KULT og læring i et elevperspektiv - Musik og IT

(h) Hvordan kan elevernes læring være situeret i forbindelse med kultundervisning?
Figur 17: Kultundervisning i relation til læring. De
engelske betegnelser er udviklet i en engelsk
kontekst som led i forskningsarbejdet.
Elevernes læring har først og fremmest været situeret i
kultundervisningen i de tilfælde, hvor den eller de
professionelle aktør/aktører udfører deres profession i en
form for praksisfællesskab, hvor gymnasieeleverne har
haft mulighed for at agere som legitime perifere deltagere.
Dette kan også beskrives som situationer, hvor kunstnerne
ikke ”kommer ud”, men hvor eleverne i højere grad
”kommer ind” i en kunstnerisk praksis. Denne helt
overordnede skelnen mellem forskellige typer af kultforløb
er illustreret i figur 17, som samtidig sammenfatter tilstedeværelsen af læringens dimensioner. De
to cirkler illustrerer en grov opdeling i typen af kultundervisning. Den ene type af forløb har været
kendetegnet ved ”Talk and Presentation”, der her bruges som fællesbetegnelse for scientia-
orienteret kultundervisning, hvor eleven primært lytter og derved bliver præsenteret for et givent
indhold, som efterfølgende kan reflekteres. Den anden cirkel bruges som betegnelse for ars-
orienteret undervisning, hvor eleven primært har været beskæftiget via skabende virksomhed og
samtale. Det er kultforløbene betegnet som ”Action and Conversation”, som først og fremmest
giver eleverne mulighed for at være legitime perifere deltagere og det er i sådanne kultforløb, at
de professionelle aktører agerer som egentlige kunstnere. Her kan eleverne bevæge sig rundt i
læringsrummet og placere sig i en passende relation i forhold til mesteren eller den professionelle
kunstneriske aktør. Specialet dokumenterer sådanne læringsrum, hvor eleven f.eks. helt konkret
kan rykke tættere på en musiker eller på den anden side placere sig i behørig afstand og øve den
første skala lidt endnu; et andet eksempel er eleverne, som udvikler deres teaterstykke på teatret
og evt. efter eget valg kommer med forslag til forbedringer.
Trekanten illustrerer læringens 3 dimensioner og deres umiddelbare og mest iøjnefaldende
sammenhæng med de to illustrerede typer af kultundervisning. Ved at betragte læringens karakter
i forhold til undervisningen indikerer figuren, at læringen i forbindelse med den samlede
kultundervisning kan betegnes som et flerdimensionelt forhold alt efter udfærdigelsen af det
enkelte læringsforløb. Betyder det så, at kultforløb repræsenteret som ”Action and Conversation”
ikke tilgodeser individuel tilegnelse? Dette må siges at være en overfortolkning af figurens pointe,
98