de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på ... - Kirkeministeriet

More documents

Recommendations

Info

transporteres, skal der derfor altid anvendes et hensigtsmæssigt hjælpemiddel, så medarbejderen ikke skal løfte eller bære kisten manuelt. Kistevogne og katafalker med hæve/sænkefunktion er en god løsning i både kirken, kapellet og på kirkegården. Udgangspunktet er, at ansvaret for kisters indbæring og udbæring er de pårørendes. De pårørende kan anmode bedemanden om at udføre denne opgave. Såfremt der er kapel og menighedsrådet ønsker, at det benyttes, er ansvaret for at flytte kisten fra kapel til kirke menighedsrådets. Menighedsrådet kan i alle tilfælde pålægge kirkefunktionæren at medvirke til kistebæring forudsat at retningslinjerne om løft med videre som beskrevet i dette kapitel overholdes. Det er vigtigt at sikre, at samarbejdet mellem kirkefunktionær og bedemand fungerer tilfredsstillende, herunder at der er en tilfredsstillende kommunikation mellem bedemand og kirkefunktionær. Det skal samtidig præciseres, at ansvaret for at sikre koordineringen af arbejdsmiljøet primært er arbejdsgivernes. Det er derfor nødvendigt at menighedsråd og bedemand i fællesskab sikrer, at de nødvendige hjælpemidler til kisteløft er tilstede. Nogle steder sikres dette ved, at bedemanden sikrer, at den rigtige kistevogn medbringes, mens menighedsrådet sikrer, at der findes mobile rammer, hvor adgangsforholdene ikke tillader kørsel med kistevogn. I forbindelse med begravelsesceremonier og lignende vil Arbejdstilsynet ikke stille krav om brug af tekniske hjælpemidler, når der er pårørende til stede uagtet om de pårørende tager del i at bære kisten eller ej. Det skal sikres, at det manuelle løft foregår under så optimale omstændigheder som muligt, f.eks. at løftet starter i god højde. Medarbejderne skal være instrueret og oplært i, hvordan de skal udføre arbejdet med flytning af kister både i forbin- 52 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde delse med ceremonier, hvor der er pårørende tilstede og i andre situationer, herunder kende de generelle retningslinier for løftearbejde, se afsnit om ”Løft og flytning af tunge sten”. Alle opgaver, hvor en kiste skal løftes eller bæres, skal vurderes individuelt i forhold til de konkrete forhold på stedet. Bemærk: En medarbejder må aldrig løfte en kiste selv Et løft må ikke påbegyndes eller afsluttes i en højde under knæniveau Medarbejderne må højest bære en kiste 20 meter Ved bæring af kister tæller 1 trappetrin for 1 meter Gode råd og anbefalinger I mange kirker er det nødvendigt at gå på trapper for at komme ind. Det kan være en god ide at tænke i permanente løsninger, der udover transport af kister også forbedrer adgangsforholdene for handicappede, gangbesværede og barnevogne. Der kan bl.a. hentes inspiration til dette i en pjece fra Kirkeministeriet, som kan ses på www.tilgaengelighed.km.dk. Hvis der kun er nogle få trin, kan løsningen være en flytbar slisk. Slisken skal mindst have en længde på 1 meter pr. 10 centimeters højdeforskel. Ved lange trappeløb kan det anbefales at bruge en katafalk, der kan ”kravle” på trapper. Undgå at sætte kisten på gulvet - sæt den i stedet på bukke eller en vogn. Dette har 2 formål – dels at undgå at løftet afsluttes under knæhøjde, dels at sikre at et efterfølgende løft kan påbegyndes over knæhøjde. Tænk løftet igennem inden det påbegyndes. Stil bukke eller en vogn frem, der hvor kisten efterfølgende skal placeres. Hvis man skal flytte rundt på kister inde i kapellet, kan en mindre løftevogn på 4 hjul og hæve/sænkefunktion være en god løsning. I de fleste kapeller er kisterne placeret på 2 kistebukke, så arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde 53
løftevognen skal have en størrelse, så den kan komme ind mellem kistebukkene. Vandringen på hæve/sænkefunktionen skal tilpasses, så kisten kan hæves til det højeste niveau, eksempelvis hvis kistebukkene har forskellig højde, eller hvis der kan stå flere kister over hinanden i kølerummet. Brug af katafalker, kistevogne mv. Ved transport af katafalker og kistevogne skal man være opmærksom på, hvor stor kraft medarbejderne skal bruge for at skubbe eller trække vognen. Skub og træk af tunge byrder kan nemlig udsætte medarbejdernes rygge og skuldre for de samme fysiske belastninger som tunge løft. For at forebygge arbejdsskader kan man som tommelfingerregel regne med, at man ved igangsætning af et skub eller træk må anvende den samme kraft, som hvis man skulle løfte en byrde på 40 kg. Til at vedligeholde farten må man som tommelfingerregel bruge en kraft, som svarer til at løfte 20 kg. Når man vurderer, hvor stor kraft der skal bruges, er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er vognens samlede vægt, der har betydning for, hvor stor kraft der skal bruges. Det vigtigste er kombinationen af, vægten og hvor blødt underlaget er, underlagets hældning, og hvor brede vognens hjul er. Der skal f.eks. bruges mindre kraft til at skubbe en vogn på et plant underlag end op ad en bakke. Der skal bruges mindre kraft til at skubbe en vogn på asfalt end på perlegrus, og hvis vognen skal skubbes i perlegrus, skal der bruges mindre kraft, hvis vognen har brede luftfyldte hjul, end hvis den har smalle faste hjul. I det følgende gives en række eksempler på hjælpemidler til transport af kister: 54 arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Kistehåndteringsvogne Nogle typer kistehåndteringsvogne kan efter placering i kirken omdannes til katafalk. Kistehåndteringsvognen fås med elektrisk hævning og sænkning, således at den kan indstilles efter rustvognen og kisten trækkes over på rullerne. Vognen leveres også med automatisk fremdrift, hvilket anbefales, da belastninger ved træk og skub især ved niveauforskelle i terrænet og ved ujævnt underlag kan elimineres. Kistehåndteringsvogne. Foto: DSN A/S Elektrisk katafalk En elektrisk katafalk, som vist på nedenstående foto, er forsynet med en motor, der har en trækkraft, der også kan klare selv meget stejle stigninger. Katafalken har lignende egenskaber som kistehåndteringsvognen. Den kan køre frem og tilbage, er forsynet med parkeringsbremse og aftagelige håndtag. Dog kan den ikke hæves og sænkes. Katafalk. Foto: DSN A/S arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde 55
Page 1 and 2: kirkeministeriet vejviser til de vi
Page 3 and 4: 1. oplag, juni 2008 Udgiver: Kirkem
Page 5 and 6: Indledning Et godt arbejdsmiljø gi
Page 7 and 8: syn kan uddelegeres til en arbejdsl
Page 9 and 10: Tilpasset tilsyn Et tilpasset tilsy
Page 11 and 12: 4. Lovhjemmel og klagevejledning. 5
Page 13 and 14: gruppernes medlemmer og en formand
Page 15 and 16: lægning af virksomhedens arbejdsmi
Page 17 and 18: terialer, udstyr eller maskiner ska
Page 19 and 20: skal der ske mange ting på kort ti
Page 21 and 22: 6 Det fysiske arbejdsmiljø Det fys
Page 23 and 24: de disse værdier, skal der anvende
Page 25 and 26: f.eks. være at sætte afskærmning
Page 27: 7 Det ergonomiske arbejdsmiljø Det
Page 31 and 32: Manuel gravning af grave Manuel gra
Page 33 and 34: Gode råd og anbefalinger: Det kan
Page 35 and 36: Overvej at lade en professionel vin
Page 37 and 38: Udarbejd en indkøbspolitik, hvor d
Page 39 and 40: Mange undersøgelser viser, at der
Page 41: Arbejdspladsbrugsanvisning Skemaet

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på ... - Kirkeministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?