller et ønske om at få penge i 

kassen til andre kommunale 

aktiviteter. Uanset hvad bevæggrunden 

kan være, er det væsentligt 

at kommunen som 

fremtidig storkunde sikrer sig 

indflydelse på fjernvarmetariffen 

samt har indflydelse på 

fastlæggelsen af kvalitetskravene 

til fremtidige varmeleverancer 

(Eksempel fra Polen med 

det finske selskab Fortum). 

Offentligt eller privat 

ejerskab? 

Som tidligere nævnt muliggør 

en effektiv fjernvarmesektor, at 

de overordnede politiske forpligtelser 

med hensyn til, om 

efterlevelse af f.eks. Kyoto-aftalen 

kan opfyldes. Endvidere kan 

de politiske ønsker om energieffektivitet 

og brændselsfleksibilitet 

opfyldes. 

Det er derfor nødvendigt, at 

denne balance opnås uden at 

fjernvarmekunderne, der ikke 

har mulighed for at vælge anden 

varmeleverandør, bliver økonomisk 

udnyttet af producenterne 

af fjernvarmen. 

Hidtil, hvor fjernvarmeproduktionen 

enten har været i offentligt/fjernvarmekunde-ejerskab 

eller i ejerskab, hvor prissætningen 

af varmeproduktionen 

har været reguleret, har det været 

muligt at gøre økonomien 

transparent, da der ikke har 

været specielle konkurrencehensyn 

at tage hensyn til. Fjernvarmen 

har fungeret under hvile-i-sig-selv-princippet, 

hvor 

”afkastet” fra varmeværkets 

drift er tilfaldet varmeforbrugerne 

i form af lave opvarmningsudgifter. 

Nogle vil måske indvende, at 

offentligt eller kunde-ejerskab 

giver risiko for manglende effektivitet 

på grund af manglede 

økonomiske incitamenter. 

Realiteten er imidlertid, at effektivitetsbestræbelserne 

på 

fjernvarmeværkerne gennem 

de seneste fem år har betydet, 

at på trods af en stigning i forbrugerpriserne 

på otte procent 

og endnu større stigninger i 

priserne på olie og naturgas, 

har det været muligt at holde 

de samlede fjernvarmepriser 

på et stabilt niveau. Der er således 

tale om et reelt fald i 

fjernvarmepriserne, som det 

fremgår af fig. 1. 

I dag er omkring en procent af 

den danske fjernvarmesektor i 

privat ejerskab. En sådan ejerstruktur 

kan på grund af konkurrencehensyn 

betyde, at økonomien 

bliver ugennemsigtig. 

Der kan være risiko for kortsigtede 

dispositioner, da resultater 

skal dokumenteres på kort sigt 

og krav til forrentning af ejernes 

indskudskapital vil genere 

omkostninger, der ikke forefindes 

i selskaber med offentlig eller 

kunde ejerskab. 

Endelig vil privat ejerskab i 

koncernstruktur muliggøre 

overflytning af overskud fra 

fjernvarmeaktiviteter til ejerne 

uanset bestemmelserne i den 

nuværende varmeforsyningslov. 

Som udgangspunkt vil det private 

ejerskab kunne give mulighed 

for en høj effektivitet på 

grund af økonomiske incitamenter, 

men spørgsmålet er, om 

denne gevinst kommer fjernvarmekunderne 

eller ejerne til 

gode. 

Udfordringer 


Både eksemplet fra København 

og beskrivelsen af forskellige 

fremtidige organisationsformer 

for den danske fjernvarmesektor 

viser, at der ligger en stor – 

men tvingende nødvendig – politisk 

opgave forude med opdatering 

af ikke blot varmeforsyningsloven, 

men også afgiftslovgivningen. 

Sker dette ikke, vil det blive 

Danmarks mere end 1.500.000 

fjernvarmekunder, der kommer 

til at betale prisen for liberaliseringen 

af energisektoren. 

Og det er vel ikke meningen? 

 

HVAC 12 · 2006 21

I K K K ø l e m e s s e 

22 

Inspirerende kølemesse 

med masser af nyheder 

Nogle af de store temaer på årets IKK kølemesse var energibesparelser, miljøhensyn og effektiv montage 

Salgschef Gero 

Böhmer viser 

Wilos nye spildevandspumpe. 

Et kig ind på Danfoss’ 

stand, hvor 

kompakte og gennemtestede 

units 

var et af hovedtemaerne. 


Knapt 30.000 messegæster besøgte efterårets 

IKK-messe i Nürnberg. 

Så det var 912 tilfredse udstillere, der kunne 

takke farvel efter tre travle messedage. 

Der var tre hovedtendenser på årets messe: 

Energibesparelser, reduceret udledning af 

CO 2 samt et ønske om hurtig og effektiv 

montage. I naturlig forlængelse af udviklingen 

inden for bygningsteknologi har IKK kølemessen 

udvidet sit fokusområde, så også 

vedvarende energi og varme er kommet 

med. 

Derved er kølemessen blevet en god platform 

for alle aktører inden for køling, hvor messegæsterne 

kan få et overblik og skaffe sig 

gode kontakter. 

Et overblik uden generende kopiprodukter, 

for i år blev der gjort en ekstra indsats for at 

dæmme op for udviklingen med dårligere 

kopiprodukter, som er set tidligere. 

Fra messesiden kan man ikke forhindre, at 

det sker, men man kan stille som betingelse, 

at alle udstillere overholder gældende 

lovgivning. Og det havde alle givet håndslag 

på. 

Et kig ind på 

Wilos færdigisolerede 

pumpe – 

en nyskabelse, 

som kan spare 

timer i montagen. 

Her ses starten på 

isakkumulering, som 

kan bruges til køling 

i dagtimerne. 

Der var travlhed 

overalt på årets 

IKK kølemesse. 

Rent vand og beskyttelse 

mod 

bl.a. legionella er 

et stort tema, så 

UV-stråling er 

aktuelt. 

HVAC 12 · 2006

Kvalitet på skemaet 

Nu tilbyder vi målrettede kurser for VVS-fagfolk. Vores nye uddannelseschef 

og udvalgte undervisere, er klar til at formidle deres viden 

på kursusmoduler inden for systemløsninger til VVS-branchen. 

Velkommen tilbage på skolebænken! Vi inviterer VVS’ere til at 

videreuddanne sig, så de bagefter skaber endnu bedre 

resultater på jobbet. Rørbænken - Uponor Uddannelsescenter 

– står for kvalitetskurser, der tilpasses dine behov. 

Rørbænken 

Uponor Uddannelsescenter 

Kurserne afholdes i vores helt nye undervisningslokaler i 

Glostrup, men kan også foregå i dit område. 

Læs mere på www.roerbaenken.dk


24 

Miljøet er i fokus 

– så udfasningen af 

CFC-gasser tales 

der meget om. 

Danske Danduct 

Clean præsenterede 

inspektions- 

og renseudstyr til 

både ventilationskanaler 

og kloaksystemer. 

Et kig ind på fi nske 

Vahterus’ stand, 

hvor salgskoordinator 

Johanna 

Hakala bl.a. præsenterede 

en række 

højeffektive 

komponenter. 

Inspirerende kølemesse... 

Alligevel var flere udstillere meget hemmelighedsfulde. 

Hos bl.a. Johnson Controls 

Sabroe havde man stillet en lukket unit op 

og skrevet, hvornår den blev åbnet. En gimmick, 

der trak et stort publikum. 

Kompakte enheder 

Fortsat 

Generelt set afspejler messen udviklingen inden 

for bygningsteknologi, hvor der er en tydelig 

tendens til ,at installationerne bliver mere 

og mere integrerede. Desuden ses det også fl ere 

og fl ere steder, at det er de samme grundinstallationer, 

der bruges til både køl og varme. 

Danmark er i front med miljørigtig energi, 

og flere danske firmaer oplevede da også 

nogle meget travle messedage. 

Flere af de større aktører inden for køleaggregater 

og kompressorer viste meget kompakte 

units. Units, som er monteret under kontrollerede 

forhold og gennemtestede, så al dokumentation 

for ydelser og kvalitet foreligger. 

Flere udstillere pegede på, at nok er de færdige 

units lidt dyrere, men de er til gengæld så billigere 

at installere. Desuden er en række af de 

velkendte fejlkilder elimineret – og det er også 

med til at billiggøre de løbende udgifter. 

Flere udstillere kunne også præsentere nye 

produkter med høje virkningsgrader og store 

spænd i frikølingsområdet. 

Italienske MTA viste bl.a. en vandkølingsmaskine 

– Anes FS – med frikøling i området 

fra 47 kW til 162 kW. 

Hos Fabric Air kunne messegæsterne igen se 

tekstilkanaler i mange farver. De er lette at 

montere og servicerer, fortalte direktør Brian 

Refsgaard. 

Et af det hollandske fi rma 

Omegas specialer er 

produktion af is på tidspunkter 

med billig energi. 

Isen bruges til køling 

i de energidyre perioder. 

Danske Fabric Air havde travlt 

med at fortælle om sine tekstilkanaler. 

Her ses adm. direktør Brian 

Refsgaard i intens samtale med 

en af de mange messegæster. 

Højeffektive rotorhjul 

var et af de store 

temaer på årets 


HVAC 12 · 2006


26 

Direktør Gert Rasmussen fra Hecodan 

(t.h.) benyttede lejligheden til at besøge 

sine samarbejdspartnere på IKK 

– her hilser han på MTA’s salgs direktør 

Dennis Bacchin (i midten). 

Wilo præsenterede 

sine højeffektive 

pumper på årets IKK 

kølemesse. 

Dantherm havde fl ere 

nyheder med på IKKmessen, 

bl.a. disse 

kompakte affugtere. 


Energiforbrug i fokus 

Fortsat 

Miljø- og energitemaerne var tydelige hos 

hollandske Omega, som viste varmevekslere 

til både køling og opvarmning af både olie, 

varmt vand og damp. 

Det særlige ved Omegas produkter er, at man 

kan forskyde energiforbruget til køleprocessen, 

så energien tappes om natten med de lave 

takster, men bruges i dagtimerne, hvor energipriserne 

er højere. Grundprincippet er, at 

der i nattetimerne laves en isakkumulering, 

og at isen så smeltes om dagen, så der afgives 

kulde. På den måde kan man skære toppen af 

sit kølebehov – og sin energiregning. 

Finske Vahterus præsenterede særlige rørvarmevekslere. 

Det er vekslere, som er meget 

kompakte, og hvor der tages det bedste 

fra pladevekslere og chill-vekslere. 

Salgskoordinator Johanna Hakala pointerede, 

at Vahterus selv har udviklet rørvarmevekslere 

fra bunden og ikke har bygget videre på 

velkendte produkter. Rørvekslerne er kompakte 

enheder, der kan arbejde med høj temperatur 

og højt tryk. Det er især køleindustrien, 

der efterspørger disse egenskaber. 

Danduct Clean kunne vise miljøtemaet på en 

interessant måde – nemlig robotter til rensning 

af ventilationskanaler – og som noget 

nyt også til inspektion af kloakledninger 

med et udstyr, som er vandtæt og ekstremt 

fleksibelt. 

Salgschef Torben Elbrønd fortalte, at det nu 

for alvor er ved at gå op for brugerne, at både 

Et kig ind på Multi- 

Wings stand med 

ventilatorhjul i alle 

dimensioner. 

Side om side med de 

højteknologiske 

produkter stod to 

dygtige is-billedhuggere 

og skar 

fl otte fi gurer i is. 

HVAC 12 · 2006

ISC 2000 

- den direkte vej til 

overvågning og regulering 

Overblik og styring via internettet 

Varme-, ventilations-, og brugsvandsanlæg kan overvåges 

og reguleres online – uanset hvor ejendommene er placeret. 

Det betyder, at den person, der har størst viden om styring og 

regulering, kan betjene anlæggene - eller du kan outsource 

varmemesterfunktionen. Det sparer tid til inspektionsrunder og 

kan give store energibesparelser. Eventuelle driftsstop kan forudses 

og afværges. 

Disse fordele opnår du med Clorius ISC 2000. Det er en ny 

styring, der benytter internettet til kommunikation - uafhængigt 

af netværk og speciel software. 

Clorius ISC 2000 kan tilsluttes internettet, LAN, WLAN og RS232 samtidig, 

så styringen kan fungere i et netværk og betjenes med håndterminal eller 

PDA og fra PC via internettet, LAN eller med mobil GSM-opkobling. 

Muligheder og fordele med Clorius ISC 2000: 

• Flyt betjeningen af stand-alone-styringer hjem på kontoret 

• Online aflæsning af f.eks. energi- og vandmålere 

• Clorius ISC 2000 har indbygget webserver, der giver direkte 

adgang via internettet 

• Betjenes fra PC med standard-browser via internettet eller via LAN 

• Betjenes lokalt med håndterminal eller PDA 

• Clorius Controls sætter i drift og sikrer, at teknikken virker. 

Det er let og sikkert for dig 

• Clorius Controls tilbyder abonnement med online varmemester 

• Attraktiv pris – også til mindre anlæg 

 

- borger for driftssikker 

regulering af varme og 

ventilationsanlæg. 

NYHED 

Clorius ISC 2000 er modulopbygget 

af standardkomponenter 

i en enkel 

og driftssikker teknik. 

Kontakt os og hør 

om mulighederne med 

ny teknologi 

Clorius Controls A/S 

Tempovej 27 

2750 Ballerup 

Tlf. 77 32 31 30 

Fax 77 32 31 31 

www.cloriuscontrols.com 

Business to Business www.btob.dk


28 

Et kig ind på KE Fibertecs 

stand, hvor man kunne se 

mange bud på ventilation 

med fi berkanaler – og referencer 

fra bl.a. Tyrkiske projekter. 

Her ses de regionale 

salgschefer Tommy Larsen og 

Christian Pedersen. 

Et kig ind mod Vahterus’ 

højeffektive 

rørvarmevekslere. 


kloakker og ventilationskanaler skal holdes 

rene og i god stand. 

- For ventilationskanalerne gælder det, at den 

forventede ydelse falder markant, hvis kanalerne 

ikke holdes rene. Både temperatur- og 

luftfølere støves til, så de ikke kan give de forventede 

ydelser, ligesom anlægget som helhed 

vil sluge langt mere energi end forudsat. En 

udvikling, som især bliver alvorlig, nu hvor 

den strammere energiramme er trådt i kraft. 

Spildevandtemaet var i centrum hos Wilo, som 

kunne præsentere en helt ny spildevandspumpe. 

Spildevandspumper er et nyt område for 

Wilo, men virksomheden kan udnytte sine 

kernekompetencer inden for pumpeteknologi, 

fortalte salgschef Gero Böhmer fra Wilo. 

Spildevandspumperne har en keramisk coatning, 

som gør den modstandsdygtig over for 

også mere aggressive væsker. 

Wilo præsenterede desuden tilpasset isolering 

til sine pumper. Man kan nu købe de tilpassede 

stykker isolering, som er lige til at 

sætte på pumpen og derved spare op til to timer, 

som man har skullet bruge til at tilpasse 

og udskære de mange stykker isolering. 

IKK har de senere år udviklet sig til også at 

omfatte anlæg og komponenter, som kan bruges 

til både køling og opvarmning, derfor 

havde bl.a. fi rmaet Cosystone fundet vej til 

Nürnberg. Et egyptisk fi rma, som fremstiller 

radiatorer, der kan bruges til både køling og 

opvarmning. Radiatorerne er i forskellige 

materialer – bl.a. varmeoverfl ader i kunststen 

og med konvektionskanaler skjult bagved. 

 

Adm. direktør Harry 

Wermer fra Omega, 

som bl.a. viste 

højeffektive 

varmevekslere. 

Fortsat 

HVAC magasinets 

redaktør Annemarie 

Balle var på besøg 

med både blok og 

kamera. Videoreportagen 

kan ses på 

HVAC magasinets 

hjemmeside. 

Ventilatorhjul 

designes i stadig 

mere effektive 

former – og interessen 

for dem 

var stor på årets 


Egyptiske Cosystone 

viste nyskabelser 

inden for radiatorer, 

hvor varme- 

eller kølekilden er 

gemt bag en overfl 

ade af f.eks. 

kunststen. 

HVAC 12 · 2006

Køreklar køling! 

Hurtig installation af 

komfortkøling med 

GOLD og CoolDX 

Ny kompakt køleenhed til GOLD-aggregater! 

Med CoolDX får du hurtigt og nemt et komplet 

system med fortrinlig komfortkøling. Enheden 

leveres klar til at sætte i drift komplet med kølemedium 

og integreret automatik. CoolDX dockes 

efter Plug&Play-princippet med et eksisterende 

GOLD-aggregat. Tilslut strømforsyningen og start. 

Nemmere kan det næppe blive! 

CoolDX er effektmæssigt tilpasset Swegons 

GOLD-aggregater i størrelserne 08 til og med 60. 

Et moderne luftbehandlingsaggregat fra 

Swegon garanterer, at du altid får et system, 

der er enkelt at projektere og hurtigt at installere. 

At det også har avanceret overvågningsfunktion, 

som kommunikerer med de fleste af de systemer, 

der findes på markedet, gør ikke sagen dårligere. 

Med Swegon som leverandør af alle typer rumløsninger får du adgang til et totalprogram af produkter og service, helhedsløsninger 

såvel som enkelte komponenter. Et effektivt indeklima gennem banebrydende helhedsløsninger er vores styrke. Besøg vores 

hjemmeside og læs mere om vores service og produkter til et behageligt indeklima. 

Swegon som er en del af Latourgruppen, udvikler, fremstiller og markedsfører produkter og systemløsninger til at opnå et sundt indeklima. 

Swegon og dets underafdelinger har ca. 800 ansatte og omsætter for ca. 1 mia. DKK. Produkterne bliver produceret på moderne fabrikker i 

Arvika, Tommelilla og Kvänum, hvor hovedkontoret også ligger. Salg foregår delvis via dets egen datterselskaber i Sverige, de nordiske 

lande og dele af Europa og delvis via forhandlere på andre markeder. 

www.swegon.dk


Overalt på årets IKK-messe kunne man se plancher for næste års IKK-messe i Stuttgart 

Splid i kølebranchen 

30 

Uenighed om, hvem der skal arrangere europæisk 

kølemesse – og hvor den skal have hjemsted 


Den største europæiske kølemesse 

har i årevis været synonym 

med IKK – og Nürnberg har været 

det foretrukne hjemsted for 

messen. Sådan er det ikke mere. 

Efter lang tids uenighed, er striden 

nu helt åbenlys, og de næste 

uger og måneder vil vise, hvem af 

de stridende parter, der vinder. 

Det eneste sikre er, at der kun 

bliver én vinder. 

Striden står bl.a. om, hvem der 

skal arrangere den europæiske 

kølemesse, og hvor den skal ligge. 

Folkene bag IKK har besluttet at 

slå sig sammen med Messe Stuttgart, 

som inden for det næste års 

tid vil opbygge Europas nok mest 

En del af de hidtidige udstillere 

på IKK har ønsket at blive i Nürnberg, 

og har derfor takket nej til 

at fortsætte samarbejdet med 

IKK. Udbrydergruppen har valgt 

at etablere et nyt udstillingskoncept 

under navnet Chillventa. 

Det eneste, de to udstillergrupper 

er enige om er, at der kun 

skal være kølemesse hvert andet 

år, og at udstillingsperioden 

skal ligge i oktober. 

IKK har lagt sig fast på en messeperiode 

fra den 8. til 10. oktober 

2008, mens Chillventa har 

valgt perioden 15. – 17. oktober 

2008. 

Fra begge messer understreges 

det dog, at både udstillere og besøgende 

skal bakke op om messen, 

hvis den skal blive en suc- 

Både på IKK-messen og på store pladser i Nürnberg havde Chillventa sat plakater op, 

hvor der blev slået på tromme for den nyetablerede messe, som skal holdes i Nürnberg. 

moderne messecenter. Det bliver 

stort og kommer til at rumme alle 

ønskelige faciliteter, og desuden 

bliver beliggenheden perfekt. 

Messe Stuttgart kommer til at ligge 

i gå-afstand fra lufthavnen, 

ligesom der bliver indrettet det 

nødvendige antal P-pladser. 

ces. Der er tale om et symbiotisk 

forhold, hvor begge elementer er 

afgørende for, om en messe er 

levedygtig. 

Synspunkter fra IKK: 


Fra IKK understreger direktør 

for VDKF og IKK GmbH Rudolf 

Pütz, at brandet IKK er verdenskendt 

og er blevet synonym 

med kvalitet inden for kølemesser. 

- Derfor forventer både udstillere 

og besøgende, at en kølemesse 

under navnet IKK er en 

international messe af høj kvalitet. 

For mig selv personligt er 

det ikke afgørende, hvor en 

messe af høj kvalitet ligger. Jeg 

vil besøge en god messe uanset 

hvor den holdes, så jeg tror 

fuldt og fast på, at et godt koncept 

som IKK’s og et optimalt 

samarbejde som med messen i 

Stuttgart vil resultere i en messe 

af høj kvalitet. 

Tilstrømningen af både udstillere 

og besøgende underbygger 

dette. I år har IKK har 893 udstillere 

– og det er 12 flere end i 

2004. 

Udstillergruppen består af 66 

procent udenlandske virksomheder. 

Rudolf Pütz tilføjer, at i forbindelse 

med opsplitningen af 

de europæiske kølemesser, har 

et flertal af årets udstillere 

besluttet sig for også at være 

med i Stuttgart i efteråret 

2008. 

Der er nogle udstillere, som 

stadig overvejer deres stilling, 

og det er helt forståeligt. 

Det vigtigste er, at en del af 

de udstillere, som allerede 

har sagt ja, er de store virksomheder. 

Formanden for IKK og præsident 

for VDKF e.V., Christian 

Stoltz bakker op om disse udtalelser 

ved bl.a. at kunne fortælle 

om meget tilfredse udstillere på 

årets IKK-messe. 

IKK-messerne, som nu har været 

holdt 27 gange, har altid afspejlet 

de aktuelle hovedtendenser. 

I år har det især drejet sig 

om at reducere CO 2 -udledningen 

og udfasning af HFC-gasserne. 

Desuden afspejler messen, 

at kølebranchen er en meget 

innovativ branche. 

Nogle af informationerne kan 

man naturligvis godt finde på 

internettet, men hverken nettet 

eller en nok så god webside kan 

nogensinde træde i stedet for en 

messe af denne kaliber, understeger 

Christian Stoltz. 

Jeg forventer i øvrigt, at de 

kommende års kølemesser i stigende 

grad vil udvide fokus til 

også at omfatte samlede anlæg, 

varmeanlæg og vedvarende 

energiformer som solceller og 

jordvarme. 

Udbygningen af messens fokusområder 

hænger bl.a. sammen 

med, at mere og mere af opvarmningsteknologien 

bliver 

baseret på køleteknik. 

Perspektiver i samarbejde 

Christian Stoltz uderstreger, at 

kølebranchen er en meget innovativ 

branche, og at det derfor 

er beklageligt, at fremtidens 

IKK-messer kun bliver holdt 

hvert andet år. 

For, siger han, det betyder jo, at 

nyhederne så vises senere. Den 

udvikling er til en vis grad imødegået, 

nu hvor Aircontec får et 

stort udstillingsområde på ISHmessen. 

ISH-messen vises også hvert andet 

år – og i netop de år, hvor 

der ikke bliver en IKK-messe. 

At trække Aircontec ind som en 

særudstilling på ISH falder godt 

i tråd med udviklingen på køleområdet. 

Her ser vi, at køling 

mere og mere bliver en del af 

bygningsteknologien. 

Men, understreger Christian 

Stoltz, det er Aircontec, der har 

indgået et samarbejde med ISH 

og ikke IKK. 

Der er et sammenfald af udstillere, 

og det ser jeg som en stor 

fordel, for dermed får mange af 

vores medlemmer adgang til de 

rette kunder, som de vil møde 

på ISH. 

Denne udvikling ville vi i øvrigt 

ikke have kunnet realisere, hvis 

vi var blevet i Nürnberg, for 

Messe Nürnberg ville ikke acceptere 

dette samarbejde, forklarer 

Christian Stoltz. 

På årets IKK-messe var der 912 

udstillere, og i øjeblikket er der 

tilmeldt 300 udstillere til næste 

HVAC 12 · 2006

Messearrangører skal afspejle en 

innovativ kølebranche 

års Aircontec, hvor omkring 

halvdelen har udstillet på dette 

års IKK-messe. 

Integrerede systemer 

Udviklingen hen mod mere integrerede 

systemer, hvor kølebranchens 

komponenter bliver 

en del af bygningsteknologien 

betyder samtidig, at der vil 

ske justeringer i branchen. Jeg 

forudser, at kølebranchen vil 

gennemleve lidt den samme 

udvikling, som vi har set inden 

for tilsvarende erhverv 

med mange mindre selvstændige 

spillere. Her tænker jeg 

Sæt nye 

standarder for 

boligindretningen 

Brunata Futura + 

Intelligent varmemåling. Intelligent design. 

Kig ind i fremtiden på www.brunata.dk 


Panelet af topfolk, som står bag IKK 

kølemessen i Stuttgart. I forbindelse 

med præsentationen af det nye koncept 

påpegede direktør for VDKF og IKK 

GmbH Rudolf Pütz, at IKK er et verdenskendt 

brand og er blevet synonym med 

kvalitet inden for kølemesser, og derfor 

skal det koncept fastholdes. 

på erhverv som slagtere og bagere. 

Hvis kølebranchens spillere 

skal komme helskindet gennem 

udviklingen, er det nødvendigt, 

at de gennemtænker deres 

kernekompetencer og justerer 

deres ydelser efter brugernes 

ønsker, lyder rådet fra Christian 

Stoltz. 

- sætter standarden for 

fremtidens varmemåling 

HVAC 12 · 2006 31


Synspunkt fra Chillventa: 

32 

Chillventa skal være 

et must blandt kølemesser 


- Køling er gennem mange år 

blevet synonym med Nürnberg, 

derfor har vi valgt at bryde med 

IKK for at sikre en messe her i 

Nürnberg, forklarer formand 

for koordineringsudvalget for 

den nye messe Chillventa Werner 

Rolles. 

Gruppen bag Chillventa beskriver 

han som en stærk koalition 

af spillere inden for kølebranchen 

i bred forstand, da de foruden 

køl også har fokus på aircondition 

og varmepumper. 

- For os er temaet at udvikle og 

organisere en selvstændig kvalitetsmesse 

inden for køling i 

Nürnberg. Desuden har det været 

vigtigt for os, at vi fastholder 

vores selvstændighed og 

ikke kobles tæt sammen med 

ISH, for så vil brandet ikke 

kunne bevares. Det er nødvendigt, 

at en kølemesse har sit 

eget brand, hvis fokus skal 

fastholdes. 

Vi er overbevist om, at både udstillere 

og messegæster er bedst 

tjent med en kølemesse i Nürnberg, 

lyder det fra Werner Rolles. 

Messe Nürnberg har et mangeårigt 

kendskab til kølemesser 

og et nøje kendskab til både 

branchen og dens spillere. 

Gennemtænkt koncept 

Arrangørerne bag Chillventa 

har siden slutningen af april arbejdet 

med forberedelserne til 

den nye messe – uden dog at 

have lagt sig helt fast på et brud 

før kort før åbningen af IKK. 

- Vi har været åbne for en samtale 

med IKK, men det har ikke 

kunnet lade sig gøre. Derfor er 

vi nu klar med en messe, som 

Et udsnit at initiativtagerne til den nye messe – Chillventa -, som skal holdes i Nürnberg. I forbindelse med præsentationen understregede 

formand for koordineringsudvalget for Chillventa Werner Rolles, at Chilleventa skal blive en succes i 2008, for ingen 

kan tåle en gentagelse af det, der skete i Hannover i 2005. 

skal være Europas vigtigste kølemesse. 

Werner Rolles ser ingen problemer 

i etableringen og mener 

ikke, at den vil støde sammen 

med aktiviteter i IKK. 

Vi har drøftet vores koncept 

nøje og er sikre på, at Chillventa 

bliver en succes. At der så risikerer 

at blive to kølemesser i efteråret 

2008, ser jeg ingen problemer 

i, det er ikke så usædvanligt. 

Han vil dog ikke udelukke at en 

af messerne aflyses. 

Men, lyder det fra Werner Rolles, 

det bliver ikke Chillventa, 

for her i Nürnberg har vi optimale 

forhold og en god messearrangør, 

så Chillventa bliver 

helt sikkert gennemført. 

Vores tidsplan er klar, og vi 

er begyndt at få underskrifter 

fra udstillerne. Udstillerkontakten 

intensiveres i de kommende 

uger, så vi kan lave en 

bindende aftale om Messe 

Nürnberg i slutningen af december. 

Werner Rolles lægger ikke skjul 

på, at alle kræfter er sat ind for 

at gøre Chillventa til en succes. 

For, som han tilføjer, Chilleventa 

skal blive en succes i 2008, 

for vi har kun denne ene chance. 

Vi kan ikke tåle en gentagelse 

af det, der skete i Hannover 

i 2005. 

Jeg ser Chillventa som et 

must inden for kølemesser, 

men ønsker på ingen måde at 

slå IKK ihjel. Det er vigtigt, 

at vi får etableret en messe, 

der kan blive ro om, og det 

tror jeg kun kan ske her i 

Nürnberg. 

Præsident for kompressorproducenterne 

Jochen A. Winkler 

understreger, at udspillet med 

en ny messe ikke har været undervejs 

længe. 

- Jeg ved, at det sidste år blev 

sagt, at gruppen bag Chillventa 

havde opfordret flere udstillere 

til at boykotte sidste 

års IKK-messe. Det passer 

ikke. Der er tale om misinformation. 

Udvikling af kølemesse 

Medlem af koordineringsgruppen 

Walter F. Specht betoner, at 

enhver udstiller frit kan beslutte, 

hvilken messe de vil deltage 

i. 

- Men i Chillventa er vi klar til 

en renovering af det eksisterende 

messekoncept. 

- Jeg vil gerne understrege, at vi 

ikke har haft kontakt med ISH 

om et samarbejde. Hvis vi skal 

indgå i et større samarbejde, er 

der andre muligheder, som vil 

være bedre for kølebranchen. 

Repræsentanter for Messe 

Nürnberg tager i den kommende 

tid på besøg i relevante lande 

og besøger potentielle udstillere 

og tager drøftelser med 

bl.a. forskellige industrigrupper. 

På den måde formidles den nye 

messeide, som gruppen brænder 

for, men ikke kunne få gennemført 

i IKK-regi, forklarer 

Werner Rolles. 

 

HVAC 12 · 2006


34 


Omkring halvdelen af Danfoss’ 

omsætning stammer fra køleområdet. 

- Men i fremtiden vil det blive 

vanskelligere at pege så præcist 

på et enkelt omsætningsområde, 

siger vicedirektør Leif Fløjgaard 

fra Danfoss’ køle- og ACdivision, 

for løsningerne bliver 

mere og mere integrerede. 

Der er en klar udvikling hen 

mod, at køle- og varmeløsninger 

integreres. 

En anden tendens er, tilføjer Jan 

Petersen, stigende efterspørgsel 

efter energioptimerede produkter 

med høj ydelse, lavt støjniveau 

samt nøglefærdige og integrerede 

systemer. Kvaliteten i 

byggeriet skal højnes, derfor 

ønsker dagens kunder units, 

som er monteret under kontrollerede 

forhold, og hvor der foreligger 

test af ydelserne i den 

færdige unit. 

En række af Danfoss-nyhederne 

blev præsenteret på IKK kølemessen 

på en stor stand, som 

220 Danfoss-medarbejdere bemandede. 

På standen kunne man få en god 

fornemmelse af de elementer, 

som Danfoss arbejder med – 

varme – kulde og styring. Det 

første man blev mødt af var en 

enorm isklump, hvor der var 

frosset en række komponenter 

ind i. I løbet af messedagene blev 

isen klarere og klarere og smeltede 

langsomt, så komponenterne 

kom til syne lidt efter lidt. 

Længere inde på standen var 

der opstillet en lille model af 

den blå kube, som oprindeligt 

var den islandske pavillon på 

World Expo 2000. Den islandske 

”blå kube” er i dag opstillet, 

Integrerede units 

er fremtiden 

Danfoss satser på integrerede varme- og køleløsninger 

Vicedirektør Leif Fløjgaard fra Danfoss’ køle- og AC-division: - I forbindelse med 

hver svejsning ligger der en potentiel fejlmulighed – de er nu minimeret markant 

med den nye ICF-løsning. 

som hovedattraktion, i Danfoss 

Universe park på Als. 

På IKK messen kunne man gå 

ind i den mindre model og opleve 

varme, kulde og rystelser 

samtidig med, at der blev vist 

film af bl.a. vulkanudbrud og 

mægtige vandmasser. 

De nyheder, som interessen 

samlede sig om, var bl.a. den ny 

køleaggregat - Optyma Plus - et 

fuldt integreret køleaggregat i 

vejrfast ”indpakning”. Den har 

en meget høj COP og et lavt støjniveau 

samt en smuk finish, så 

den let kan stå nærmest foran 

hoveddøren, lyder skudsmålet 

af den nye Optyma Plus. 

En anden nyskabelse er den 

kompakte ICF-løsning, hvor en 

installation af mange komponenter 

på en halv meters penge 

forbundet med op til 12 svejsninger 

er afløst af en unit på 

mindre end 30 cm og med blot 

to svejsninger. 

- Med denne løsning har vi optimeret 

kvaliteten på installationer, 

siger Leif Fløjgaard. 

I forbindelse med hver svejs- 

ning ligger der en potentiel fejlmulighed 

– de er nu minimeret 

markant. Desuden er vores unit 

fremstillet under kontrollerede 

forhold, så fejlkilderne er endnu 

mindre. Sidst kan nævnes, at 

vores produkt er gennemtestet, 

så eventuelle fejl er fundet inden 

den sendes ud til kunden. 

Et kig ind mod den imponerende isklum med indefrosne 

komponenter, som var blikfang på Danfoss’ 

store stand på IKK kølemessen. 

En af de andre fordele for kunden 

ligger i, at uniten er meget 

hurtig at montere. Alt er klar, så 

montøren skal blot tilslutte de 

relevante ud- og indgange, så alt 

i alt forventer vi os rigtig meget 

af det nye produkt. 

Udviklingen hen mod mere og 

mere komplette units kan man 

også finde i den nye 

”Plug&Cool” – en køleenhed, 

som er specielt velegnet til flaskekøl. 

Hvis en kompresser går i stykker 

skal man i dag tappe hele 

anlægget for kølemiddel, montere 

en ny kompresser og så påfylde 

kølemiddel igen. Med den 

nye Plug&Cool-enhed kan man 

blot trække den defekte 

Plug&Cool-enhed ud og skubbe 

en ny ind, og så kører flaskekøleren 

igen perfekt. Den defekte 

kassette tages med og repareres 

under kontrollerede forhold. 

- Det er en løsning, som sparer 

både tid og penge, påpeger Leif 

Fløjgaard. 

 

HVAC 12 · 2006

Grundfos DK A/S 

Martin Bachs Vej 3 

8850 Bjerringbro 

Telefon 87 50 50 50 

Telefax 87 50 5 15 1 

www.grundfos.dk 

E-mail: info_gdk@grundfos.com 

 

- og gør både din kunde og 

miljøet en tjeneste 

A-pumpen fra Grundfos: ALPHA Pro 

> A-mærkning i energiklasse - kører helt ned til 5 

kW og har et elforbrug ned til 117 kWh/årligt 

> Den mest energibesparende pumpe, der 

nogensinde har eksisteret i sin kategori 

> Revolutionerende teknologi 

> Let at installere 

> Passer til alle systemer i private hjem 

 

> A-pumpen tilpasser sig boligens svingende varmebehov 

> A-pumpen sparer en familie for mellem 200 og 800 kr. om året i el 

> Investeringen i en A-pumpe er derfor tjent hjem på mellem 1 og 4 år 

> A-pumpen kan formindske støj i varmeanlægget 

A-pumpen anbefales 

af elsparefonden 

www.energyproject.com 

> A-pumpen er en gave til miljøet – fordi el-besparelsen reducerer CO2-udslippet


Hemmelighedskræmmeri på IKK 

36 


Et kig ind i en af Sabros nyheder – 

skruekompressoren ChillPAC -, som produktchef 

Kenneth Sørensen fra Sabroe 

her fortæller om til HVAC Magasinets 

video, mens marketingschef Ian Lilley 

lytter interesseret til yderst t.v.. 

Selv om der er indgået aftale om at respektere ophavsrettigheder, 

var der meget hemmelighedskræmmeri på årets IKK kølemesse. 

Gennem nogle år har der været 

talt om, at flere firmaer fra Asien 

har været endog meget hurtige 

til at komme med nye produkter, 

der har ligget meget tæt 

op på nyheder fra bl.a. europæiske 

virksomheder. 

Irritationen har til tider været 

meget stor. Så stor, at på forårets 

Milano-messe - Mostra 

Convegno – var hovedparten af 

de asiatiske udstillere samlet i 

en enkelt udstillingshal. 

Det var ikke tilfredsstillende for 

nogle af parterne. 

Messe Nürnberg er gået en anden 

vej, nemlig at få underskrevet 

en aftale om, at alle udstillere 

skal overholde den gældende 

lovgivning om bl.a. ophavsrettigheder. 

AIR FRÖHLICH 

Markedes bredeste produktprogram inden for 

varme-, køle- og genvindingsfl ader 

Nyhed! 

Lager til hurtig levering 

Komfort-ventilation 

Industri-ventilation 

Proces-anlæg 

Røggastekniske anlæg 

Håndværkersvinget 10 · 2970 Hørsholm 

Tlf : 45866066 · Fax : 45866135 · www.airfroehlich.dk 

Intervent A/S 

“meget mere end installationer” 

Intervent A/S 

Sandager 4 2605 Brøndby 

Telefon 43 43 47 83 

Telefax 43 42 47 83 

www.intervent.dk 

Installation af: 

Ventilationsanlæg 

Udsugningsanlæg 

Procesventilation 

Køle- og klimaanlæg 

Airconditionanlæg 

Køle- og frostrum 

VVS-anlæg 

Service på anlæg 

Et kig ind på Johnson Controls stand på IKK, hvor man kunne se et bredt udbud af 

kompressorer. 

Så der var i høj grad fokus på 

området på årets IKK kølemesse. 

Måske netop derfor havde Johson 

Controls Sabro – det tidligere 

York – valgt at stille en af 

deres nyheder op med lukket 

front. Ingen kunne se, hvad uniten 

indeholdt, men naturligvis 

godt få udleveret en brochure 

om nyheden. 

På et tidspunkt blev der sat en 

seddel op om, at uniten blev åbnet 

kl. 16. En besked, der fik 

mange messegæster til at 

strømme til. 

- Vi har et slogan i Johnson Controls, 

som lyder ”See less, hear 

less – experience more”, siger 

marketingschef Ian Lilley. 

Det er de parametre, vi holder os 

for øje, når vi produktudvikler. 

Ian Lilley glæder sig til samarbejdet 

med danske Sabroe, som 

efter fusionen beholder sit gode 

navn i Danmark. 

- Sabroe er et fantastisk brand, 

så vi har fra starten sagt, at det 

navn skal bibeholdes i Danmark. 

Men det er klart, at i forbindelse 

med Jonson Controls’ 

overtagelse, vil der ske store 

ændringer i Danmark. 

Men der er tale om en win-win 

situation, understreger Ian Lilley. 

Ved denne overtagelse – i modsætning 

til de fleste andre situationer 

– er der tale om to firmaer, 

som kompletterer hinanden. 

Vi kan tilføre Sabro økonomisk 

styrke og nye områder 

som f.eks. sikkerhed og IBI. 

Med produkterne fra Johnson 

Management kan der ske en 

cross selling, og vi kan komplementere 

hinandens produkter. 

I Johnson Controls har vi gode 

erfaringer med facillity Management 

og er gode til at få 

trimmet en produktion. De erfaringer 

bringer vi nu videre til 

Sabroe. De første gode resultater 

foreligger allerede i form af 

en stribe nyheder, hvor nogle af 

dem vises her på IKK, siger Ian 

Lilley. 

En af nyhederne er en skruekompressor 

– SABCube i en ny 

og mere kompakt konstruktion. 

- Vi har produktudviklet ud fra 

et ønske om bl.a. færre bevægelige 

dele og mindre enheder. 

Desuden er der arbejdet meget 

med energieffektivitet og støjniveau. 

Ved fuld last er støjniveauet 

på 75 dBa. 

 

HVAC 12 · 2006

MÅLING OG DÆMPNING 

AF LYD I KONCERTSALE 

OG LYDSTUDIER 

Få dokumentation på driftstilstanden 

BALANCE er et målefi rma med 

speciale i lufttekniske målinger 

• Teknisk baggrund / praktisk know-how. 

• Fuldt udstyrede biler med måleinstrumenter fra 

TSI, SKF, Fluke, Belimo og Alnor. 

Indregulering, idriftsætning, 

registrering og dokumentation 

• Udført efter gældende krav, normer og standarder. 

• Professionel dokumentation i rapportform. 

• Mulighed for både lyd- og frekvensmålinger. 

Internationale erfaringer fra 

land- og marineanlæg 

• Indregulering og afl everingsforretning af 

ventilationsentreprise på steder, hvor der 

stilles høje krav om præcis indregulering og 

meget støjsvage anlæg. Det er krævende 

opgaver i bl.a. i koncertsal på Louisiana samt 

ved indregulering af anlæg i DR BYENs TV- og 

radiostudier. 

• Indregulering af afl everingsforretning af HVACentrepriser 

på krydstogts- og passagerskibe i 

bl.a. Italien, Tyskland, Frankrig, Spanien, USA, 

Korea, Kina og Japan. 

Balance ApS Tinghøjvej 5 3650 Ølstykke Tlf. 47162219 Fax. 47162233 

Mail: mail@balance-int.dk Web: www.Balance-Int.dk

E n e r g i & M i l j ø 

Træ til energi 

Træ som brændsel 

Ofte hører man, at nogle træarter 

brænder længere og giver 

mere varme end andre. Det er 

kun en halv sandhed. Hvis man 

forudsætter at vandindholdet er 

det samme, så varmer alle træarter 

stort set lige godt - målt 

pr. kg brænde eller flis. Faktisk 

ligger brændværdien for gran 

en anelse højere end værdien for 

bøg. 

Den store forskel ligger ikke i 

brændværdien, men i træarternes 

forskellige vægt pr. m 3 . Da 

bøg vejer mere pr. m 3 træ end 

f.eks. rødgran, så skal der mere 

rødgran til, lerman får den 

samme mængde varme, som 

bøg giver. 

Sammenholder man priserne 

for bøg og gran er der som re- 

gel penge at spare ved at købe 

granbrænde, men man skal oparbejde 

mere træ og fyre oftere. 

Målt i rm skal man bruge ca. 

1/3 del mere gran end bog for 

at dække samme varmeforbrug. 

Redigeret af 

Kim Kronby 

Brændværdi 

og vandindhold 

Brændværdien falder jævnt 

med stigende vandindhold, 

fordi vægtandelen af træet falder, 

mens vægtandelen af vandet 

stiger. Samtidig går der 

energi til fordampning af vandet. 

For træ ser kurven således 

ud: Træarters vægt målt når 

træet er tørt. Rumtætheden 

kan svinge 10-20 procent, alt 

efter hvilke vækstbetingelser 

træet har haft. 

Brændværdien i træ og 

andre brændsler 

Brændværdien af 1 ton tørt 

træ er omtrent 19 GJ (giga- 

Træarters vægt målt når træet er tørt. Rumtætheden kan svinge 

10-20 procent, alt efter hvilke vækstbetingelser træet har haft. 

Træart Rumtæthed kg torstof/m3 % i forhol til bøg 

Avnbøg 640 110 

Bøg 580 100 

Eg 570 98 

Ask 570 98 

Elm 565 97 

Birk 540 93 

Ær (ahorn) 500 86 

Bjergfyr 490 84 

Pil 460 79 

El 440 76 

Skovfyr og lærk 430 74 

Lind 420 72 

Gran og poppel 370 64 

Figur 1. 

joule), hvilket svarer til ca. 

500 liter olie. Man regner 

med, at der skal 14 rm fortørret 

nåletræsflis til at erstatte 

1000 liter olie, mens der kun 

skal 10 rm fortørret lovtræflis 

til at erstatte den samme 

mængde olie. 

For brændets vedkommende er 

tallet ca. 7 rm løvtræbrænde pr. 

1000 liter olie. Som tommelfingerregel 

kan man regne med det 

energiindhold i brændslet, som 

ses i tabellen. Man skal være 

opmærksom på, at mængden af 

Vandindhold, brændværdi pr. tons 

38 HVAC 12 · 2006 

Nedre brændværdi GJ/ton 

Figur 2. 

20 

18 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

0% 10% 

varme ikke kun afhænger af 

energiindholdet i træet, men i 

også af hvor effektivt flisfyret 

eller brændeovnen udnytter 

20% 30% 40% 50% 60% 70% 

Vandindhold % af totalvægt 

Energiindhold i forskellige brændsler 

Brændsel Vandindhold Vægt 

% kg/rm GJ/ton GJ/rm 

Flis 

Nåletræfl is, fortørret 40 235 10,4 2,5 

Nåletræfl is, grønfl is 55 310 7,2 2,2 

Savværksfl is, våd 40 240 10,5 2,5 

Savværksfl is, tør 15-20 175 15,2 2,7 

Bark 50 280 7,7 2,2 

Bøgefl is, fortørret 35 325 11,5 3,7 

Bøgefl is, grønfl is 45 380 9,4 3,5 

Brænde 

Bøg, tørt 20 430 14,7 6,3 

Bøg, friskskovet 45 650 9,4 5,8 

Gran, tørt 20 260 14,7 3,8 

Gran, friskskovet 55 390 7,2 2,8 

Piller 

Træpiller 6 660 17,5 11,5 

Halmpiller 8 600 16,0 9,5 

Andre brændsler kg/m3 

Halm (m3) 15 80-125 14,4 

Fyringsolie (1000 l) 840 42,7 

Naturgas (m3) 39,0 

Kul 10 25-28 

Figur 3. 

brændslet. Udnyttelsesgraden i 

flisfyr ligger generelt højere end 

i brændefyr. 

Kilde: Miljøministeriet

Alle priser er ex. moms ab lager Farum og gældende til 31.12.2006 

Hvad et stormvejr kan betyde! 

Halvdelen af strømmen kommer 

fra vindmøller. 

Blæsten får vindmøller over hele 

landet til at snurre for fuld kraft. 

Natten til fredag den 27/10 blev 

der lavet så meget el, at prisen 

faldt og el-eksporten ramte loftet. 

Under efterårets første alvorlige 

blæsevejr bliver en stor del af 

Klimanyt 

Vandkrise forude for Afrika. 

Den globale opvarmning vil 

betyde en dramatisk nedgang 

i vandføringen i mange 

af Afrikas floder. 

Den første detaljerede gennemgang 

af klimaændringernes 

påvirkning af Afrikas 

floder viser, at disse er meget 

følsomme over for ændringer 

i nedbørsmønstret. Selv en 

mindre nedgang i nedbøren i 

Vestafrika vil betyde, at flo- 

KIMO AMI 301 PRO 

– For dig der kan og vil alt! 

AMI 301 PRO er et smart ventilationsinstrument for den 

professionelle teknikker og indreguleringsmand. 

Instrumentet måler afhængig af probevalg bl.a.: 

• Luftfugtighed, relativ, absolut, dugpunkt, tør-/vådtemp. 

• Tryk -1000…+1000Pa, differens, lufthastighed og flow/luftmængde med pitotrør 

• Lufthastighed (0,01-30 m/s) og -mængde med vingehjul eller varmetråd 

• Temperatur 1-4 kanaler og tachometer, for måling af omdrejninger/hastighed 

AMI 301 PRO har stort belyst display, er selvjusterende og udstyret med datahold, 

min/max, gennemsnits, punkt/punkt gennemsnit samt indtastning af K værdier. 

Instrumentet har desuden indbygget datalogger og regnefunktioner samt udgang 

for printer og PC kommunikation. 

Instrumentet identificerer automatisk proberne og aktiverer de relevante funktioner. 

Leveres komplet med indbygget tryktransducer i kuffert inkl. slanger, teleskop 

varmetrådsprobe, pitotrør, 100mm vingehjul, fugtprobe, kalibreringscertifikat, vejledning 

og batterier. (Software og PC-kabel bestilles separat). 

HVAC 12 · 2006 

elforbruget dækket af vindmøller, 

oplyser Energinet.dk. 

Kl. 4 natten til fredag dem 27/10 

dækkede vindmøllerne cirka 80 

procent af elforbruget. Kl. 9 fredag 

morgen dækkede de omkring 

halvdelen. 

Med en vindhastighed på omkring 

20 meter i sekundet i det 

derne her mister op til 80 procent 

af deres vandføring. Det 

vil føre til en bølge af “vandflygtninge”. 

Mennesker, som 

måske allerede skal gå fem km 

til det nærmeste vandløb for at 

hente vand, vil i fremtiden 

skulle gå måske 30 km. Alternativet 

er at bryde op og flytte 

hele husstanden. 

I 75 procent af de lande, som 

får mellem 400 og 1.000 mm 

regn årligt, vil ændringer i 

Incl. lækker instrumentkuffert 

12.780,- 

Elma Instruments A/S · Ryttermarken 2 · 3520 Farum 

Telefon: +45 7022 1000 · Telefax: +45 7022 1001 

E n e r g i & M i l j ø 

TILBUD – TJEK VENTILATIONEN! 

EL-NR: 87 98 333 311 

NORMALPRIS 15.975,- 

KIMO AMI 301 PRO 

– MARKEDS MEST ALSIDIGE VENTILATIONSINSTRUMENT 

vestlige Jylland, hvor mange af 

vindmøllerne er placeret, er elproduktionen 

fra vindmøllerne 

tæt på det maksimalt mulige. 

Forventningerne til en stor produktion 

af vindmøllestrøm fik 

elspotprisen på den nordiske 

elbørs, Nord Pool Spot, til at falde, 

så prisen nogle timer natten 

nedbørsmængden betyde stigninger 

eller fald i flodernes 

vandføring, som er større end 

forventet. I Harara i Zimbabwe 

vil et fald i nedbørsmængden 

på bare ti procent føre til 

et fald i ferskvandmængden i 

floderne på over 80 procent. 

Lignende situationer forventer 

forskerne, at man vil kunne se 

i Angola, det østlige Zambia 

og på Madagaskar. 

Andre steder i Afrika forven- 

NU KUN KR.12.780,- 

til fredag var nul. For at få balance 

mellem elproduktionen og 

elforbruget måtte Energinet.dk 

bede de jyske kraftværker om at 

producere mindre, da elforbindelserne 

til udlandet ikke havde 

plads til at eksportere mere 

strøm. 

Kilde: Ritzau 

ter forskerne en stigning i 

nedbørsmængden. I Tanzania 

og Somalia vil nedbørsmængden 

kunne stige med 

henholdsvis 10 og 20 procent. 

Det vil føre til en kraftig 

stigning i flodernes vandføring, 

men det vil også føre 

til mere stillestående vand 

og dermed flere moskitoer 

og mere udbredt malaria. 

Kilde: The Guardian 

39 

www.elma.dk

40 

Medlem af: 

Dansk Byggeri 

samt Diamantentreprenørernes 

Brancheforening 

www.brandtdiamant.dk 

 

 

 

Diamantboring 

Diamantskæring 

Wireskæring 

 

 

Cirkelskæring 

Asfaltskæring 

70 26 33 60 

Tåstrup: Hørskætten 20 2630 Tåstrup Fax43710170 

Ringsted: Præstevej 24 4100 Ringsted Fax57673383 

Lolland-Falster: Alstrup Strandvej 2 B 4840 Nørre Alslev Fax54463360 

A k t u e l t 

BYG ’07 

- byggemesse med nyt koncept 

Efter mere end to års udviklingsarbejde 

er Messecenter 

Herning nu klar til at lancere en 

byggemesse, der går nye veje. 

BYG ’07 er navnet på den nye 

messe, der finder sted i perioden 

17.-20. april 2007. 

BYG ’07 er byggebranchens egen 

fagmesse. Den er skabt via et 

grundigt forarbejde i en udviklingsgruppe, 

hvor der har været 

repræsentanter for en række af 

byggebranchens førende organisationer, 

foreninger, producenter 

og leverandører. BYG ’07 udmærker 

sig bl.a. ved en ny kombination 

af tema- og specialudstillinger. 

Den nye messe har bred opbakning 

fra branchen, og der er allerede 

tilmeldt flere end 100 udstillere 

- bl.a. en række af de toneangivendebyggevareleverandører, 

oplyser adm. direktør Georg 

Sørensen fra Messecenter 

Herning. 

Tag, facade og vådrum 

Temaudstillingerne sætter fokus 

på helheder, sammenhænge 

og løsninger. De opbygges i fuld 

størrelse og planlægges i samarbejde 

med rådgiver- og konstruktionsteams. 

Emnerne for 

temaudstillingerne på BYG ’07 

bliver: Tag, Facade og Vådrum. 

Temaudstillingerne tilgodeser 

både rådgivernes og de udførendes 

ønsker om faglige oplevelser. 

Som supplement til temaudstillingerne 

byder BYG ’07 foreløbig 

på to inspirerende specialudstillinger. 

Den ene har Fremtidens 

Hus som tema, og den gennemføres 

i samarbejde med 

Teknologisk Institut. Digitaliseringens 

indvirkning på fremtidens 

byggeri er emnet for specialudstillingen 

Det Digitale 

Byggeri, som organisationen 

ved samme navn står bag. 

Fodboldpenge til fattige børn 

fra Wavin og Sanistål 

Thomas Helveg Petersen, Martin 

Jørgensen og Dennis Rommedahl. 

Disse tre og flere af det 

danske landsholds fodboldspillere 

har sat deres signatur på en 

officiel VM-fodbold for at samle 

så mange penge som muligt ind 

til UNICEF. I alt blev det til 

42.000 kr., som Wavin og Sanistål 

nu dribler ubeskåret videre. 

- Vi synes, det er et spændende 

projekt, og da pengene går ubeskåret 

til et godt formål, havde 

vi ingen betænkninger ved at 

byde på bolden. Det er vigtigt for 

os at hjælpe de organisationer, 

der gør en forskel i den fattige 

del af verden, siger adm. direktør 

i Sanistål Christian B. Lund. 

Fodboldprojektet blev oprindeligt 

fløjtet i gang af en af verdens 

bedste fodbolddommer, 

Pierluigi Collina, der i sin egenskab 

som ambassadør for UNI- 

CEF signerede en fodbold til et 

internt møde i Wavin-koncernen. 

Vinderen af bolden fik herefter 

til opgave at få den til at 

generere så stort et beløb som 

muligt. 

HVAC 12 · 2006

Energispareprisen 2006: 

Silkeborg-virksomhed viser 

vejen for dansk erhvervsliv 

Tekstilvirksomheden 

Trevira Neckelman i 

Silkeborg har vundet 

Energispareprisen 

2006, som er naturgas- 

og elselskabernes pris, 

for at have gjort en ganske 

særlig indsats for at 

spare på energien. Trevira 

Neckelman i Silkeborg 

har vundet prisen 

sammen med energirådgivningen 

hos EnergiMidt 

A/S i Silkeborg. 

EnergiMidt er virksomhedenssparringspartner 

i forbindelse 

med besparelserne. 

Virksomheden får 

prisen for mange års 

målrettet arbejde 

med at reducere energiforbruget 

i virksomheden. 

Processen er forholdsvis energitung, 

og besparelserne har været 

derefter. Siden Trevira Neckelman 

indledte arbejdet med 

energioptimering i 2002 er elforbruget 

reduceret med 2,3 

GWh og naturgasforbruget med 

884.000 m 3 . De sammenlagte 

besparelser på 11,9 Gigawatttimer 

svarer til det årlige elforbrug 

i omkring 1.700 enfamilieshuse. 

- Juryen mener, at denne case er 

et skoleeksempel på fortræffeligt 

samarbejde mellem rådgiver 

og virksomhed til inspiration 

for andre aktører i energimarkedet, 

lyder det i begrundelsen 

for tildelingen af Energispareprisen. 

Hædrende omtale 

Jernstøberiet Vald. Birn A/S i 

Holstebro og Silkeborg Fjernvarme 

fik juryens ”Diplom for 

Hædrende omtale” i forbindelse 

med uddelingen af energispareprisen. 

Vald. Birn har som jernstøberi 

et betydeligt energiforbrug. 

Spildvarmen herfra kan ikke 

genanvendes til selve proces- 

HVAC 12 · 2006 

A k t u e l t 

Vinder af Årets Energisparepris 2006 

Transport- og energiminister Flemming Hansen, Gitte 

Wad Thybo (Energi Midt) og Thomas Rohde Busk (Trevira 

Neckelman A/S) 

serne, men bruges til virksomhedens 

øvrige varmeforbrug. 

Det har medført, at spildvarmen 

i dag dækker ca. 20 procent af 

varmebehovet. Det svarer til 

omkring 400.000 m 3 naturgas 

om året. 

Silkeborg Fjernvarme hædres 

for sit arbejde med at anvende 

den nyeste viden fra et forsknings- 

og udviklingsprojekt i 

praksis. Ved at overfladebehandle 

pumpehjul i gamle 

pumper med et kompositmateriale 

af epoxy og keramik, 

øges virkningsgraden betydeligt. 

Det medfører mindre 

energiforbrug til at udføre det 

samme pumpearbejde som før 

overfladebehandlingen. Samtidig 

forlænges pumpernes levetid. 

Hos Silkeborg Fjernvarme er det 

lykkedes at øge virkningsgraden 

for en 75 kW pumpe på varmecentralen 

i Hostrupsgade i 

Silkeborg med syv procent. Det 

betyder en årlig besparelse på 

35.000 kWh/år. Hvis selskabet 

coater pumperne i dets øvrige 

fjernvarmecentraler med samme 

resultat, vokser potentialet 

for elbesparelser til 275.000 

kWh/år. 

BEDRE 

BLIVER DET 

IKKE! 

– isoslim 

rustfri stål skorsten 

fakta 

// velegnet for olie, gas samt træpiller 

// Indvendigt rør i rustfrit stål AISI 316 L 

(syre- og temperaturbestandigt) 

// elementer i op til 1235 mm længde 

// alle forgreninger er extruderet 

– ikke svejset! 

// stort og alsidigt komponent program 

// enkel og hurtig montage 

// konkurrencedygtig pris 

a/s 

41 

mere information på www.anteco.dk 

eller telefon 7026 8326 

e-mergency

I n d e k l i m a 

42 

Verdens dyreste 

undervisningslokaler 

DTU har netop indviet undervisningslokaler, som samtidig kan fungere som forsøgslaboratorier 


Det Internationale Center for 

Indeklima og Energi på DTU 

har fået rigtig gode betingelser. 

Et af de gamle undervisningslokaler 

er blev renoveret, og et par 

kontorer er blevet inddraget til 

forsøgsområder. Resultatet er, 

at DTU nu har nogle af universi- 

Sådan ser et af de nye forsøgslaboratorier 

ud, hvor der bl.a. er installeret personlig 

ventilation ved arbejdsstederne. 

tetsverdenens dyreste undervisningslokaler. 

Det var da også en stolt professor 

Bjarne W. Olesen, som kunne 

indvie lokalerne og takke de 

mange sponsorer, som har stillet 

en række komponenter til 

rådighed. 

I forbindelse med præsentationen 

lagde han heller ikke skjul 

på, at det har været nødvendigt 

med den ekstra satsning, da det 

Internationale Center for Indeklima 

og Energi på DTU med 

professor P.O. Fangers mangeårige 

indsats har opbygget en 

ekspertise, som har gjort centeret 

verdenskendt. 

- Hvis den udvikling skal fortsætte, 

er det nødvendigt at sikre 

optimale undervisningsfaciliteter, 

sagde Bjarne W. Olesen. 

Han fortalte, at centeret i dag har 

tilknyttet omkring 50 forskere, 

og af de 20 er Phd-studerende og 

fem er gæsteprofessorer. 

Centeret har en meget international 

stab, da der er repræsenteret 

omkring ti nationaliteter. 

Bjarne W. Olesen gav eksempler 

på de opgaver, der forskes i. Det 

spænder lige fra luftrensning, 

indeklima i fly og i boliger samt 

sammenhænge mellem indeklima 

og produktivitet. 

Helt konkret arbejdes der aktuelt 

med projekter som bl.a. ”Indeklima 

i museumsarkiver”, 

”Partikler fra ventilationsfi ltre”, 

”Kemiske reaktioner mellem forskellige 

stoffer, som hver for sig 

ikke forringer indeklimaet i væsentlig 

grad, men som i kombination 

kan forringe indeklimaet 

markant” samt ”Muligheder for 

UV-beståling af luft”. Desuden 

har der været projekter, hvor 

man har undersøgt muligheder 

for at etablere et godt indeklima 

alene med naturlig ventilation. 

Et projekt, som især har rettet 

sig mod indeklima i u-lande, 

hvor fl ere tusinde dør af et dårligt 

indeklima, som skyldes 

Et kig ind i det tætpakkede teknikrum bag undervisningslokalet. 

Det nyrenoverede undervisningslokale, som er blevet udstyret med en stor variation 

af ventilationsformer. 

manglende aftræk fra ildsteder 

inde i huse, hvor der ofte ikke er 

elektricitet. 

Store investeringer 

I det nye undervisningslokale 

på DTU er der installeret en 

række forskellige indblæsningsudstyr 

med individuelle styringer 

og mange reguleringsmuligheder. 

I klasseværelset er der installeret 

blandet ventilation – med 

både VAV, personlig ventilaton, 

kølebafler, hybridventilaton og 

naturlig ventilation. Desuden er 

der installeret gulvvarme, som 

også kan bruges til køling. 

I de to forsøgslaboratorier kan 

der foretages en lang række målinger 

med både traditionel ventilation 

og personlig ventilation. 

 

HVAC 12 · 2006

perfekte klimaanlæg 

når kulde og varme skal 

tilpasses efter behov. 

Eftersom klimaanlægget er udviklet for at 

fungere ved lave udendørstemperaturer kan 

dette klimaanlæg med sikkerhed anvendes i 

mange krævende miljøer såsom data rum, serverrum, 

proces rum og alle former klimarum. 

www.dkc-klima.dk 

Det sidste nye fremtidskoncept fra 

Mitsubishi Electric indenfor køl- og varmefordelig. 

Uanset om det gælder serverrum, 

kontorlandskab eller et industri lokale er 

PUHZ, eller Power Inverter som den kaldes, 

det bedste valg for at optimere indeklimaet. 

Den inverterstyrede kompressor 

giver Power Inverter op til 70% energibesparelse 

i forhold til ON/OFF-modeller. 

Med en højeffektiv DC-ventilatormotor har vi gjort 

udedelen 60% mere effektiv end til svarende AC 

motor. Med mulighed for at trække 75 meter rør 

mellem inde- og udedelen har vi øget installationsmulighederne 

betragteligt. Den ekstrem lydsvage 

udedel kan kobles til valgfrie indedele (tag, gulv, 

væg, kanal). 

Gennem Cleaningfree teknologi med den unikke 

HAB olie kan eksisterende rørtræk genanvendes 

ved installation af ny model hvilket sparer både 

tid og penge. 

– den seneste teknologi for den bedste økonomi


Godt indeklima i fokus på 

Clima 2007 

Et bedre og mere energirigtigt 

indeklima bliver et vigtigt tema 

på kongressen Clima 2007, der 

finder sted i Helsinki i Finland. 

I det hele taget lægges der op til, 

at kongressen sætter fokus på 

VVS-branchens udfordringer i 

et bredt felt af emner som f.eks. 

bæredygtig energianvendelse, 

intelligent byggeri og sikkerheden 

i moderne rørsystemer. 

Professor Olli Seppänen, formand 

for Rehva og formand for 

den videnskabelige komité i Clima 

2007, siger, at gennemførelsen 

af EU’s energi-direktiv vil 

skabe travlhed i den europæiske 

VVS-industri i de kommende 

år. Det er med afsæt i direktivet, 

at Clima 2007 behandler en 

række udfordringer for branchen. 

- Når vi sammenligner luftkvaliteten 

i Europa med andre kontinenter, 

er problemstillingerne 

meget lig hinanden. På nogle 

områder er USA lidt foran os 

andre. Men heldigvis bliver der 

udvekslet meget viden. Bygningsejerne 

er meget interesserede 

i teknologi, der fremmer 

energirigtig anvendelse, drift og 

vedligehold i bygninger. Mange 

europæiske lande er nået langt 

med dette, og nogle af resultaterne 

vil blive præsenteret på 

Clima 2007, oplyser han. 

Olli Seppänen tilføjer, at en af 

de store udfordringer er at udnytte 

elektricitet optimalt. I 

Sydeuropa giver air condition 

spidsbelastninger om sommeren, 

og derfor er der mange initiativer 

i gang for at udvikle effektive 

lav-energi kølesystemer. 

- Der er sat fokus på både naturlig 

og hybrid ventilation. Især i 

de sydeuropæiske lande ønsker 

man at udvikle mere avancerede 

systemer, men det store pro- 

44 

Kongres i Helsinki om VVS-branchens aktuelle udfordringer 

Professor Olli Seppänen, formand for Rehva: - Der ikke må gås på kompromis med 

sikkerheden, driften og vedligeholdelsen af moderne rørsystemer. 

blem er, hvordan man skal kontrollere 

luftkvaliteten indendørs 

i forhold til de forurenende partikler, 

der kan være i den udendørs 

luft. 

Sundt indendørs klima 

Olli Sappänen oplyser, at nye 

undersøgelser viser en klar 

sammenhæng mellem et godt 

indeklima, sundhed, produktivitet 

og indlæring. Og han fastslår, 

at den indendørs luftkvalitet 

er lige så vigtig i private 

hjem som i kontorbygninger. 

- Vores næste skridt er at finde 

ud af, hvordan vi forbedrer luftkvaliteten. 

Vi skal nok udvikle 

systemerne, men det store 

spørgsmål er, hvordan vi får 

styr på de forurenende faktorer 

på effektiv vis, understreger 

han. 

Han tilføjer, at bygningsejerne 

er stærkt optaget af, hvordan 

forbedret indeklima også kan 

give en bedre udnyttelse af 

energien. Især i Singapore, Japan, 

USA, Finland og andre 

skandinaviske lande er dette 

emne på dagsordenen. 

- Europæiske eksperter anerkender 

betydningen af sunde og 

energirigtige indeklima-systemer. 

Og de er klar over, at det 

ikke er i konflikt med krav til 

bygningsdesign og ønsker om at 

spare på energien, påpeger han. 

Intelligent byggeri 

Flere og flere lande interesserer 

sig for intelligent byggeri. Ifølge 

Olli Seppänen er det især computer-styret 

automatisering og 

management systemer, der er på 

dagsordenen. 

- Det er med til at skabe mere 

værdi for bygningsejerne. Allerede 

i dag kan vi sætte mål for 

en bygnings mange funktioner, 

endnu før vi begynder at designe 

den. Med automatiseringssystemer 

bliver det muligt at 

overvåge, om bygningen lever 

op til kriterierne på alle områder, 

siger han. 

Olli Seppänen tilføjer, at tendensen 

går mod trådløse systemer 

og brug af internettet. Den 

store udfordring er at gøre sensorer 

mere langtidsholdbare. 

Sikkerhed i rørsystemer 

Formanden for Clima 2007´s videnskabelige 

komité gør også 

opmærksom på, at VVS-industrien 

har en lære at drage af 

Sars-epidemien i Hongkong for 

et par år siden. 

- Her spredte den farlige virus 

sig i bygningskomplekser på 

grund af dårlige kloaksystemer 

og dårlig ventilation, siger han 

og bruger det som et aktuelt eksempel 

på, at der ikke må gås på 

kompromis med sikkerheden, 

driften og vedligeholdelsen af 

moderne rørsystemer. 

Olli Seppänen peger i den forbindelse 

på, at fornyelse af de 

sanitære systemer i den aldrende 

europæiske boligmasse er et 

stort problem og kalder på nytænkning 

og utraditionelle løsninger. 

Clima 2007 finder sted i Finlandia 

Hall, der er centralt placeret 

i Helsinki. Udover det 

faglige får deltagerne også mulighed 

for at opleve finsk natur 

og kultur, og der er arrangeret 

udflugter til Lapland, St. Petersborg, 

Tallinn og Stockholm. 

 

HVAC 12 · 2006

Ingen vej tilbage 

En producent med vores 35-årige erfaring kender pressesystemer ud 

og ind. Så når vi fx udvikler en bedre materialesammensætning, kan det 

godt være, at forskellen ikke ses straks, men den viser sig til gengæld i 

længden. Da vi tester hver enkelt komponent i vores systemer, ved vi 

nøjagtigt, hvordan de opfører sig under og efter en installation. Faktisk 

har vi så stor tillid til vores pressesystemer, at vi ikke kun bakker op om 

selve produktet, men også giver garanti på de samlinger, du udfører 

(naturligvis forudsat, at de er udført korrekt). Ingen kompromiser! 

www.geberit.dk


46 

Sundhed og 

installationsteknik 

hører sammen 

Af Claus Reinhold, 

forskningschef, 

Statens Byggeforsknings 

institut, 

Afdelingen for 

Sundhed og Komfort 

I en international sammenligning 

er der ikke tvivl om, 

at danske bygninger er relativt 

sunde bygninger. Det 

gælder både institutioner, 

skoler, erhvervsbygninger og 

boliger. Alligevel er der stadig 

plads til forbedringer, 

som kan gøre bygninger og 

indeklima endnu bedre og 

dermed øge sundhed og livskvalitet 

for brugerne. 

Danskerne tilbringer langt 

den største del af livet i det indendørs 

klima. I næsten 90 

procent af tiden opholder vi os 

f.eks. i boliger, på arbejdspladser, 

i institutioner og skoler. 

Og der er ingen tvivl om, at 

påvirkningerne i indeklimaet 

har betydning for folks sundhed. 

Både når det gælder forekomsten 

af alvorlig sygelighed 

som hjertekarsygdomme, 

kræft og allergi, men også når 

det gælder danskernes almene 

komfort og velvære. 

Ligesom et godt indeklima ikke 

kan sikres ved at fokusere på 

en enkelt faktor som f.eks. 

temperaturen, er det formodentlig 

også flere faktorer, der 

tilsammen giver de uheldige 

påvirkninger i de dårlige bygninger. 

Fra flere sider opfordres der til 

et tværfagligt samarbejde for 

at forbedre sundheden. Et samarbejde 

både i forskningen og 

hos praktikerne – f.eks. i byggebranchen 

- og mellem f.eks. 

installationsteknikere, arkitekter, 

medicinere og pædagoger. 

Et tværfagligt og helhedsorienteret 

syn på indeklimaet er nødvendigt, 

men meget vanskeligt 

med den viden, vi har i dag. Vi 

har viden om enkeltfaktorers 

indflydelse, men ikke om den 

samlede virkning af hele indemiljøet. 

De potentielt sundhedsskadelige 

påvirkninger i 

indeklimaet optræder ofte under 

det niveau, man kender som 

grænseværdier for luftkvalitet, 

støv, temperatur, lyd og lys i arbejdsmiljøet. 

Nye energikrav bør føre til 

et bedre indeklima 

Energikravene til bygningerne 

er blevet skærpet i år – og der er 

lagt op til yderligere skærpelser 

i 2010 og 2015. Der sker lignende 

skærpelser over hele Europa, 

og dermed er der grundlag for 

en løbende udvikling af byggematerialer, 

byggekomponenter, 

byggetekniske løsninger, installationer 

og arkitekturen. 

Der er krav om, at disse stramninger 

ikke må føre til forrin- 

gelser i indeklimaet – men 

hvorfor ikke hæve ambitionsniveauet 

og ønske, at stramningerne 

samtidigt skal føre til et 

bedre indeklima? 

På en række punkter kan man – 

på baggrund af eksisterende viden 

eller ved forskning og vide- 

Erhvervsbygningers samlede bygningsareal er steget med 29 procent siden 1981. 

Den store byggeaktivitet i bl.a. Københavns Havn har givet grundlag for udvikling af 

byggekomponenter og tekniske løsninger. Også på installationsområdet. 

reudvikling – planlægge en forbedring 

af indeklimaet. Men 

det er en særlig udfordring at 

udvikle robuste løsninger, så 

udviklingen ikke fører til uforudsete 

forringelser af den slags, 

som vi alle kan fortælle anekdo- 

HVAC 12 · 2006

Allerede i 1946 definerede 

Verdens Sundhedsorganisationen, 

WHO, sundhedsbegrebet 

på følgende måde i deres 

vedtægter: 

”Health is a state of complete 

physical, mental and social 

well-being and not merely the 

absence of disease or infirmity”. 

ter om. Det kan f.eks. være om, 

at brandisolering og tætning af 

vinduer i nogle tilfælde har ført 

til øget antal husstøvmider eller 

skimmelsvampeangreb. 

Vi kan forudse, at vi i de kommende 

år vil se en betydelig teknisk 

udvikling, som drives af 

kravet om reduktion i energiforbruget, 

og som vil have betydning 

for brugernes sundhed og 

komfort. Vi vil formentlig se nye 

løsninger, hvor installationer og 

energiforsyning integreres på 

helt nye måder med f.eks. facader, 

indvendige konstruktioner 

og etagedæk. Et af de kendte og 

tydelige eksempler er integrationen 

af facade og ventilationssystemer 

ved naturlig/hybrid ventilation 

og et andet er integration 

af etagedæk og ’air conditioning’ 

i form af kølede dæk. 

Hensigten med årets stramning 

af energikravene er at 

opnå 25-30 procent reduktion i 

energiforbruget i forhold til 

forbruget i bygninger opført 

efter det hidtidige bygningsreglement. 

Der stilles derfor 

krav om, at bygninger skal opføres, 

så unødvendigt energiforbrug 

til opvarmning, varmt 

vand, køling, ventilation og belysning 

undgås. 

Der er både for nye bygninger 

og ombygninger fastsat energirammer, 

som dette sammenvejede 

energiforbrug skal overholde. 

Det er nødvendigt med et 

helhedssyn, for at få det optimale 

ud af mulighederne. For 

eksempel har udformningen af 

facaden, herunder vinduerne, 

meget stor betydning for størrelsen 

af ventilationsanlæggene, 

eventuelt kølebehov og forbruget 

til elektrisk belysning. Tre af 

de store forbrugere af el – som 

ifølge reglerne vægtes med en 

faktor 2,5. 

www.wikingcom.dk 71162 

Godt nyt til alle som 

ved, at størrelsen 

betyder noget... 

Nu op til 10.000 m 3 /h 

Genvex lancerer nu de helt 

nye ventilationsaggreater - GE 

90 serien. De er alle udstyret 

med modtrømsveksler, har en 

dokumenteret virkningsgrad 

op til 95% og kapacitet op til 

10.000 m 3 /h. 

Aggregaterne leveres med bagudkrummede, 

direkte trukne 

skovle, samt mulighed for 

frekvensregulerede motorer. 

GE 90 aggregaterne leveres 

med Genvex Optima automatik, 

eller forberedt for anden 

automatik. 

Ny køleunit 

GE 90 serien kan leveres med 

tilhørende køleunit til direkte 

montage i forlængelse af aggregat 

i alle størrelser. 

Nye regler - nye krav 

De nye energibestemmelser i 

bygningsreglementet betyder, 

at der også stilles skærpede 

krav til ventilationsanlæg. Alle 

Genvex aggregater i GE 90 

serien opfylder de nye krav. 

Genvex A/S 

Sverigesvej 6 

6100 Haderslev 

Tlf. 73 53 27 00 

Mail: salg@genvex.dk 

www.genvex.dk 

HVAC 12 · 2006 47

48 

Annoncering? Ring 70 10 36 36 


Sundhed og installation... 

Fortsat 

Men der stilles i Bygningsreglementet 

også en række krav, som 

siger, at unødvendigt energiforbrug 

… skal undgås samtidig 

med, at der opnås tilfredsstillende 

sundhedsmæssige forhold. 

Det er en meget bred formulering 

- men tillægget til Bygningsreglementet 

stiller nogle 

krav for at sikre mod de værste 

’brølere’. Der er f.eks. et 

krav om, at bygningsdele mod 

det fri, herunder vinduer og 

døre, kun må indeholde kuldebroer 

i uvæsentligt omfang. 

Bestemmelsen skal medvirke 

til at mindske risikoen for 

kondens og skimmelvækst – 

ud over at begrænse varmetabet. 

Kravene om en mindste varmeisolering, 

undgåelse af kuldebroer 

og forbedret U-værdi for 

vinduer og yderdøre vil medvirke 

til en forbedring af indeklimaet 

i opvarmningssæsonen, 

fordi man derved giver mere 

jævne temperaturforhold og 

forebygger fornemmelsen af 

træk. 

Men der stilles også andre 

funktionskrav, som sammenkæder 

installationer og sundhed. 

For eksempel: 

Bestemmelse: 11.2.1 Stk. 5. 

Ventilationsanlæg og udeluftventiler 

skal være konstrueret og 

installeret, så de ikke tilfører de 

ventilerede rum stoffer, herunder 

mikroorganismer som gør 

indeklimaet sundhedsmæssigt 

utilfredsstillende. 

Dette krav påvirker f.eks. sikring 

mod fugt i ventilationssystemet, 

luftindtagets placering 

(der må ikke unødigt tilføres 

partikler fra udemiljøet), valg 

af ventilationskanaler og af filtre. 

Det er ikke et nyt krav – 

men krav som dette kan sammen 

med de nye stramninger af 

energiforbruget føre til en udvikling, 

som tilsammen kan 

give væsentlige sundhedsmæssige 

forbedringer. Eller som - 

hvis de negligeres - kan føre til 

forringelser af indeklimaet. Der 

må ikke tilføres materialer til 

ventilationsluften som kan på- 

virke brugernes sundhed og 

komfort. 

Hvad er i øvrigt tilfredsstillende 

sundhedsmæssige forhold? 

Ja, det handler resten af denne 

artikel bl.a. om. 

Varme, kulde og træk 

Vi lever et sted på jorden, hvor 

det er nødvendigt at bygge med 

henblik på at beskytte os mod et 

koldt, fugtigt og blæsende klima. 

Vi har årtusinders tradition 

for opvarmning og for en vindog 

vandtæt klimaskærm. Både 

bygninger og installationer udvikler 

sig hele tiden, men der er 

dog en vis forsinkelse indbygget 

i udviklingen. I Danmark er 

hver tiende bolig bygget før år 

1900, hver tredje er bygget fra 

1960 til 1979, mens kun hver 

sjette er nyere. Når det gælder 

erhvervsbygninger er de ofte 

nyere, hvilket kan illustreres af, 

at disse bygningers samlede 

bygningsareal er steget med 29 

procent siden 1981 (Danmarks 

Statistik, 2005). 

I løbet af de sidste 25 år er kravene 

til bygningernes energiforbrug 

blevet skærpet ganske meget, 

og det har medført en voldsom 

teknisk udvikling inden for 

bl.a. varmeanlæg, energiforsyning 

– f.eks. solvarme, fjernvarme 

og naturgas - og bygningsautomatik. 

Samtidig med 

en tilsvarende udvikling af højisolerende 

klimaskærme, tætte 

facader, nye materialer og et 

markant nyt arkitektonisk bygningsdesign. 

Både i eksisterende og nye bygninger 

har denne udvikling reduceret 

mange af de tidligere 

kendte problemer som for eksempel 

kuldenedfald eller træk 

fra utætte vinduer. Men træerne 

vokser (stadig) ikke ind i himlen, 

og den generelle udvikling 

har givet nye typer af indeklimaproblemer, 

idet mange bygninger 

har fået problemer med 

et for varmt indeklima. Det fordrer 

en god ventilation og udvendig 

solafskærmning, der 

ikke længere bør være forbeholdt 

’luksusbyggeri’, men også 

være realistiske i f.eks. børneinstitutioner 

og skoler. 

De tendenser, vi allerede kan se, 

HVAC 12 · 2006

viser en udvikling, hvor der 

sker en ’tværfaglig’ integration, 

også inden for installationerne. 

For eksempel integration af radiatorer/luftindtag 

og radiatorer/ventilation. 

Lyd skal forbedres, 

og støj reduceres 

Operaen i København er et eksempel 

på, hvordan bygninger 

kan bygges med akustikken 

som et af de bærende temaer. 

Hvordan en helt fantastisk fokusering 

på akustikken kan ud- 

fordre de øvrige arbejdsfelter, 

der alligevel kan skabe noget 

unikt på hver deres område. 

Men i de fleste bygninger er situationen 

en anden. Klager over 

støj er en af de mest almindelige 

klager over indemiljøet. Støj fra 

trafik, fra installationer og maskiner, 

fra naboer og fra aktiviteter 

i rummene i f.eks. kontormiljøer. 

Der er stadig behov for mere viden 

om den helbredsmæssige 

effekt af støj under grænsen for 

høreskader. Men der er viden 

om, at selv støj på lavere niveauer 

virker generende og kan bidrage 

til et forhøjet stressniveau, 

reduceret søvnkvalitet og 

muligvis til mere alvorlige sygdomme, 

som hænger sammen 

med langvarigt stress. 

Omtanke og fokus på lyd og støj 

kan føre til en reduktion af gener 

fra det ydre miljø i forbindelse 

med de kommende års ud- 

Indeklima 

vikling af vinduer, facadeløsninger 

og ventilationsløsninger. 

Og den, der projekter installationer, 

bør have fokus på reduktion 

af støj fra nabolokaler; specielt 

i boliger, hvor nabostøj ofte 

transmitteres gennem utilstrækkeligt 

støjisolerende lejlighedsskel 

eller via gennemgående 

kanaler og rørinstallationer. 

Oplevet luftkvalitet 

Når tobakstågerne nu er på vej 

væk, er det tid at se på luftkvali- 

Mange bygninger har fået problemer med et for varmt indeklima. Det fordrer en god 

ventilation og udvendig solafskærmning, der ikke længere bør være forbeholdt ’luksusbyggeri’, 

men også være realistiske i f.eks. børneinstitutioner og skoler. Denne 

solafskærmning er fra Det Kongelige Bibliotek. 

teten i øvrigt. Luften kan bedømmes 

efter komfortkriterier 

som oplevet luftkvalitet og efter 

luftens øvrige påvirkninger af 

sundhed på baggrund af kemiske 

analyser. En acceptabel oplevet 

luftkvalitet er et mål i sig 

selv. Man skal opleve en god 

luftkvalitet, når man går ind i 

en bygning eller går mellem forskellige 

rum i en bygning. I en 

del bygninger optræder der 

mange forskellige lugte. Flere af 

disse er ukendte og uønskede, 

og de opfattes derfor som en 

gene. 

Lugtesansen spiller en vigtig 

rolle for, hvordan mennesker 

oplever kvaliteten af den luft, 

der omgiver dem, og er dermed 

af betydning for den samlede 

oplevelse af indeklimaforhold. 

Der klages ofte over dårlig lugt i 

forbindelse med indeklimaproblemer. 

Det er vigtigt at understrege, 

at en del af forurenings- 

Gjellerupvej 84, 8230 Åbyhøj 

Det alsidige 

multiinstrument 

Pris 4.490,- 

inkl. hukommelse 

og software, ekskl. følere, moms og levering. 

Prisen er gældende til 31.12.2006. 

Med Testo 435 kan du måle vindhastighed, 

flow, tryk, CO 2, fugt, temperatur og lysniveau. 

Fordele: 

Alsidigt - takket være stort følerprogram 

Kan tilkobles 6 følere heraf 3 trådløse 

Trådløse følere gør det nemt at indregulere 

Dokumentation og behandling af data via 

software (inkluderet) 

Mulighed for udskrivning via ir printer 

(option) 

Testo 435, høj kvalitet til en fornuftig 

pris - instrumentet til mange forskellige 

opgaver, bl. a. indeklimamålinger og indregulering 

af ventilationsanlæg. 

Buhl & Bønsøe A/S 

Virumgårdsvej 12 

DK-2830 Virum 

Tlf.: 45 95 04 10 

info@buhl-bonsoe.dk 

www.buhl-bonsoe.dk 

Termisk flowføler 

3.880,- 

Ø12 med integr. 

temp.- og 

fugtmåling 

samt teleskopstang 

HVAC 12 · 2006 49


Sundhed og installation... 

Fortsat 

komponenterne i luften ikke 

kan fornemmes ved lugt eller 

andre umiddelbare gener. 

Klager over lugtgener i boligen 

på grund af naboens aktiviteter 

kan f.eks. skyldes madlavning 

eller brug af brændeovne. Men 

lugte i indeklimaet kan f.eks. 

også stamme fra skimmelsvampe, 

møbler, byggematerialer og 

utætte eller tilsmudsede installationer. 

Myndighederne – f.eks. Miljøstyrelsen 

- gør en stor indsats 

for at identificere kemikalier, 

der kan være en risiko for menneskers 

sundhed. Men der er en 

lang række generende lugte i 

indeklimaet, som ikke er direkte 

helbredsskadelige. Producenterne 

ved, at lugtgener fra møbler 

og materialer kan reduceres 

ved god produktudvikling. Efter 

oprettelsen af den frivillige 

mærkningsordning, Dansk Indeklima 

Mærkning, er der virkelig 

sket en forbedring af egenskaberne, 

og dermed har arkitekterne 

fået et værktøj til forbedring 

af indeklimaet. 

Bygningsreglementet har krav 

om et vist luftskifte i opholdsrum 

i daginstitutioner, undervisningsrum 

i skoler mv. Men 

det angives også i vejledningen 

til Bygningsreglementet at Ventilationsraten 

for bygningen 

er under den forudsætning, at 

der anvendes lavforurenende 

byggematerialer (forfatterens 

fremhævning). Hvis ventilationsanlægget 

dimensioneres på 

baggrund af Bygningsreglementets 

krav, bør den projekterende 

altså sikre sig, at der er foreskrevet 

lavforurenende materialer! 

Bygningsreglementet 

forudsætter altså et tæt samarbejde 

mellem de, der foreskriver 

bl.a. materialer og overfladebehandling 

samt de, der dimensionerer 

ventilationsanlægget. 

Et andet virksomt middel til at 

reducere et lugtproblem er lokal 

udsugning ved forureningskilden. 

Lugt fra toiletter og madlugt 

skal således fjernes ved lokal 

udsugning/ventilation. Dette 

er ikke altid muligt f.eks. ved 

tobaksrygning, hvor forurening 

50 

tilføres forskellige steder i rummet. 

Men ventilationsanlægget kan 

også i sig selv være en kilde til 

lugtgener. Lugtgenerne kan 

komme fra fugtige områder i 

kanalerne, men det er mest 

sandsynligt, at det er filtrene 

eller snavsede varmevekslere, 

der er årsagen. En af årsagerne 

kan være, at der sker en kemisk 

reaktion mellem luftens ozon og 

det snavs, der sidder i filtret. Da 

luftens ozonindhold varierer, 

vil denne reaktion ikke altid 

være lige kraftig, og lugten kan 

optræde i perioder. 

Behovsstyret ventilation 

Vil en energiramme, der formentlig 

strammes igen i 2010 og 

i 2015, tillade at vi ventilerer 

lige meget i hele brugstiden? 

Eller kan man, i kombination 

med valg af gode materialer, udvikle 

robuste koncepter for behovsstyret 

ventilation, sådan at 

ventilationen hele tiden tilpasses 

det aktuelle behov i det enkelte 

rum? 

Nogen hævder, at der er viden 

nok på dette område – og alligevel 

er det et emne, som der pt. 

forskes i ved en række universiteter. 

Der er nogle barrierer, 

også i lovgivningen, og der er 

derfor behov for en yderligere 

Arkitekternes frihed i udformning af facaden er afhængig af de tekniske muligheder 

for at skabe et godt indeklima. Derfor er et godt samarbejde omkring facadens udformning 

og installationerne nødvendig for en optimal udnyttelse af energirammen. 

udvikling af koncepter, følere og 

omkostningseffektive systemer, 

før behovsstyret ventilation kan 

slå igennem. 

Støv og kemi i luften 

Der findes partikler i luften 

overalt, hvor mennesker opholder 

sig. En række medicinske 

forskningsresultater tyder på, at 

den udendørs partikelforurening 

kan forårsage eller forværre 

en række sygdomme som 

lungekræft, kredsløbssygdomme 

og luftvejssygdomme. 

Partikelforurening udgør således 

den største kendte miljørelaterede 

sundhedsfare, og det 

skønnes, at partikelforureningen 

fra udendørs kilder forårsager 

så mange som 3.400 dødsfald 

om året i Danmark. Der er 

usikkerhed om, hvor mange af 

partiklerne, der overføres til indeklimaet, 

og desuden hvor 

mange partikler, der genereres 

indendørs. Men da vi opholder 

os indendørs så stor en del af 

tiden, er der stor sandsynlighed 

for, at vi får den største dosis fra 

indeluften. Installationsbranchen 

har flere muligheder for at 

reducere påvirkningen fra partiklerne 

for eksempel ved forøgelse 

af ventilationen, filtrering 

af indeluften og hensigtsmæssig 

placering af luftindtag. 

Der er meget, som taler for, at 

indeluftens indhold af partikler 

og kemikalier af forskellig slags 

- bl.a. phthalater - kan være en 

medvirkende årsag til allergi og 

astma. Og det er sikkert, at luftens 

indhold af partikler og kemikalier 

kan forværre forholdene 

for de, der allerede har 

luftvejssygdomme. 

Blandt andet fordi forekomsten 

af allergi og astma fortsat stiger, 

kan man forudse, at der løbende 

vil komme ny viden, og at dette 

formentlig vil føre til udvikling 

af nye og bedre filtre. Ventilationsbranchen 

kan derfor indbygge 

muligheder for forbedringer 

ved f.eks. – når byggeriet 

i øvrigt tillader det – at forberede 

ventilationsaggregater for 

en ombygning til andre filtertyper 

og –størrelser. 

En særlig forurening, der har været 

skrevet meget om, er radon. 

Problemet er ikke lige stort overalt 

i landet. Netop derfor har den, 

som projekterer ventilationsanlægget, 

en særlig forpligtigelse til 

at sikre en korrekt opbygning af 

ventilationen i de områder, hvor 

radon er en trussel. 

Og så har specielt installationsbranchen 

stadig et ansvar for, at 

der ikke spredes asbestfibre i 

luften i forbindelse med reparationer 

og ombygninger. 

Fugt i bygninger skal 

undgås 

Flere tværgående undersøgelser 

har påvist, at der er en stærk 

sammenhæng mellem fugtskader 

i bygninger og risiko for 

helbredseffekter såvel blandt 

børn og voksne som blandt 

mennesker med og uden allergi. 

Fugt i bygninger kan bl.a. med- 

HVAC 12 · 2006

føre vækst af skimmelsvampe. 

Høj fugtighed giver også forøget 

vækst af husstøvmider, som kan 

være den vigtigste indendørs 

kilde til allergener. Mikroorganismernes 

rolle som årsag til 

helbredsproblemer i fugtskadede 

bygninger er endnu ikke 

fuldt afklaret. 

Installationsbranchen kan medvirke 

til et sundt indeklima ved 

at forebygge fugt og fugtskader 

i bygninger. Aktivt ved at sikre 

gode velfungerende udsugningsanlæg 

(som ikke støjer, og 

som er nemme at vedligeholde) 

og forebyggende ved at bygge 

robuste installationer, som ikke 

medfører skjulte fugtskader i 

tilfælde af fejl eller nedslidning. 

Det er meget vigtigt at håndtere 

skader, der kan medføre fugt i 

bygningerne, lige så snart de 

opstår. 

Sanitære installationer 

skal være sunde 

Lyder udsagnet ”Sanitære installationer 

skal være sunde” 

som en selvfølge? 

Det er det ikke! 

De sanitære installationer blev 

opfundet for at forbedre sundheden 

- og sikkert også komforten. 

Men det betyder ikke, at de 

ikke også kan være medvirkende 

årsag til f.eks. spredning af 

smitsomme sygdomme. 

Det er i dag velkendt, at der skal 

gøres noget særligt for at forebygge 

spredning af legionellabakterier. 

Og alligevel er det 

jævnligt et problem i eksisterende 

installationer. 

Men installationsbranchen har 

også en stor opgave med at bygge 

toiletter og baderum i f.eks. 

daginstitutioner og skoler, så 

spredning af smitsomme sygdomme 

forebygges bedst muligt 

– og det er ingen selvfølge. 

I den forbindelse er det meget 

vigtigt, at installationerne er 

rengøringsvenlige også på de 

mere skjulte rør og under borde, 

og at de hurtigt tørrer efter 

brug. Vira og bakterier lever 

meget længere i fugtige miljøer. 

Belysning 

Traditionelt skal belysningen 

sikre gode synsbetingelser i 

rum og ved arbejdsopgaver med 

den rette balance mellem dagslys 

og kunstlys. 

Men kravene er fl ere: Vi lægger 

meget stor vægt på udsyn til omgivelserne, 

og samtidig må lyset 

ikke hæmme eller genere synsevnen, 

og man skal frit kunne 

bevæge og orientere sig i rummene. 

I løbet af få år har vi formentlig 

et grundlag for krav om, 

at lyset også skal understøtte 

sundheden. Der er en voksende 

erkendelse af, at lyset har anden 

og måske meget større betydning 

end blot at være arbejdslys. 

Belysning er primært dagslys – 

og derefter suppleret med elektrisk 

belysning. Vinduerne har 

altså en meget stor betydning 

for vores sundhed, i den brede 

forstand. Og dermed får solafskærmningen 

også en sundhedsmæssig 

betydning. I mange 

byggerier har man betragtet 

solafskærmningen som et værn 

mod overtemperaturer og en 

foranstaltning, som skulle re- 

ducere kølebehovet. Men det er 

for snæver en synsvinkel, og arkitekter, 

belysningsteknikere og 

ventilationsteknikere bør samarbejde 

meget mere om vinduernes 

betydning. 

Kan vi udvikle og samtidig 

undgå nye problemer? 

Denne artikel har kun afdækket 

et lille hjørne at alt det nye, der 

vil påvirke udviklingen af installationerne 

i de kommende 

år. Og intet tyder på, at udviklingen 

vil gå langsommere end i 

de foregående 25 år. 

I ’gamle dage’ skete udviklingen 

for at undgå sygdomme. I dag 

har forskning og udvikling fokus 

på stadige forbedringer af 

sundhed og komfort, og på at 

bygningerne skal være et positivt 

stimulerende bidrag til vores 

livskvalitet. 

Det er vigtigt, at udviklingen 

sker på basis af viden – ny viden 

fra forskning og gamle erfaringer 

om godt og skidt. Vi ser f.eks. 

en tendens til, at ventilationsanlæg 

bliver mere decentraliserede. 

Det fremføres somme tider som 

noget helt nyt! 

Men det er værd at huske, at der 

var en grund til, at man forlod 

de decentraliserede anlæg i 

1970’erne og ’80erne. Bl.a. at de 

decentrale anlæg ofte ikke fik 

plads nok til, at man nemt og 

effektivt kunne skifte filtre og 

kunne overvåge dem for skader. 

Der har også været en velkendt 

og velbegrundet udvikling af 

naturlig ventilation og hybrid 

ventilation. Alene ordet naturlig 

forleder nogen brugere til at tro, 

at alt fungerer af sig selv. Vores 

Litteratur 


undersøgelser viser ofte, at brugerne 

slet ikke forstår funktionen 

og dermed ikke får et optimalt 

udbytte. 

Utilfredshed ender med, at 

automatikken kobles fra - og vi 

ser de samme problemer, som 

tidligere er beskrevet omkring 

mekaniske ventilationsanlæg. 

Så udfordringen er ikke udvikling, 

men at udviklingen fører 

til færrest mulige problemer og 

uønskede bivirkninger. Med 

fornuft og omtanke og en bevidst 

indsats burde det vel kunne 

lade sig gøre? 

 

Artiklen ”Sundhed og installationsteknik 

hører sammen” er meget 

bred og uddybning af visse af 

emnerne kan fi ndes i følgende 

publikationer – hvoraf fl ere kan 

downloades fra Internettet: 

Gunnarsen, L., Sigsgaard, T., Testrup 

Andersen, N., Linneberg, A., 

Knudsen, H. N., Afshari, A., Pedersen, 

C. M., Larsen, J. C., & Nielsen, 

E. Status og perspektiver på indeklimaområdet 

(Miljøprojekt Nr. 

1097, 2006). Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. 

www.mst.dk 

SBi-anvisning 196: Indeklimahåndbogen, 

2. udgave, 2000. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen. Vejledning 

om lydforhold 

i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri, 

2004. www.ebst.dk 

Sundhedsstyrelsen. Vejledning om 

hygiejne i daginstitutioner – om 

sundhed, forebyggelse, sikkerhed 

og miljø, 2005. www.sst.dk 

Teknologirådet. Bedre miljø for 

børnene – et oplæg til handling, 

2005. www.tekno.dk 

HVAC 12 · 2006 51


Valg af ventilationstekniske 

løsninger i børneinstitutioner 

Bygningsreglementet har siden 

1995 krævet, at opholdsrum i 

dag- og døgninstitutioner skal 

ventileres med mekaniske ventilationsanlæg, 

der har både 

indblæsning og udsugning. Der 

er dog i de seneste år opført 

nogle institutioner, hvor kravene 

i Bygningsreglementet fraviges 

og naturlig ventilation anvendes, 

uden at der findes nogen 

systematisk dokumentation 

for hverken påståede energibesparelser 

eller opnåelse af et tilfredsstillende 

indeklima. 

Der er muligvis tale om en positiv 

udvikling, som kan give 

energibesparelser i form af sparet 

el til ventilatorerne, mindre 

kanaltrækning og dermed mindre 

varmetab fra kanaler, reduceret 

pladsbehov og lavere anlægsomkostninger. 

Men forudsætningen 

er, at en sådan løsning 

også er energibesparende 

ud fra en total betragtning af 

institutionens energiforbrug, og 

at denne løsning ikke forringer 

sundheden og komforten for de 

børn og voksne, som opholder 

sig i institutionen. 

Et ”frit” valg af ventilationsteknisk 

løsning til en konkret institution 

bør optimere valget efter 

løsningens ydeevne på punkter 

som energiforbrug til ventilation, 

”plads til ventilation”, opvarmning;ventilationseffektivitet 

– f.eks. CO 2 og fugt; termisk 

indeklima – temperaturforhold;, 

lufthastigheder – bl.a. ”træk”; 

luftkvalitet – gas og partikler;, 

støj fra f.eks. anlæg og udefra 

samt driftssikkerhed. 

Derudover bør løsningen tilpasses 

de lokale forudsætninger 

som f.eks. udemiljøet (by/land), 

52 

Af Alireza Afshari og 

Claus Reinhold, Statens 

Byggeforskningsinstitut, 

Afdelingen for Sundhed 

og Komfort. 

forureninger og støj (trafik, industri). 

Endelig kan valg af løsning 

påvirkes af en eventuel 

pædagogisk holdning, ligesom 

den tekniske løsning påvirker/ 

påvirkes af facadeudformning, 

som igen påvirker bl.a. lysmiljøet. 

De sidstnævnte faktorer behandles 

ikke i dette projekt. 

Der fi ndes altid fl ere mulige ventilationstekniske 

løsninger, som 

kan opfylde en kombination af 

krav, som stilles af hensyn til aktiviteter 

og bygningsudformning. 

Det er ikke umiddelbart 

indlysende, at det økonomisk 

mest fordelagtige altid vil være 

at vælge mekanisk ventilation, 

uden at der er foretaget en analyse 

af bl.a. energiforbrug og 

brugernes sundhed og komfort. 

På den anden side er der en ri- 

siko ved at anvende moderne, 

naturlig ventilation som alternativ 

til den mekaniske, hvis 

der ikke forinden foretages en 

analyse af alle de krav, som ventilationen 

skal opfylde, og hvilket 

bygningsmiljø den skal fungere 

i. 

Børns livsvilkår 

I de seneste år er børns livsvilkår 

taget op i mange sammenhænge. 

Vi tilbringer 85 - 90 procent 

af tiden indendørs, og småbørn 

opholder sig fra 25 og helt 

op til 50 timer om ugen i institutioner 

[1]. Børns eksponeringsmønster 

adskiller sig fra 

voksnes, selv om viden på dette 

område er begrænset [2, 3]. 

Småbørn opholder sig mere i 

nærheden af gulvet end voksne. 

Børn eksponeres anderledes i indeklimaet end voksne – men der er begrænset viden 

om indeklimaets virkning på de små børn. (Model og foto af Katrin Barrie Larsen). 

Børnene ligger eller kravler ofte 

på gulvet, hvor de er mere udsat 

for ophvirvlet støv. Børns åndedrætsmønster 

er desuden anderledes, 

og deres lunger er under 

udvikling, hvilket bidrager 

til en øget udsættelse for luftforurening. 

Indeklimaet i børneinstitutioner 

påvirkes af mange faktorer, 

en af disse er luftbårne forureninger. 

Disse forureninger tilføres 

med ventilationsluften og 

indtrængende udeluft. Ud over 

de forureninger, der tilføres 

udefra, genererer børn, voksne 

og aktiviteterne en del forureninger 

indendørs. 

Indholdet af forureninger, både 

udendørs og indendørs, er typisk 

betydeligt højere i bymiljø 

end på landet. Tidligere studier 

viser, at man med forbedret 

ventilation kan formindske frekvensen 

af astmasymptomer, 

der er relateret til opholdet i 

skoler og institutioner. Resultaterne 

fra et nyligt publiceret 

amerikansk skolestudie tyder 

på en sammenhæng mellem sygefravær 

og forringet ventilation, 

målt som højt indhold af 

CO 2 i klasseværelserne. 

Lydforholdene i daginstitutioner 

har betydning for både 

voksnes og børns miljø, og Bygningsreglementetsbestemmelser 

omfatter begge parter. For 

alle ansatte og børn i institutionerne 

vil utilfredsstillende lydforhold 

betyde en ekstra belastning 

af hørelse, stemme og velbefindende 

i dagligdagen, for 

børnene herudover en række 

risici med hensyn til udvikling, 

herunder sproglig udvikling 

[6]. Derfor stiller Bygningsreglementet 

krav om lydisolering 

mellem forskellige rum og mellem 

inde og ude. Dette får speciel 

betydning for ventilationsanlæggene 

i institutionerne, 

især hvis ventilationen forud- 

HVAC 12 · 2006

HVAC totalløsninger 

Hans Buch A/S 

Roskildevej 8-10 

2620 Albertslund 

Jegstrupvej 34 

8361 Hasselager 

Telefon: +45 43 68 50 03 

Telefax: +45 86 28 12 46 

info@hansbuch.dk 

www.hansbuch.dk 

INSTRUMENTERING


Valg af ventilation... Fortsat 

sætter åbninger mod det fri eller 

mellem rummene for at kunne 

fungere. 

Eksisterende kriterier for vurdering 

af ventilationens betydning 

for komforten er baseret 

på mange års forskning i indeklima. 

Denne forskning omfatter 

voksne personers oplevelse 

af komforten sammenholdt med 

de målelige, fysiske parametre, 

som kan beskrive tilstanden; 

det kan f.eks. være temperatur 

og lufthastighed. 

Der findes også forskning, der 

omfatter større børns oplevelse 

af komforten, men der findes 

ingen forskning i småbørns oplevelse 

af komforten. Da dette 

projekt netop har fokus på ventilationen 

i institutioner for 

småbørn, anser vi det for nødvendigt 

at kombinere eksisterende 

vurderingskriterier med 

nye metoder til vurdering af 

småbørns reaktioner. Der er 

derfor indarbejdet begrænsede 

studier baseret på observationer 

i de aktuelle institutioner. 

Pilotprojekt 

SBi gennemførte i 2005 et pilotprojekt 

for at afdække nogle af 

de specielle krav til naturlig 

ventilation i børneinstitutioner. 

Undersøgelsen blev udført i to 

danske bygninger under normale 

betingelser. Den ene af 

bygningerne var udstyret med 

et hybrid ventilations anlæg 

(bygning A), hvorimod den anden 

bygning (bygning B) var 

udstyret med et anlæg udelukkende 

for naturlig ventilation. 

Måleresultater omfattede lufttemperatur, 

relativ luftfugtighed, 

lufthastighed, turbulensintensitet 

and CO 2 -niveau. Per- 

Fluorcarbon Tracer (PFT) metoder 

[4] blev anvendt til at undersøge 

luftskifterater. 

Målingerne blev foretaget om 

vinteren i udvalgte dele af bygningerne. 

Der bliver lagt særlig 

vægt på indeklimaperspektiver 

der er relateret til børn i alderen 

0-6 år. 

Toiletterne og køkkenet i bygning 

A var udstyret med meka- 

54 

nisk ventilation. Indblæsningsluften 

passerede gennem en 

klimazone i glasfacaden placeret 

langs med sydsiden af bygningen 

for at opvarme indblæsningsluften 

foran luftindtagene 

i opholdsrum. Indblæsningsluften 

til andre rum – bl.a. 

kontor og påklædningsværelse 

- blev blæst ind gennem indblæsningsanordninger 

placeret 

bagved radiatorerne. Udsugning 

skete via skorstene over 

garderobernes tag – ved den 

naturlige ventilation og eventuelt 

forstærket med ventilatorer. 

Man skal lægge mærke til, at 

anordningerne til indblæsningsluften 

i bygning A ikke 

virkede i måleperioden. Derfor 

er kun CO 2 -koncentrationen og 

den gennemsnitlige luftskifterate 

relevant for denne præsentation. 

Bygning B var udstyret med anlæg 

udelukkende med naturligt 

ventilation, hvorimod toiletter 

og køkken var udstyret med 

mekanisk ventilation. Den naturligt 

ventilerede del af bygningen 

var inddelt i fire forskellige 

zoner. Udeluften blev tilført 

rummene gennem vinduer placeret 

i facaderne i to meter højde 

over gulvniveau og strømmede 

ud via luger i taget. Det 

var muligt at styre indblæsningsluften 

enten manuelt eller 

automatisk. 

Det bemærkes, at om vinteren 

blev der tilført udeluft til alle 

zoner i bygningen efter et bestemt 

tidsskema (kl. 08:00, 

10:00, 12:00, 14:00 og 16:00), 

og kun hvis CO 2 -koncentrationen 

var over en fastsat grænseværdi 

– det vil sige 700 eller 

800 ppm. I det tilfælde var de 

højtsiddende vinduer åbne i 10 

minutter i hver periode. Derudover 

åbnede personalet vinduerne, 

hvis der var ekstra behov. 

Den termiske komfort blev målt 

i et ubeboet rum, og et af de højt 

placerede vinduer blev tvangsåbnet 

manuelt under målingerne. 

Lufthastighederne og lufttemperaturerne 

blev mål i 48 

forskellige positioner i en afstand 

af 0,5, 1,0, 1,5 og 2 m. De 

12 sensorer blev placeret i hen- 

holdsvis 0,1, 0,6 1,1 og 1,7 m 

højde over guldniveau. 

Man gør opmærksom på at målezonen 

er en del af det areal, 

der normalt benyttes i en børneinstitution. 

Man skal lægge 

mærke til at denne del af bygningen 

forventes at være mere 

udsat for træk på grund af den 

ydre glasvæg og indblæsningsluften 

fra det højtsiddende vindue. 

Luftskiftet og udvekslingen af 

luft mellem de forskellige rum 

blev bestemt i hele bygning A og 

halvdelen af bygning B. For at 

kunne studere det totale luftskifte 

og luftbevægelserne mellem 

rummene blev målingerne 

gennemført med passiv sporgasteknik 

(PFT) [4]. Emissionskilderne 

blev placeret samme 

dag som adsorptionsrørene, 

hvorefter disse blev eksponeret 

igennem en uge. Bygningerne er 

begge i brug kl. 07-18 i måleperioderne. 

I hver af bygningerne måltes 

luftskiftet i det rum, hvor det 

termiske indeklima også blev 

undersøgt. I disse rum blev 

luftskiftet også målt ved dosering 

af sporgas og analyse af 

henfaldet. For at måle henfaldets 

forløb blev der brugt en 

Brüel & Kjær analysator type 

1302. Målingerne blev gennemført 

i et punkt igennem en periode 

på en time. 

Parallelt med sporgasmålingerne 

måltes temperaturen i de forskellige 

zoner for at muliggøre 

en bestemmelse af sporgaskildernes 

afgasningshastighed. 

Samtidigt måltes ude- og indetemperaturerne 

med en temperaturlogger 

af typen TinyTag 

Ultra (Intab, 2006). 

Resultater 

Måleresultaterne for termisk 

komfort og luftkvalitet præsenteres 

i det følgende for hver bygning: 

Det termiske indemiljø bestemmes 

af adskillige parametre. De 

termiske komfort parametre, 

der blev målt i denne undersøgelse, 

var lufthastighed, lufttemperatur 

og turbulensintensitet. 

Som grundlag for vurdering 

af et af kriterierne for termisk 

komfort kan der benyttes et velkendt 

kriterium for trækrisiko 

udtrykt DR indeks [5] (se figur 

2). 

I bygninger som disse er det interessant 

at måle CO 2 -koncentrationen, 

da CO 2 kan betragtes 

CO2 koncentration 

(ppm) 

CO2 koncentration (ppm) 

2000 

1000 

Fig. 1 

Højde over gulv 

(cm) 

Fig. 2 

2000 

1000 

0 

Børnehave A 

12:00 12:00 12:00 

Tid (h) 

12:00 12:00 

Børnehave B 

0 

20:30 20:30 20:30 

Tid (h) 

20:30 

200 

150 

100 

50 

0 

Børnehave B 

0 10 20 

DR indeks (%) 

30 40 

som en indikator for indeluftkvaliteten. 

Figur 1 viser registreringerne af 

CO 2 koncentrationerne for henholdsvis 

bygning A og bygning 

B. Som forventet varierede CO 2 

– koncentrationerne væsentligt 

i løbet af dagen i disse bygninger. 

Den gennemsnitlige luftskiftrate 

målt over en uge med den passive 

sporgasteknik (PFT) i Bygningerne 

A og B lå på ca. 0,5 h -1 . 

Diskussion og konklusioner 

Hvis det fremover skal blive 

muligt at opføre naturligt ventilerede 

børneinstitutioner, bør 

disse designes, så de leverer termisk 

komfort og opnår tilstrækkelige 

ventilationsrater og 

forureningsniveauer for både 

børn og ansatte. Desuden bør 

det være et mål, at det samlede 

energiforbrug er lavere end for 

mekanisk ventilerede institutioner. 

Denne artikel præsenterer et 

pilot-feltprojekt, der blev udført 

for at undersøge indeluftkvaliteten 

og den termiske komfort i 

to naturligt ventilerede børneinstitutioner. 

Undersøgelsen er 

HVAC 12 · 2006

en forløber for mere omfattende 

studier, der retter sig mod en 

bedre forståelse af konsekvenserne 

af at skifte fra et mekanisk 

ventilationssystem til andre 

former for ventilationssy- 

stemer, når der lægges speciel 

vægt på indeklimaperspektiver 

relateret til børn i alderen 0-6 

år. 

Som tidligere nævnt, var ventilationssystemet 

i bygning B ak- 


Af etiske grunde fotograferer og offentliggør SBi ikke børn i børneinstitutionerne – men benytter sig af tegninger og modeller. 

(Tegning af Katrin Barrie Larsen) 

tivt om dagen i overensstemmelse 

med en styringsstrategi 

baseret på en fast tidsplan og 

CO 2 niveau. Når der var behov 

for yderligere ventilation, åbnede 

de ansatte vinduer for at få 

Climaster ZCF - Effektiv ventilation 

Kompakt ventilationsaggregat med varmeveksler 

Fleksibel løsning med varme- og kølefunktioner 

Integreret automatik - LONWORKS / NovencoWeb 

Eneste danske Eurovent-certifi cerede producent 

Novenco A/S · Industrivej 22 · DK-4700 Næstved · Danmark · Tlf. 70 12 42 22 · Fax 55 75 65 50 www.novenco.biz 

HVAC 12 · 2006 55 

ZCF

frisk luft i rummene. Udover 

den styrede, naturlige ventilation 

bør den naturlige ventilation 

i rum øges, ved at åbne vinduer, 

så ofte der er behov, og 

når det er muligt uden ubehag 

for rummets brugere. Det var 

derfor vigtigt at undersøge om 

der ville være træk i rummene. 

Resultaterne viste, at DR-indekset 

var 29 procent beregnet ved 

de målepunkter med højeste 

lufthastighed målt i en afstand 

af 0,5 m fra den ydre glasvæg. 

DR-indeks højere end 20 procent 

bedømmes som uacceptabelt 

efter DS474. 

Målepunktet lå i luftindtagets 

nærområde i bygning B. Luftskifteraten 

i det undersøgt rum 

var 0,6 h -1 . 

Den gennemsnitlige temperatur i 

bygning A og B var ca. 21 0 C. Resultaterne 

af lufttemperaturens 

fordeling målt i periode på en 

uge gennem adskillige rum i 

bygning A og B viser, at lufttemperaturen 

i disse rum var ensartet 

undtagen for klimazonen i 

bygning A, som ikke var udstyret 

med noget varmeanlæg. 

CO 2 -koncentrationernes niveau 

giver en god ide om indeluftens 

kvalitet. De målte CO 2 –koncentrationer 

i bygningerne var ofte 

tæt ved eller over 1000 ppm, den 

højeste accepterede værdi for 

børneinstitutioner i henhold til 

de fleste standarder. En måde at 

skabe god luftkvalitet i disse 

bygninger var ved at øge luftstrømmen 

i bygningerne. 

Resultaterne viste imidlertid, at 

der ikke kunne skabes et luftskifte 

på selv 0,6 h -1 uden at 

lufthastigheden blev for høj og 

dermed øgede risikoen for træk. 

Spørgsmålet er, om vi altid kan 

eller bør designe for mindstekravene? 

Burde vi ikke hellere designe et 

system, der giver den bedste 

luftkvalitet for børnene? 

Disse pilotundersøgelsesresultater 

indikerer, at der er behov 

for yderligere undersøgelser for 

at etablere en viden, der omfatter 

naturligt ventilerede børneinstitutioner, 

termisk indeklima 

og luftkvalitet, ventilationskapacitet 

og energibehov. 

Derfor er der efterfølgende blevet 

igangsat et projekt, som 

gennemføres af en tværvidenskabelig 

gruppe bestående af 

Statens Byggeforskningsinstitut, 

SBi, Afdelingen for Sundhed 

og Komfort, Aalborg Universitet, 

Institut for Bygningsteknik, 

Danmarks Pædagogiske Universitet, 

Institut for Curriculumforskning, 

WindowMaster og 

Exhausto A/S. Projektet støttes 

af Energistyrelsen gennem 

energiforskningsprogrammet 

EFP2005 og afsluttes i 2008. 

Det nye projekt har til opgave at 

skabe et helhedssyn og en viden 

om, hvilke ventilationstekniske 

løsninger som kan anvendes for 

at give den bedste løsning på 

langt sigt ud fra en afvejning af 

en række relevante parametre, 

når der tages særligt hensyn til 

børnene og de forhold, som gælder 

i børneinstitutioner. 

 

Referencer 


[1] M. Berglund, B. Lind, S. 

Sörensen and M. Vahter. Impact 

of soil and dust lead on children‘s 

blood in contaminated area of 

Sweden. Archives of 

Environmental Health 2000; 

55:93-97. 

[2] N. S. Tulve, J. C. Suggs, T. 

McCurdy, E. A. Cohen Hubal and 

J. Moya. Frequency of mounthing 

behaviour in young children. 

Journal of Exposure Analysis and 

Environmental Epidemiology 

2002; 12:259-264. 

[3] C. F. Bearer. How are children 

different from adults? Environ 

Health Perspect 1995; 103 (Suppl 

6): 7-12. 

[4] R. N. Dietz, R. W. Goodrich, 

E. A. Cote and R. F. Wieser. 

Detailed description and 

performance of a passive 

Perfl uorocarbon tracer system for 

building ventilation and air 

exchange measurements. 

Presented at the Symposium on 

Measured Air Leakage 

Performance of Buildings, 

American Society for Testing and 

Materials, Philadelphia, PA April 

2-3, 1984. 

[5] P. O. Fanger, A. K. Melikov, H. 

Hanzawa and J. Ring. Turbulence 

and draft. ASHRAE Journal. 31, 4 

(1989) 18-25. 

[6]Erhvervs- og Boligstyrelsen. 

Vejledning om lydforhold 

i undervisnings- og 

daginstitutionsbyggeri, 2004. 

Godt arbejdsklima 

Har du brug for forskellige temperaturer i forskellige 

områder af kontoret, så medarbejderne trives og kan 

yde deres bedste? 

Vi hjælper dig med at skræddersy en løsning. 

TAC bidrager til, at det moderne menneske befinder sig bedre og yder mere. 90% af tiden 

tilbringes indendørs, og derfor giver en øget komfort og et optimalt indeklima direkte, synlige 

resultater. Via TACs koncept for effektive bygninger – Open Systems for Building IT – får 

vore kunder fordele som f.eks. øget valgfrihed, fleksibilitet, energibesparelse, sikkerhed og 

brugervenlighed. Ring på tlf. 88 20 40 60 eller klik dig ind på www.tac.com/dk 

HVAC 12 · 2006 57


Lyden 

- indeklimaets tredje dimension 

58 

Lyden er en af indeklimaets vigtigste parametre, som giver flere muligheder i forbindelse 

med dimensionering af lyddæmpere 

Hvad er et godt indeklima? 

Svaret afhænger lidt af hvem 

man spørger. Frugtgrossisten 

har i sagens natur en anden opfattelse 

end papirfabrikanten, 

som igen stiller andre krav end 

medicinalvirksomhedens laboratorium. 

Men spørger man medarbejderen, 

handler det mest af alt om at 

være veltilpas og velfungerende. 

Den traditionelle model beskriver 

lidt forenklet sagt det optimale 

indeklima, som er lige dér, 

hvor den optimale lufttemperatur 

skærer den optimale luftfugtighed. 

Med lidt fradrag og 

tillæg, naturligvis, for de givne 

omstændigheder. 

Temperatur og 

luftfugtighed 

Af konceptchef Allan E. 

Jørgensen, Lindab 

Ventilation A/S 

Ved stillesiddende arbejde anbefales 

således en temperatur 

på 20-22 grader. Den relative 

luftfugtighed skal ligge mellem 

25 procent og 65 procent. Den 

skal være lavest, hvis man f.eks. 

vil undgå allergi- og sygdomsfremkaldende 

mikroorganismer 

og højest, hvis man vil minimere 

statisk elektricitet. 

Træk er også en del af billedet. 

Et fænomen, som er et produkt 

af temperatur og lufthastighed 

og i hovedsagen skyldes besvær 

med at distribuere begge dele 

ensartet i rummet. 

Temperatur og fugt er målbare 

og regulerbare størrelser. Vi kan 

skrue på dem, når vi vil forlænge 

friskheden for agurkerne i 

supermarkedet, bevare dimensionerne 

på træpanelerne i trælasten, 

eller afbøde de knitrende 

konsekvenser af kontorets nye 

gulvbelægning. 

Men for mennesker er der en dimension 

mere. Vi mennesker 

kan noget, som hverken den 

mindste bakterie, grønneste 

agurk eller skæveste dør kan. 

Vi kan høre. 

Den tredje dimension 

Når det gælder om at skabe et 

godt indeklima, er lyd en fremragende 

trivselsfaktor, så længe 

det er en lyd, vi ønsker. 

Det kan være lyd, der gør os glade 

og opstemte som et barn der 

ler - eller simpelthen et stykke 

god musik. 

Det er også acceptabelt, når det 

drejer sig om lyde, som vi absolut 

skal høre: Udkald til fl yet i lufthav- 

Et ventilationsanlæg har mange ”noder” – desværre også en del ”unoder”. 

nen eller betoningen i kundens 

kommentarer på det vigtige møde. 

Men uønsket lyd virker lige stik 

modsat: Støj i form af f.eks. 

brummen, knasen og hvæsen 

kan give hovedpine og irritation. 

Støj irriterer os og stresser os. 

Det samme gør lyd, som egentlig 

er ønsket, men bare er alt for høj. 

Og så er der lyd, som skulle være 

forbeholdt udvalgte ører – f.eks. 

en fortrolig samtale. 

Ventilationsanlæggets lyde 

Et ventilationsanlæg er et vidunderligt 

instrument til distribution 

af frisk luft med den rette temperatur 

og luftfugtighed i afmålte 

mængder. Desværre er det også 

Den tredje dimension i indeklimaet er lyden - her illustreret som den tredje af de tre piner. 

usædvanligt velegnet til transport 

- og somme tider endda forstærkning 

- af lyd. 

Der kan opstå lavfrekvent 

grundstøj - brummen - fra aggregater, 

og som kan forplante sig 

gennem hele ventilationsanlægget. 

Desuden kan bl.a. anlæggets 

udformning og indsatser til regulering 

også vise sig som kilder til 

f.eks. høj- eller lavfrekvent støj 

som hvæsen eller susen. 

Og så er der endelig lyde, som 

har oprindelse uden for anlægget, 

men som forplanter sig via 

ventilationskanalerne, naboens 

radio, mumlen fra mødelokalet, 

gadestøj mv. Listen over mulige 

kilder er uendelig. 

Lyd som løsning 

Hos Lindab Ventilation A/S har 

vi valgt også at koncentrere vores 

forskning i ventilationssystemer 

omkring den tredje dimension 

– nemlig lyden. 

I stedet for blot at producere 

lyddæmpere, har vi gjort det til 

vores mission at levere ventilationssystemer, 

hvor lyden er di- 

HVAC 12 · 2006


Lyden - indeklimaet... Fortsat 

Ikke kun dæmpning af støjen fra aggregatet er med i den samlede løsning – også 

dæmpning af talestøjen – her illustreret som støjen fra senderrum til modtagerrum - 

er en del af løsningen. 

mensioneret, dæmpet og dokumenteret 

helt frem til øret på 

den enkelte medarbejder - lige 

så præcist og enkelt, som var 

det temperatur, hastighed eller 

luftfugtighed det handlede om. 

Bygning for bygning. Rum for 

rum. Øre for øre. 

Kundens udbytte af 

forskning 

Vi tilbyder som et af få firmaer i 

verden, at udføre komplette lydberegninger 

på små som store 

60 

og komplekse byggerier som f. 

eks. det nye DR BYEN i Ørestaden 

eller Musikhuset i Århus. 

Vi stiller nogle få krav til vores 

kunder, der til gengæld får fuld 

valuta for disse oplysninger. 

Vi skal naturligvis have nogle 

basale oplysninger om kundens 

ventilationsanlæg. Det være sig 

aggregatdata, luftmængder, lydkrav 

samt naturligvis tegninger 

med kanaler og armaturer. Med 

udgangspunkt i det valgte ventilationsprincip 

- VAV eller andet 

- beregner vi anvendelige 

lyddæmpere gennem hele ventilationsanlægget. 

I stigende omfang bliver der 

også stillet krav til talestøj - eller 

det man kan kalde forplantningsstøj. 

Støj, der forplanter 

sig gennem kanalsystemet fra 

rum til rum. En støj der er 

uhensigtsmæssig i mange tilfælde 

som f.eks. mellem musiklokaler 

og mødelokaler. 

På eget udviklet beregningsprogram 

kan vi mellem to udvalgte 

rum beregne nødvendig dæmpning 

til overholdelse af Rw luftlydisolationen 

mellem to rum. 

Konklusionen for kunden er, at 

han får en beregning, der dokumenterer 

hvilke dæmpere, der 

skal opsættes for at overholde 

det krævede lydkrav fra ventilationsanlægget, 

men også hvilke 

lyddæmpere, der kræves, så talestøjen 

minimeres til et acceptabelt 

niveau. 

I forbindelse med lyddæmpere 

til begrænsning af talestøjen, er 

et af de meget æstetisk anvendelige 

valg af lyddæmper den nyudviklede 

løsning Silent Duct. 

Silent Duct er en ”usynlig” 

dæmpningsmetode – forstået på 

den måde, at man udnytter ventilationskanalerne 

på en udvalgt 

strækning til dæmpning af støjen. 

Kanalerne opbygges med 

indvendig akustikisolering i dimensioner 

der er nøje tilpasset 

det aktuelle behov. 

 

Den ” usynlige” lyddæmper – perfekt til dæmpning af f.eks. talestøj. Silent Duct 

med indvendig akustikisolering og perforeret inderrør med individuel dimensioneret 

løsningsmodel sag for sag. 

HVAC 12 · 2006

Dokumenteret lyd 

Lindab har bygget et avanceret lydlaboratorium, som kan sikre præcise og brugbare målinger 

Lindabs lydlaboratorium 

er 

bygget som et lukket 

kanalsystem i to etager. Det 

203 kvadratmeter store og 147 tons 

tunge efterklangsrum er båret af 32 

pneumatiske svingningsdæmpere og 

forbundet med højttalerrummet af såvel 

en målekanal som en ventilationskanal. 

Dokumenteret lyd frem til medarbejderens 

øre er vel egentlig et 

rimeligt og logisk krav, men løsning 

af opgaven har krævet om- 

fattende ressourcer i form af såvel 

investeringer som ekspertise. 

For at kunne dokumentere lyd fra 

aggregat helt frem til den enkeltes 

øre byggede vi i 1999 et af Nordeuropas 

største og mest ambitiøse 

lydlaboratorier, hvor vi er i stand 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til at måle og dokumentere lyd og 

dæmpning på et internationalt 

videnskabeligt niveau. 

Samtidig valgte vi udelukkende 

at bruge ISO-certificerede 

normer i både opbygning og 

måling. Med valget af ISO 

7235 målestandarden er vi helt 

på linie med det internationale 

forskningsmiljø og kan 

levere data, der kan sammenlignes 

og efterprøves på anerkendte 

lydlaboratorier over 

hele verden. 

Dimensionering med 

DIMSilencer og Rum til Rum 

Vores dæmpningsprodukter er 

blevet dokumenteret i laboratoriet 

og værdierne er lagt ind i 

lydberegningsprogrammet 


DIMSilencer og Rum til Rumprogrammet. 

Dermed giver vores laboratoriefaciliteter 

og programmer 

os mulighed for, at dimensionere 

lyden i ventilationsanlægget 

på forhånd, og det kan 

være med til at reducere både 

anlægsudgifter og byggetid 

betydeligt. 

Om forfatteren 

Konceptchef Allan E. Jørgensen 

er ansat i Lindab 

Ventilation A/S med ansvar 

for akustikområdet i Lindabkoncernen. 

Han er desuden 

med i redaktionskomiteen 

for HVAC Magasinet 

som repræsentant for 

Dansk Ventilation. 

 

HVAC 12 · 2006 61


62 

Behovsstyret ventilation 

giver store forbedringer 

på indeklima og komfort 

Firmaerne Clorius Controls og AK Indeklima samarbejder om at modernisere ventilationsanlæg i 

institutioner, skoler og administrationsbygninger 

Af Michael Kanstup Jensen, 

Clorius Controls A/S 

- Ventilationsanlæg er dimensioneret 

efter behovet i ekstreme 

situationer på varme sommerdage 

med mange varmeproducerende 

enheder i alle lokaler. 

Derfor er de fleste anlæg 

voldsomt overdimensioneret i 

forhold til behovet i 99 procent 

af tiden, forklarer Allan Kjær 

fra AK Indeklima. 

- På lidt ældre anlæg er reguleringsmulighederne 

på ventilationsanlæggene 

helt utilstrækkelige. 

I praksis ser vi, at ventilatorerne 

kører på fuld drøn hele 

tiden, og at temperaturen styres 

ved regulering af indblæsningstemperaturen. 

Det giver et luftskifte, 

der er meget større end 

nødvendigt for at få et godt indeklima. 

Resultatet er ofte træk, støj og 

meget lav luftfugtighed – specielt 

om vinteren. Det giver klager 

over indeklimaet, og samtidig 

er energiforbruget flere gange 

højere end nødvendigt. 

- De fleste steder er et luftskifte 

på 0,5 – 1 gang pr. time tilstrækkelig 

til at holde en god 

luftkvalitet, når det drejer sig 

om bl.a. CO 2 og lugt. For at holde 

en passende temperatur om 

sommeren, når der f.eks. er en 

normal kontorbelastning med 

mennesker, edb og solindfald, 

kræves der typisk fire - fem 

gange luftskifte pr. time med 6- 

8° underkølet luft. 

Man skal dog være opmærksom 

på, at der er store variationer i 

ventilationsbehovet afhængig af 

f.eks. lofthøjde, varmeproduktion 

i rummet, solindfald og arbejdets 

karakter. Ved at nedsætte 

ventilationsgraden til det, 

der er nødvendigt, opnår man 

både bedre komfort og store 

energibesparelser, påpeger Allan 

Kjær. 

Ventilation efter behov 

- I dag er elektronik så driftssikkert, 

billigt og enkelt at bruge, at 

man kan foretage regulering efter 

helt andre principper end før, 

fremhæver salgsingeniør Frank 

Rasmussen fra Clorius Controls. 

- Vi regulerer ventilation og varme 

efter de parametre, der er 

kritiske i de enkelte lokaler. 

Allan Kjær fra AK Indeklima viser en spareventilator, som er direkte drevet af en 

energisparemotor. Dette udstyr kan ud over miljøforbedringerne give yderligere 

energibesparelser. 

F.eks. luftens CO 2 -indhold i kontorlokaler, 

temperatur i EDBmaskinrum, 

luftfugtighed i baderum 

og efter bevægelse i rummet 

i mødelokaler. Vi kan også 

kombinere fl ere styringsparametre. 

Når de rigtige parametre er 

valgt, bliver indeklimaet optimalt, 

uden at der overventileres. 

- Overordnet styrer vi ventilationskapaciteten 

efter trykket i 

ventilationskanalerne, så vi via 

tryktransmittere og frekvensomformere 

sikrer korrekt omdrejningstal 

på ventilatorerne 

til det øjeblikkelige behov. Dermed 

styrer vi lufthastigheden 

gennem systemet, så der undgås 

unødig træk og støj, uddyber 

Frank Rasmussen. 

- Ved at nedsætte lufthastigheden 

i systemet får vi desuden 

meget større effekt af varmeveksleren, 

forklarer Allan Kjær. 

– Vores målinger viser, at vi f. 

eks. ved en udetemperatur på - 

5° i praksis har kunnet opnå 9° 

bedre afkøling af afkastluften 

og 10° bedre forvarmning af 

indblæsningsluften, end det var 

tilfældet med den unødvendigt 

høje lufthastighed. 

Fleksibel teknik er 

afgørende 

Det er nødvendigt med et fleksibelt 

opbygget styringssystem 

for at regulere så individuelt, 

som Frank Rasmussen og Allan 

Kjær anbefaler. 

Allan Kjær forklarer, at et CTSanlæg 

med ISC-understationer 

HVAC 12 · 2006

Frank Rasmussen forklarer, 

hvordan en Clorius ISC understation til 

CTS-anlægget kan foretage individuel 

regulering i bygningens zoner efter 

selvvalgte parametre. 

er ideelt, fordi det er frit programmerbart, 

og der er plads til 

alle de ind- og udgange, der er 

brug for. Samtidig har anlægget 

indbygget webserver, så overvågning 

og ændring af setpunkter 

kan ske fra en hvilken som 

helst standardbrowser med internetadgang. 

Det sikrer hurtig 

reaktion ved uregelmæssigheder 

og gør det let for den ansvarlige 

at sikre det rigtige indemiljø, 

hvis der sker ændring 

af lokalernes anvendelse. 

Beskeden investering 

Investeringen i modernisering 

af ventilationsanlægget vil oftest 

være meget beskeden i forhold 

til de miljøforbedringer, 

der opnås. Som udgangspunkt 

er det udelukkende komponenter 

til styring og regulering 

Frese A/S - Sorøvej 8 - 4200 Slagelse - Tlf 58 56 00 00 - Fax 58 56 00 91 - frese@frese.dk - www.frese.eu 

samt montering og indregulering, 

der skal investeres i. Derudover 

opnås der store energibesparelser, 

som ofte i sig selv 

kan tjene investeringen hjem på 

Skyldning mulig ved 

aftagelig indsats 

et til to år. - energibesparelserne 

kan endda blive endnu større, 

hvis gamle ventilatorer også 

udskiftes. De har typisk en 

virkningsgrad på ca. 55 pro- 

Nem forindstilling 

MEGET NEMMERE 

bliver det ikke... 

Dynamisk regulerende 

Uanset varieret tryk 

cent, hvorimod nye energisparemotorer 

og spareventilatorer 

har en virkningsgrad på 75 – 80 

procent slutter Allan Kjær. 

 

FRESE OPTIMA 

- en intelligent 

løsning 

Modulerende i fuld slaglængde 

Upåvirket af forindstilling 

HVAC 12 · 2006 63

I n n o v a t i o n 

64 

Danske Meinertz stryger 

til tops i New York Times 

nye hovedsæde 

Tekst og foto af 

Søren Westergaard 

Den lille håndfuld tilbageværende 

danske radiatorproducenter 

herhjemme har det ualmindeligt 

svært i disse år - både på hjemmemarkedet 

og i udlandet. De 

store udenlandske radiatormastodonter 

sætter sig på større og 

dele af det danske og udenlandske 

marked. Men alligevel formår 

en enkelt af de danske pro- 

Sådan ser prototypen til New York Times ud. 

ducenter - Meinertz Danica A/S - 

at skille sig så meget ud internationalt, 

at italienske og amerikanske 

arkitekter og ingeniører 

har fået øje på dem. 

Ikke alene har udlandet fået øje 

på Meinertz Danica A/S, virksomheden 

har også fået ordren 

på levering af specialdesignede 

og -udviklede konvektorer til 

New York Times nye 52 etagers 

høje bygning. Den nye bygning 

ligger mellem 7. og 8. Avenue på 

41. Street på Manhattan og åbner 

til september næste år. Avisen 

indtager halvdelen af bygningen 

- fra 2. til 28. etage samt 

kontorer i den tre etagers store 

sidebygning The Times Center. 

Resten overtages af New York 

Times j/v-partnere på projektet, 

den amerikanske developer 

Forest City Ratner Co. og det 

hollandske ejet Ing Real Estate. 

Blåstempling 

Selvom ordren ikke omfatter 

alle etagerne men kun 14. og 28. 

etage, de tre etager i sidebygninger 

samt flere trappeopgange, 

så er man tilfreds hos Meinertz, 

som betragter ordren 

som en blåstempling af de amerikanske 

rådgivere. 

- Der er tale om en ordre, som 

har vi arbejdet intenst på i tre 

år. Når man står med et produktprogram, 

der er som skabt 

til store glasfacader og højhuse, 

er det svært at styre sin begejstring 

for et projekt, der kan 

blive vores adgangsbillet til New 

York, lyder det fra Meinertz’ 

adm. direktør Peter Neldorf Petersen 

til HVAC-bladet. 

Stor bevågenhed 

Der er tale om et byggeri, som 

følges med stor interesse i amerikanske 

byggekredse. New 

York Times ønskede en bygning, 

der gav medarbejderne de 

bedste arbejdsbetingelser og et 

optimalt indeklima samtidig 

med, at energioptimering skulle 

være et nøgleord. 

Resultatet er blevet en bygning, 

der er et studie i ny teknologi 

med f.eks. glaskonstruktioner, 

der gør det muligt at udnytte 

dagslyset på en ny måde med 

energibesparelser på 60-70 procent. 

Der er også nytænkning 

bag de tusindvis af keramiske 

rør, der er monteret foran hele 

den 230 meter høje facade. Rørene 

har dels den effekt, at de 

reflekterer farverne fra himlen, 

så bygningen vil skifte udseende 

i løbet af dagen og i takt 

Adm. direktør Peter Neldorf Petersen, 

Meinertz: - Ordren til New York Times 

nye 52 etagers høje bygning kan blive 

vores adgangsbillet til New York. 

med årstidernes skiften. Dels er 

det keramiske materiale udviklet, 

så det reducerer kuldetabet 

fra glaspartierne. 

Forhistorie 

For fire år siden vandt den italienskfødte 

og internationalt 

kendte arkitekt Renzo Piano i 

samarbejde med amerikanske 

Fox & Fowles Architects konkurrencen 

om New York Times 

nye hovedsæde. En transparent 

bygning i glas og stål og med 

fokus på energioptimering, som 

netop nu er blevet et meget hot 

emne i USA. 

Et år senere tog Meinertz’ ”Atlantiske 

togt” sin begyndelse, da 

der kom en e-mail fra Fox & 

Fowles med en forespørgsel på 

Meinertz produkter. Det amerikanske 

arkitektfi rma skrev, at de 

havde surfet lidt rundt på nettet 

for at fi nde den helt rigtige løsning 

både design– og kvalitetsmæssigt. 

De havde set Meinertz’ 

produkter og bad om supplerende 

materiale og nogle prøver. 

HVAC 12 · 2006

Kontakten var knyttet og Meinertz-familien, 

der bor i New 

York, overrakte personligt arkitekten 

de ønskede prøver. 

Tæt samarbejde 

E-mailen blev starten til et meget 

tæt og lærerigt samarbejde 

med arkitekterne og især den 

amerikanske indretningsarkitekt 

Gensler Ass. samt ingeniørerne 

fra Flack+Kurtz om den 

varmetekniske dimensionering, 

design, udvikling og præcision 

på millimeter i den 

længde de ønskede. Netop de 

dyder, som Meinertz selv fører 

sig frem på. 

- Vi har stor erfaring i at fremstille 

konvektorer, der er effektive 

varmegivere, men samtidig 

meget kompakte og diskrete. 

Og ikke mindst i præcist de 

mål, der ønskes. Derfor er de 

perfekte til placering foran store 

vinduer, hvor de fjerner den 

kulde, der opstår uden at de tager 

opmærksomheden fra ud- 

INFRARØD STRÅLEVARME VIRKER! 

Blackheat ® Lige aggregat 

Et kig ind mod en model af New York Times 

nye 52 etagers høje bygning. 

sigten, understreger Peter Neldorf 

Petersen. 

Specialbeslag 

Placeringen af konvektorerne på 

gulvet bliver i en lang ubrudt 

linje for at fremstå som et hele. 

Rørene er ført op gennem ”benene”, 

udluftningsventiler placeres 

på bagsiden og radiator- 

termostater fra Danfoss er 

skjulte. 

Men konvektorerne er også ophængt 

på de vandrette sprosser 

over gulvet, som opdeler de store 

vinduespartier for at tage 

kuldenedfaldet. Det har stillet 

præcisionskrav til montage og 

design - både med hensyn til 

dimensionering og udseende, 

da konvektorerne skal fremstå 

som en integreret del af sprosserne. 

Det har derfor ført til en 

masse specialopgaver med udvikling 

af specielle ophængnings-beslag. 

Det er blevet til et utal af prototyper, 

der har været sendt over 

til afprøvning og finjustering 

hos de tekniske rådgivere. Der 

har ikke været myndighedskrav 

om godkendelser af konvektorerne, 

men de har været trykprøvet 

på et tysk prøvningsinstitut 

ligesom amerikanerne 

også har været hos Meinertz for 

at kontrollere produktionen og 

kvaliteten. 

En stak tegninger hos Meinertz 

Fantastisk varmefordeling. 

Hurtig comfortvarme, uden luftcirkulation og støvgener 

Energibesparende (op til 40%) 

Stort udvalg i brænderstørrelser og strålerør 

Nem, hurtig og fl ot installation 

Tilhørende udvalg af aftrækskomponenter. 

Tlf. 8682 6355 Fax. 8682 6503 mail. vh@varmehuset.dk 

I n n o v a t i o n 

på over 30 kilo vidner om det 

tætte samarbejde. 

Lutter lovord fra New York 

- Vi har sat alle sejl til for at 

gøre projektet til en succes og 

alle tilbagemeldinger er lutter 

lovord, siger Peter Neldorf Petersen, 

der dog gerne sender 

lovordene retur. 

- For, lyder det uddybende, vi 

føler nu også, at det er ligeså 

meget rådgivernes som vores 

produkt. For rådgiverne har været 

med til at udvikle både udseende 

og ydelse. 

På det danske generalkonsulat i 

New York sidder byggeattaché 

Søren Clausen, der indtil i foråret 

var eksportchef hos Meinertz. 

Generalkonsulatet har 

indgået en samarbejdsaftale 

med Meinertz, så Søren Clausen 

følger projektet til dets endelige 

afslutning samt følger op på de 

opgaver, der i øjeblikket arbejdes 

med for at få i ordrebogen. 

 

HVAC 12 · 2006 65

F i r m a p o r t r æ t 

66 

Fjernaflæsning af 

vandforbrug 

Når det til efteråret er slut med at installere vingehjulsmålere, er 

en mindre aktør inden for fjernaflæsningssystemer klar med et 

program af elektroniske vandmålere 

Af Jørgen Jensen 

Den 1. oktober 2006 opfylder 

den traditionelle vingehjulsmåler 

ikke længere myndighedskravene 

i bl.a. OIML R49 standarden. 

I stedet skal måleren 

være elektronisk eller af stempeltypen. 

Det er Jannik Munk fra firmaet 

Lukia i Odense glad for. Han er 

nemlig ankermanden bag et 

større projekt, hvor vandmålere 

kan fjernaflæses via internettet. 

Lækagesporing 

på inden- og udendørs rør 

Markedets mest følsomme sporgasdetektor til 

lækagesporing på skjulte rørsystemer, f.eks. 

vandrør og centralvarmerør samt jordlagte 

stikledninger og lign. 

Besøg www.leifkoch.dk for 

yderligere information, eller 

kontakt os for et besøg eller en 

demonstration. 

LEIF KOCH A/S 

Rugvænget 31, 2630 Taastrup 

Tlf.: 7023 9898, mailto@leifkoch.dk 

www.leifkoch.dk 

Et projekt der har sin oprindelse 

i MAC2000-systemet til fjernaflæsning 

af energi- og forbrugsmålere, 

men det er først nu 

vandmåleren kommer ind i billedet. 

- Generelt er der stor interesse 

for at fjernaflæse, fortæller Jannik 

Munk, der er uddannet 

svagstrømsingeniør og har 

brugt mange ressourcer på udviklingsarbejdet. 

- Forsyningsselskaberne får en 

unik mulighed for at hente data 

hjem når som helst uden at for- 

Miljøsikker 

Præcis 

Høj selektivitet 

Robust 

styrre forbrugerne – og forbrugerne 

slipper for at skulle selvaflæse 

og taste diverse data ind 

på telefon eller computer, 

Flere former for 

kommunikation 

I MAC2000-systemet kan der 

kommunikeres både via fastnettelefonen, 

GSM-telefonen 

(mobiltelefonen), internettet 

og PowerLine systemet. Data- 

ene ender i en central server 

hos forsyningsselskabet, hvor 

de valideres og sendes videre 

til selskabets afregningssystem. 

Forbrugsmåleren skal være udstyret 

med elektronik til den 

valgte kommunikationsform. 

- I princippet går vi ikke op i, 

hvilken kommunikationsform, 

forbrugeren vælger, men jeg 

vil gøre opmærksom på, at der 

er et lille problem ved IP-løsningen. 

Hvis forbrugeren omprogrammerer 

sin firewall eller 

får ny internetleverandør, 

kan kommunikationen forsvinde, 

så der er ingen forbin- 

Sådan ser en af de mindre Contazara 

vandmålere til installering hos private 

ud. Måleren fremstår som én enhed, og 

elektronikken er effektivt beskyttet af 

det kraftige plasthus. Foto: Jørgen 

Jensen. 

delse er til f.eks. vandmåleren. 

Det sker ikke, hvis forsyningsselskabet 

også er internetlevandør. 

- Men IP-løsningen er lynhurtig 

Sådan er fjernafl æsningssystemet til vandværkerne opbygget. Kilde: Lukia. 

og stort set gratis. Det er hverken 

fastnet eller GSM-løsningen, 

men til gengæld er sikkerheden 

for, at kommunikationen 

altid fungerer, stor. PowerLine 

kommunikationen er måske på 

grund af langsommelighed den 

dårligste af alle kommunikationsformer, 

men den er gratis og 

god nok de fleste steder, siger 

Jannik Munk. 

Præcis måling 

Det er kun godt et år siden, Jannik 

Munk kastede sig over 

vandmåleren. Der kom en henvendelse 

fra Vand & Miljøgrup- 

HVAC 12 · 2006

pen i Nykøbing F., dansk agent 

for de spanske Contazara vandmålere. 

Vand & Miljøgruppen 

er ny på markedet for kvalitetsmålere, 

og Contazara-måleren 

fås i mange størrelser. Fælles for 

dem alle er, at det er ganske let 

at montere elektronik til fjernaflæsning. 

Måleren er elektronisk og baseret 

på flowprincippet. Elektronikken 

er støbt sammen med de 

mekaniske dele, og det er umuligt 

at skille måleren ad, og det 

er heller ikke nødvendigt, for 

det indbyggede lithiumbatteri 

holder i 12 år. Hjertet er en lille 

”snegl” af kunststof, der renser 

sig selv kontinuerligt, og derfor 

måler vandmåleren rigtigt i hele 

sin levetid, der ifølge normen er 

otte år. 

Vandforbruget udlæses på et 

display og dataene tages ud via 

et flerlederkabel med et RJ11 

stik. 

- Flere vandmålere kan kobles 

til samme modem, fx et GSM. 

Det sker gennem et specielt ka- 

- Ved at koble en lille interface boks til 

vandmålerens ledige stikudtag, kan man 

løbende kontrollere vandforbruget på 

egen PC, forklarer Jannik Munk. Foto: 

Jørgen Jensen. 

bel, som Lukia leverer. Ved IPløsningen 

forbindes kablet til en 

lille portserver, sådan at den 

enkelte måler får tildelt en unik 

TCP/IP adresse, forklarer Jannik 

Munk, hvis firma også tager 

sig af konfigurationen. Den er 

dog ikke mere vanskelig, end 

VVS-installatøren kan gøre det 

med en PC, fodret med et specielt 

program. 

Typisk vil det være sådan, at det 

er den lokale VVS-installatør, 

der installerer den nye måler, 

forbinder ledningerne, mens det 

vil være forsyningsselskabet, 

der konfigurerer. 

Portserveren er blot en lille 

æske, der forbindes til den 

nærmeste internetopkobling 

gennem et sædvanligt netværkskabel. 

Indtil nu har Lukia 

ikke monteret ret mange af den 

nye Contazara-måler, men Jannik 

Munk forventer der kommer 

et booom, når det til oktober 

ikke længere er tilladt at 

installere de gammeldags vingemålere. 

Reager også på evt. lækager 

Prismæssigt kan Contazara 

måleren ikke konkurrere med 

de billigere vingehjulsmålere, 

men deres fortrin er, at de 

hverken viser for meget eller 

for lidt. De viser det korrekte 

vandforbrug med stor nøjagtighed, 

også når flowet er meget 

lille. Desuden er der mulighed 

for at lækagesikre ved at 

indlæse en særlig algoritme i 

systemet. 

I øvrigt er det ikke kun vandforsyningen, 

der løbende følger 

med i vandforbruget, det kan 

forbrugeren også. Vandmåleren 

er nemlig udstyret med to stikforbindelser, 

og forsyningen 

bruger kun det ene. 

Lukia er kommet ind hos energiselskaberne 

med MAC2000fjernaflæsningssystemet 

og er 

blevet afprøvet gennem de seneste 

knapt syv år hos bl.a. Energiselskaberne 

HEF og Københavns 

Energi. 

 

Hvorfor leve med risikoen for legionella og andre bakterier i vandet? 

BIN-X systemet er et mekanisk ultrafiltreringssystem, der tilbageholder 

legionellabakterier, andre bakterier samt alle partikelbårne stoffer fra såvel 

koldt som varmt brugsvand. 

Systemet har vist sin styrke gennem installationer på sygehuse, hvor 

uafhængige analyser har dokumenteret resultaterne. 

BIN-X systemet er udstyret med automatisk rensefunktion, der udskyller det 

bortfiltrerede materiale til afløb. 

Vi kan levere færdige systemer til drikkevandskølere, isterningsmaskiner og 

andre standardløsninger og individuelt tilpassede systemer til mange forskellige 

applikationer og ethvert vandforbrug 

BIN-X systemet er VA-godkendt til alle koldt- og varmtvands installationer. 

Systemerne kan anvendes i hospitaler, skoler, idrætsanlæg, industrivirksomheder, 

beboelsesejendomme og private boliger m.v. 

Kontakt os for nærmere præsentation. 

BIN-X A/S 

Møllevej 9 F.1 

2990 Nivå 

Telefon: 

Fax: 

e-mail: 

F i r m a p o r t r æ t 

45 76 76 28 

45 76 76 38 

bin-x@bin-x.com 

www.bin-x.com 

HVAC 12 · 2006 67

I n s t a l l a t i o n e r 

Smertefri overgang 

til nye tider på Holstebro Sygehus 

De kørte uden problemer – 

pumperne – i det 35 år gamle 

hydroforanlæg på Holstebro Sygehus. 

Den ene af anlæggets tre 

CP-pumper er blevet udskiftet 

med én af de ”moderne” med 

frekvensstyring for en del år siden, 

så hvis det ikke havde været 

for tæringerne på rørsystemerne, 

kunne teknikken formentlig 

have kørt videre i mange 

år endnu. 

Men rørsystemerne i de gamle 

bygninger trængte til udskiftning, 

og der var desuden problematikken 

med døde rørender. 

- Vi er meget opmærksomme på 

68 

Genopslag 

Listeria-bakterier trives i tærede rør og gamle hydrofor-anlæg. 

Nu sættes moderne trykforøgeranlæg ind i kampen 

Sådan så den gamle installation ud 

legionella-bakterier i vandet, 

forklarer teknisk souschef Lars 

G. Christensen fra Holstebro Sygehus. 

- Det kan jo være livstruende for 

patienter, der i forvejen er 

svækkede, så alene af dén grund 

står udskiftning af tærede rør 

og hydrofor-systemer med stillestående 

vand højt på vores investeringsplan. 

Det 35 år gamle anlæg blev det 

første, der blev udskiftet til fordel 

for et topmoderne Grundfos 

trykforøgeranlæg af Hydro Multi-E 

typen. 

Småt er godt 

Da salgsingeniør Johnny Schou, 

Grundfos, præsenterede løsningen 

for Lars G. Christensen og 

teknisk chef Bjarne Christiansen, 

kunne der spores en anelse 

Installatør/vvs til erhvervsakademiet 

Undervisere 

Du er faglig uddannet 

inden for dit kommende undervisningsområde med en akademisk overbygning – fx ingeniør 

og din erfaring skal primært være på fagområderne gas- og varmeteknik. 

Du har allerede erhvervserfaring inden for dit område – og kan det bare! – både praktisk 

og teoretisk, men har lyst til at prøve udfordringer, hvor du kan bruge og videreformidle 

din erfaring. 

Vi er en rummelig 

og foranderlig organisation, hvor du kommer til at arbejde i et uformelt og udviklende 

miljø, som stiller krav til din lyst og evne til at arbejde i team og tage medansvar i den 

daglige drift. 

Du skal vide, at de studerende forventer kreativitet, fl eksibilitet, overblik og indsigt. 

Tiltrædelse m.m. 

Tiltrædelse hurtigst muligt og ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem 

fi nansministeriet og den pågældende faglige organisation. Din lønpakke indeholder bl.a. 

en fordelagtig pensionsordning. 

Send din ansøgning med dokumentation for faglige kompetencer og tidligere 

beskæftigelse til job@ceuherning.dk, - alternativ til nedenstående adresse, 

att. Marianna Pedersen. Mærk ansøgningen ”Installatør/vvs”. 

Ansøgningsfristen er den 1. december 2006 kl. 9.00. 

Spørgsmål besvares gerne af uddannelsesleder Henriette Slebsager, tlf. 2542 4542. 

Vi beder dig oplyse, hvor du har set netop dette opslag. 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. 

tvivl, om hvor lille et anlæg også 

kunne levere de mængder, der 

ville blive krævet. Beregningerne 

var overbevisende, og da der i 

øvrigt var tillid til den mangeårige 

samarbejdspartner, blev 

Multi-E løsningen accepteret. 

- Og det har kørt upåklageligt 

siden installationen, lyder det 

fra Holstebro-teknikeren, der 

som sidegevinst har fået en del 

ekstra plads. 

- De to hydrofor-tanke á 800 liter 

fyldte godt op i rummet. Det 

samme gjorde de gamle rørføringer, 

så nu har vi pludselig 

fået plads til det lagerrum, som 

Vi søger 1-2 nye kolleger til 

at undervise på den toårige 

akademiuddannelse (autorisationsgivende). 

Det er dine kompetencer, 

der afgør, hvilke områder 

i uddannelsen du skal 

undervise indenfor. 

Du kan læse mere om 

uddannelsens struktur og 

indhold på www.eam.dk. 

Her kan du også se de 

andre 6 fuldtids og 8 deltids 

akademiuddannelser, 

der har til huse på 

Gl. landevej 2 i Herning. 

Lillelundvej 21 

DK-7400 Herning 

Tlf. +45 7213 4500 

Fax +45 7213 4999 

www.ceuherning.dk 

HVAC 12 · 2006

- og her får teknisk souschef Lars G. Christensen fra Holstebro Sygehus demonstreret 

det nye afnlæg af salgsingeniør Johnny Schou, Grundfos. 

vi har haft brug for, men ikke 

havde plads til før. 

Nye dimensioner 

Næste etape af investeringsplanen 

er allerede ved at blive 

ført ud i livet. Også her står 

nutidens rørdimensioner i 

skærende kontrast til tidligere 

tiders seler-og-livrem dimensioner. 

- Jeg tror, at man gangede med 

to, når man havde dimensioneret 

– og så fordoblede man for 

en sikkerheds skyld resultatet, 

lyder det fra Lars G. Christensen 

med henvisning til de 4” 

vandrør, der netop nu er ved at 

blive udskiftet i den ti etager 

I n s t a l l a t i o n e r 

høje sengebygning på Holstebro 

Sygehus. 

- Vi udskifter alle vandinstallationer 

med tynde rørføringer, 

så der kan blive et effektivt fl ow, 

der er med til at gøre livet besværligt 

for listeria-bakterierne. 

Energibesparelser 

Senere kommer samarbejdet 

med Grundfos også til at handle 

om udskiftning af alle hospitalets 

cirkulationspumper. 

- For, tilføjer han. selvfølgelig 

holder vi et vågent øje med vores 

energiforbrug, så planerne er, at 

vi skifter til Grundfos Magna 

pumper. Der er også store energibesparelser 

at hente på overgangen 

til de nye trykforøgeranlæg, 

og som en sidegevinst bliver 

støjniveauet i rummet næsten 

reduceret til ingenting. 

- Men, pointerer teknisk souschef 

Lars G. Christensen, det er 

sikkerheden mod dødt vand, vi 

vægter mest. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HVAC 12 · 2006 69

V a n d b e h a n d l i n g 

70 

Nyt vandbehandlingsanlæg 

til Vejen Kraftvarmeværk 

Vejen Kraftvarmeværk blev indviet 

i 1991 og siden starten er 

værkets deionatvand blevet produceret 

ved hjælp af et traditionelt 

ionbytningsanlæg. 

Bestyrelsen ønskede at forbedre 

det grønne regnskab, derfor gik 

Vejen Kraftvarmeværk sidste år i 

gang med at se sig om efter et nyt 

og mere moderne vandbehandlingsanlæg. 

Kravet til det nye anlæg 

var, at det skulle bygge på de 

nyeste teknologier og ikke tilføre 

fl ere salte, end der naturligt i forvejen 

er i vandværksvandet. 

Et nyt CEDI anlæg 

- Vores gamle ionbytningsanlæg 

havde produceret vand med en 

ledningsevne på 0,07 – 0,1 µS/ 

cm og tilbageholdt silicium in- 

den for grænseværdien (max. 

0,02 ppm). Vores ønsker til det 

nye anlæg var bl.a., at det ikke 

skulle producere dårligere vand. 

Samtidig ønskede vi at nedbringe 

mængden af tilførte salte og mineraler 

til vores kontrollerede 

dam, der har overløb til Vejen Å, 

fortæller Ove Starup, der fungerede 

som projektleder for Vejen 

Kraftvarmeværk i tilbuds- og 

projekteringsfasen. 

Det gamle iobytningsanlæg blev 

Vejen Kraftvarmeværk har fået et avanceret vandbehandlingsanlæg med det nyeste 

CEDI-teknologi til fremstilling af deionatvand til kedelanlægget 

leveret af Krüger Aquacare og efter 

en grundig gennemgang af de 

fremsendte tilbud endte vi igen 

med at vælge et vandbehandlingsanlæg 

fra Krüger Aquacare 

– men denne gang et anlæg med 

det nyeste CEDI-teknologi - Kontinuerlig 

Elektrisk Deionisering. 

Vandkvalitet med CEDI 

Det nye vandbehandlingsanlæg, 

der har kørt siden foråret, har løbende 

fået kontrolleret den producerede 

vandkvalitet, og resultaterne 

er meget tilfredsstillende. 

De seneste målinger, der er udført 

af Ove Starup i samarbejde med 

Elsam Central Laboratorium i 

Skærbæk, viser særdeles fl otte 

resultater. Grænseværdierne for 

kedelvand overholdes, ligesom 

silicium-værdien (SiO 2 ) overholdes 

selv om der ikke er monteret 

et mix-bed-fi lter efter CEDI anlægget. 

Den lave SiO 2- værdi sikres 

ved korrekt dosering af NaOH, 

antal af RO-membraner og fordi, 

CEDI-anlægget er præcist dimensioneret 

i forhold til kapacitet og 

antal af stacks. 

Teknologien bag CEDI 

CEDI anvender en elektrisk 

Et kig in mod Vejen Kraftvarmeværk anno 2006. 

strøm, som ledes gennem vandet 

og fjerner de sidste ioner i 

RO-permeaten i stedet for at 

bruge ionbytter, der regenereres 

med kemikalier (NaOH og HCl). 

Målinger udført 

af Elsam Central 

Laboratorium 

pH ˚dH μS/cm SiO (ppm) 2 Grænseværdi 

μS/cm 

Grænseværdi 

SiO (ppm) 

2 

Byvand 7,3 10 401 23,34 - - 

Blødt vand 7,6 - 402 - - - 

Blødt vand + NaOH 8,3

genbruges foran RO-anlægget, 

hvis der er et reservoir. Levetiden 

på en stack er fem - seks år 

og markedsprisen er ca. kr. 

60.000,- pr. stack. 

Sådan produceres 

el og varme 

Til produktion af el og varme 

benyttes primært husholdnings- 

og industriaffald. Forbrændingsanlægget 

består af en 

ovn, som kan forbrænde ca. fire 

tons affald pr. time. Forbrændingsvarmen 

omsætter vandet i 

kedlens rør til 425 grader varm 

damp med et tryk på 52 bar. En 

del af dampens energiindhold 

omsættes i dampturbinen til 

CEDI-anlægget med en justeret nettokapacitet på 2,4 m 3 /t. 

rotationsenergi, der via et gear 

omsættes til elektricitet i generatoren. 

Vejen Kraftvarmeværk 

har desuden et anlæg til forbrænding 

af ikke patologisk sygehusaffald 

med en kapacitet på 

7.000 tons om året, der gør anlægget 

til et af de største af sin 

art i Danmark. 

Fjernvarmen 

Det resterende energiindhold i 

dampen omsættes herefter i 

fjernvarmekondensatoren til 

fjernvarme. Herved kondenseres 

dampen til vand, som føres 

tilbage til kedlen via en termisk 

aflufter. Fra fjernvarme- 

kondensatoren føres 82 grader 

varmt vand til en fjernvarmeveksler, 

som leverer varme til 

Vejen Varmeværk. I systemet 

er tilkoblet en varmtvandsbeholder, 

som kan rumme 1.500 

kubikmeter – det svarer til ca. 

seks timers fuldlast varmeforbrug. 

Røggasrensning 

Røggassen fra forbrændingen 

renses først i en reaktor ved 

indsprøjtning af tør kalk. Herved 

reduceres røgens syrekomponenter. 

De faste partikler opfanges 

herefter i et posefilter. 

Forbrændingsprocessen styres, 

så udledningen af øvrige stoffer 

holdes på et minimum. 

Sommerkølere 

Der er opsat sommerkølere - eller 

luftkølere -, som muliggør 

forbrænding af affald og dermed 

elproduktion i perioder, 

hvor behovet for fjernvarme 

V a n d b e h a n d l i n g 

Ove Starup, Vejen Kraftvarmeværk. 

ikke er særlig stort. Den manglende 

afkøling af fjernvarmevandet 

klares således af luftkølerne. 

Spildevand 

Vejen Kraftvarmeværk er placeret 

på en grund med opstigende 

grundvand. Alt teknisk spildevand 

(nedblæsningsvand, regenerering 

af ionbytning, regnvand 

og grundvand) føres til en 

kontrolleret dam med overløb 

til Vejen Å. Alt vand til indsprøjtning 

i ovnrummet samt 

spulevand til rengøring kommer 

fra dammen via et grovfilter 

og brøndsystem. Vandet renses 

yderligere gennem et effektivt 

vandgenbrugsanlæg (sandfilter), 

som Ove Starup fra Vejen 

Kraftvarmeværk har stået opførelsen 

og idriftsættelsen af. Der 

er nøje regnskab med mængden 

af salte og mineraler, som udledes 

til dammen. Almindeligt 

kloakvand opsamles i en septiktank. 

 

Fakta om Vejen Kraftvarmeværk 

Vejen Kraftvarmeværk blev indviet i 1991 med en anlægspris på 

99,5 mio.kr. Det drives i dag af selskabet EAE A/S (Elsam Affald 

og Energi). 

El-effekt netto 2,5 MW 

Varme-effekt netto 9,0 MJ/s 

Årlig el-produktion 14.000 MWh 

Årlig varmeproduktion 42.500 MWh 

Affald 5.000 tons/år 

Sygehusaffald ax. 7.000 tons/år 

Den årlige varmeproduktion svarer til ca. 90 procent af varmeforbruget 

hos Vejen Varmeværks ca. 3.000 varmeforbrugere, og 

den årlige el-produktion svarer til el-forbruget hos ca. 3.100 

standard-enfamiliehuse. 

Vejen Kraftvarmeværk udnytter ca. 80 procent af brændslets 

energi ved kombineret el- og varmeproduktion. 

HVAC 12 · 2006 71

V e d v a r e n d e e n e r g i 

72 

Moderne træfyr 

skåner miljøet 

Partikelforureningen fra træpillefyr og brændefyr er op til 30 gange mindre end forureningen fra brændeovne. 

Det seneste år har der lydt anklager 

mod røgen fra de populære 

brændeovne, fordi brændeovne 

udsender forholdsvis 

mange og små partikler. Skytset 

er bl.a. kommet fra rapporten 

“Luftforurening med partikler 

i Danmark”, som sidste 

år blev udarbejdet af forskere 

fra Danmarks Miljøundersøgelser 

og Københavns Universitet. 

Før man stempler brændeovne 

og træfyr som miljøskadelige, 

er det vigtigt at huske, at det er 

CO 2 -neutralt at fyre med træ, 

så dér har træ en stor miljøfordel 

frem for olie og gas. Desuden 

er der afgørende forskel 

mellem at fyre i en brændeovn, 

som har en ufuldstændig forbrænding, 

og at fyre med et 

træpillefyr eller et brændefyr, 

som forsyner huset med centralvarme, 

og som har en meget 

mere effektiv og ren forbrænding. 

Forskel på udslip 

Partikel-rapporten viser, at 

brændekedler har et 12 gange 

mindre partikel-udslip end 

brændeovne, og træpillefyr har 

et 30 gange mindre udslip end 

brændeovne. 

Udslippene fra de forskellige 

ovne og fyr er: Træpillefyr 0,6 

gram pr. kilo brænde, brændekedler 

med lagertank 1,6 gram, 

gamle brændekedler 15 gram, 

nye brændeovne 11 gram, og 

gamle brændeovne 19 gram pr. 

kilo. Alene viser, at selv med en 

nyere Svanemærket brændeovn 

ligger udslippet af partikler stadig 

højt - og betydeligt højere 

end udslippet fra træpillefyr og 

brændekedler. 

Forklaringen på de meget for- 

Fra venstre: Når 1 kg brænde afbrændes, vil en ældre brændeovn typisk udlede 19 gram 

partikler. En nyere, Svanemærket brændeovn udleder 11 gram, en brændekedel med 

lagertank vil udlede 1,6 gram, mens et træpillefyr kun udleder 0,6 gram eller mindre. 

skellige udslip er, at der foregår 

en meget mere fuldstændig forbrænding 

i brændekedler og 

pillefyr. Lige som på et kraftværk 

er der gjort meget for at få 

det maksimale ud af brændet. 

Det betyder, at nogle træpillefyr 

har op til 95 procent udnyttelse 

af brændslet. Tilsvarende er der 

færre restprodukter, som udsendes 

med røgen. Den mere 

fuldstændige forbrænding i fy- 

Udslip af partikler under 2,5 μm fra forskellige kilder: 

Type (g/GJ træ) (g/kg træ) 

Gamle brændeovne 990 19 

Nye brændeovne 576 11 

Gamle brændekedler 810 15 

Træpillefyrede kedler 32 0,6 

Kedler med akku-tank 86 1,6 

Kilde: “Luftforurening med partikler i Danmark”, Miljøstyrelsen, 2005. 

rene bliver opnået ved, at der er 

indblæsning af luft - sekundær 

luft. Det betyder, at også de gasser, 

som udvikler sig under forbrændingen, 

bliver brændt af i 

en pyrolytisk forbrænding. 

Mens træpillefyr og brændefyr 

ofte udnytter 90 procent af 

brændværdien, har brændeovne 

kun en virkningsgrad på 50-70 

procent. 

Så på flere områder er der en 

miljømæssig fordel i at erstatte 

en ældre brændekedel med 

en ny brændekedel med lagertank. 

Udledning af partikler 

Partikel-rapporten peger desuden 

på, at partikler kan udgøre 

en betydelig forureningsfaktor. 

I rapporten kan man 

bl.a. læse, at “…meget tyder 

på, at de små partikler udgør 

det alvorligste sundhedsproblem 

i relation til luftforurening”. 

Der er tale om meget små partikler 

på under 2,5 µm. 

Familier, der gerne vil have glæde 

af en ovn med levende ild i 

stuen, kan med fordel vælge en 

træpilleovn. Her kan man nyde 

synet af ilden i træpilleovnen 

samtidig med, at ovnen har en 

meget præcis styring, der giver 

en virkningsgrad på omkring 

90 procent. 

Flere brændeovne 

Antallet af brændeovne og 

brændekedler er steget kraftigt 

de seneste år, og derfor har offentligheden 

og myndighederne 

i større grad fokuseret på deres 

forurening. 

Teknologisk Instituts opgørelse 

fra sidste år viser, at der findes 

mellem 400.000 og 450.000 

brændeovne i landet. Antallet af 

brændekedler (til brænde og 

træpiller er opgjort til 100.000. 

Der er for lidt viden om partikel-forurening 

fra forskellige 

kilder. Derfor startes der i år 

flere forskningsprojekter Teknologisk 

Institut og på flere 

universiteter. 

Teknologisk Institut vil bl.a. andet 

udføre målinger af artikelforurening 

fra de ovne og kedler, 

som er mest almindelige i 

Danmark. De hidtidige skøn 

over forureningen stammer fra 

udenlandske undersøgelser. 

Dermed kan man få et mere realistisk 

skøn over partikelforureningen 

i Danmark. 

 

Rapporten “Luftforurening 

med partikler i Danmark” 

kan downloades fra Miljøstyrelsens 

hjemmeside på 

adressen: www.mst.dk/udgiv/publikationer/2005/87- 

7614-720-7/html/ 

HVAC 12 · 2006

Strålevarme – nu også på piller 

I den gamle Saxskjøbing Sukkerfabrik, 

som Martin Skibsted 

har sat i stand, er der blevet 

indrettet til boliger, værksteder 

og kontorer til udlejning. Den 

store produktionshal er blevet 

Martin Skibsted nyder indeklimaet og varmen fra strålevarmepanelerne i et af erhvervslejemålene. 

indrettet, så der nu kan holdes 

forskellige former for events 

som f.eks. koncerter, udstillinger 

og opvisninger. 

I forbindelse med renoveringen 

blev det besluttet at bruge Waterstrip 

strålevarmepaneler på 

vand, da de kunne være med til 

at skabe et godt indeklima. 

Flere målinger har vist, at strålevarmepaneler 

ikke giver trækgener, 

og at der med den opvarmning 

bliver en meget lille 

forskel på temperatur mellem 

gulv og loft selv ved meget store 

lofthøjder samt ensartet varme i 

alle dele af lokalet. Desuden viser 

målinger, at der med strålevarme 

kan opnås store besparelser. 

Sidst kan det nævnes, at man 

med strålevarmepaneler får en 

stor indretningsmæssig fordel, 


Martin Skibsted foran den fl otte gamle 

Saxkjøbing Sukkerfabrik. 

fordi gulv og vægge er fri for aggregater 

og rør. 

Opvarmningen af det store bygningskompleks 

er desuden CO 2 - 

neutral, da det er et Linka pillefyr, 

som leverer det varme vand til 

Waterstrip- panelerne fra Helge 

Frandsen A/S. Panelerne kan også 

anvendes med varmt vand fra 

fjernvarme, gasfyr eller oliefyr. 

HVAC 12 · 2006 73

P r o d u k t N y t 

Sælges gennem Deres lokale VVS-installatør 

Sparer vandet 100% 

224 stk. på Brøndby stadion 

100% lugtfri 

Nem at rengøre 

Elegant design 

Leveres i fl ere farver 

Ring efter brochure og 

referenceliste 

uridan a/s 

Snerlevej 3 6100 Haderslev 

E-mail: reese@uridan.com 

Besøg vor hjemmeside: 

www.uridan.dk 

7452 6510 

Skulpturelle vaske 

Duravit har introduceret skulpturelle 

Ciottolo vaske og møbler, 

som er designet af Sieger Design. 

Ciottolo er italiensk og betyder 

natursten, som har været 

den store inspirationskilde til 

de organisk formede vaske. 

Vaskeskabene kan leveres i 50 

cm og 100 cm bredde og i tre varianter 

med eller uden skuffer. 

Overfladen er træfiner i enten 

isbirk eller rosentræ, der er 

overfladebehandlet så det kan 

holde til de fugtige omgivelser 

som et badeværelse ofte byder 

på. 

Spejlene har matchende trækant 

og indbygget belysning. Som 

noget nyt leveres en af vaskene 

med overflade i platin, som via 

en særlig produktionsmetode 

placeres inde i glasuren. Det betyder, 

at vedligeholdelse er som 

på al andet porcelæn. 

Lokaliseringsudstyr på PVC- og PE-rør 

Firmaet Leif Koch A/S Ultrac 

har gennem de senere måneder 

gennemtestet et nyt produkt 

- Leak Finder. 

- Resultaterne af vores tests 

viser, at der her er et udstyr, 

Nyt rotationsarmatur 

Lindab Ventilation har lanceret 

en forbedret version af rotationsarmaturet 

RCM. Den 

mekaniske konstruktion er 

forbedret, så indblæsningsfunktionen 

er blevet mere 

driftsikker. 

Det nye RCM-armatur kan nu 

fås med en termisk actuator. 

Det betyder, at vinklen på rotationslamellerne 

- og dermed 

spredningsbilledet – reguleres 

automatisk af tempe- 

der gør det muligt at ”scanne” 

et område for lækager - også 

selvom der er tale om rør i 

plastmaterialer. De meget lave 

frekvenser, der opstår ved lækager 

på PVC og PE-rør, har på lidt 

større afstand været meget svære 

at høre med traditionelt lytteudstyr, 

derfor er Ultrac’en et 

stort skridt frem i kampen mod 

vandspildet. 

Ved at bruge Ultrac’en, opfanges 

de lave frekvenser, som forstærkes 

og dermed kan de høres af 

operatøren. En lækage, som 

også tydeligt kan ses på en tilhørende 

skærm 

Ultrac’en monteres, så den har 

kontakt til vandbanen – det 

kan f.eks. være på en brandhane, 

en skyllehane eller i en 

målerbrønd. 

Med det nye værktøj lyttes ud i 

et område med en radius på 

200 – 300 meter, så man hurtigt 

kan grovlokalisere områder 

i sit ledningsnet for lækager. 

raturen i indblæsningsluften. 

Der er tale om en enkel og 

driftsikker løsning, som desuden 

sparer udgifterne til elinstallationer. 

Armaturet kan benyttes til både 

horisontal og vertikal indblæsning 

og er især velegnet til brug 

i højloftede lokaler med varierende 

driftsforhold, og hvor 

man ønsker indblæsning af 

både over- og undertempereret 

luft. 

74 HVAC 12 · 2006

Farvel til sort 

spildevand fra skurvogne 

Sololift+ er navnet på en serie 

af små løftestationer fra Grundfos, 

der gennem årene har sparet 

mange boligejere for store 

udgifter til etablering af toiletter 

og badeværelser langt fra 

husets faldstammer. Sololift+ 

Granitvask til køkkenet 

Intra Nemo er en helt ny køkkenvask 

i granit. Granitvaske 

fra Intra produceres i en højkvalitetsblanding 

HVAC 12 · 2006 


sender spildevandet gennem en 

støjsvag og solid pumpe med et 

knivsystem, der findeler indholdet, 

før det føres videre gennem 

almindelige rør med en 

diameter ned til 23 mm. 

Med Sololift+ i skurvogn og pavillon 

bliver placeringen af vognene 

uafhængig af et naturligt 

fald til kloakken. 

Med seks forskellige modeller 

dækker Grundfos de fl este behov 

– både når det drejer sig om toiletter, 

bruserum og håndvaske. 

På mange byggepladser, hvor fl ere 

skurvogne er samlet kan løsningen 

være en PE Flex-skurvognsbrønden, 

som er en mini-pumpestation, 

der samler det sorte spildevand 

fra fl ere skurvogne, snittter 

alle partikler i den effektive 

SEG-knivpumpe og pumper indholdet 

videre i PE PN6 trykrør. 

af granit og akryl, som bevirker, 

at vasken både er ridsefast 

og varmebestandig. 

Vasken har et 

stilrent design, 

der passer perfekt 

ind i alle 

moderne køkkener. 

Den fås i 

tre metalliske 

farver; Alumina, 

Onyx og Cayenne. 

I løbet af kort 

tid udvides sortimentet, 

så 

der bliver en 

halv snes modeller. 

Annoncering? Ring 70 10 36 36 

Luftforandring… 

…Wolf Klimateknik 

I mere end 40 år har Wolf været en af de ledende leverandører 

til det europæiske marked for indeklima og 

ventilationsanlæg – og med 

god grund. 

Vore kunders behov har 

altid første prioritet når det 

gælder udvikling af nye 

produkter. 

Ventilationsanlæg fra Wolf er opbygget af individuelle moduler, 

og kan derfor nemt kombineres og tilpasses de særlige 

krav og behov der stilles. 

Kontakt vores salgsafdeling som sidder klar til at hjælpe dig 

med alt vedrørende varmeventilatorer, ventilationsanlæg m.m 

Wolf Danmark ApS • Telefon: 70 27 22 04 

Fax: 70 27 22 05 • Internet: www.wolf-dk.dk 

75


Den fremtidssikrede vandmåler 

Som et godt og konkurrencedygtigt 

alternativ til de noget 

dyrere flerstrålede vandmålere 

lancerer ista en ny måler - 

domaqua m. Det lille ’m’ betyder, 

at måleren er modulopbygget. 

Måleren kan forsynes med til- 

Den sejlformede vinge 

lægsmoduler efter behov. Det 

kan f.eks. være et datomodul 

eller radiomodul. 

Sidder vandmåleren et svært 

tilgængeligt sted, kan den udstyres 

med et puls-modul, som 

overfører pulsværdien til en 

aflæsningsenhed et sted, hvor 

det er lettere at læse af. 

Der er nu en stigende interesse 

for målere, som kan fjernaflæses. 

Er man interesseret i 

denne løsning, kan man 

vælge domaqua med radiomodul. 

Man kan 

også nøjes med at opsætte 

selve vandmåleren 

nu og først senere 

montere et radiomodul. 

Radiomålerne 

sender aflæsningsdataene 

trådløst, derfor 

er der ikke 

behov for kabler. 

Multi-Wing’s nye vingeprofil sikrer det lavest mulige støjniveau 

Multi-Wing har udviklet en serie vingeblade, der maksimerer ydelse og reducerer 

lydniveau med 3 til 5dB sammenlignet med traditionelle vingeblade. Den nye vingeprofil 

er udviklet ved hjælp af den mest avancerede software til beregning af luftstrømning og 

mekanisk styrke. 

Resultaterne er imponerende, selv når vingen ikke er monteret optimalt. Multi-Wing’s nye 

vingeprofil er den bedste løsning, når EU’s strenge støjkrav til entreprenørmateriel skal 

overholdes. 

Vingen fås med en diameter fra 285mm til 1980mm og tilpasses din specifikke 

applikation. 

Du kan kontakte Multi-Wing for yderligere information. 

Kontrolsystem 

til pumpestationer 

Grundfos, der i den senere tid 

har fokuseret på at levere 

samlede systemløsninger til 

spildevandsmarkedet, lancerer 

nu Modular Controls – et 

system til overvågning og 

kontrol af pumpestationer. 

Modular Controls-systemet 

giver brugerne adgang til omgående 

information om pumpestationens 

aktuelle tilstand. 

Samtidig giver trendkurver et 

klart billede af stationens tidligere 

ydelser. 

Et meget vigtigt træk ved systemet 

er dets modulære opbygning. 

Systemet består af 

hardware, software lagret på 

kortform, og display-enheder 

til brug i marken, og alle disse 

dele kan kombineres til præcist 

at modsvare det aktuelle 

systembehov. Samtidig vil 

brugerne kunne tilpasse sig 

ændrede forudsætninger uden 

at skulle skifte system: Modular 

Controls-systemet kan til 

enhver tid udvides og opdateres 

med ekstra moduler. 

I kombination med Grundfospumper 

opnår brugerne betydelige 

besparelser på installationen, 

bedre beskyttelse mod 

driftsstop samt mindre omkostninger 

til vedligehold og 

større effektivitet i hverdagen. 

Multi-Wing International a·s 

Staktoften 16 

DK-2950 Vedbæk 

Denmark 

+45 / 45 89 01 33 Phone 

+45 / 45 89 31 33 Telefax 

info@multi-wing.com 

www.multi-wing.com 

76 HVAC 12 · 2006

Effektivt løftegrej 

Det kan forstyrre hele produktionsprocessen, 

og det kan koste 

penge, når en pumpe står stille 

under et serviceeftersyn. Derfor 

handler det om 

at få eftersynet 

overstået så hurtigt 

som muligt. 

Her kan et løfteøje 

eller et skinnesystem 

være 

til stor hjælp, 

hvis pumpen 

vejer mere end 

50 kilo. Med udstyret 

kan servicemontøren 

løfte pumpen eller 

motoren væk, så der er plads til 

at arbejde med den. 

Et løfteøje eller et skinnesystem 

kan monteres over pumpen, og 

derefter kan en løftetalje, som 

kan klare op til 500 kilo, klare 

opgaven. En simpel ting, der 

kan spare tid og penge, og som 

med fordel kan overvejes, når 

nye anlæg installeres. 

HVAC 12 · 2006 

HIT HIT Design 

Design 

Halton 

Halton 

click click 

Just 

•• 

HIT 

•• 

ww ww.halton.dk 

ww.halton.dk 

Halton A/S, Nydamsvej 41, 8362 Hørning, 

TLF. 86922855, www.halton.dk 

Pladevarmeveksler 

med høj kapacitet 

APV har lanceret den effektfulde 

pladevarmeveksler; APV Sirius. 

Det er en veksler med en 

meget høj kapacitet udviklet specielt 

til store kraftvarmeanlæg, 

olie- og gasindustrien samt petrokemiske 

procesanlæg. 

Med den store hedefl ade pr. plade 

kan én APV Sirius-pladevarmeveksler 

udføre jobbet 

for fl ere paralleltindsattepladevarmevekslere, 

så man kan 

reducere såvel anlægsomkostninger 

som installations- 

og vedligeholdelsesomkostninger. 

Med en hedeflade på 

op til 3,8 m²/plade, 

flowmængde på mere 

end 4.500 m³ pr. time 

Alt i et på din PC 

Det nye Halton HIT Design software er tilgængelig 

nu til fri download fra Halton’s hjemmeside. Med 

HIT Design kan du hurtig vælge dine produkter samt, 

simulere og se deres egenskaber såsom lufthastighed 

i opholdszonen, køle/varme-kapacitet, kastelængde 

og lyd niveau, som matcher 

perfekt til det rum, som du 

vælger. 

Besøg www.halton.dk og download HIT Design 


og porthuller større end 500 

mm, er APV Sirius et stort 

skridt på vejen til flow- applikationer, 

som kræver høj køleeffektivitet. 

Ved at indsætte 

nye, store vekslere kan man 

undgå at bruge et antal mindre 

vekslere og samtidig opnå 

besparelser på fundament og 

rørføring. 

APV’s Sirius plader findes i 

titanium (saltvandskøling) 

og i AISI316 (ferskvandskøling), 

og de kan fås i henhold 

til gældende internationale 

standarder som ASME og 

PED. 

Afhængig af systemtryk, kan 

pladerne leveres i 0,5, 0,6 og 

0,7 mm tykkelse og tåler temperaturer 

fra minimum -35° C 

til maximum 150° C. 

77

Naverland 35 

2600 Glostrup 

Telefon 43 24 26 28 

Telefax 43 24 26 26 

www.techmedia.dk 

Ledelse: 

Adm. dir. Steen Dragø Andersen 

Direktør Peter Christensen 

Formål: 

Fremme menneskers sundhed, trivsel og miljø 

Formidle ny viden og solid erfaring 

Forbedre indeklima og komfort 

Fremme en bæredygtig udvikling 

Aktuel og nyttig viden for hele VVS-branchen 

Redaktion: 

Annemarie Balle, redaktør (ansvarsh.) 

E-mail: annemarie.balle@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 22 

Ingeniør Bendt Frandsen 

Civilingeniør Jørgen Gullev 

Direktør Lars Julø-Henriksen 

Civilingeniør Mogens Krighaar 

Civilingeniør Henrik Poulsen 

Civilingeniør Per Rasmussen 

Civilingeniør, ph.D. Jørn Toftum 

Akademiingeniør Jesper Videsen 

Energi & Miljø: 

Direktør Kim Kronby 

E-mail: kim.kronby@yit.dk 

Redaktionskomité: 

Adm. direktør Søren Stjernqvist 

Teknologisk Institut 

Professor Per Heiselberg, AAU 

Seniorforsker Søren Aggerholm, SBI 

Adm. direktør Willy Goldby, VELTEK 

Adm. direktør Kim Holst, Branchehuset 

Salgschef Niels Hansen, Glenco 

Projektchef Jørn Simonsen 

Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S 

Allan E. Jørgensen, Dansk Ventilation 

Sekretariatschef Lau Vørs, Autoriserede Kølefi rmaers 

Brancheforening, AKB 

Bent Michael Nielsen, Carl Bro A/S 

Jørgen K. Nielsen, Dansk Energi Brancheforening 

Villy Falck, COWI 

Bladsekretær: 

Bente Olander 

E-mail: bente.olander@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 45 

Fax: 43 24 26 26 

Annoncer: 

Jesper Dines Willesen 

E-mail: jw@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 18 

Fax: 43 24 26 26 

Annonceproduktion: 

Anne Kold 

E-mail: ak@techmedia.dk 

Tlf.: 43 24 26 96 

Fax: 43 24 26 90 

Udenlandske agenter: 

Schweitz-Liechtenstein: 

Mediall Int. Werbung 

René Bachmann, Fröhlichstrasse 29, 

CH- 5200 Brugg, Schweiz 

Abonnement: 

Mogens Olsen 

Tlf.: 43 24 26 91 

Mariann Hulkvist 

Tlf.: 43 24 26 41 

Ring vedr. abonnement eller bestil direkte på: shop. 

techmedia.dk under Fagblade 

Lay-out: 

Trine Plass 

Sats, repro: 

TechMedia a/s 

Tryk: 

P.J. Schmidt Grafi ske Produktion 

Udkommer: 

13 gange om året 

Oplag: 

7.850 stk. 

heraf 3.104 i betalt abonnement 

ISSN 1603-9238 

Citater fra artikler i HVAC-magasinet skal ske med tydelig kildeangivelse. 

Enhver form for gengivelse af artikler herunder illustrationer, forudsætter 

udgiverens skriftlige tilladelse. 

78 


Lette 

polymerlejer 

Anvendelsesmulighederne for 

maskinelementer af kunststof 

er nærmest ubegrænsede og 

rækker lige fra drejekors- og 

bomanlæg til facadebeklædninger 

og systemer til beskyttelse 

mod solen. Virksomheden igus 

har udviklet en omfattende produktvifte. 

Maskinelementer af kunststof 

har i de senere år været i stærk 

fremgang, bl.a. på grund af deres 

ringe vægt og muligheden 

for omkostningsbesparelser. 

Dertil kommer en rivende fremgang 

på materialeområdet med 

udvikling af materialer, der 

overgår selv stål. 

Lejerne kan benyttes til mange 

forskellige ting og de anvendes 

indenfor emballeringsindustrien 

ligeså vel som på automobilområdet. 

Det er dog især ved 

udendørs brug de får lov til at 

demonstrere deres tekniske 

overlegenhed. De benyttes bl.a. 

til facadebyggeri, dagslys- og 

solbeskyttelsessystemer, jalousier, 

systemer med solproduceret 

elektricitet (fotovoltaik) 

samt til luft- og klimateknik. 

Lejerne har også vundet stor 

popularitet i forbindelse med 

bygning af døre og porte, bl.a. 

fordi de ikke skal vedligeholdes 

og fordi de er korrosions- og 

UV-bestandige. Derudover er 

polymererne uimodtagelige for 

støv og snavs. På grund af deres 

ringe vægt og minimale byggemål 

er mulighederne for anvendelse 

utallige. 

N a v n e 

NCC Construction 

Danmark 

Torben Biilmann er udnævnt til 

forretningsområdechef og adm. 

direktør for NCC Construction 

Danmark A/S. 

Torben Biilmann 

er 50 år og har 

indtil nu været 

viceadministrerende 

direktør i 

NCC Construction Danmark 

med ansvar for bl.a. strategi, 

forretningsudvikling og investeringer 

på boligområdet. Han 

er uddannet ingeniør og har arbejdet 

for NCC siden 1984 - i det 

daværende Rasmussen & Schiøtz, 

som blev købt af NCC i 

1996). 

Torben Biilmann efterfølger Søren 

Ulslev, som fratræder sin 

stilling som følge af den fortsat 

svage resultatudvikling i 2006 i 

NCC Construction Danmark. 

Søren Ulslev vil indtil videre 

fortsat arbejde for NCC-koncernen 

med ansvar for særlige projekter 

og som Senior Advisor for 

koncernchefen i NCC AB. 

Torben Biilmann tiltræder omgående 

og indtræder samtidig i 

koncernledelsen for NCC AB. 

Trend Control 

Systems 

Trend Control Systems har ansat 

Søren Sloth Eriksen som 

Business Development Manager, 

hvor han får ansvar for forretningsudvikling 

i forbindelse 

med salg af Trends Løsninger 

inden for intelligent bygningsautomatik 

i Danmark. 

Søren Sloth Eriksen er 43 år, 

maskiningeniør og har en bred 

erfaring med varmeproducerende 

anlæg, styring/regulering, 

CTS-anlæg og 

målerteknik. 

Han har i sit tidligere 

virke bl.a. 

arbejdet for Max Weishaupt, 

Landis+Gyr og Honeywell. 

Trend er en af Europas førende 

producenter af bl.a. intelligente 

styringer til varme- ventilations- 

og køleanlæg og belysning. 

Icopal Entreprise a/s 

Jan Bruun, 34 år, er blevet ansat 

hos Icopal Entreprise a/s, 

Region Øst, som konsulent i Københavns-området. 

Jan Bruun 

er uddannet bygningskonstruktør 

ved Byggeteknisk Højskole i 

Haslev og har tidligere været 

ansat hos H + H Celcon A/S i 

Ølsted som tilbudsberegner for 

porebeton. Han kommer fra en 

stilling som tilbudstekniker hos 

Skantag i Tåstrup. 

Otto Kirkbro, 48 år, er blevet ansat 

hos Icopal Entreprise a/s, Region 

Øst, som entrepriseleder i 

Københavns-området. Otto 

Kirkbro er uddannet byggetekniker 

fra Byggeteknisk Højskole i 

København og har tidligere været 

ansat som entrepriseleder i 

Århus og Omegn, Roskilde, hos 

Nordtag i Holbæk. Han kommer 

fra en stilling som entrepriseleder 

hos Skantag i Tåstrup. 

Lone Madsen, 37 år, er blevet ansat 

hos Icopal Entreprise a/s, Region 

Øst, som tilbudstekniker. 

Lone Madsen er uddannet bygningskonstruktør 

og kommer fra 

en stilling hos Icopal a/s, Teknisk 

Service. Hun har i perioden 

fra 1995 - 1997 arbejdet som tilbudstekniker 

hos Icopal Tagentreprise 

Øst a/s. 

Biovarme ApS 

Biovarme ApS har ansat Keld 

Ahlgreen som ekstern salgschef. 

Keld Ahlgreen er et kendt ansigt 

i VVS-branchen og har ti års erfaring 

fra ledende 

stillinger inden 

for VVS. 

Keld Ahlgreen 

skal være Biovarmes 

kørende 

konsulent og besøge VVS-installatører 

i hele landet med 

henblik på at styrke samarbejdet 

omkring Biovarmes nye 

produktprogram, Denviro. 

Ingeniør- og handelsfirmaet 

Biovarme ApS er seks år gammelt 

og beskæftiger sig med 

salg, rådgivning og udvikling 

inden for energi- og miljømæssigt 

rigtige varmeløsninger. 

HVAC 12 · 2006

D a n s k V e n t i l a t i o n 

Det er simpelthen alt for dyrt 

at have et dårligt indeklima 

- alt for få er klar over, at de kan spare op til 15 gange energiudgiften ved at have et godt indeklima 

Af Jørgen S.R.Nielsen, faglig 

sekretær for Dansk Ventilation 

Ventilationsbranchen er ikke 

god nok til at formidle de mange 

forskningsresultater, der giver 

en klar dokumentation for 

indeklimaets betydning for helbred 

og økonomi. 

Der er en lang række undersøgelser, 

der klokkeklart påviser, 

at der arbejdes 10-15 procent 

mere effektivt i et godt indeklima 

med den rigtige temperatur 

og med frisk luft. Dette gælder 

også for skoleelever, hvor en ny 

undersøgelse fra DTU har påvist 

en indlæringsforbedring på 

op til 15 procent, når indeklimaet 

forbedres. 

En arbejdsplads på et kontor, 

hvor der er ca. 20 kvm pr. medarbejder, 

vil i ren lønudgift koste 

omkring 15000 kr. pr. kvm 

pr. år. Blot 1 procent spild af arbejdstiden 

koster altså 150 kr. 

pr. kvm pr. år – eller mere end 

den årlige energiudgift pr. kvm! 

Og 10 procent spild af arbejdstiden 

svarer altså cirka til 10-15 

gange den årlige energiudgift. 

Det er fint, at man gør sig umage 

for at spare energi – men 

man må forundres over, at alt 

for få er klar over, at de kan 

spare op til 15 gange energiudgiften 

ved at have et godt indeklima! 

Der er ligeledes en lang række 

undersøgelser, der viser, at et 

Sammenhæng mellem produktivitet ved kontorarbejde og ventilationsraten. (DTU, 

Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion, Indeklimasektionen) 

godt indeklima har en væsentlig 

betydning for bl.a. forkølelser 

og andre luftvejslidelser – sygdomme, 

der er årsag til væsentlige 

fravær fra arbejdspladsen. 

Ventilationsbranchen har således 

en masse gode argumenter i 

salgsarbejdet – men der er endnu 

langt igen, før den velmente 

advarsel er trængt igennem: 

Det er simpelthen alt for dyrt at 

have et dårligt indeklima! 

Et eksempel fra en skole 

Den sønderjyske Høje Kolstrup 

Skole fik udført en gennemgribende 

renovering af ventilationsanlægget 

til alle skolens 100 

lokaler. Efter renoveringen siger 

lærer og sikkerhedsrepræsen- 

tant, Uwe Pedersen: ”Før renoveringen 

af ventilationen kæmpede 

både elever og lærere meget 

med helbredsproblemer. 

Disse problemer er væk nu, og 

samtidig er der generelt bedre 

humør og stemning på skolen”. 

Også seniorforsker Kaj Hinke 

fra Arbejds- og Miljømedicinsk 

klink på Haderslev Sygehus har 

fulgt ventilationsprojektet på 

skolen, og han udtaler: ”Undersøgelsen 

viser, at antallet af forkølelser 

og slimhindeirritationer 

hos eleverne faldt med mere 

end 50 procent efter renoveringen. 

Der blev også rapporteret 

væsentlig færre tilfælde af hovedpine, 

træthed og koncentrationsnedsættelse 

hos lærere og 

elever efter renoveringen.” 

Seniorforsker Kaj Hinke var ansvarlig 

for undersøgelsen, der 

inddrager både oplevede gener 

fra elever og lærere, blodprøver, 

lungefunktionsmålinger og 

byggetekniske analyser. Seniorforskeren 

opsummerer resultaterne 

således: ”Renoveringen 

har forbedret skolens indeklima 

markant, og der er sket en klar 

reduktion af gener og symptomer 

blandt brugere og ansatte. 

Set fra et arbejdsmiljø- og trivselsmæssigt 

synspunkt har renoveringen 

haft den ønskede 

effekt”. 

Hvad siger en fagmand? 

Direktør Dan Stjernegaard, 

Lindab A/S: ”Det 

er glædeligt, at der 

atter er påvist de 

store forbedringer, 

som et godt 

ventilationsanlæg 

kan 

give – på 

DTU har lignendeun- 

Direktør Dan Stjernegaard, Lindab A/S 

dersøgelser jo også vist, at selve 

indlæringen hos eleverne stiger 

op til 15 procent, når indeklimaet 

bringes i orden. Vi har efterhånden 

så megen god, videnskabelig 

dokumentation for betydningen 

af et godt indeklima, 

at det er vores simple samfundspligt 

at formidle denne viden til 

de relevante beslutningstagere. 

Tænk på, hvad det kan betyde for 

den danske konkurrencedygtighed, 

økonomi og trivsel.” 

Gode råd på hjemmesiden 

For at nå ud til hr. og fru Danmark, 

udsender Dansk Ventilation 

en lang række små, meget 

populære artikler i et stort tal 

til landets medier – alle titlerne 

kan findes på Dansk Ventilation’s 

hjemmeside www. 

danskventilation.dk. 

 

HVAC 12 · 2006 79

Kurser – EFTERÅR 2006 - FORÅR 2007 

Kurser 

November 

K 630 

Renrumsteknologi 

28. november 

Ballerup 

December 

K 633 

Funktionsbestemt 

Brandventilation 

5. december 

Ballerup 

Kursus nr. 630 

Renrumsteknologi 

Dato og tid: 

Tirsdag den 28. november 2006, 

kl. 8.30-17.00 

Mødested: 

Byggecentrum, Lautrupvang 1B, 

Ballerup 

Anvendelsen af renrum er inde i en 

rivende udvikling. Flere og fl ere industrier 

ser muligheder for at opnå 

et bedre produkt, minimere fejl på 

produkter, kontrollere holdbarheden 

eller blot levere en vare med 

garanti for renhed. I Danmark sidestilles 

ofte med steril produktion i 

medicinalbranchen. Traditionerne 

Kursus nr. 633 

skal brydes for at lave funktionelle 

forhold til fl ere brancher. 

Kravene stiger på en række områder: 

Fødevarebranchen vil gerne minimere 

tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. 

Emballagefabrikanten skal kunne 

tilfredsstille større krav fra medicinal- 

og fødevarebranchen. 

Hospitalerne skal investere store 

beløb i de kommende år, og skal 

helst minimere tidligere tiders hygiejneproblemer. 

Nanoteknologisk udvikling er et 

område hvor Danmark ses som et 

Marts 

K 732 

Lyd i VVS-anlæg 

15. marts 2007 

Ballerup 

Maj 

K 704 

Køleanlæg 

30. maj 

Ballerup 

Funktionsbestemt brandventilation 


Tirsdag den 5. december 2006, 

kl. 9.00-17.15 

Mødested: 

Byggecentrum, Lautrupvang 1B, 

Ballerup 

De nye funktionsbaserede brandkrav 

betyder, at der er mulighed for 

at opnå langt større fl eksibilitet i 

bygningsdesign, end det man kan 

opnå med de brandkrav, der tidligere 

var angivet i anvisningerne. Dette 

giver bedre mulighed for at tilpasse 

bygningen til brugernes behov, skabe 

større frihed i arkitekturen og 

opnå økonomisk bedre løsninger. 

Dette kursus sætter fokus på brandventilationen, 

og det vises, hvorledes 

funktionsbestemt brand-ventilation 

tilpasses forskellige bygningskonstruktioner. 

Kurset belyser 

Januar 

K 700A 

Ventilation fra A til Z 

30. januar – 1. februar 

Middelfart 

Februar 

K 700B 

Ventilation fra A til Z 

27. februar – 1. marts 

Middelfart 

baggrunden for zone-modeller og 

feltmodeller, og det afsluttes med 

brandstrategi og praktiske danske 

eksempler på anvendelse af funktionsbestemt 

brandventilation. 

Målgruppe: 

Kurset henvender sig primært til 

teknikere i ventilationsfi rmaer og 

rådgivende ingeniører 

Program: 

Kl. 09.00-09.10 

Indledning (PVN) 

Kl. 09.10-10.10 

Anvisning 1, introduktion til anvisning 

2, Designbrand, Acceptkriterier. 

(FBS) 

Kl.10.10-12.00 

Funktionsbaseret termisk brandventilation. 

Thomas’ pluemodel. 

Statisk zonemodel. 

godt område med adgang til veluddannede 

medarbejdere. 

Kurset behandler forskellige brancher 

og fremdrager forskelle og ligheder. 

Målgrupper: 

Arkitekter, rådgivende ingeniører, 

entreprenører, installatører, BST og 

teknisk personale fra elektronik-, 

fødevare-, emballage- og pharmaindustrien, 

samt hospitalssektoren. 

Der kræves ikke specifi kke forudsætninger 

for kurset, dog er det en 

fordel, at kursisterne har kendskab 

til begrebet renrum. 

Dynamisk zonemodel og CFD. Opgave 

(PVN) 

Kl. 12.00-13.00 

Frokost 

Kl. 13.00-13.50 

Funktionsbaseret termisk brandventilation, 

fortsat (PVN) 

Kl. 13.50-15.00 

Funktionsbaseret mekanisk 

brandventilation, Zukoskis, Heskestads 

og Thomas’ plumemodel. 

Statisk zonemodel, dynamisk 

zonemodel (FAST) og CFD. Opgave 

(FBS) 

Kl. 15.00-15.15 

Kaffe 

Kl. 15.15-16.30 

Funktionsbaseret mekanisk brandventilation, 

fortsat (FBS) 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060 

TEMAMØDER 

– EFTERÅR 2006 

Kurser 

December 

M 2629 

Arbejdermuseet, 

IndeklimaForums Julemøde 

12. december, kl. 14-17 

København 

Arrangør: Danvak IndeklimaForum 

og IDA Danvak 

Deltagerantallet begrænses til 28 

kursister. 

Kursusleder: 

Jørn Schultz, Glenco 

Andre undervisere: 

Jørgen Pedersen, NNE 

Pris: 

Kr. 3.500 ekskl. moms for Danvak 

medlemmer. Kr. 4.100 ekskl. moms 

for andre. Begge priser er inkl. 

kompendium og fortæring. 

Arrangør: 

Danvak 

Kl. 16.30-17.15 

Eksempler på funktionsbestemt 

brandventilation i praksis (FBS) 

Kursusmateriale: 

Der vil blive udleveret kursusmateriale 

ved start af kursus. 

Husk at medbringe en lommeregner. 

Undervisere: 

Finn Buus Steffensen, (FBS), Civilingeniør, 

Master of Fire Safety Engineering, 

Afdelingsleder NIRAS Safety 

Peter V. Nielsen, (PVN), Professor, 

Aalborg Universitet 

Kursusafgift: 

Kr. 3.500 ekskl. moms for Danvak 

medlemmer 

Kr. 4.100 ekskl. moms for andre 

Tilmelding: 

Danvak-sekretariatet, www.danvak.dk 

80 HVAC 11 · 2006

Kursus nr. 700 A+B 

Ventilation fra A til Z – modul A 


Modul A (kursus 700A) 

Tirsdag den 30. januar – torsdag 

den 1. februar 2007, kl. 8.30-16.30 

Mødested: 

Byggecentrum, Hindsgavl Alle 2, 

Middelfart 


Modul B (kursus 700B) 

Tirsdag den 27. februar – torsdag 

den 1. marts 2007, kl. 8.30-16.30 

Mødested: 

Byggecentrum, Hindsgavl Alle 2, 

Middelfart 

Introduktion: 

En meget hård konkurrencesituation 

– kombineret med Bygningsreglementets 

krav til lavt energiforbrug 

– stiller ekstra store krav 

til medarbejdernes kundskaber, 

og det gælder både inden for rådgivnings-, 

udførelses- og forvaltningsområdet. 

En sagsbehandler kan naturligvis 

uddannes i jobbet, men det er en 

langsommelig og besværlig proces, 

der lægger beslag på fi rmaets 

øvrige og ofte travle medarbejdere 

– og så opstår undertiden 

unødvendige og meget bekostelige 

fejl. 

”Ventilation fra A til Z”, der er 

grundlaget for Danvak’s kursusaktivitet 

i forbindelse med indeklima- 

og ventilationsteknik, er 

”adgangsbilletten” for alle, der 

Møde nr. 2629 

HVAC 11 · 2006 

vil gøre sig gældende i branchen. 

Kurset giver en komplet sammenhængende 

basalviden i faget ventilation, 

så deltagerne eventuelt i 

forbindelse med yderligere specialkurser 

samt intern uddannelse 

kan blive dygtige og effektive 

sagsbehandlere. 

Kurset, der veksler mellem indlæring 

gennem forelæsninger, diskussioner 

og opgaveregning, er 

sammensat af to moduler på hver 

tre dage. 

Programmet er udformet således, 

at der er en kontinuerlig linie for 

alle seks dage i begge moduler, 

men det vil være muligt at deltage 

i de enkelte moduler, hvis der 

er plads. Kursister, der følger alle 

moduler, har imidlertid fortrinsret. 

Kurset, der siden introduktionen i 

1986 har haft over 1.000 deltagere, 

tæller som modul 3 i uddannelse 

af ELO-konsulenter. 

Kursusdeltagere vil i løbet af kurset 

opnå en: 

Grundlæggende indføring i ventilationsteknikken 

Opdatering af viden med input 

fra nyeste forskning 

Grundig indføring i de nødvendige 

værktøjer 

Teoretisk og praktisk indfaldsvinkel 

til specifi k problemløsning 

Via opgaveregning trænes den 

praktiske brug af teorien 

Alle, der deltager i hele kurset, vil 

modtage et kursusbevis. 

Kursets hovedemner: 

Modul A: Indeklima, dimensioneringsgrundlag 

og luftbevægelser 

Termisk, atmosfærisk og akustisk 

indeklima; Klimaanalyse; 

Helhedsorienteret projektering; 

Bygningsreglement og normer; 

Lufts tilstandsændring og ”IX- 

Diagrammet” samt bestemmelse 

af volumenstrømme; Ventilationssystemer; 

Luftstrømninger i 

rum, inkl. naturlig/hybrid ventilation; 

Armaturer; Punktudsugning. 

Modul B: Projektering, installation 

og drift 

Projekteringsgrundlag; Kanalsystemet; 

Dimensionering af komponenter; 

Ventilatorer, pumper og 

motorer; Støj i ventilationsanlæg; 

Energiforbrug; Livscyklusbaseret 

projektering (LCC/LCA); Anlægs- 

og driftsøkonomi; Måling på ventilationsanlæg; 

Automatik, regulering, 

indregulering; Driftsinstruktion, 

vedligehold og kvalitetskontrol 

Deltagere: 

Deltagerne i kurset forventes at 

have en almen teknisk viden, der 

f.eks. kan være erhvervet gennem 

en ingeniøruddannelse, eller for 

tekniske assistenters vedkommende, 

gennem nogle års relevant arbejde 

i branchen. 

Arbejdermuseet – IndeklimaForums Julemøde 


Tirsdag den 12. december 2006, kl. 

14.00 – præcis! 

Mødested: 

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 

København K 

IndeklimaForums Julemøde afholdes 

i år på Arbejdermuseet. 

Der vil være en guidet rundvisning. 

Efter rundvisningen skal der julehygges 

med gløgg og æbleskiver - 

der indtages i kælderen. 

Deltagerbegrænsning – max. 20 

personer. 

Pris: 

Kr. 150 ekskl. moms for Danvakmedlemmer, 

seniorer og juniorer 

Kr. 200 ekskl. moms for andre 

Se program og tilmeld dig via www.danvak.dk / tlf.: 3636 9060 

Kursus materiale: 

Der udleveres et fyldigt kompendium 

over alt gennemgået stof, opgaver 

og opgaveløsninger. 

Det forudsættes, at deltagerne har 

de to gennemgående lærebøger 

Danvak-grundbog: ”Varme- og 

Klimateknik” og Danvak: ”Ventilationsteknik”. 

Begge kan købes 

gennem Danvak til fordelagtig 

pris. 

Lommeregner skal medbringes. 

Kursusleder: 

Lektor Henrik Brohus, Aalborg 

Universitet 

Andre undervisere: 

Lektor Henrik Brohus, Aalborg 

Universitet og Ingeniør Lars 

Nielsen, Birch & Krogboe A/S vil 

være gennemgående undervisere. 

Professor Per Heiselberg, Aalborg 

Universitet og Forskningschef Søren 

Aggerholm, SBi vil varetage 

enkelte delområder. 

Priser: 

Deltagelse i kurset (6 dage) koster 

kr. 17.500 ekskl. moms for medlemmer 

og kr. 18.500 ekskl. moms for 

andre. 

Prisen er inkl. undervisningsmateriale 

og fortæring, men ekskl. overnatning. 

Arrangør: 

Danvak IndeklimaForum og IDA 

Danvak 

Tilmelding: 

Danvak sekretariatet – www.danvak.dk– 

IDA Danvak – www.ida.dk 

81

F a g t e k n i s k e k u r s e r o g m ø d e r 

Vandrammedirektivets 

indsatsplanlægning 

28. november 2006, kl. 10.00-17.45 

Vandrammedirektivts indsatsplanlægning 

og naturplanlægningen 

efter Habitatdirektivet er formentlig 

de største miljøplanlægningsopgaver 

det kommende årti. Inden 

årets udgang skal der foreligge et 

arbejdsprogram for vandforvaltningsopgaverne, 

og inden næste 

sommer skal der iværksættes en 

”idefase”. 

Betalingsarrangement. Deltagelse 

iht. IDAs regler. 

Arrangør: IDAmiljø, www.ida.dk 

Kursus i pumpeteknik 

29. kl. 9.00 - 30. november kl. 16.00 2006 

Gennem teori og praktiske eksempler 

får deltagerne kendskab til de forskellige 

pumpetyper der fi ndes på 

markedet, med hovedvægten på centrifugalpumper. 

M e s s e - o g k o n f e r e n d e o v e r s i g t 

Bau, Müchen 

15.-20. januar, 2007 

Tysklands største internationale 

messe. 

www.bau-muenchen.de. 

82 

Fagtekniske kurser og møder 

Kurset omhandler følgende: Generel 

pumpeteori, præsentation af forskellige 

pumpetyper, betydningen af valg 

af det optimale driftpunkt, energibesparelse 

ved hastighedsregulering af 

pumper, NPSH, vedligeholdelse af 

pumper, vibrationsanalyser, Q,H og 

rørmodstand. 

Arrangør: Procesteknisk Selskab, 

www.ida.dk 

Storrumskontorer og deres indeklima 

4. december 2006, kl. 13.00-16.30 

Mange offentlige og private virksomheder 

er – ligesom i 70’erne – igen 

begyndt at gå fra cellekontorerne 

over til storrumskontorer. De ser 

storrumskontorer som en vej til 

pladsbesparelse, fl eksibilitet, lettere 

videndeling, mere dynamik. Arbejdsmiljøet 

– og ikke mindst indeklimaet 

– regner man med at ingeniørerne 

har styr på! 

Seniorforsker Lars Gunnarsen fra 

Messe- og Konferenceoversigt 

BAU 2007, München 

17.-22. januar 2007 

Tysklalands største international 

fagmesse for byggematerialer og 

byggeteknik. 

www.bau-muenchen.de. 

Oversigten er ajourført d. 7. november, 2006. 

Kontakt gerne redaktionen, annemarie.balle@techmedia.dk, 

hvis vi har overset noget relevant. 

Information om brancherelevante kurser, møder og seminarer. 

Ajourført d. 7. november, 2006. 

Send gerne en kort beskrivelse til redaktionen 

(annemarie.balle@techmedia.dk), hvis I har noget 

interessant på programmet. 

SBi, der er forfatter til rapporten 

”Status og perspektiver på indeklimaområdet”, 

vil redegøre for de indeklimatiske 

aspekter af problematikken 

og projektchef Eva Bjerrum, 

Alexandrainstituttet, vil redegøre for 

de ledelsesmæssige aspekter. 

Arrangør: Selskab for Arbejdsmiljø, 

www.ida.dk. 

Hvorfor skal vestjylland satse på 

Brint? Fremtidens Energiteknologer 

4. december 2006, kl. 16.00-21.00 

Civ.ing. Benny Christensen har haft 

ISH, Frankfurt 

6.-10. marts 2007 

VVS messe 

BYG’07, Herning 

17.-20. april 

Skandinaviens nye fagmesse 

for byggeriet. 

www.byg07.dk 

Én teknologi for en bedre IBI 

Flere og fl ere drager fordel af åbne systemer 

Hvis du vil vide mere 

check www.lonmark.dk 

en central rolle i Ringkøbing Amts 

satsning på brintteknologi. Teknisk 

chef Lars Yde har arbejdet med brint 

i mere end ti år bl.a. hos Nordisk Folkecenter 

for vedvarende energi. 

Konsulent Michael Sloth kommer fra 

det dynamiske udviklingsfi rma H2 

Logic, som er involveret i en række 

praktiske udviklingsprojekter inden 

for brintteknologi. 

Arrangør: Vestjysk Region, 

www.ida.dk. 

VVS’07, Odense 

25.-27. april 2007 

Bygge- og VVS messe i 

Odense Concress Center. 

Scanbuild, København 

17.-19. maj 2007 

Bygge- og VVS messe i Bella Center. 

HVAC 12 · 2006

Sikker og nem montage DRAIN DESIGN - Techmedia

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?